21.1.5. Beskatning

Det er tjenesterejseaftalen, der regulerer de ansættelsesretlige regler, der gælder for statsansatte på tjenesterejser, og dette gælder uanset indholdet af de skatteretlige regler.

Hvorvidt godtgørelser, der udbetales i henhold til tjenesterejseaftalen, er skattefrie eller skattepligtige, afhænger således af indholdet af de skatteretlige regler. Institutionen har derfor en selvstændig forpligtelse til at påse, at skattereglerne overholdes i forbindelse med indberetning. I tvivlstilfælde anbefales det, at institutionen retter henvendelse til skatteforvaltningen.

De relevante skatteretlige regler findes i  Lbekg. 42 13/1 2023 om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven) § 9 A om skattefri rejse- og logigodtgørelse, jf. § 9 B om skattefri befordringsgodtgørelse, samt i bekg. 173 13/3 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse.

Aftalen er dog tilpasset skattereglerne, således at de godtgørelser, der udbetales efter aftalen - i det omfang aftalens rejsebegreb harmonerer med skattereglerne - som hovedregel ikke er skattepligtige. Som en undtagelse hertil gælder dog, at time- og dagpenge samt procentgodtgørelse ud over 12 måneder altid er skattepligtige.

Vedrørende kilometergodtgørelse henvises til afsnit 21.3.5.3 og vedrørende cykelgodtgørelse til afsnit 21.3.5.9.

Udbetales der godtgørelser, som ikke har hjemmel i aftalen, er disse normalt også skattepligtige. Det samme gælder godtgørelser, der måtte blive udbetalt i henhold til en fejlfortolkning af aftalens bestemmelser. Der kan derfor opstå efterbeskatningsproblemer for den ansatte, hvis der sker fejludbetalinger.

Ifølge skattelovgivningen har offentlige arbejdsgivere oplysningspligt over for skattemyndighederne om udbetaling af:

• Time- og dagpenge
• Transportgodtgørelse (for kørsel i privat bil eller på privat motorcykel samt for benyttelse af privat knallert eller cykel)
• Udokumenteret nattillæg
• Procentgodtgørelse