34.2.2. Egenpension

34.2.2.1. Betingelser

En tjenestemand har i henhold til TPL § 2, stk. 1, ret til egenpension, hvis den pågældende

  1. har en ansættelse svarende til mindst 10 års fuldtidsbeskæftigelse (afsnit 34.2.2.2), og
  2. afskediges på grund af alder, helbredsbetinget utjenstdygtighed eller anden utilregnelig årsag (afsnit 34.2.2.4).

34.2.2.2. Ansættelsestid

Det er som hovedregel en betingelse for afsked med pension, at tjenestemanden har en samlet ansættelse svarende til mindst 10 års fuldtidsbeskæftigelse i en stilling, i hvilken ansættelsen efter reglerne i TPL §§ 4, 4 a og 4 b kan medregnes i pensionsalderen.

Perioder med nedsat arbejdstid indgår tilsvarende nedsat i ansættelsestiden. Perioder med tjenestefrihed uden løn medregnes ikke i ansættelsestiden, medmindre de medregnes i pensionsalderen efter TPL § 4, stk. 4, jf. afsnit 34.2.2.5. Ansættelse før det fyldte 25. år indgår i ansættelsestiden, uanset at den ikke medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd, der er ansat før den 1. januar 2012.

Der stilles dog intet krav til ansættelsestidens længde, hvis tjenestemanden opfylder betingelserne for at få tilskadekomstpension (TPL § 8) eller kvalificeret svagelighedspension (TPL § 7), jf. afsnit 34.2.2.4.

34.2.2.3. Forhøjet ansættelsestid

Hvis en tjenestemand ikke på fratrædelsestidspunktet har nået en ansættelsestid på fulde 10 år, kan finansministeren efter TPL § 2, stk. 3, tillægge den pågældende forhøjet ansættelsestid for beskæftigelse, der ikke efter reglerne i TPL §§ 4, 4 a og 4 b kan medregnes i pensionsalderen. Det er dog en forudsætning, at der til denne forudgående beskæftigelse har været knyttet en pensionsordning.

I tilfælde, hvor tjenestemanden ikke opnår en ansættelsestid på 10 år, men har optjent en pensionsalder på mindst 3 år, er den pågældende berettiget til en opsat pension, jf. afsnit 34.2.7. Hvis tjenestemanden er ansat den 1. januar 2012 eller senere, er retten til opsat pension alene betinget af, at den pågældende har optjent en pensionsalder på mindst 1 år.

34.2.2.4. Afskedsårsager

Det er afskedsårsagen, der bestemmer pensionsretten.

En aldersbegrundet pensionering foreligger, når tjenestemanden opfylder aldersbetingelsen enten i TPL § 3 eller i TL § 29.

Alderspension (TPL § 3) kan tidligst udbetales fra pensionsudbetalingsalderen, der ligger 3 år før folkepensionsalderen for tjenestemænd, der er ansat den 1. januar 2018 eller senere, og 5 år før folkepensionsalderen for tjenestemænd, der er ansat den 1. januar 2007 eller senere, men før den 1. januar 2018. Tjenestemænd, der er ansat før den 1. januar 2007, har en pensionsudbetalingsalder på 60 år.

En oversigt over pensionsudbetalingsaldrene fremgår af bilag V i Medarbejder- og Kompetencestyrelsens pensionstabeller.

Hvis der er fastsat en aldersgrænse for fratræden ved lov eller aftalt en pligtig afgangsalder over 60 år, skal tjenestemænd fratræde senest med udgangen af den måned, hvori de opnår den alder, der er fastsat eller aftalt, jf. TL § 29.

Den generelle pligtige afgangsalder på 70 år blev afskaffet i 2008. Der gælder dog fortsat en pligtig afgangsalder på 70 år for dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene samt for præster, provster og biskopper. Øvrige (lavere) pligtige afgangsaldre er omtalt i PAV kap. 31.

Pensionering på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed forudsætter, at den procedure, der er foreskrevet i PAV kap. 31, er afsluttet med en udtalelse fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen om, at tjenestemanden ved eventuel afsked på grund af sygdom har ret til pension (svagelighedspension).

