14.4. Ansættelsesform
Ansættelse på åremål efter tjenestemandsloven (TL) kan ske:
Som tjenestemand
- hvis ansøgeren allerede er ansat som tjenestemand i staten, folkekirken eller inden for områder, hvor pensionsalderen kan medregnes i henhold til § 4, stk. 1 eller 2, i tjenestemandspensionsloven (TPL), (fx kommuner, regioner eller koncessionerede selskaber)
- hvis ansøgeren er fratrådt med ret til rådighedsløn, ventepenge, aktuel eller opsat pension fra en sådan tjenestemandsstilling.
Som tjenestemandslignende ansat
- hvis ansøgeren ikke opfylder betingelserne for at blive ansat som tjenestemand på åremål, jf. ovenfor.
Ansættelse på tjenestemandslignende vilkår sker efter de samme regler, som gælder for tjenestemænd, og adskiller sig alene fra tjenestemandsansættelse for så vidt angår kongelig udnævnelse, jf. TL § 33 a, stk. 2, og med hensyn til pensionsvilkårene, jf. afsnit 14.13.