9.1.5.1. Hvem kan repræsentere?

Der er ikke fastsat generelle regler om, hvem der kan repræsentere eller bistå en part. Den pågældende kan derfor lade sig repræsentere eller bistå af sagkyndige, fx en advokat, en tillidsrepræsentant, eller af andre, fx en ægtefælle eller samlever, et familiemedlem eller en bekendt. Parten kan også lade sig repræsentere eller bistå af en faglig organisation, også selv om organisationen ikke er forhandlingsberettiget efter de ansættelsesretlige regler. Der kan efter omstændighederne forlanges dokumentation for fuldmagtsforholdet.

Om tjenestemænds ret til at møde med bisidder under tjenstligt forhør, se også PAV kap. 29.