19.3.4. Generelt om arbejdstid for akademikere

19.3.4.1. Lokale arbejdstidsaftaler

Akademikeroverenskomsten giver mulighed for, at der kan indgås lokale arbejdstidsaftaler, der fraviger overenskomstens bestemmelser. Der henvises til Finansministeriets cirkulære om decentrale arbejdstidsaftaler, jf. Fmst. cirk. 6/10 1999 om decentrale arbejdstidsaftaler.

Akademikeroverenskomstens § 29 giver endvidere adgang til lokalt at fravige overenskomstens bestemmelser i øvrigt. Lokale aftaler om fravigelse af arbejdstidsbestemmelserne kan således kædes sammen med fravigelse af andre bestemmelser i overenskomsten.

19.3.4.2. Deltidsansættelse

Ved ansættelse med mindre end 15 timer pr. uge skal der forud træffes aftale mellem ansættelsesmyndigheden og organisationen.

Dette gælder dog ikke for lærere og videnskabelige medarbejdere ved universiteter, forskningsinstitutioner og andre højere læreanstalter.

19.3.4.3. Plustid

Akademikeroverenskomsten indeholder bestemmelser om plustid. Reglerne svarer stort set til plustidsbestemmelserne på tjenestemandsområdet, jf. afsnit 19.2.4.3. Plustidsbestemmelserne indebærer, at en ansat og en arbejdsgiver kan aftale en individuel ugentlig arbejdstid, der er højere end fuldtid, dog maksimalt 42 timer. Finansministeriet har udgivet pjecen "Plustid - en ny mulighed", der gennemgår reglerne. 

Ordningen bygger på frivillighed - en arbejdsgiver kan ikke tvinge en ansat til at gå på plustid, og en ansat har ikke ret til at komme på plustid.

Undtaget fra plustid er ansatte på lr. 37-niveau og derover samt andre, der er ansat i egentlige chefstillinger, dvs. ansatte der har et direkte personaleansvar.

Ved plustid forhøjes arbejdstiden og lønnen forholdsmæssigt, og der indbetales sædvanligt pensionsbidrag af den forhøjede løn. Pensionsbidraget betales af hele det beløb, som lønnen forhøjes med ved plustidsansættelse - dvs. også selv om dele af lønstigningen består af en opskrivning af løndele, der ikke i forvejen var pensionsgivende.

Plustidslønnen udbetales også under fravær, hvor den ansatte har ret til sædvanlig løn, fx under sygdom, barsel, ferie, særlige feriedage, opsparingsdage, omsorgsdage og fravær på grund af barns 1. og 2. sygedag.

Beregningen af plustidsløn under ferie sker på grundlag af den normale daglige eller ugentlige arbejdstid eller arbejdsomfang på optjeningstidspunktet. Se nærmere om ændret beskæftigelsesgrad i Ferievejledningens afsnit 5.2.2. Beregningen af plustidsløn under afholdelse af særlige feriedage sker på grundlag af den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad i optjeningsåret (kalenderåret). Se nærmere herom i Ferievejledningens afsnit 5.8.

Plustidslønnen lægges til grund ved beregning af efterindtægt, fratrædelsesbeløb og andre ydelser, der tager udgangspunkt i den ansattes sædvanlige løn.

Eventuelle rådighedsforpligtelser og/eller rådighedstillæg fortsætter uændret efter overgang til plustid, medmindre andet aftales.

En individuel aftale om plustid kan opsiges med 3 måneders varsel, medmindre andet aftales. Efter varslets udløb vender den ansatte tilbage til den beskæftigelsesgrad, der gjaldt før indgåelse af aftalen om plustid.

Ved uansøgt afsked har den ansatte - uanset et eventuelt aftalt længere varsel - ret til at vende tilbage til sin tidligere beskæftigelsesgrad 3 måneder før fratrædelsestidspunktet, hvis den pågældende ønsker det. Det skyldes, at arbejdstimer ud over gennemsnitlig 37 pr. uge, der er præsteret inden for de seneste 3 måneder forud for en ledighedsperiode, i relation til lov om arbejdsløshedsforsikring vil blive betragtet som overskydende timer. Betalingen for disse timer vil derfor påvirke beregningen af eventuelle arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn.