En tjenestemand, der er ansat før den 1. januar 2007, og som fratræder på grund af sygdom inden det 60. år, har ret til kvalificeret svagelighedspension, hvis den pågældendes erhvervsevne er nedsat til 1/3 eller derunder, og afskedigelsen sker af denne årsag, jf. TPL § 7, stk. 1. Tjenestemænd, der er blevet ansat den 1. januar 2007 eller senere, har ret til kvalificeret svagelighedspension ved fratræden inden pensionsudbetalingsalderen. Afgørelse om kvalificeret svagelighedspension træffes af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen efter indhentet udtalelse fra Helbredsnævnet.

For tjenestemænd, der efter reglerne i (lov om social pension) er tilkendt førtidspension, invaliditetsydelse eller bistands- og plejetillæg, eller for hvem der er påbegyndt sag herom inden den 1. januar 2003, gælder de hidtidige regler i TPL § 7, stk. 1. Det betyder, at ydelse af kvalificeret svagelighedspension forudsætter, at der er tilkendt den pågældende mellemste eller højeste førtidspension efter de hidtidige regler i lov om social pension, jf. Fmst. cirk. 15/1 2003 om ændring af regler om kvalificeret svagelighedspension og udbetaling af opsat pension for tjenestemænd m.fl.

En kvalificeret svagelighedspension beregnes på grundlag af en forhøjet pensionsalder, fremregnet til 70-års-alderen, jf. afsnit 34.2.2.8.

Retten til kvalificeret svagelighedspension er uafhængig af, om tjenestemanden er fyldt 25 år.

Inden for de første 10 års ansættelse er det en betingelse, at afskedigelsen ikke sker på grund af en lidelse, der var lægeligt konstateret ved ansættelsen, eller på grund af sygdom, som er en følge af en risikofaktor, der var konstateret ved ansættelsen, jf. TPL § 7, stk. 2.

Ved beregningen af de 10 år anvendes kalenderdage, uanset om ansættelsen er på fuld tid eller deltid. Der regnes frem til fratrædelsestidspunktet.

Perioder med tjenestefrihed uden løn, der bliver medregnet i pensionsalderen i medfør af tjenestemandspensionslovens regler, indgår i beregningen af de 10 år. Det samme gælder tidligere ansættelse, der medregnes i pensionsalderen.

Ifølge TPL § 7, stk. 3, kan Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, hvor ganske særlige forhold taler derfor, bestemme, at der kan tillægges kvalificeret svagelighedspension, hvor fratræden inden pensionsudbetalingsalderen ikke kan nås.

Hvis en tjenestemand afskediges på grund af utjenstdygtighed som følge af tilskadekomst i tjenesten, og denne tilskadekomst begrunder et krav på erstatning for tab af erhvervsevne i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring, er den pågældende berettiget til tilskadekomstpension beregnet på grundlag af højeste pensionsalder, jf. afsnit 34.2.2.8.

Dette gælder imidlertid ikke uden videre, hvis tjenestemanden ved grov uagtsomhed eller ved beruselse selv har fremkaldt eller væsentligt bidraget til arbejdsskadens indtræden. I sådanne tilfælde kan finansministeren bestemme, at forhøjet pension bortfalder eller nedsættes.

Retten til tilskadekomstpension er uafhængig af, om tjenestemanden er fyldt 25 år.

En tjenestemand har ret til pension, hvis den pågældende afskediges af anden utilregnelig årsag end alder og svagelighed, fx på grund af uegnethed til at bestride stillingen eller på grund af samarbejdsvanskeligheder. Sager herom skal forelægges Medarbejder- og Kompetencestyrelsen med detaljerede oplysninger om det konkrete grundlag for den påtænkte afskedigelse, inden afskedigelsen foretages, jf. TL § 31, stk. 2 omtalt i PAV kap. 31.

Ved afsked på grund af stillingsnedlæggelse af en tjenestemand med lavere pligtig afgangsalder, jf. afsnit 34.2.2.8, har tjenestemanden ret til rådighedsløn og efterfølgende pension. Fremregning af pensionsalderen til det fyldte 70. år efter TPL § 17 kommer ikke på tale, da den pågældende ikke er fratrådt på grund af nået pligtig afgangsalder. Egenpensionen skal i det tilfælde beregnes efter de regler, der gælder for pensionering efter ophør af rådighedsløn, jf. afsnit 34.2.5.

