9.1.1.2. Partsbegrebet
En række af forvaltningslovens bestemmelser fastsætter rettigheder for den eller dem, der er part i en sag. I personalesager vil parten typisk være den ansatte. De forhandlingsberettigede organisationer er derimod ikke parter i forvaltningslovens forstand i sådanne sager, men organisationerne kan repræsentere parter i personalesager (partsrepræsentation). Se nærmere om begrebet partsrepræsentation i afsnit 9.1.5.
Se mere om partsbegrebet under pkt. 50-55 i Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven og i myndighedsguiden på Folketingets Ombudsmands hjemmeside.