26.2.3.3. Nordisk samarbejde
Ud over de situationer, der er nævnt i Fmst. bekg. 518 3/7 1991 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål, er det ved aftaler af 13. maj 1987 og 9. december 1988 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige bestemt, at statsansat personale, som skal gøre tidsbegrænset tjeneste i Nordisk Ministerråds Sekretariat og Nordisk Råds Præsidiesekretariat eller i fællesnordiske institutioner, har ret til tjenestefrihed i den tid, tjenesten varer. Perioden kan dog ikke overstige 8 år.
Tjenestefrihedsperioden, som er uden løn, medregnes i lønancienniteten. Spørgsmålet om eventuel medregning i pensionsalderen skal forelægges for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.