En prøveansat tjenestemand, der ikke samtidig har tjenestefrihed fra en tjenestemandsstilling andet sted, er dog - selv om den pågældende opfylder betingelsen om 10 års ansættelse - ikke berettiget til aktuel pension, hvis den pågældende afskediges, fordi vedkommende er fundet uegnet til varig ansættelse. I sådanne tilfælde bliver den prøveansatte kun berettiget til aktuel pension, hvis vedkommende ved prøveansættelsen har fået inddraget en pension efter TPL § 10, jf. § 2, stk. 1.

34.2.2.5. Grundlaget for pensionsfastsættelse

Grundlaget for fastsættelsen af en pension i henhold til tjenestemandspensionsloven er

Inden pensionen beregnes, skal tjenestemanden og ansættelsesmyndigheden udfylde et digitalt pensionsberegningsskema. Dette igangsættes i det centrale pensionsalderregister (PENSAB) af ansættelsesmyndigheden, som er pensionsalderansvarlig virksomhed.

Pensioner beregnes af Udbetaling Danmark.

34.2.2.6. Pensionsalder

Tjenestemænd, der ansættes den 1. januar 2012 eller senere, optjener pensionsalder straks fra tjenestemandsansættelsen. Pensionsalder optjenes i fulde år, og det er derfor en betingelse, at tjenestemanden har optjent mindst 1 års fuldtidsbeskæftigelse, før tjenestemanden har optjent ret til tjenestemandspension.

 

For tjenestemænd, der er ansat før den 1. januar 2012, er pensionsalderen det antal år, i hvilket pågældende efter sit fyldte 25. år har været tjenestemand i staten, folkeskolen, folkekirken, Folketinget, under Københavns Kommunale Skolevæsen, Færøernes Landsstyre før den 1. januar 1988 eller Grønlands Landsråd eller Hjemmestyre før 1. januar 1980 eller har været berettiget til rådighedsløn, jf. TPL § 4, stk. 1.

 

Ved suspension optjener en tjenestemand pensionsalder svarende til den nedsatte løn. Pensionsalderen kan dog højst udgøre 37 år.

Tjenestemænd, der har optjent 37 års pensionsalder den 1. januar 2019 eller senere, har ret til et engangsbeløb ved pensionering. Engangsbeløbet udgør 15 pct. af den pensionsgivende løn på det skalatrin, som tjenestemandens pension bliver beregnet af, og med de satser, der gælder på pensioneringstidspunktet, jf. Skm. cirk 14/4 2021 om aftale om engangsbeløb til tjenestemænd efter optjening af 37 års pensionsalder.

Pensionsalder registreres i PENSAB, der administreres af Udbetaling Danmark, jf. bekg. 1754 27/12 2018 om PENSAB.

Perioder med nedsat tjenestetid indgår tilsvarende nedsat i pensionsalderen, jf. TPL § 4, stk. 3, se dog PAV kap. 33 om senior- og retræteordninger.

Ud over den pensionsalder, som en tjenestemand har optjent i henhold til TPL § 4, stk. 1, og § 35, stk. 2, kan den pågældende tillægges forhøjet pensionsalder i henhold til TPL § 4, stk. 2, 4 og 5, § 4 a, § 4 b, § 35, stk. 3, og § 35 a. Disse bestemmelser er omtalt nedenfor.

En tjenestemand kan desuden – ved pensionering – tillægges forhøjet pensionsalder som led i en frivillig fratrædelsesordning, jf. PAV kap. 30.

Der er ikke mulighed for, at en tjenestemand selv kan tilkøbe pensionsalder mod egen indbetaling.

Finansministeriet har tillagt ministerier og styrelser mfl. kompetencen til i visse tilfælde at fastsætte pensionsalderen efter TPL § 4, stk. 1, 2 og 4, § 4 a og § 35, stk. 1 og 2, ved Skm. cirk. 18/12 2020 om kompetencen for ministerier mv. til at fastsætte pensionsalder for deres tjenestemænd mfl.

Bemyndigelsen vedrører de tilfælde, der udtrykkeligt er nævnt i Fmst. vejledning 18/3 1992 om fastsættelse af pensionsalderen for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken m.fl.

Tilfælde, der ikke er nævnt i vejledningen, og tilfælde, der giver anledning til retlig tvivl, afgøres af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Perioder med tjenestefrihed uden løn medregnes ikke i pensionsalderen, medmindre finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet i henhold til TPL § 4, stk. 4, bestemmer, at perioden kan medregnes. Lønningsrådet har i henhold til denne bestemmelse afgivet en række generelle udtalelser.

Medregning af beskæftigelse i perioder med tjenestefrihed, der er bevilget eller bevilget forlænget den 1. april 1992 eller senere, er som udgangspunkt betinget af, at tjenestemanden løbende til FL § 36 indbetaler pensionsbidrag på 15 pct. af den pensionsgivende løn, som tjenestemanden ville have være berettiget til, hvis den pågældende ikke havde haft tjenestefrihed.

Ved medregning af beskæftigelse under tjenestefrihed, der er bevilget før den 1. april 1992, skal der som udgangspunkt ikke betales pensionsbidrag.

Retningslinjer for medregning af tjenestefrihedsperioder kan ses i Finansministeriets vejledning 18/3 1992 om fastsættelse af pensionsalderen for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken m.fl., som også indeholder en udtømmende gennemgang af de situationer, hvor medregning kan ske uden forelæggelse for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Betalingsordningen er nu fastlagt i Skm. cirk. 18/12 2020 om kompetencen for ministerier mv. til at fastsætte pensionsalder for deres tjenestemænd mfl. og i .

Med hensyn til orlov til uddannelse, orlov til børnepasning, orlov til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående og fravær i henhold til § 42 i Lbekg. 170 24/01 2022 om social service (serviceloven) henvises til Skm. cirk. 18/12 2020 (og bilag 2 til cirkulæret) Fmst. cirk. 29/4 2019 om tjenestefrihed af familiemæssige årsager og PAV kap. 26. Med hensyn til optjening af pension i forbindelse med ulønnet barsels- og adoptionsorlov henvises til PAV kap. 25.

Tjenestemandspensionsloven indeholder hjemmel til, at finansministeren kan tillægge forhøjet pensionsalder for den tid, en tjenestemand efter sit fyldte 25. år har været:

  • Ansat på tjenestemandsvilkår i en stilling, hvortil der er knyttet en pensionsordning, der i det væsentlige giver samme rettigheder som tjenestemandspensionsloven, jf. TPL4, stk. 2.

Bestemmelsen finder typisk anvendelse ved overførsel af pensionsrettigheder fra kommuner og regioner samt statsgaranterede pensionskasser. Regler om behandlingen af disse sager findes i Fmst. cirk. 15/2 1977 om overførsel af beløb ved individuel overgang af tjenestemænd m.v. mellem staten m.v. og kommuner m.v. med de ændringer, der følger af Fmst. cirk. 2/3 1979 om tillæg til cirkulære nr. 41 af 15.februar 1977 om overførsel af beløb ved individuel overgang af tjenestemænd m.v. mellem staten m.v. og kommuner m.v., samt i Skm. vejl. 6176 18/03/1992 om pensionsalderfastsættelse, afsnit B og C.

For tjenestemænd, der ansættes den 1. januar 2012 eller senere, kan der tillægges forhøjet pensionsalder også for ansættelse før det 25. år.

  • Ansat på overenskomstvilkår, tjenestemandslignende vilkår eller individuel kontraktinden for det offentlige, i et koncessioneret selskab eller en stats-, kommune- eller regionsgaranteret virksomhed, jf. TPL 4 a.

Det er en forudsætning, at den pågældende under ansættelsen var omfattet af en pensionsordning, hvortil såvel den pågældende selv som institutionen ydede bidrag, og at det samlede bidrag udgjorde mindst 12 pct. af den pågældendes pensionsgivende løn. Det forudsættes endvidere, at hele udtrædelsesgodtgørelsen/tilbagekøbsværdien overføres til statskassen. Retningslinjerne fremgår af vejledningen om pensionsalderfastsættelse, afsnit D.

For tjenestemænd, der ansættes den 1. januar 2012 eller senere, kan der også tillægges forhøjet pensionsalder for ansættelse før det 25. år.

  • Ansat som tjenestemand under Den Europæiske Union (EU).

Det er en forudsætning, at der fra EU sker overførsel til statskassen af den aktuarmæssige værdi af den pågældendes pensionsrettigheder under EU, eller at den pågældende selv til statskassen med renter indbetaler hele den udtrædelsesgodtgørelse, som den pågældende fik udbetalt ved sin fratræden fra stillingen i EU, jf. TPL  4b.

