26.2.3. Retskrav på tjenestefrihed

26.2.3.1. Udlandsophold/Grønlands Selvstyre

Efter Fmst. bekg. 518 3/7 1991 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål udsendt med Fmst. cirk. 3/7 1991 om ret til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål består der et retskrav på tjenestefrihed uden løn for de tjenestemænd, som

udsendes til udlandet som led i Danmarks statslige udviklingssamarbejde med udviklingslande
udsendes til udlandet for at gøre tjeneste ved internationale organisationer, som Danmark deltager i eller samarbejder med
ansættes i Grønlands Selvstyre.

Bestemmelserne i bekendtgørelsen skal efter praksis forstås således, at der ligeledes består et retskrav for tjenestemænd, der ikke udsendes, men ansættes i udlandet.

Bestemmelserne gælder således ved udsendelse og ansættelse i EU´s traktatfastsatte institutioner, såsom Rådet, Kommissionen, Europa-Parlamentet mv., men også ansættelse ved institutioner på et "lavere EU-niveau" som fx fællesskabsagenturer er omfattet af reglerne. Det samme gælder ansættelse i FN, herunder i FN´s organisationer.

Endvidere består der retskrav på tjenestefrihed uden løn for tjenestemænd, hvis ægtefælle/samlever

udsendes til tjeneste i udlandet for statslige myndigheder
udsendes til udlandet som led i Danmarks statslige udviklingssamarbejde med udviklingslande
udsendes til udlandet for at gøre tjeneste ved internationale organisationer, som Danmark deltager i eller samarbejder med
ansættes i Grønlands Selvstyre.

Retten til tjenestefrihed uden løn gælder tilsvarende for tjenestemænd, hvis ægtefælle/samlever ikke udsendes, men ansættes i udlandet, jf. ovenfor.

Retten til tjenestefrihed uden løn er ikke tidsbegrænset.

For de tjenestemænd, der er omfattet af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, dvs. som selv udsendes, medregnes tjenestefrihedsperioden i lønancienniteten uden forelæggelse for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

For de tjenestemænd, der er omfattet af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, dvs. ledsagende ægtefæller/samlevere, medregnes tjenestefriheden ikke i lønancienniteten.

Beskæftigelse som nævnt i bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, under tjenestefrihed, der er bevilget eller er bevilget forlænget efter 1. april 1992, kan medregnes i pensionsalderen under forudsætning af, at der indbetales pensionsbidrag til staten på 15 pct. af den pensionsgivende løn, som tjenestemanden ville have fået udbetalt, hvis den pågældende ikke havde haft tjenestefrihed.

Spørgsmålet om medregning af beskæftigelse, der overstiger 5 sammenhængende år, skal forelægges for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Er tjenestefriheden bevilget før 1. april 1992, er medregning i pensionsalderen ikke betinget af indbetaling af pensionsbidrag, men det er en forudsætning, at der ikke til den beskæftigelse, tjenestemanden varetager under tjenestefriheden, er knyttet en pensionsordning, eller at hele udtrædelsesgodtgørelsen fra en evt. pensionsordning overføres til statskassen.

For så vidt angår tjenestemænd, som ansættes i Grønlands Selvstyre, er det en forudsætning for tjenestefrihedens medregning i pensionsalderen, at Selvstyret løbende til statskassen indbetaler pensionsbidrag som fastsat i § 24 b i Lbekg. 520 18/05 2017 om pension til statens tjenestemænd mv. i Grønland.

Tjenestefrihed til ledsagende ægtefæller/samlevere, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2, kan ikke medregnes i pensionsalderen.

26.2.3.2. Genindtræden i tjenesten

§ 4 i Fmst. bekg. 518 3/7 1991 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål indeholder bestemmelser om, hvordan man skal forholde sig, når tjenestemanden vender tilbage til tjenesten, jf. også afsnit 26.2.5.

26.2.3.3. Nordisk samarbejde

Ud over de situationer, der er nævnt i Fmst. bekg. 518 3/7 1991 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål, er det ved aftaler af 13. maj 1987 og 9. december 1988 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige bestemt, at statsansat personale, som skal gøre tidsbegrænset tjeneste i Nordisk Ministerråds Sekretariat og Nordisk Råds Præsidiesekretariat eller i fællesnordiske institutioner, har ret til tjenestefrihed i den tid, tjenesten varer. Perioden kan dog ikke overstige 8 år.

Tjenestefrihedsperioden, som er uden løn, medregnes i lønancienniteten. Spørgsmålet om eventuel medregning i pensionsalderen skal forelægges for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

26.2.3.4. Pasning af alvorligt syge børn under 18 år

I henhold til § 26 i Lbekg. 1391 30/09 2022 om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven) har forældre til alvorligt syge børn under 18 år under visse betingelser ret til dagpenge fra Udbetaling Danmark, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis opgiver deres arbejde.

Ansatte, der har ret til dagpenge efter barselslovens § 26, har i samme periode ret til hel eller delvis tjenestefrihed med løn. Arbejdsgiveren kan dog begrænse retten til tjenestefrihed med løn til 1 måned pr. barn pr. kalenderår. Arbejdsgiveren kan herudover bevilge yderligere tjenestefrihed uden løn i dagpengeperioden.

Perioder med hel eller delvis tjenestefrihed medregnes fuldt ud i lønancienniteten, og der indbetales sædvanligt pensionsbidrag til overenskomst- eller aftalebaserede bidragsdefinerede pensionsordninger.

