19.3.1. Generelt

Hovedparten af de overenskomstansatte i staten følger enten reglerne i Skm. cirk. 5/7 2021 om statens arbejdstidsaftale (arbejdstidsaftalen) eller reglerne i Skm. cirk. 20/12 2021 om overenskomst for akademikere i staten (akademikeroverenskomsten).

I OAO-S-fællesoverenskomsten er det fastsat, at statens arbejdstidsaftale finder anvendelse, medmindre andet fremgår af den enkelte organisationsaftale.

Hovedparten af de overenskomstansatte på OAO-området følger således statens arbejdstidsregler. Dette gælder bl.a. for ansatte omfattet af organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), organisationsaftalen for rengøringsassistenter og specialarbejdere mfl. i staten (3F) og organisationsaftalen for håndværkere i staten.

En tilsvarende bestemmelse findes ikke i LC/CO10-fællesoverenskomsten, og de ansatte følger således kun arbejdstidsaftalen, i det omfang det udtrykkeligt er aftalt i de enkelte organisationsaftaler.

For overenskomstansatte i øvrigt, herunder ansatte omfattet af akademikeroverenskomsten, fremgår arbejdstidsreglerne ligeledes af de enkelte overenskomster og organisationsaftaler og varierer meget i såvel indhold som udformning.

De overenskomstansatte, der ikke følger statens arbejdstidsaftale, er omfattet af rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler, jf. Fmst. cirk. 6/10 1999 om decentrale arbejdstidsaftaler.

Rammeaftalen giver mulighed for lokalt at indgå aftaler om arbejdstidsregler, der fraviger eller supplerer de centralt aftalte arbejdstidsregler.

Decentrale aftaler indgås af de enkelte ministerier mv. eller de institutioner, som de bemyndiger hertil, og de lokale repræsentanter, som vedkommende forhandlingsberettigede organisation måtte bemyndige hertil.

Der henvises i øvrigt til afsnit 19.2.2. om lokale arbejdstidsaftaler.

For overenskomstansatte omfattet af centralorganisationernes forhandlingsret gælder endvidere Skm. cirk. 5/7 2021 om aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, jf. afsnit 19.2.5.3.

For andre overenskomstansatte mv. gælder Beskæftigelsesministeriets Lbekg. 982 12/08/2024 om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet (arbejdstidsloven).

Nedenfor omtales nogle arbejdstidsregler, som kan forekomme på den del af overenskomstområdet, der ikke følger statens arbejdstidsregler. Endvidere gennemgås en række særlige regler for akademikere og kontorfunktionærer mfl.

19.3.1.1. Arbejdstidsnormen

Den normale pligtige arbejdstid, arbejdstidsnormen, for en fuldtidsansat svarer til gennemsnitligt 37 timer ugentlig, men den opgøres over perioder af forskellig længde, fx en måned, et kvartal, et år.

Visse ansatte på Færøerne har dog en norm på 38 timer ugentlig.

Opgørelsesperiodens (normperiodens) længde har betydning for, hvornår der udløses overarbejdsgodtgørelse, jf. afsnit 19.3.1.6.

19.3.1.2. Deltid

Ansættelse på deltid kan finde sted, når overenskomsten eller organisationsaftalen indeholder mulighed herfor. Ifølge Lbekg. 1142 14/09 2018 af deltidsloven (deltidsloven), har en lønmodtager og en arbejdsgiver endvidere under ansættelsen ret til at aftale, at lønmodtageren arbejder på deltid, uanset direkte eller indirekte hindringer eller begrænsninger i denne ret, fx i medfør af kollektiv overenskomst, sædvane eller praksis. Krav om et minimumtimetal på ikke over 15 timer ugentligt kan dog opretholdes.

For deltidsansatte nedsættes arbejdstiden og lønnen forholdsmæssigt.

Overenskomster inden for centralorganisationernes forhandlingsområde er endvidere omfattet af aftalen om implementering af deltidsdirektivet, jf. Fmst. cirk. 2/9 1999 om implementering af deltidsdirektivet.

19.3.1.3. Plustid

På en række områder, hvor der er selvstændige arbejdstidsregler, er der indført bestemmelser om plustid, der svarer til plustidsbestemmelserne i statens arbejdstidsaftale, jf. afsnit 19.2.4.3.

19.3.1.4. Arbejdets tilrettelæggelse

I visse overenskomster/organisationsaftaler er der bestemmelser om, at placeringen af arbejdstiden samt ændringer heri kun kan finde sted efter drøftelse med de ansatte eller efter lokal forhandling. Ligeledes kan der være bestemmelser om varsling af overarbejde, forskudt arbejdstid og skifteholdsarbejde.

19.3.1.5. Spisepause

Ved overenskomstforhandlingerne i 2018 blev retten til betalt spisepause med virkning fra den 1. april 2018 ekspliciteret som en overenskomstmæssig ret, hvor en sådan ret bestod på daværende tidspunkt.

Retten til betalt spisepause forudsætter, at spisepausen varer mindre end ½ time, og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet.

