19.3.4.3. Plustid

Ved OK18 er det aftalt at afskaffe kravet om, at der skal indgås en iværksættelsesaftale mellem ansættelsesmyndigheden og tillidsrepræsentanten, inden der kan indgås aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte om plustid.

Akademikeroverenskomsten indeholder bestemmelser om plustid. Reglerne svarer stort set til plustidsbestemmelserne på tjenestemandsområdet, jf. afsnit 19.2.4.3. Plustidsbestemmelserne indebærer, at en ansat og en arbejdsgiver kan aftale en individuel ugentlig arbejdstid, der er højere end fuldtid, dog maksimalt 42 timer. Finansministeriet har udgivet pjecen "Plustid - en ny mulighed", der gennemgår reglerne. 

Ordningen bygger på frivillighed - en arbejdsgiver kan ikke tvinge en ansat til at gå på plustid, og en ansat har ikke ret til at komme på plustid.

Undtaget fra plustid er ansatte på lr. 37-niveau og derover samt andre, der er ansat i egentlige chefstillinger, dvs. ansatte der har et direkte personaleansvar.

Ved plustid forhøjes arbejdstiden og lønnen forholdsmæssigt, og der indbetales sædvanligt pensionsbidrag af den forhøjede løn. Pensionsbidraget betales af hele det beløb, som lønnen forhøjes med ved plustidsansættelse - dvs. også selv om dele af lønstigningen består af en opskrivning af løndele, der ikke i forvejen var pensionsgivende.

Plustidslønnen udbetales også under fravær, hvor den ansatte har ret til sædvanlig løn, fx under sygdom, barsel, ferie, særlige feriedage, opsparingsdage, omsorgsdage og fravær på grund af barns 1. og 2. sygedag.

Ferie optjenes efter de almindelige regler i ferieaftalen på grundlag af beskæftigelsesgraden i optjeningsåret. Det betyder, at den løn, der udbetales under ferien, påvirkes af det ændrede timetal med en vis forsinkelse. En ansat, der er overgået fra fuldtid til plustid, vil således i det første ferieår efter overgangen kun få fuldtidsløn under ferien. Til gengæld vil den pågældende efter eventuel tilbagevenden til fuldtid få plustidsløn under ferien i det første ferieår efter overgangen.

Tilsvarende gælder for særlige feriedage.

Den 1. september 2020 træder en ny ferielov i kraft. Loven indebærer, at der fra 1. september 2020 indføres samtidighedsferie, hvor ansatte optjener og afholder deres ferie over samme periode. Efter de nye regler vil beregningen af løn under ferie ske på grundlag af den normale daglige eller ugentlige arbejdstid eller arbejdsomfang på optjeningstidspunktet. Se mere om ændret beskæftigelsesgrad i Ferievejledningen afsnit 5.2.2.

Plustidslønnen lægges til grund ved beregning af efterindtægt, fratrædelsesbeløb og andre ydelser, der tager udgangspunkt i den ansattes sædvanlige løn.

Eventuelle rådighedsforpligtelser og/eller rådighedstillæg fortsætter uændret efter overgang til plustid, medmindre andet aftales.

En individuel aftale om plustid kan opsiges med 3 måneders varsel, medmindre andet aftales. Efter varslets udløb vender den ansatte tilbage til den beskæftigelsesgrad, der gjaldt før indgåelse af aftalen om plustid.

Ved uansøgt afsked har den ansatte - uanset et eventuelt aftalt længere varsel - ret til at vende tilbage til sin tidligere beskæftigelsesgrad 3 måneder før fratrædelsestidspunktet, hvis den pågældende ønsker det. Det skyldes, at arbejdstimer ud over gennemsnitlig 37 pr. uge, der er præsteret inden for de seneste 3 måneder forud for en ledighedsperiode, i relation til lov om arbejdsløshedsforsikring vil blive betragtet som overskydende timer. Betalingen for disse timer vil derfor påvirke beregningen af eventuelle arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn.