9.1.12.10. Tilbagekaldelse eller annullation af en afgørelse

I situationer, hvor forudsætningerne for en gyldig afgørelse ændrer sig efterfølgende, vil den udstedende myndighed efter omstændighederne skulle overveje, om afgørelsen skal tilbagekaldes.

Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis det bliver muligt at tilbyde en medarbejder fortsat ansættelse, efter der er truffet afgørelse om afskedigelse som følge af opgavebortfald pga. ændrede økonomiske forhold.

Tilbagekaldelsesadgangen vil skulle vurderes ud fra de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om tilbagekaldelse på ulovbestemt grundlag.

Om der i et konkret tilfælde er grundlag for at tilbagekalde en afgørelsen, beror på en afvejning af henholdsvis adressatens berettigede forventninger om, at den oprindelige afgørelse står ved magt, og de modstående – normalt offentlige – interesser i at få afgørelsen ændret.

I denne afvejning indgår bl.a. en vurdering af myndighedens konkrete begrundelse for tilbagekaldelsen. Det har desuden væsentlig betydning, om tilbagekaldelsen sker på baggrund af nye faktiske oplysninger, der ikke forelå på det tidspunkt, hvor den afgørelse blev truffet, eller om tilbagekaldelsen er begrundet i en ændret vurdering på et uændret retligt og faktisk grundlag.

Hvor tilbagekaldelsen sker til ugunst for afgørelsens adressat, er vurderingen af, om omstændighederne berettiger til tilbagekaldelse i den konkrete sag, typisk streng.

Også i situationer, hvor en afgørelse er ugyldig som følge af en eller flere (væsentlige) retlige mangler, vil den udstedende myndighed efter omstændighederne skulle overveje, om afgørelsen skal annulleres.

Spørgsmålet om, hvorvidt en afgørelse, der er behæftet med retlige mangler, skal annulleres som ugyldig, afgøres delvist ud fra en afvejning af de samme hensyn som ved tilbagekaldelse på ulovbestemt grundlag.

Der henvises til bl.a. Niels Fenger (red.), Forvaltningsret (2018), s. 1092 ff., og Søren Højgaard Mørup m.fl., Forvaltningsret – Almindelige emner (2022), 7. udgave, s. 291 ff.