 

  • Tjenestemandspensionsloven indeholder endvidere hjemmel til, at finansministeren – hvis en tjenestemand er ansat på grund af ganske særlige kvalifikationer– kan forhøje den pågældendes pensionsalder med indtil 10 år, jf. TPL  4, stk. 5, 1. pkt.

Forhøjelse af pensionsalderen efter denne regel kan kun foretages af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Der vil dog ikke blive tillagt tjenestemanden en større forhøjelse end den, der er nødvendig for, at den pågældende ved en eventuel pligtig afgangsalder har eller kunne have været pensionsdækket som led i offentlige eller private ansættelsesforhold i i alt 37 år.

Ved afsked på grund af alder og ved opgørelse af krav på opsat pension eller fratrædelsesgodtgørelse medregnes som forhøjet pensionsalder højst et tidsrum svarende til ansættelsestiden, jf. TPL § 4, stk. 5, 2. pkt.

Sager om forhøjet pensionsalder efter disse regler afgøres af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

 

34.2.2.7. Nordiske pensionsordninger

De nordiske lande (Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige) har indgået en nordisk pensionsoverenskomst om samordning af pensionsrettigheder ifølge statslige pensionsordninger. Princippet i overenskomsten er, at den enkelte person bevarer sine pensionsrettigheder fra de enkelte optjeningslande.

Finansministeren kan ifølge TPL § 19, stk. 2, efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte regler om pensionsudbetaling mv., herunder retten til pension efter TPL § 7, med henblik på tilpasning af pensioner, der er omfattet af pensionsoverenskomsten. Reglerne herom er fastsat i Fmst. bekg. 13 14/1 2004 om samordning af pensioner, der er omfattet af den nordiske pensionsoverenskomst.

34.2.2.8. Særregler

Hvis de helbredsmæssige betingelser for afskedigelse af en tjenestemand med pension efter TPL § 7 er opfyldt, fastsættes pensionsalderen, som om den pågældende havde været fuldtidsansat fra afskedstidspunktet og indtil udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år (kvalificeret svagelighedspension).

Skyldes afskedigelsen tilskadekomst i tjenesten, jf. TPL § 8, stk. 1, beregnes pensionen på grundlag af en pensionsalder på 37 år.

Pensionsalderen for en tjenestemand, der afskediges ved en pligtig afgangsalder mellem 60 og 70 år, fastsættes til den pensionsalder, den pågældende ville have opnået, hvis den pågældende var blevet i tjeneste, indtil den pågældende fyldte 70 år, jf. TPL § 17. For militære tjenestemænd og visse tjenestemænd i politikorpset og visse uniformerede tjenestemænd i kriminalforsorgen gælder der særlige regler.

34.2.2.9. Beregning af egenpension

Egenpensionen beregnes på grundlag af den pensionsgivende løn, der for hvert skalatrin fastlægges af finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet, jf. TPL § 6, stk. 1.

For tjenestemænd på gammelt lønsystem anvendes den pensionsgivende løn på det skalatrin, der er opnået på fratrædelsestidspunktet.

For tjenestemænd på nye lønsystemer har Finansministeriet og centralorganisationerne aftalt principperne for fastlæggelse af den pensionsgivende løn, jf. aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.l. i forbindelse med nye lønsystemer (Bilag M). Aftalen er bilag til Fmst. cirk. 15/3 2007 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.l. i forbindelse med nye lønsystemer. Aftalen er på et enkelt punkt ændret ved aftale af 9. november 2011, jf. Fmst. cirk. 9/11 2011 om ophævelse af regler om individuel omklassificering af tjenestemænd mv., der er fyldt 60 år.

Aftalen og dens praktiske betydning er nærmere beskrevet i afsnit 34.2.11.

I aftalen sondres mellem lukkede og åbne grupper. Lukkede grupper er tjenestemandsgrupper, inden for hvilke der principielt ikke sker nyansættelse på tjenestemandsvilkår, mens der fortsat sker nyansættelse på tjenestemandsvilkår inden for de åbne grupper.

For tjenestemænd i lukkede grupper aftales for de enkelte grupper et tjenestemandspensionsforløb, der svarer til det hidtidige skalatrinsforløb forlænget med 2 skalatrin, dog maksimalt til skalatrin 48. Ved ansøgt avancement inden for samme ansættelsesområde tillægges 1 yderligere skalatrin, jf. afsnit 34.2.11.3. Hvis den pensionsgivende løn i det nye lønsystem overstiger den således fastlagte pensionsgivende løn i tjenestemandspensionssystemet, indbetales der pensionsbidrag på 18 pct. af det overskydende beløb til en supplerende pensionsordning.

