19.3. Overenskomstansatte

19.3.1. Generelt

Hovedparten af de overenskomstansatte i staten følger enten reglerne i Skm. cirk. 5/7 2021 om statens arbejdstidsaftale (arbejdstidsaftalen) eller reglerne i Skm. cirk. 20/12 2021 om overenskomst for akademikere i staten (akademikeroverenskomsten).

OAO-S-fællesoverenskomsten er det fastsat, at statens arbejdstidsaftale finder anvendelse, medmindre andet fremgår af den enkelte organisationsaftale.

Hovedparten af de overenskomstansatte på OAO-området følger således statens arbejdstidsregler. Dette gælder bl.a. for ansatte omfattet af organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), organisationsaftalen for rengøringsassistenter og specialarbejdere mfl. i staten (3F) og organisationsaftalen for håndværkere i staten.

En tilsvarende bestemmelse findes ikke i LC/CO10-fællesoverenskomsten, og de ansatte følger således kun arbejdstidsaftalen, i det omfang det udtrykkeligt er aftalt i de enkelte organisationsaftaler.

For overenskomstansatte i øvrigt, herunder ansatte omfattet af akademikeroverenskomsten, fremgår arbejdstidsreglerne ligeledes af de enkelte overenskomster og organisationsaftaler og varierer meget i såvel indhold som udformning.

De overenskomstansatte, der ikke følger statens arbejdstidsaftale, er omfattet af rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler, jf. Fmst. cirk. 6/10 1999 om decentrale arbejdstidsaftaler.

Rammeaftalen giver mulighed for lokalt at indgå aftaler om arbejdstidsregler, der fraviger eller supplerer de centralt aftalte arbejdstidsregler.

Decentrale aftaler indgås af de enkelte ministerier mv. eller de institutioner, som de bemyndiger hertil, og de lokale repræsentanter, som vedkommende forhandlingsberettigede organisation måtte bemyndige hertil.

Der henvises i øvrigt til afsnit 19.2.2 om lokale arbejdstidsaftaler.

For overenskomstansatte omfattet af centralorganisationernes forhandlingsret gælder endvidere Skm. cirk. 5/7 2021 om aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, jf. afsnit 19.2.5.3.

For andre overenskomstansatte mv. gælder Beskæftigelsesministeriets Lbekg. 896 24/8 2004 om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet.

Nedenfor omtales nogle arbejdstidsregler, som kan forekomme på den del af overenskomstområdet, der ikke følger statens arbejdstidsregler. Endvidere gennemgås en række særlige regler for akademikere og kontorfunktionærer mfl.

19.3.1.1. Arbejdstidsnormen

Den normale pligtige arbejdstid, arbejdstidsnormen, for en fuldtidsansat svarer til gennemsnitligt 37 timer ugentlig, men den opgøres over perioder af forskellig længde, fx en måned, et kvartal, et år.

Visse ansatte på Færøerne har dog en norm på 38 timer ugentlig.

Opgørelsesperiodens (normperiodens) længde har betydning for, hvornår der udløses overarbejdsgodtgørelse, jf. afsnit 19.3.1.6.

19.3.1.2. Deltid

Ansættelse på deltid kan finde sted, når overenskomsten eller organisationsaftalen indeholder mulighed herfor. Ifølge Lbekg. 1142 14/09 2018 af deltidsloven (deltidsloven), har en lønmodtager og en arbejdsgiver endvidere under ansættelsen ret til at aftale, at lønmodtageren arbejder på deltid, uanset direkte eller indirekte hindringer eller begrænsninger i denne ret, fx i medfør af kollektiv overenskomst, sædvane eller praksis. Krav om et minimumtimetal på ikke over 15 timer ugentligt kan dog opretholdes.

For deltidsansatte nedsættes arbejdstiden og lønnen forholdsmæssigt.

Overenskomster inden for centralorganisationernes forhandlingsområde er endvidere omfattet af aftalen om implementering af deltidsdirektivet, jf. Fmst. cirk. 2/9 1999 om implementering af deltidsdirektivet.

19.3.1.3. Plustid

På en række områder, hvor der er selvstændige arbejdstidsregler, er der indført bestemmelser om plustid, der svarer til plustidsbestemmelserne i statens arbejdstidsaftale, jf. afsnit 19.2.4.3.

19.3.1.4. Arbejdets tilrettelæggelse

I visse overenskomster/organisationsaftaler er der bestemmelser om, at placeringen af arbejdstiden samt ændringer heri kun kan finde sted efter drøftelse med de ansatte eller efter lokal forhandling. Ligeledes kan der være bestemmelser om varsling af overarbejde, forskudt arbejdstid og skifteholdsarbejde.

19.3.1.5. Spisepause

Ved overenskomstforhandlingerne i 2018 blev retten til betalt spisepause med virkning fra den 1. april 2018 ekspliciteret som en overenskomstmæssig ret, hvor en sådan ret bestod på daværende tidspunkt.

Retten til betalt spisepause forudsætter, at spisepausen varer mindre end ½ time, og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet.

Retten til betalt spisepause bortfalder således ikke, selv om arbejdsgiveren forlænger pausens varighed og/eller giver afkald på den ansattes pligt til at stå til rådighed for arbejdsgiveren i pausen.

Der er endvidere enighed om, at der ikke er tilsigtet nogen ændring af hidtidig praksis i forhold til arbejdstidsplanlægning.

For ansatte på institutioner, hvor der i dag tilrettelægges uden en ret til betalt spisepause, gælder en tilsvarende overenskomstmæssig ret til betalt spisepause med virkning fra den 1. august 2020.

I nogle få overenskomster/organisationsaftaler er det bestemt, at de ansatte har ret til betalt spisepause, hvis længde kan være afhængig af beskæftigelsens omfang mv.

Retten til betalt spisepause gælder ikke for ansatte i henhold til aftaler, hvoraf det eksplicit fremgår, at der ikke er ret til betalt spisepause.

19.3.1.6. Overarbejde

Overarbejde foreligger, når arbejdstidsnormen overskrides.

For deltidsansatte er arbejdstidsnormen i forbindelse med overarbejde fuldtidsnormen. Indtil denne er opfyldt, ydes alene almindelig kvotatimeløn for merarbejdet. Normalt indbetales der sædvanligt pensionsbidrag af sådan merarbejdsgodtgørelse.

Normperioden er typisk en måned. Der er dog overenskomster/organisationsaftaler, som fx indeholder en 4-ugers-, kvartals- eller årsnorm.

Nogle overenskomster/organisationsaftaler indeholder bestemmelser om varsling eller varskotillæg i forbindelse med overarbejde. Varslets længde er i visse tilfælde af nogle timers varighed og i andre tilfælde op til flere døgn.

Overarbejdsgodtgørelsen er som oftest fastsat som et procenttillæg til den normale timeløn. Typisk ydes der et tillæg på 50 pct. I enkelte organisationsaftaler stiger tillægget med antallet af overarbejdstimer normalt op til maks. 100 pct.

Godtgørelse for overarbejde kan ydes i form af enten afspadsering eller betaling.

Ved opgørelse af arbejdstiden medregnes den tjeneste, der i normperioden skulle være udført på sygedage, barns 1. og 2. sygedag, søgnehelligdage, feriedage, særlige feriedage, opsparingsdage, omsorgsdage, afspadseringsdage o. l.

Er den ansatte syg på en i forvejen planlagt afspadseringsdag, ydes der ikke erstatning herfor, medmindre det udtrykkeligt er fastsat i overenskomsten/organisationsaftalen. Hvis det forud for tjenestefordelingens udarbejdelse står klart, at den ansatte vil have lovligt forfald, bør afspadseringsfridagen dog ikke placeres i fraværsperioden.

For de fleste personalegrupper gælder, at der er adgang til at konvertere afspadsering, der ikke er afviklet inden afspadseringsfristens udløb, til opsparingsdage, jf. Fmst. cirk. 5/5 2015 om aftale om opsparingsdage.

