19.2.8. Fridage
19.2.8.1. Ansatte med almindelig dagarbejdstid
Ansatte med almindelig dagarbejdstid har normalt fri i weekenden.
Hvis den ansatte undtagelsesvis arbejder i weekenden eller på søgnehelligdage, opgøres arbejdstiden efter principperne i arbejdstidsaftalens § 7 og godtgøres særskilt, jf. aftalens § 14, stk. 2. Arbejdet udløser et tillæg på 50 pct. Tillægget ydes for at arbejde på en dag, der normalt er en fridag for den pågældende.
Tillægget ydes fra lørdag kl. 00 til søndag kl. 24 og på søgnehelligdage fra kl. 00 til kl. 24.
Tillægget på 50 pct. ydes, uanset om der er tale om almindelig tjeneste, pålagt over-/merarbejde eller en deltidsansats ekstraarbejde inden for fuldtidsnormen. Arbejdstiden på fridagen indgår til gengæld ikke i den almindelige arbejdstidsopgørelse.
Tillægget ydes også, hvis der pålægges den ansatte rådighedstjeneste i weekenden. Det gælder, hvad enten der er tale om rådighedstjeneste på arbejdsstedet eller i hjemmet.
En rådighedstjeneste i hjemmet af 9 timers varighed udløser således en godtgørelse på 1/3 af 9 timer = 3 timer med tillæg af 50 pct.
Der ydes kun tillæg for arbejde i weekender eller på søgnehelligdage, hvis arbejdet er udført efter ordre eller godkendt tjenestefordeling.
Også ansatte, der er undtaget fra de almindelige regler om overarbejdsgodtgørelse, kan få tillæg for arbejde i weekenden eller på søgnehelligdage. Det er dog en forudsætning, at den særlige placering af arbejdstiden har været beordret eller nødvendig af hensyn til en forsvarlig varetagelse af arbejdsopgaverne.
Arbejdet kan efter arbejdsgiverens valg godtgøres med afspadsering med et tillæg på 50 pct., med timeløn med et tillæg på 50 pct. eller med en kombination af afspadsering eller betaling.
Godtgørelse i form af afspadsering kan gives ved omlægning af tjenesten – såvel før som efter den pågældende weekend.
Afspadsering bør så vidt muligt gives i hele eller halve dage. Sådanne dage er ikke fridage i arbejdstidsaftalens forstand, og de er ikke omfattet af de særlige regler om godtgørelse for inddragelse af (weekend)fridage.
Den ansatte har ikke pligt til at påbegynde en planlagt afspadsering, hvis den pågældende er syg.
Hvis timerne ikke er afspadseret inden udløbet af den følgende normperiode, ydes kontant betaling ved den efterfølgende lønudbetaling.
Der ydes ikke herudover erstatningsfridage, kompensation for mistede fridage eller godtgørelse for over- eller merarbejde.
Afspadseringen medregnes på afviklingstidspunktet i arbejdstidsopgørelsen som anden afspadsering, jf. afsnit 19.2.6.
For arbejde i weekender og på søgnehelligdage ydes desuden en ulempegodtgørelse på 25 pct. af timelønnen, jf. afsnit 19.2.9.1.
19.2.8.2. Andre ansatte
Ansatte, hvis arbejde normalt er placeret helt eller delvis uden for almindelig dagarbejdstid, har ret til mindst 26 fridage i kvartalet.
Antallet af fridage forhøjes med antallet af eventuelle søgnehelligdage i perioden, bortset fra søgnehelligdage, der falder på ugedage, hvor den ansatte i forvejen altid har fri.
Hvis der gives 2 fridage i sammenhæng, skal den samlede frihed være på mindst 64 timer – eller mindst 56 timer, hvis der indgår 2 hele kalenderdøgn.
Hvis der gives mere end 2 fridage i sammenhæng, skal de øvrige fridage have en længde på mindst 24 timer. Arbejdstiden skal tilrettelægges sådan, at den ansatte så vidt muligt får 2 sammenhængende fridage pr. uge. Der må højst være 10 arbejdsdage mellem 2 fridage.
Mindst 30 fridage pr. år skal placeres på søn- eller helligdage. Ved ansættelse i dele af et år nedsættes antallet forholdsmæssigt.
