22.1.2. Afgrænsninger, definitioner og andre almindelige bestemmelser

22.1.2.1. Dækningsområde

Aftalen omfatter kun tjenestemænd i staten og folkekirken, jf. aftalens § 1, stk. 1. Fællesoverenskomsterne, akademikeroverenskomsten samt visse andre overenskomster/organisationsaftaler indeholder bestemmelser om, at reglerne om flyttegodtgørelse helt eller delvis skal finde anvendelse på overenskomstens område. I så fald finder aftalen anvendelse, i det omfang det fremgår af overenskomsten. Det drejer sig typisk om flyttegodtgørelse ved uansøgt forflyttelse og forflyttelse i forbindelse med forfremmelse.

Aftalen omfatter flytninger i Danmark og til, i og fra Færøerne. Flytninger til, i og fra udlandet samt Grønland er ikke omfattet, jf. aftalens § 1, stk. 2.

Da den trafikale udvikling har medført, at det er muligt at arbejde i Danmark, men være bosat i fx Sverige, kan der i forbindelse med skift af tjenestested i Danmark være behov for at yde flyttegodtgørelse ved flytning af bopæl fx Sverige.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen er indforstået med, at der i sådanne tilfælde kan ydes flyttegodtgørelse, forudsat at betingelserne for at yde flyttegodtgørelse i øvrigt er opfyldt, herunder at flytningen er forårsaget af forflyttelsen og bringer medarbejderens bopæl væsentligt nærmere til det nye arbejdssted, jf. nærmere nedenfor under afsnit 22.1.2.8.

22.1.2.2. Skift mellem ansættelsesform/overenskomstområder

Hvis forflyttelsen indebærer overgang mellem forskellige ansættelsesformer eller overenskomstområder, udbetales flyttegodtgørelse efter de regler, som gælder for den fraflyttede stilling.
Hvis en overenskomstansat medarbejder som led i forflyttelsen udnævnes i en tjenestemandsstilling med en bedre lønmæssig placering, vil der efter praksis kunne udbetales godtgørelse efter reglerne om forfremmelse. Dette forudsætter, at overenskomsten indeholder regler, som i det væsentlige svarer til tjenestemændenes regler om flyttegodtgørelse.

22.1.2.3. Kompetence

I tilfælde, hvor der ifølge aftalen skal gives godkendelse, foretages skøn o.l., er kompetencen hos det pågældende ministerium eller den institution, virksomhed mv., som kompetencen eventuelt er blevet delegeret til. Således skal fx flyttetilbud, som medarbejderen efter aftalens § 12 indhenter, godkendes af vedkommende ministerium mv., jf. pkt. 4 i aftalen.

22.1.2.4. Informationspligt

Det er den modtagende ansættelsesmyndighed, der betaler godtgørelsen, og som derfor skal sørge for at informere om reglerne fx ved at udlevere et eksemplar af cirkulæret om flyttegodtgørelse til enhver medarbejder, der forflyttes, eller som i øvrigt er berettiget til godtgørelse i henhold til aftalen.

22.1.2.5. Beskatning

Med hensyn til beskatning af flyttegodtgørelse henvises til skatteforvaltningens regler, jf. pkt. 8 i aftalen.

Principperne for beskatning af flyttegodtgørelse er beskrevet i Den Juridiske Vejledning på SKAT’s hjemmeside under C.A.5.13.3. Godtgørelse af flytteudgifter og C.A.4.3.1.2. om fradrag for flytteudgifter.

Arbejdsgivere opfordres til at undersøge, hvorvidt der er pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag ved udbetaling af flyttegodtgørelse, samt hvorvidt der er indberetningspligt til SKAT.

22.1.2.6. Begrebet forflyttelse

Ved forflyttelse forstås, at en medarbejder skifter tjenestested, og dette medfører flytning af familie og/eller indbo, jf. flyttegodtgørelsesaftalens § 3, stk. 1.

Der udbetales ikke flyttegodtgørelse ved første ansættelse i statens eller folkekirkens tjeneste, jf. aftalens § 6, stk. 1. Om godtgørelse ved førstegangsansættelse i stillinger, hvortil der er knyttet tjenestebolig, henvises til afsnit 22.1.7.1.

Ansættelse i staten efter forudgående ansættelse i folkekirken eller omvendt betragtes ikke som førstegangsansættelse. Tilsvarende gælder for medarbejdere, der er ansat i folkeskolen før 1. april 1993, og som efter denne dato ansættes som tjenestemænd i staten eller folkekirken.

Selv om den ansatte allerede ved ansættelsen er bekendt med, at tjenestestedet skal flytte inden for kort tid, vil denne forflyttelse ikke skulle sidestilles med en førstegangsansættelse.

Genansættelse i staten eller folkekirken betragtes som førstegangsansættelse.

Som førstegangsansættelse betragtes også overgang fra en stilling ved en selvejende institution o.l., uanset om institutionen helt eller delvis finansieres ved tilskud fra staten.

Om forflyttelse i forbindelse med en medarbejders tilbagevenden fra tjenestefrihed uden løn henvises til afsnit 22.1.5.1.

22.1.2.7. Tjenestested

Som tjenestested betragtes det faste arbejdssted, der er meddelt medarbejderen ved ansættelsen eller senere. Distriktsansatte, der forflyttes inden for distriktet, kan få flyttegodtgørelse, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne.