Reglerne er identiske med de regler, der gælder for tjenestemænd, jf. afsnit 19.2.7.4.

19.3.1.7. Merarbejde generelt

Visse grupper af ansatte er undtaget fra reglerne om overarbejdsbetaling. I stedet kan der eventuelt ydes merarbejdsgodtgørelse i henhold til særlige bestemmelser herom.

19.3.1.8. Forskudt arbejdstid

Hvis arbejdstiden forskydes - uden at der er tale om overarbejde - skal der på mange områder ydes en særlig godtgørelse for den del af arbejdstiden, der ligger uden for normal arbejdstid. Det drejer sig typisk om arbejde på hverdage i tidsrummet fra kl. 17 eller 18 til kl. 06. Endvidere ydes der normalt en særlig godtgørelse for arbejde på lørdage samt søn- og helligdage.

Fællesoverenskomsterne henviser til natpengeaftalen, mens der i ganske få andre overenskomster er særlige regler.

Akademikeroverenskomsten har ingen regler om ulempegodtgørelse.

Der gælder en særlig aftale om tillæg for aften- og natarbejde for ansatte inden for CO II's forhandlingsområde, jf. Fmst. cirk. 24/3 2006 om tillæg for aften- og natarbejde for ansatte inden for CO II's forhandlingsområde.

Såvel forskydning af arbejdstiden som arbejde på søn- og helligdage skal i visse tilfælde varsles (fx 1-3 dage forinden), eller der skal ydes varskotillæg for manglende varsel.

19.3.1.9. Skifteholdsarbejde

Skifteholdsarbejde skal efter visse overenskomster/organisationsaftaler varsles (fx 72 timer forinden), og varigheden af skifteholdsarbejdet skal være mindst en uge.

For arbejde i 2. og 3. skift ydes som oftest natpenge samt på visse områder tillige 3 timers betalt frihed for hver fulde 37 timers arbejde.

Opsparet frihed, der ikke har kunnet afvikles inden for den aftalte frist, vil normalt kunne konverteres til opsparingsdage efter tilsvarende regler, som gælder for tjenestemænd, jf. afsnit 19.2.7.4.

19.3.2. Kursusdeltagelse

Når ansatte deltager i kurser efter pålæg eller anmodning fra ansættelsesmyndigheden, skal arbejdstiden og rejsetiden i forbindelse med kursusdeltagelsen medregnes i arbejdstidsopgørelsen efter de almindelige regler.

Tilsvarende gives der ulempegodtgørelser efter de almindelige regler.

19.3.3. Særligt om kontorfunktionærområdet mv.

Kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten med nedenfor nævnte undtagelser om ret til betalt spisepause, jf. Skm. cirk. 01/08 2022 om organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) (organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK)).

De ansatte har ret til følgende spisepauser, der medregnes i arbejdstiden:

   
Under 1/2 arbejdstid: Ingen spisepause
Fra 1/2 til 2/3 arbejdstid: 15 minutters spisepause
2/3 arbejdstid og derover: Indtil 1/2 times spisepause.

Hvis tjenesten forlænges med indtil 2 timer ud over den pågældende dags planlagte arbejdstid, får den ansatte yderligere en betalt spisepause på 15 min. Varer den forlængede tjeneste mere end 2 timer, udvides denne pause til 30 min.

Ansatte, der har en basisløn på 441.037 kr. (grundbeløb niveau 31. marts 2012) eller derover, er undtaget fra de almindelige merarbejdsregler.

19.3.4. Generelt om arbejdstid for akademikere

Reglerne om arbejdstid for akademikere fremgår af akademikeroverenskomstens kap. 3.

Arbejdstid som begreb er ikke nærmere fastlagt i overenskomsten. Der er dermed generelt fleksible muligheder for at tilrettelægge arbejdstiden for akademikere.

Overenskomsten indeholder ikke bestemmelser om arbejdstidens placering og tilrettelæggelse, og der betales ikke ulempegodtgørelse, natpenge mv.

