26.2.2.2. TL § 58 a

I henhold til TL § 58 a kan finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte regler om, at tjenestemænd har ret til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål. Sådanne regler er fastsat i Fmst. bekg. 518 3/7 1991 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål, som er udsendt med Fmst. cirk. 3/7 1991 om ret til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål. Reglerne vil blive gennemgået i afsnit 26.2.3.