19.3.4.4. Rådighedsforpligtelse

Til fuldmægtige, politi- og dommerfuldmægtige, politi- og retsassessorer samt landinspektører, der påtager sig rådighedsforpligtelse og forpligtelse til merarbejde, ydes et rådighedstillæg.

Rådighedstillægget ydes som kompensation for rådighedsforpligtelse og merarbejde samt for fleksibilitet generelt.

Merarbejdsforpligtelsen udgør indtil 20 timer pr. kvartal. For ansatte på gammelt lønsystem udgør merarbejdsforpligtelsen indtil 35 timer pr. kvartal.

For deltidsansatte nedsættes rådighedsforpligtelsen i forhold til beskæftigelsesgraden mod en tilsvarende reduktion i tillægget.

Ved ansættelse på plustid fortsætter eventuelle rådighedsforpligtelser og dertil hørende rådighedstillæg uændret, medmindre andet aftales.

Der kan decentralt eller lokalt indgås aftale om ændringer i rådighedstillægget og den dertil knyttede rådighedsforpligtelse. Muligheden herfor skal forstås således, at der kan indgås aftale om en samtidig regulering af rådighedstillægget og rådighedsforpligtelsen i opad- eller nedadgående retning efter en vurdering af behovet.

Eventuelle flekstidsordninger, der omfatter ansatte med rådighedstillæg, skal tage højde for den merarbejdsforpligtelse, der er forudsat honoreret gennem rådighedstillægget, jf. afsnit 19.5.12.

19.3.4.5. Merarbejde generelt

Akademikeroverenskomsten indeholder ikke regler om overtidsbetaling. Derimod er der regler om godtgørelse for merarbejde.

Godtgørelse kan ydes for merarbejde, som er pålagt den ansatte i henhold til særlig ordre eller har været en forudsætning for den forsvarlige varetagelse af arbejdsopgaverne. Det er endvidere en betingelse, at merarbejdet har været af større omfang.

Til ansatte, der oppebærer tillæg, herunder rådighedstillæg, som godtgørelse for merarbejde mv., kan godtgørelse kun ydes, hvis det samlede merarbejde væsentligt overstiger det merarbejde, der anses for godtgjort gennem tillægget.

Den tid, der er medgået til hverv, der ikke er en del af ansættelsesforholdet, fx undervisning, kan ikke medregnes ved opgørelsen af den samlede arbejdstid.

Det er den enkelte ansættelsesmyndighed, der skal tage stilling til, om betingelserne for at yde godtgørelse for merarbejde er opfyldt, og som fastsætter merarbejdets omfang, det vil sige det timetal, der danner grundlag for godtgørelse.

Det er således den enkelte ansættelsesmyndighed, der med udgangspunkt i den ansattes indberetning afgør, i hvilket omfang de kvantitative og kvalitative betingelser for at yde merarbejdsgodtgørelse er til stede.

Ved ansættelsesmyndighedens vurdering af, hvor mange timer der skal godtgøres, kan der også tages hensyn til, om en del af timerne ikke er udført i form af effektiv tjeneste, men som rådighedstjeneste og lignende.

Hvis ledelsen og den ansatte er enige herom, kan der, hvor det anses for hensigtsmæssigt, på forhånd fastsættes en fast merarbejdsgodtgørelse for et forventet merarbejde i forbindelse med et konkret afgrænset projekt.

Godtgørelsen skal så vidt muligt ydes i form af afspadsering af samme varighed som det præsterede merarbejde med tillæg af 50 pct. Kan det ikke lade sig gøre, godtgøres det godkendte merarbejde med en betaling, der pr. merarbejdstime udgør timelønnen med et tillæg på 50 pct.

Når godtgørelsen er ydet, er der gjort endeligt op med arbejdstidsopgørelsen for den pågældende normperiode.