Overenskomstens bilag 6 indeholder dog visse bestemmelser om særskilt betaling for rådighedsvagt og weekendtjeneste mv. for specifikke områder. Bilaget indeholder endvidere bestemmelser for visse lærergrupper, der fraviger overenskomstens generelle regler om tidspunktet for opgørelse af merarbejde og om afspadsering.

 

19.3.4.1. Lokale arbejdstidsaftaler

Akademikeroverenskomsten giver mulighed for, at der kan indgås lokale arbejdstidsaftaler, der fraviger overenskomstens bestemmelser. Der henvises til Finansministeriets cirkulære om decentrale arbejdstidsaftaler, jf. Fmst. cirk. 6/10 1999 om decentrale arbejdstidsaftaler.

Akademikeroverenskomstens § 29 giver endvidere adgang til lokalt at fravige overenskomstens bestemmelser i øvrigt. Lokale aftaler om fravigelse af arbejdstidsbestemmelserne kan således kædes sammen med fravigelse af andre bestemmelser i overenskomsten.

19.3.4.2. Deltidsansættelse

Ved ansættelse med mindre end 15 timer pr. uge skal der forud træffes aftale mellem ansættelsesmyndigheden og organisationen.

Dette gælder dog ikke for lærere og videnskabelige medarbejdere ved universiteter, forskningsinstitutioner og andre højere læreanstalter.

19.3.4.3. Plustid

Akademikeroverenskomsten indeholder bestemmelser om plustid. Reglerne svarer stort set til plustidsbestemmelserne på tjenestemandsområdet, jf. afsnit 19.2.4.3. Plustidsbestemmelserne indebærer, at en ansat og en arbejdsgiver kan aftale en individuel ugentlig arbejdstid, der er højere end fuldtid, dog maksimalt 42 timer. Finansministeriet har udgivet pjecen "Plustid - en ny mulighed", der gennemgår reglerne. 

Ordningen bygger på frivillighed - en arbejdsgiver kan ikke tvinge en ansat til at gå på plustid, og en ansat har ikke ret til at komme på plustid.

Undtaget fra plustid er ansatte på lr. 37-niveau og derover samt andre, der er ansat i egentlige chefstillinger, dvs. ansatte der har et direkte personaleansvar.

Ved plustid forhøjes arbejdstiden og lønnen forholdsmæssigt, og der indbetales sædvanligt pensionsbidrag af den forhøjede løn. Pensionsbidraget betales af hele det beløb, som lønnen forhøjes med ved plustidsansættelse - dvs. også selv om dele af lønstigningen består af en opskrivning af løndele, der ikke i forvejen var pensionsgivende.

Plustidslønnen udbetales også under fravær, hvor den ansatte har ret til sædvanlig løn, fx under sygdom, barsel, ferie, særlige feriedage, opsparingsdage, omsorgsdage og fravær på grund af barns 1. og 2. sygedag.

Beregningen af plustidsløn under ferie sker på grundlag af den normale daglige eller ugentlige arbejdstid eller arbejdsomfang på optjeningstidspunktet. Se nærmere om ændret beskæftigelsesgrad i Ferievejledningens afsnit 5.2.2. Beregningen af plustidsløn under afholdelse af særlige feriedage sker på grundlag af den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad i optjeningsåret (kalenderåret). Se nærmere herom i Ferievejledningens afsnit 5.8.

Plustidslønnen lægges til grund ved beregning af efterindtægt, fratrædelsesbeløb og andre ydelser, der tager udgangspunkt i den ansattes sædvanlige løn.

Eventuelle rådighedsforpligtelser og/eller rådighedstillæg fortsætter uændret efter overgang til plustid, medmindre andet aftales.

En individuel aftale om plustid kan opsiges med 3 måneders varsel, medmindre andet aftales. Efter varslets udløb vender den ansatte tilbage til den beskæftigelsesgrad, der gjaldt før indgåelse af aftalen om plustid.

