19.7. Arbejdsmiljøloven

 Lbekg. 2062 16/11 2021 om arbejdsmiljø (arbejdsmiljøloven) gælder for alle ansatte bortset fra sejlende personale under sejlads og militært personale, som udfører arbejde, der kan henregnes til egentlig militærtjeneste.

Arbejdsmiljølovens kap. 9 indeholder regler om hvileperiode og fridøgn, der generelt angiver visse begrænsninger for arbejdstidens tilrettelæggelse. Disse regler gælder dog normalt ikke for personale i overordnede stillinger.

19.7.1. Daglig hvileperiode

arbejdsmiljøloven er det fastsat, at der skal gives den ansatte en sammenhængende hvileperiode på mindst 11 timer inden for hver periode på 24 timer (den såkaldte 11-timers-regel).

Rådighedstjeneste i hjemmet, men ikke på arbejdsstedet, betragtes i denne relation som hviletid.

Rejsetid til og fra et andet arbejdssted end det faste betragtes ikke som hvileperiode, i det omfang den overstiger den ansattes normale rejsetid til arbejdsstedet. Tjenstlig rejsetid i øvrigt betragtes ikke som hviletid.

I loven er der opregnet en række undtagelser fra denne hovedregel. Herudover er der i medfør af loven åbnet mulighed for, at aftale-/overenskomstparterne kan indgå aftale om, at den daglige hvileperiode i begrænset omfang udskydes eller nedsættes til 8 timer, jf. bekg. 324 23/5 2002 om hvileperiode og fridøgn m.v. med senere ændringer. Denne adgang er udnyttet ved indgåelse af særskilte arbejdsmiljøaftaler i tilknytning til en række overenskomster/organisationsaftaler mv. - som oftest vedrørende enkelte institutioner eller personalegrupper. Endvidere er der i § 12 i statens arbejdstidsaftale åbnet mulighed for, at arbejdsgiver én gang ugentligt kan nedsætte hvileperioden til 8 timer. Efter lokal aftale kan hvileperioden nedsættes til 8 timer indtil 2 gange ugentligt, dog ikke 2 døgn i træk.

19.7.2. Ugentligt fridøgn

Arbejdsmiljøloven indeholder endvidere en regel om, at der inden for en periode på 7 døgn skal være et ugentligt fridøgn (dvs. højst 6 døgn mellem 2 fridøgn), der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Hverken rådighedstjeneste i hjemmet eller på arbejdsstedet betragtes som hvileperiode i relation til det ugentlige fridøgn.

Også på dette område er der - ud over de i loven angivne undtagelser - mulighed for ved aftale at fravige reglen.

Fridøgnet kan omlægges:

  • Ved lokal aftale, således at der kan være op til 7 døgn mellem fridøgnene.
  • Efter aftale mellem overenskomst- eller aftaleparterne, således at der kan være op til 12 døgn mellem fridøgnene.

I arbejdstidsaftalen  er det således fastsat, at der kan være op til 10 arbejdsdage mellem 2 fridage, jf. aftalens § 12, stk. 3.

19.7.3. Aftaler om fravigelse

Der kan mellem overenskomst- eller aftaleparterne indgås aftaler, der fraviger arbejdsmiljølovens hvileperiode- og fridøgnsregler i videre omfang end ovenfor anført, men sådanne aftalers gyldighed er betinget af godkendelse fra direktøren for Arbejdstilsynet.

Eksempelvis er der mellem Skatteministeriet (nu Finansministeriet) og en række såvel tjenestemands- som overenskomstorganisationer indgået en aftale om fravigelse af arbejdsmiljølovens regler om hvileperiode og fridøgn for så vidt angår ansatte i centraladministrationen.

For individuelt ansatte kan der tilsvarende mellem den pågældende og arbejdsgiveren indgås aftaler, der fraviger de nævnte regler, men sådanne aftaler skal under alle omstændigheder godkendes af Arbejdstilsynet.