Timelønnen beregnes som 1/1924 af den pågældendes årsløn. Årslønnen omfatter værdien af eget pensionsbidrag, eventuelle tillæg i henhold til det nye lønsystem, eventuelt turnustillæg, kvalifikationstillæg og personlige tillæg ydet af lokallønspuljen, men ikke rådighedstillæg og eventuelle arbejdstidsbestemte tillæg.

Afspadsering bør normalt være afviklet inden udløbet af det kvartal, der ligger umiddelbart efter det tidspunkt, da merarbejdets omfang er opgjort.

Meddelelse om afspadsering skal gives den ansatte med passende varsel, dvs. normalt ikke mindre end 14 dage.

I særlige tilfælde kan afspadseringen udskydes i op til 1 år efter tidspunktet for opgørelsen af merarbejdet. Hvis afspadseringen er udskudt og konverteres til betaling, skal udbetaling ske, inden der er forløbet 1 år efter opgørelsestidspunktet.

Fastsættelsen af godtgørelsen for merarbejdet skal ske hurtigst muligt efter modtagelsen af den indberetning, der afgives i henhold til overenskomsten. Hvis godtgørelsen fastsættes i form af et bestemt antal afspadseringstimer/-dage, kan der ikke ske ændring heri, selv om afspadseringen udskydes eller konverteres til betaling. I stedet for betaling kan den ansatte vælge at få den ikke afviklede afspadsering konverteret til opsparingsdage. Der henvises til afsnit 19.2.7.4.

Lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, erhvervsakademier, professionshøjskoler mv. følger akademikeroverenskomstens arbejdstidsregler. Der gælder dog en årsnorm for beregning og opgørelse af arbejdstiden, og i konsekvens heraf er fristen for afspadsering af eventuelt merarbejde fastsat til det følgende år. Ved OK15 blev det aftalt, at tilsvarende regler skal gælde for lærere på maritime uddannelsesinstitutioner, der underviser på professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelser.

19.3.4.6. Merarbejde for særlige grupper

De almindelige merarbejdsregler gælder ikke for

• ansatte, der er omfattet af særskilte overtids- eller merarbejdsordninger aftalt mellem overenskomstens parter
• ansatte, der er beskæftiget med undervisning og/eller forskning ved universiteter, højere uddannelsesinstitutioner og forskningsinstitutioner - medmindre de særlige betingelser i akademikeroverenskomstens14, stk. 1 og 2 er opfyldt, dvs. at merarbejdet er pålagt, og at såvel merarbejdet som det normale arbejdes omfang er kontrollabelt

De almindelige merarbejdsregler gælder heller ikke for følgende grupper, som er omfattet af regler om fastsættelse af engangsvederlag, hvor honorering af eventuelt merarbejde indgår som et element på linje med honorering af særlig indsats og resultatløn

• ansatte, der følger chefmerarbejdsreglerne, fx ansatte i stillinger, der i princippet besættes på tjenestemandsvilkår, samt visse konsulenter ansat i stillinger klassificeret i lr. 35 eller 36
• specialkonsulenter, chefkonsulenter og chefkonsulenter med personaleledelse, jf. nedenfor.
• ansatte, der er omfattet af rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten.

De nærmere regler om fastsættelse af engangsvederlag til disse grupper er fastsat i aftalen om chefløn, i bilag 4 til akademikeroverenskomsten og i Skm. cirk. 24/11 2021 om kontraktansættelse af chefer i staten.

19.3.4.7. Rejsetid

Tjenesterejser medregnes i arbejdstiden, dog højst med 13 timer pr. døgn, medmindre andet aftales lokalt. Tjeneste på det fremmede tjenestested medregnes efter de almindelige regler for opgørelse af arbejdstid.

Ved rejser direkte mellem den ansattes bopæl og andet tjenestested end det normale medregnes kun den tid, der ligger ud over transporttiden mellem hjemmet og det normale arbejdssted, dvs. merrejsetiden.