Retten til betalt spisepause bortfalder således ikke, selv om arbejdsgiveren forlænger pausens varighed og/eller giver afkald på den ansattes pligt til at stå til rådighed for arbejdsgiveren i pausen.

Der er endvidere enighed om, at der ikke er tilsigtet nogen ændring af hidtidig praksis i forhold til arbejdstidsplanlægning.

For ansatte på institutioner, hvor der i dag tilrettelægges uden en ret til betalt spisepause, gælder en tilsvarende overenskomstmæssig ret til betalt spisepause med virkning fra den 1. august 2020.

I nogle få overenskomster/organisationsaftaler er det bestemt, at de ansatte har ret til betalt spisepause, hvis længde kan være afhængig af beskæftigelsens omfang mv.

Retten til betalt spisepause gælder ikke for ansatte i henhold til aftaler, hvoraf det eksplicit fremgår, at der ikke er ret til betalt spisepause.

19.3.1.6. Overarbejde

Overarbejde foreligger, når arbejdstidsnormen overskrides.

For deltidsansatte er arbejdstidsnormen i forbindelse med overarbejde fuldtidsnormen. Indtil denne er opfyldt, ydes alene almindelig kvotatimeløn for merarbejdet. Normalt indbetales der sædvanligt pensionsbidrag af sådan merarbejdsgodtgørelse.

Normperioden er typisk en måned. Der er dog overenskomster/organisationsaftaler, som fx indeholder en 4-ugers-, kvartals- eller årsnorm.

Nogle overenskomster/organisationsaftaler indeholder bestemmelser om varsling eller varskotillæg i forbindelse med overarbejde. Varslets længde er i visse tilfælde af nogle timers varighed og i andre tilfælde op til flere døgn.

Overarbejdsgodtgørelsen er som oftest fastsat som et procenttillæg til den normale timeløn. Typisk ydes der et tillæg på 50 pct. I enkelte organisationsaftaler stiger tillægget med antallet af overarbejdstimer normalt op til maks. 100 pct.

Godtgørelse for overarbejde kan ydes i form af enten afspadsering eller betaling.

Ved opgørelse af arbejdstiden medregnes den tjeneste, der i normperioden skulle være udført på sygedage, barns 1. og 2. sygedag, søgnehelligdage, feriedage, særlige feriedage, opsparingsdage, omsorgsdage, afspadseringsdage o.l.

Er den ansatte syg på en i forvejen planlagt afspadseringsdag, ydes der ikke erstatning herfor, medmindre det udtrykkeligt er fastsat i overenskomsten/organisationsaftalen. Hvis det forud for tjenestefordelingens udarbejdelse står klart, at den ansatte vil have lovligt forfald, bør afspadseringsfridagen dog ikke placeres i fraværsperioden.

For de fleste personalegrupper gælder, at der er adgang til at konvertere afspadsering, der ikke er afviklet inden afspadseringsfristens udløb, til opsparingsdage, jf. Fmst. cirk. 5/5 2015 om aftale om opsparingsdage.

Reglerne er identiske med de regler, der gælder for tjenestemænd, jf. afsnit 19.2.7.4.

19.3.1.7. Merarbejde generelt

Visse grupper af ansatte er undtaget fra reglerne om overarbejdsbetaling. I stedet kan der eventuelt ydes merarbejdsgodtgørelse i henhold til særlige bestemmelser herom.

19.3.1.8. Forskudt arbejdstid

Hvis arbejdstiden forskydes - uden at der er tale om overarbejde - skal der på mange områder ydes en særlig godtgørelse for den del af arbejdstiden, der ligger uden for normal arbejdstid. Det drejer sig typisk om arbejde på hverdage i tidsrummet fra kl. 17 eller 18 til kl. 06. Endvidere ydes der normalt en særlig godtgørelse for arbejde på lørdage samt søn- og helligdage.

Fællesoverenskomsterne henviser til natpengeaftalen, mens der i ganske få andre overenskomster er særlige regler.

Akademikeroverenskomsten har ingen regler om ulempegodtgørelse.

Der gælder en særlig aftale om tillæg for aften- og natarbejde for ansatte inden for CO II's forhandlingsområde, jf. Fmst. cirk. 24/3 2006 om tillæg for aften- og natarbejde for ansatte inden for CO II's forhandlingsområde.

Såvel forskydning af arbejdstiden som arbejde på søn- og helligdage skal i visse tilfælde varsles (fx 1-3 dage forinden), eller der skal ydes varskotillæg for manglende varsel.

19.3.1.9. Skifteholdsarbejde

Skifteholdsarbejde skal efter visse overenskomster/organisationsaftaler varsles (fx 72 timer forinden), og varigheden af skifteholdsarbejdet skal være mindst en uge.

For arbejde i 2. og 3. skift ydes som oftest natpenge samt på visse områder tillige 3 timers betalt frihed for hver fulde 37 timers arbejde.

Opsparet frihed, der ikke har kunnet afvikles inden for den aftalte frist, vil normalt kunne konverteres til opsparingsdage efter tilsvarende regler, som gælder for tjenestemænd, jf. afsnit 19.2.7.4.