Midlertidigt skift af tjenestested betragtes ikke som forflyttelse. Skift af tjenestested i forbindelse med udstationering, funktion eller konstitution i anden stilling, udlån eller tjenestefrihed giver derfor ikke ret til flyttegodtgørelse.

Hvis en medarbejder under tjenestefrihed uden løn har skiftet bopæl og i tilknytning til genindtræden i tjenesten forflyttes til et nyt tjenestested, skal beregningen af eventuel flyttegodtgørelse altid ske på grundlag af den faktisk foretagne flytning fra medarbejderens seneste bopæl.

22.1.2.8. Flytning

Det er en betingelse for udbetaling af flyttegodtgørelse, at flytningen er forårsaget af forflyttelsen og bringer medarbejderens bopæl væsentligt nærmere det nye tjenestested, jf. aftalens § 5, stk. 1, litra a og b.

Som bopæl betragtes medarbejderens folkeregisteradresse.

Hvis medarbejderen i første omgang flytter sin folkeregisteradresse til en midlertidig bolig ved det nye tjenestested for på et senere tidspunkt at flytte sin folkeregisteradresse til en permanent bolig ved det nye tjenestested, kan udgifterne til flytning af indbo og flytterejsen kun refunderes for én af flytningerne.

Med hensyn til de særlige betingelser for godtgørelse for dobbelt husførelse henvises til afsnit 22.1.3.7.

Ved en samlet vurdering af, om flytningen er forårsaget af forflyttelsen - årsagssammenhæng - skal følgende elementer indgå:

  • Det forløbne tidsrum mellem forflyttelsen og flytning.

Der behøver dog ikke nødvendigvis at være et tidsmæssigt sammenfald mellem forflyttelsen og flytningen:

  1. a) Forsinket: Tilfælde, hvor den ansatte fx i en prøveperiode pendler mellem bopælen og det nye tjenestested og først flytter senere, når det konstateres, at den forøgede transporttid ikke kan hænge sammen med familielivet. Der kan ikke opstilles en egentlig tidsfrist. Om der er forløbet så lang tid, at der ikke længere er årsagssammenhæng mellem forflyttelsen og flytningen, er en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.
  2. b) Fremrykket: Tilfælde, hvor en medarbejder, der er meddelt forflyttelse, flytter til det nye tjenestested, inden tjenestestedet flytter. Medarbejderen er berettiget til flyttegodtgørelse under forudsætning af, at der i øvrigt er årsagssammenhæng mellem forflyttelsen og flytningen. Arbejdsgiveren kan i disse situationer tage forbehold for tilbagebetaling af flyttegodtgørelsen, hvis medarbejderen af grunde, som ikke kan tilregnes arbejdsgiveren, ender med ikke at udføre arbejde på det nye tjenestested.
  • Afstanden mellem det nye og gamle tjenestested.

Afstanden skal være så stor, at en bopælsforandring er sædvanlig. Om dette er tilfældet, må blandt andet afhænge af bopælsmønstret i det pågældende område.

  • Transporttid, transportmiddel og transportøkonomi mellem hjem og arbejdssted før og efter forflyttelsen.

Det må her tages i betragtning, hvad der er normalt for andre ansatte på det nye tjenestested, samt hvordan trafikbetingelserne er. Det kan fx nævnes, at Medarbejder- og Kompetencestyrelsen i nogle tilfælde har afvist krav om flyttegodtgørelse inden for det storkøbenhavnske område.

Ved vurderingen af, om flytningen bringer medarbejderens bopæl væsentligt nærmere til det nye arbejdssted, har Medarbejder- og Kompetencestyrelsen vejledende udtalt, at kilometerafstanden og transporttiden som minimum bør halveres.

Betingelsen om, at flytningen bringer medarbejderens bopæl væsentligt nærmere det nye tjenestested gælder dog ikke, såfremt der er tale om ind- og udflytning af tjenestebolig i forbindelse med forflyttelse, jf. aftalens § 5, stk. 2.

22.1.2.9. Dokumentation

Flyttegodtgørelse udbetales kun mod dokumentation for afholdte udgifter, jf. aftalens § 4, stk. 1. Dette gælder dog ikke for den supplerende godtgørelse, jf. afsnit 22.1.3.5.

Om de særlige regler for dokumentation ved dobbelt husførelse henvises til afsnit 22.1.3.7.

22.1.2.10. Rejser

Rejser i forbindelse med forflyttelse er ikke tjenesterejser, og der udbetales ikke time- og dagpenge eller godtgørelse for overnatningsudgifter, medmindre der i flyttegodtgørelsesaftalen henvises til tjenesterejseaftalen, jf. aftalens § 9.

22.1.2.11. Samlevere

Par, der har levet sammen i mindst 1 år, sidestilles med ægtefæller. Samlivet kan kræves dokumenteret ved attest fra folkeregistret, jf. aftalens § 7.

22.1.2.12. Ansøgt og uansøgt forflyttelse

Forflyttelse i flyttegodtgørelsesaftalens forstand kan være såvel uansøgt som ansøgt. Ansøgt forflyttelse kan finde sted enten i eller uden forbindelse med forfremmelse. Reglerne om uansøgt forflyttelse omtales i afsnit 22.1.3. Reglerne om ansøgt forflyttelse i forbindelse med forfremmelse omtales i afsnit 22.1.4.1. Reglerne om ansøgt forflyttelse uden forbindelse med forfremmelse omtales i afsnit 22.1.5.1.