Søn- og helligdage, der falder i perioder, hvor den ansatte er fraværende fra arbejdet, fx på grund af ferie, sygdom, barsels- og adoptionsorlov, ulovlig udeblivelse, suspension eller tjenestefrihed, medregnes ved opgørelsen af de 30 dage.
En fridag anses kun for givet på en søn- eller helligdag, hvis den indeholder hele det pågældende kalenderdøgn.
Hvis en fastlagt fridag inddrages, godtgøres arbejdet efter arbejdsgiverens valg med afspadsering af samme varighed som den præsterede arbejdstid med et tillæg på 50 pct., med timeløn med et tillæg på 50 pct. eller med en tilsvarende kombination af afspadsering og betaling, jf. arbejdstidsaftalens § 16, stk. 1.
En fridag anses også for inddraget, hvis der pålægges en ansat rådighedstjeneste. Det gælder, hvad enten der er tale om rådighedstjeneste på arbejdsstedet eller i hjemmet.
Uanset arbejdets faktiske varighed ydes der godtgørelse for mindst 6 timer for hver fridag, der inddrages, dvs. mindst 9 timers afspadsering eller løn for 9 timer.
Godtgørelsen beregnes på grundlag af mindst 6 timer for hver mistet fridag, jf. eksempel 7.
Eksempel 7
En ansat har fri fra fredag kl. 18.00 til mandag kl. 07.00 og har
således 2 fridage (61 timer indeholdende 2 hele kalenderdøgn).
Vedkommende kaldes på arbejde lørdag fra kl. 14.00 til kl. 22.00.
Begge fridage er herefter mistet (jf. at "søndagsfridagen" bliver
reduceret til 33 timer og således ikke opfylder 36-timers-kravet).
Minimumskompensationen for 2 mistede fridage: 2 x 6 timer = 12
timer (som overstiger de 8 timer, der rent faktisk er præsteret).
Tillæg på 50 pct. af 12 timer, jf. § 16, stk. 1: 6 timer
I alt godtgøres: 18 timer
Timerne indgår ikke i den almindelige arbejdstidsopgørelse, men godtgøres særskilt, jf. aftalens § 16, stk. 2.
Godtgørelse i form af afspadsering kan gives ved omlægning af tjenesten – såvel før som efter den inddragne fridag.
Afspadsering bør så vidt muligt gives i hele eller halve dage. Sådanne dage er ikke fridage i arbejdstidsaftalens forstand og skal derfor ikke opfylde kravene om minimumslængde, og de er ikke omfattet af de særlige regler om godtgørelse for inddragelse af fridage.
Afspadseringen medregnes på afviklingstidspunktet i arbejdstidsopgørelsen som anden afspadsering, jf. afsnit 19.2.6.
Hvis timerne ikke er afspadseret inden udløbet af den følgende normperiode, ydes kontant betaling ved den efterfølgende lønudbetaling.
Med hensyn til varsling af afspadsering og sygdom i forbindelse med afspadsering følges tilsvarende regler som for afspadsering af over- og merarbejde.
Afspadseringen skal således varsles mindst 80 timer, før den skal påbegyndes.
Hvis afspadseringen ligger i direkte forlængelse af fri- eller feriedage, skal den dog under alle omstændigheder varsles, før fri- eller feriedagene påbegyndes.
Den ansatte har ikke pligt til at påbegynde en planlagt afspadsering, hvis den pågældende er syg.
Det betyder, at en ansat, der bliver syg før arbejdstids begyndelse den dag, afspadseringen skulle være påbegyndt, har ret til erstatningsfrihed.
Hvis der gives flere afspadseringsdage i sammenhæng, betragtes dagene som et sammenhængende hele, dvs. at afspadseringen kun suspenderes, hvis sygdommen indtræder før normal arbejdstids begyndelse på den første afspadseringsdag.
Der ydes ikke herudover erstatningsfridage, kompensation for mistede fridage eller godtgørelse for over- eller merarbejde.
Reglerne om fridages længde, placering, inddragelse mv. gælder ikke for såkaldt arbejdsfri dage eller ”0-dage”, dvs. dage, som ikke er udmeldt som fridage, men hvor den ansatte ikke er sat til tjeneste, fordi tjenesten på andre arbejdsdage er længere end den gennemsnitlige daglige arbejdstid for den pågældende.