Ved uansøgt afsked har den ansatte - uanset et eventuelt aftalt længere varsel - ret til at vende tilbage til sin tidligere beskæftigelsesgrad 3 måneder før fratrædelsestidspunktet, hvis den pågældende ønsker det. Det skyldes, at arbejdstimer ud over gennemsnitlig 37 pr. uge, der er præsteret inden for de seneste 3 måneder forud for en ledighedsperiode, i relation til lov om arbejdsløshedsforsikring vil blive betragtet som overskydende timer. Betalingen for disse timer vil derfor påvirke beregningen af eventuelle arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn.

19.3.4.4. Rådighedsforpligtelse

Til fuldmægtige, politi- og dommerfuldmægtige, politi- og retsassessorer samt landinspektører, der påtager sig rådighedsforpligtelse og forpligtelse til merarbejde, ydes et rådighedstillæg.

Rådighedstillægget ydes som kompensation for rådighedsforpligtelse og merarbejde samt for fleksibilitet generelt.

Merarbejdsforpligtelsen udgør indtil 20 timer pr. kvartal. For ansatte på gammelt lønsystem udgør merarbejdsforpligtelsen indtil 35 timer pr. kvartal.

For deltidsansatte nedsættes rådighedsforpligtelsen i forhold til beskæftigelsesgraden mod en tilsvarende reduktion i tillægget.

Ved ansættelse på plustid fortsætter eventuelle rådighedsforpligtelser og dertil hørende rådighedstillæg uændret, medmindre andet aftales.

Der kan decentralt eller lokalt indgås aftale om ændringer i rådighedstillægget og den dertil knyttede rådighedsforpligtelse. Muligheden herfor skal forstås således, at der kan indgås aftale om en samtidig regulering af rådighedstillægget og rådighedsforpligtelsen i opad- eller nedadgående retning efter en vurdering af behovet.

Eventuelle flekstidsordninger, der omfatter ansatte med rådighedstillæg, skal tage højde for den merarbejdsforpligtelse, der er forudsat honoreret gennem rådighedstillægget, jf. afsnit 19.5.12.

19.3.4.5. Merarbejde generelt

Akademikeroverenskomsten indeholder ikke regler om overtidsbetaling. Derimod er der regler om godtgørelse for merarbejde.

Godtgørelse kan ydes for merarbejde, som er pålagt den ansatte i henhold til særlig ordre eller har været en forudsætning for den forsvarlige varetagelse af arbejdsopgaverne. Det er endvidere en betingelse, at merarbejdet har været af større omfang.

Til ansatte, der oppebærer tillæg, herunder rådighedstillæg, som godtgørelse for merarbejde mv., kan godtgørelse kun ydes, hvis det samlede merarbejde væsentligt overstiger det merarbejde, der anses for godtgjort gennem tillægget.

Den tid, der er medgået til hverv, der ikke er en del af ansættelsesforholdet, fx undervisning, kan ikke medregnes ved opgørelsen af den samlede arbejdstid.

Det er den enkelte ansættelsesmyndighed, der skal tage stilling til, om betingelserne for at yde godtgørelse for merarbejde er opfyldt, og som fastsætter merarbejdets omfang, det vil sige det timetal, der danner grundlag for godtgørelse.

Det er således den enkelte ansættelsesmyndighed, der med udgangspunkt i den ansattes indberetning afgør, i hvilket omfang de kvantitative og kvalitative betingelser for at yde merarbejdsgodtgørelse er til stede.

Ved ansættelsesmyndighedens vurdering af, hvor mange timer der skal godtgøres, kan der også tages hensyn til, om en del af timerne ikke er udført i form af effektiv tjeneste, men som rådighedstjeneste og lignende.

Hvis ledelsen og den ansatte er enige herom, kan der, hvor det anses for hensigtsmæssigt, på forhånd fastsættes en fast merarbejdsgodtgørelse for et forventet merarbejde i forbindelse med et konkret afgrænset projekt.

Godtgørelsen skal så vidt muligt ydes i form af afspadsering af samme varighed som det præsterede merarbejde med tillæg af 50 pct. Kan det ikke lade sig gøre, godtgøres det godkendte merarbejde med en betaling, der pr. merarbejdstime udgør timelønnen med et tillæg på 50 pct.

Når godtgørelsen er ydet, er der gjort endeligt op med arbejdstidsopgørelsen for den pågældende normperiode.

Timelønnen beregnes som 1/1924 af den pågældendes årsløn. Årslønnen omfatter værdien af eget pensionsbidrag, eventuelle tillæg i henhold til det nye lønsystem, eventuelt turnustillæg, kvalifikationstillæg og personlige tillæg ydet af lokallønspuljen, men ikke rådighedstillæg og eventuelle arbejdstidsbestemte tillæg.

Afspadsering bør normalt være afviklet inden udløbet af det kvartal, der ligger umiddelbart efter det tidspunkt, da merarbejdets omfang er opgjort.

Meddelelse om afspadsering skal gives den ansatte med passende varsel, dvs. normalt ikke mindre end 14 dage.

I særlige tilfælde kan afspadseringen udskydes i op til 1 år efter tidspunktet for opgørelsen af merarbejdet. Hvis afspadseringen er udskudt og konverteres til betaling, skal udbetaling ske, inden der er forløbet 1 år efter opgørelsestidspunktet.

Fastsættelsen af godtgørelsen for merarbejdet skal ske hurtigst muligt efter modtagelsen af den indberetning, der afgives i henhold til overenskomsten. Hvis godtgørelsen fastsættes i form af et bestemt antal afspadseringstimer/-dage, kan der ikke ske ændring heri, selv om afspadseringen udskydes eller konverteres til betaling. I stedet for betaling kan den ansatte vælge at få den ikke afviklede afspadsering konverteret til opsparingsdage. Der henvises til afsnit 19.2.7.4.

Lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, erhvervsakademier, professionshøjskoler mv. følger akademikeroverenskomstens arbejdstidsregler. Der gælder dog en årsnorm for beregning og opgørelse af arbejdstiden, og i konsekvens heraf er fristen for afspadsering af eventuelt merarbejde fastsat til det følgende år. Ved OK15 blev det aftalt, at tilsvarende regler skal gælde for lærere på maritime uddannelsesinstitutioner, der underviser på professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelser.

19.3.4.6. Merarbejde for særlige grupper

De almindelige merarbejdsregler gælder ikke for

  • ansatte, der er omfattet af særskilte overtids- eller merarbejdsordninger aftalt mellem overenskomstens parter
  • ansatte, der er beskæftiget med undervisning og/eller forskning ved universiteter, højere uddannelsesinstitutioner og forskningsinstitutioner - medmindre de særlige betingelser i akademikeroverenskomstens14, stk. 1 og 2 er opfyldt, dvs. at merarbejdet er pålagt, og at såvel merarbejdet som det normale arbejdes omfang er kontrollabelt

De almindelige merarbejdsregler gælder heller ikke for følgende grupper, som er omfattet af regler om fastsættelse af engangsvederlag, hvor honorering af eventuelt merarbejde indgår som et element på linje med honorering af særlig indsats og resultatløn

  • ansatte, der følger chefmerarbejdsreglerne, fx ansatte i stillinger, der i princippet besættes på tjenestemandsvilkår, samt visse konsulenter ansat i stillinger klassificeret i lr. 35 eller 36
  • specialkonsulenter, chefkonsulenter og chefkonsulenter med personaleledelse, jf. nedenfor.
  • ansatte, der er omfattet af rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten.

De nærmere regler om fastsættelse af engangsvederlag til disse grupper er fastsat i aftalen om chefløn, i bilag 4 til akademikeroverenskomsten og i Skm. cirk. 24/11 2021 om kontraktansættelse af chefer i staten.

19.3.4.7. Rejsetid

Tjenesterejser medregnes i arbejdstiden, dog højst med 13 timer pr. døgn, medmindre andet aftales lokalt. Tjeneste på det fremmede tjenestested medregnes efter de almindelige regler for opgørelse af arbejdstid.

Ved rejser direkte mellem den ansattes bopæl og andet tjenestested end det normale medregnes kun den tid, der ligger ud over transporttiden mellem hjemmet og det normale arbejdssted, dvs. merrejsetiden.