Den pensionsgivende løn for tjenestemænd i åbne grupper er den pensionsgivende løn på det skalatrin, som vedkommende ville have været indplaceret på i det hidtidige lønsystem (skyggepensionsforløbet).

Hvis der aftales lønforbedringer, der i det hidtidige lønsystem ville have haft form af en oprykning til højere lønramme, indgås der samtidig aftale om, at tjenestemanden pensionsmæssigt indplaceres i den højere lønramme.

Den højeste egenpension opnås ved 37 års pensionsalder. Den udgør 57 pct. af tjenestemandens pensionsgivende skalatrinsløn før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. TPL § 6, stk. 1. 

De enkelte pensionsalderår indgår i beregningsprocenten således:

1. - 16. pensionsår

1,75 procentpoint

17. - 32. pensionsår

1,50 procentpoint

33. - 37. pensionsår

1,00 procentpoint

Tillæg efter TPL § 6, stk. 2, er pr. 1. april 2021 aftrappet til 0 kr.

Til egenpensionister ydes endvidere indtil folkepensionsalderen et tillæg, der for hvert års pensionsalder udgør 1/37 af 23.500 kr. i årligt grundbeløb (1. oktober 1984), jf. TPL § 6, stk. 3.

Til egenpensionister, der er pensioneret fra en stilling på Færøerne, og som blev ansat i denne stilling før den 1. juli 1999, ydes tillægget indtil opnåelse af folkepensionsalderen på Færøerne, jf. TPL § 6, stk. 4, 2. pkt.

Ifølge TPL § 5, stk. 2, kan finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at en tjenestemand, som efter ansøgning overgår til en anden tjenestemandsstilling med en lavere pensionsgivende løn, kan bevare retten til at få pensionen beregnet efter den hidtidige, højere pensionsgivende løn (retræte). Bestemmelsen anvendes under visse betingelser på tjenestemænd, der overtager en retrætestilling. Se mere herom i PAV kap. 33. Med hensyn til fleksjob og job på særlige vilkår henvises til PAV kap. 18.

Der er endvidere i TPL § 5, stk. 3, hjemmel til, at finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet kan tillade, at pensionen beregnes efter et højere skalatrin end det, tjenestemanden aflønnes efter på pensioneringstidspunktet. Denne bestemmelse tager sigte på de tilfælde, hvor en tjenestemand i en længere årrække har fungeret i en højere tjenestemandsstilling uden at blive udnævnt i denne - hvis forholdene i øvrigt taler derfor.

34.2.2.10. Supplerende ydelse

I TPL § 5, stk. 4, er der hjemmel til, at finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet kan bestemme, at der i særlige tilfælde ydes en tjenestemand, der fratræder på grund af alder eller en anden utilregnelig årsag, en særlig tidsbegrænset ydelse som supplement til pensionen.

Lønningsrådet har tiltrådt, at der som led i frivillige fratrædelsesordninger kan tilbydes tjenestemænd, der lader sig førtidspensionere, en supplerende ydelse, jf. PAV kap. 30.

34.2.2.11. Særregel for borgmestre og rådmænd

En pensioneret tjenestemand, der er valgt eller vælges til borgmester eller rådmand, får sin tjenestemandspension reduceret til halvdelen, jf. tekstanmærkning nr. 102 ad FL § 36.

Når den pågældende pensioneres som borgmester eller rådmand, får vedkommende ret til sin fulde pension fra staten, forudsat

  1. at pensionen fra staten er større end pågældendes pension som borgmester eller rådmand, og
  2. at pågældendes pension som borgmester eller rådmand efter en tilsvarende kommunal bestemmelse nedsættes til halvdelen.

Når tjenestemanden afgår ved døden, er den efterlevende ægtefælle berettiget til fuld pension fra staten under tilsvarende forudsætninger som anført ovenfor.

Den samlede pension fra stat og kommune til tjenestemanden (eller den efterlevende ægtefælle) må dog ikke overstige den højeste pension, der kan udbetales til en pensioneret tjenestemand (eller til en efterlevende ægtefælle). Hvis det samlede pensionsbeløb (dvs. en hel + en halv pension) er højere end maksimum, er det fast praksis, at reduktion foretages i den pension, der allerede er nedsat (til halvdelen).

