19.3.1.5. Spisepause

Ved overenskomstforhandlingerne i 2018 blev retten til betalt spisepause med virkning fra den 1. april 2018 ekspliciteret som en overenskomstmæssig ret, hvor en sådan ret bestod på daværende tidspunkt.

Retten til betalt spisepause forudsætter, at spisepausen varer mindre end ½ time, og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet.

Retten til betalt spisepause bortfalder således ikke, selv om arbejdsgiveren forlænger pausens varighed og/eller giver afkald på den ansattes pligt til at stå til rådighed for arbejdsgiveren i pausen.

Der er endvidere enige om, at der ikke er tilsigtet nogen ændring af hidtidig praksis i forhold til arbejdstidsplanlægning.

For ansatte på institutioner, hvor der i dag tilrettelægges uden en ret til betalt spisepause, gælder en tilsvarende overenskomstmæssig ret til betalt spisepause med virkning fra den 1. august 2020.

I nogle få overenskomster/organisationsaftaler er det bestemt, at de ansatte har ret til betalt spisepause, hvis længde kan være afhængig af beskæftigelsens omfang mv.

Retten til betalt spisepause gælder ikke for ansatte i henhold til aftaler, hvoraf det eksplicit fremgår, at der ikke er ret til betalt spisepause.