26.2.8. Anden frihed

26.2.8.1. Barsel og adoption

Der henvises til PAV kap. 25.

26.2.8.2. 1. maj

Statsministeriet har i Stm. cirk. 16/4 1963 om fritagelse for arbejde i statens tjeneste den 1. maj anført, at tjenestemænd og andre, der er beskæftiget i statens tjeneste, på begæring skal have adgang til fritagelse for arbejdet den 1. maj, i den udstrækning tjenesten tillader det. Der er ikke i cirkulæret taget stilling til, hvorvidt der skal ske løntræk mv. for den bevilgede frihed.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen er dog af den opfattelse, at fritagelse for arbejdet den 1. maj sker uden løn, medmindre der på den enkelte institution måtte være praksis/kutyme for andet. Om praksis og kutymer henvises i øvrigt til PAV kap. 4.

26.2.8.3. Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag

Der er ikke fastsat generelle regler om frihed på grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag. Disse dage er som udgangspunkt almindelige arbejdsdage. Der kan dog på den enkelte institution være praksis/kutyme for at give frihed med løn på en eller flere af disse dage. Om praksis og kutymer henvises i øvrigt til PAV kap. 4.

26.2.8.4. Frihed i særlig anledning

Der er ikke fastsat generelle regler for frihed i anledning af eksempelvis bryllup, sølv- eller guldbryllup, dødsfald, begravelse, flytning og andre lignende begivenheder. Der kan dog på den enkelte institution være praksis/kutyme for at give frihed med løn i sådanne tilfælde. Om praksis og kutymer henvises i øvrigt til PAV kap. 4.

26.2.8.5. Jubilæum

Regler om frihed i anledning af jubilæum er fastsat i Fmst. cirk. 15/4 2011 om jubilæumsgratiale til ansatte i staten, se PAV kap. 16.

26.2.8.6. Barns 1. og 2. sygedag

Tjenestemænd og ansatte omfattet af fællesoverenskomsterne og akademikeroverenskomsten kan efter anmodning i fornødent omfang få hel eller delvis tjenestefrihed med løn til pasning af sygt, mindreårigt, hjemmeværende barn på dets 1. og 2. sygedag, når hensynet til barnets forhold gør det nødvendigt, og forholdene på tjenestestedet tillader det. Tilsvarende regler er fastsat i andre overenskomster.

Den 1. sygedag er barnets 1. sygedag og ikke den første arbejdsdag, hvor barnet er sygt. Den 2. sygedag er den kalenderdag, der ligger i umiddelbar forlængelse af barnets 1. sygedag, uanset om det er en arbejdsdag eller en fridag.

Et mindreårigt barn er et barn, der ikke er fyldt 18 år.

Om et barns sygdom kan begrunde tjenestefrihed, må bero på en konkret vurdering af sygdommens art sammenholdt med barnets alder. Afgørende er i alle tilfælde, at der er et pasningsbehov.

Et barn betragtes altid som "hjemmeværende", når det opholder sig hos sin biologiske far og/eller mor. Det samme gælder ophold hos adoptivforældre samt hos den ene af forældrene i forbindelse med samværsret.

Tilsvarende gælder, hvor den ansatte enten har forældremyndighed over det hjemmeværende barn - uden at være biologisk eller adoptivmæssig mor/far - eller er godkendt som plejeforælder.

Tilfælde, der falder uden for ovennævnte, må afgøres efter et konkret skøn. Vejledende herfor bør være dels hensynet til barnets tarv, dels den ansattes tilknytning og varetægtsmæssige forhold til barnet. Skønnet bør dog praktiseres på en måde, der ikke nødvendiggør en overdreven undersøgelse af den ansattes samlivsforhold.

Som hovedregel vil det være rimeligt at lægge til grund, at der kan gives tjenestefrihed til en ansat, der har samme folkeregisteradresse som barnet på sygdomstidspunktet, jf. dog ovenfor om samværsret. Denne hovedregel finder dog ikke anvendelse, hvis den ansatte lever i kollektiv eller anden form for bofællesskab, hvor man fx efter tur passer kollektivets/bofællesskabets syge børn.

Som udgangspunkt vil der også være grundlag for at give tjenestefrihed til en ansat, der lever i et parforhold og bor sammen med den af forældrene, som ikke deler folkeregisteradresse med barnet, men som regelmæssigt har barnet boende hos sig.

I tilfælde hvor begge forældre er omfattet af reglerne om tjenestefrihed i forbindelse med barns 1. og 2. sygedag, kan kun den ene få hel eller delvis tjenestefrihed og kun på barnets 1. og/eller 2. sygedag. Der kan således ikke være en 1. og 2. sygedag for faderen og en 1. og 2. sygedag for moderen inden for den samme sygeperiode.


Den 1. og 2. sygedag kan holdes uafhængigt af hinanden, dvs. at en ansat kan holde fri på barnets 2. sygedag, selvom den pågældende ikke har holdt fri på barnets 1. sygedag.

Forældre kan derfor også dele de to dage imellem sig, sådan at den ene af forældrene holder fri den 1. dag, og den anden holder fri den 2. dag.

Under tjenestefriheden ydes samme løn, som den ansatte ville have fået under sygdom. Eventuelle fast påregnelige tillæg indgår dog ikke i beregningsgrundlaget.

En timelønnet ansat, der ikke har ret til løn under sygdom, har således heller ikke krav på løn under fravær på barnets 1. og 2. sygedag. Hvis den pågældende imidlertid opfylder sygedagpengelovens betingelser for at få sygedagpenge fra arbejdsgiveren (dvs. har været ansat i mindst 8 uger og arbejdet i mindst 74 timer hos denne), har vedkommende krav på et beløb fra arbejdsgiveren svarende til sygedagpengene.

En timelønnet ansat, der endnu ikke opfylder sygedagpengelovens betingelser for dagpenge, har hverken ret til løn eller dagpenge under tjenestefrihed i forbindelse med barns 1. og 2. sygedag.

Ved misbrug kan ansættelsesmyndigheden inddrage adgangen til tjenestefrihed for den enkelte ansatte.

Der henvises i øvrigt til fællesoverenskomsterne og akademikeroverenskomsten samt til Fmst. cirk. 29/4 2019 om tjenestefrihed af familiemæssige årsager.

26.2.8.7. Omsorgsdage

Der henvises til PAV kap. 25.

26.2.8.8. Organdonation

Der henvises til PAV kap. 24.