34.2.2.12. Fradrag ved førtidspensionering på grund af alder

Hvis en tjenestemand har søgt sin afsked på grund af alder før folkepensionsalderen eller før en pligtig afgangsalder derunder, nedsættes pensionen med et førtidspensionsfradrag, jf. TPL § 6, stk. 6.

Reglerne for og størrelsen af førtidspensionsfradraget er fastsat ved aftale efter bestemmelserne i TL §§ 45-47, jf. TPL § 6, stk. 8.

Førtidspensionsfradragets størrelse fremgår af Fmst. cirk. 26/3 2015 om førtidspensionsfradrag.

For tjenestemænd, der lader sig førtidspensionere, er der ikke knyttet en erhvervsbegrænsning til tjenestemandspensionen. Den pensionerede tjenestemand må således arbejde i det omfang, som vedkommende kan og vil samtidig med udbetalingen af tjenestemandspensionen.

34.2.2.13. Åremål

Egenpension til en varigt ansat tjenestemand, der er eller har været ansat på åremål, beregnes efter TPL § 16 a på grundlag af tjenestemandens samlede pensionsalder samt den pensionsmæssige placering under den seneste varige ansættelse. Den beregnede pension forøges med et pensionstillæg, der for hvert års tjeneste i åremålsstillingen udgør 2,7 pct. af højeste pension fra en stilling i åremålsstillingens lønramme. Den samlede pension må dog ikke overstige den pension, som tjenestemanden ville have opnået ved pensionering fra åremålsansættelsen.

En tidligere åremålsansat tjenestemand, der er ansat før den 1. januar 2007, kan uanset ansættelsestiden få udbetalt egenpension fra den 1. i måneden efter det fyldte 60. år, medmindre den pågældende er fratrådt under åremålsansættelsen, jf. TPL § 16 b. Der beregnes ikke førtidspensionsfradrag. For tidligere åremålsansatte tjenestemænd, der er ansat den 1. januar 2007 eller senere, følger retten til at få udbetalt pensionen uden førtidspensionsfradrag pensionsudbetalingsalderen.

34.2.2.14. Inddragelse af pension

En tjenestemand, der er blevet pensioneret af helbredsmæssige årsager, har ifølge TPL § 9, stk. 1, pligt til at lade sig genansætte, hvis

  1. den pågældende - i overensstemmelse med indhentet udtalelse fra Helbredsnævnet - atter er tjenstdygtig,
  2. den pågældende ikke har nået pensionsudbetalingsalderen, jf. ovenfor under afsnit 2.2.4, og
  3. den stilling, der tilbydes, er den pågældendes tidligere tjenestemandsstilling eller en anden passende stilling, som vedkommende også før sin afsked ville have haft pligt til at overtage.

I forbindelse med afskedigelse med pension på grund af svagelighed kan det derfor pålægges en tjenestemand på et nærmere angivet tidspunkt efter pensioneringen at fremskaffe helbredsoplysninger med henblik på en ny helbredsbedømmelse.

Hvis tjenestemanden ikke - trods opfordring - fremskaffer de krævede helbredsoplysninger eller afslår at lade sig genansætte i en stilling, som opfylder ovennævnte betingelser, inddrages pensionen, og der beregnes i stedet en opsat pension. Den tid, i hvilken den pågældende har fået pension, medregnes i så tilfælde i pensionsalderen, jf. TPL § 9, stk. 2.

Forud for en eventuel genansættelse skal de fornødne helbredsoplysninger til brug for en vurdering af, om tjenestemanden på ny kan anses for tjenstdygtig, forelægges Helbredsnævnet.

Pensionen inddrages ligeledes, hvis en pensioneret tjenestemand på ny opnår ansættelse, som medregnes i pensionsalderen efter reglerne i TPL § 4, jf. § 10.

Hvis en sådan tjenestemand senere afskediges af pensionsbegrundende årsag, jf. afsnit 34.2.2.4, er den pågældende berettiget til en pension, der som minimum svarer til den pension, som vedkommende ville have fået, hvis pensionen var blevet udbetalt uden afbrydelse, jf. TPL § 10. Den tid, i hvilken den pågældende har fået pension, medregnes ikke i pensionsalderen.