21.10.2. Lokalaftaler

Der er adgang til - uden bemyndigelse fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen - at indgå lokalaftaler om

  • ydelse af højere dagpenge for en række lande mv., jf. afsnit 21.4.2.1.
  • under udstationering for afgrænsede grupper af ansatte at godtgøre rimelige merudgifter til måltider o.l. mod dokumentation i stedet for at yde time- og dagpenge, jf. afsnit 21.7.4. (kan også indgås direkte mellem tjenestestedet og den enkelte ansatte)
  • under tjenesterejser i Danmark og på Færøerne for afgrænsede grupper af ansatte under lønramme 37 at refundere rimelige merudgifter mod dokumentation, hvor der gør sig særlige forhold gældende, i stedet for at følge de almindelige regler i tjenesterejseaftalen, jf. afsnit 21.10.2.

Bestemmelserne i tjenesterejseaftalens kap. 2-6 kan i øvrigt efter bemyndigelse fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen fraviges ved lokalaftale.

En sådan bemyndigelse forudsætter, at der er tale om grupper af ansatte, for hvem der gør sig ganske særlige forhold gældende under tjenesterejser.

Parterne i lokalaftalerne er det pågældende ministerium og vedkommende forhandlingsberettigede organisation, der hver især kan delegere kompetencen til at indgå aftale.