For tjenestemænd og andre ansatte med en tjenestemandslignende pensionsordning skal der indbetales sædvanligt pensionsbidrag af den ansattes hidtidige pensionsgivende løn til finanslovens § 36.

Ansættelsesmyndigheden er berettiget til refusion af dagpenge, når den ansatte modtager løn under tjenestefriheden. Ansøgning om refusion rettes via Nemrefusion til Udbetaling Danmark.

Der henvises i øvrigt til Fmst. cirk. 29/4 2019 om tjenestefrihed af familiemæssige årsager.

26.2.3.5. Pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem

En ansat, der i henhold til § 119 i Lbekg. 170 24/1 2022 om social service (serviceloven) får bevilget plejevederlag i forbindelse med pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, og som er omfattet af aftale om tjenestefrihed af familiemæssige årsager, har i samme periode ret til hel eller delvis tjenestefrihed med løn. Arbejdsgiveren er berettiget til at få udbetalt det beløb, som den ansatte ellers ville have været berettiget til, hvis arbejdsgiveren ikke havde betalt løn.

For tjenestemænd og andre ansatte med en tjenestemandslignende pensionsordning skal der indbetales sædvanligt pensionsbidrag af den ansattes hidtidige pensionsgivende løn til finanslovens § 36.

Ansatte, der ikke er omfattet af ovennævnte aftale, har ret til fravær i henhold til L 223 22/3 2006 om lønmodtageres fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, når de modtager plejevederlag efter servicelovens § 119.

Uanset om man som ansat er omfattet af aftalen om tjenestefrihed af familiemæssige årsager eller ens ret til fravær følger af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, er man beskyttet mod afskedigelse begrundet i, at man har fremsat krav om udnyttelse af retten til fravær, udnytter retten til fravær eller har været fraværende, jf. § 4 i lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager. Hvis den ansatte bliver afskediget i strid med loven, har den pågældende krav på en godtgørelse fra arbejdsgiveren, jf. lovens § 4, stk. 2.

26.2.3.6. Barns hospitalsindlæggelse

En ansat, der er omfattet af aftale om tjenestefrihed af familiemæssige årsager, har ret til tjenestefrihed med løn i op til 5 dage pr. barn inden for 12 på hinanden følgende måneder i forbindelse med hospitalsindlæggelse sammen med hjemmeværende børn under 14 år, jf. aftalens § 4. Tilsvarende gælder, hvis barnet under indlæggelsen opholder sig i hjemmet eller modtager ambulant behandling, der træder i stedet for hospitalsindlæggelse, og som kræver den ansattes tilstedeværelse.

De 5 dage kan holdes enkeltvis eller samlet. Der er heller ikke noget til hinder for, at ansættelsesmyndigheden og den ansatte aftaler, at dagene bruges som fx 10 halve dage. Hvis begge forældre er ansat i staten, kan den samlede tjenestefrihedsperiode med løn højst udgøre 5 dage for forældrene tilsammen.

26.2.3.7. Pasning af nærtstående med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

I henhold til lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager har en ansat ret til fravær fra arbejdet, når vedkommende bliver ansat af kommunen efter § 118 i serviceloven til at passe en nærtstående i hjemmet, fordi vedkommende har en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig, lidelse.

Retten til fravær efter servicelovens § 118 er indskrevet som § 7 i aftale om tjenestefrihed af familiemæssige årsager.

Personen kan ansættes af kommunen i op til 6 måneder i sammenhæng til at passe den nærtstående. Pasningen kan forlænges med indtil 3 måneder, hvis særlige forhold taler herfor. Pasningen kan opdeles i perioder af hele måneder eller - efter aftale med ansættelsesmyndigheden - i kortere perioder.

Med hensyn til de nærmere vilkår for ansættelse af kommunen henvises til serviceloven.

En ansat, der ønsker at udnytte retten til fravær, skal senest 6 uger før give arbejdsgiveren meddelelse om tidspunktet for fraværets begyndelse og længden heraf. Hvis tidspunktet udskydes, skal den ansatte uden ugrundet ophold give arbejdsgiveren meddelelse herom. Den ansatte skal desuden uden ugrundet ophold give arbejdsgiveren meddelelse om det nye tidspunkt for fraværets begyndelse.

En ansat, der udnytter retten til fravær, og som ønsker at genoptage arbejdet før det oprindeligt varslede tidspunkt, skal senest 4 uger før genoptagelsen give arbejdsgiveren meddelelse herom.

Der ydes ikke løn under sådant fravær, og perioden (perioderne) medregnes ikke i løn- og pensionsancienniteten.

En arbejdsgiver må ikke afskedige en ansat, fordi denne har fremsat krav om udnyttelse af retten til fravær, udnytter retten til fravær eller har været fraværende. Afskediges en ansat i strid hermed, har den pågældende krav på en godtgørelse fra arbejdsgiveren, jf. § 4 i lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager.

26.2.3.8. Omsorgsorlovsdage

Med virkning fra 2. august 2022 er der indført en fraværsret til 5 dages omsorgsorlov jf. § 1, stk. 2, i lov nr. 879 af 21/6 2022 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v., lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love.

Fraværsretten fremgår af § 1 a i lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager. Medarbejderen kan vælge at holde de 5 dages omsorgsorlov som en samlet periode eller som enkelte dage, og dagene tildeles ved årets begyndelse. De 5 dages omsorgsorlov er uden løn.

De omsorgsdage, der følger af den statslige barselsaftale indgået mellem Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og CFU vedrører 2 omsorgsdage med løn, som tildeles pr. barn op til 7 år i hvert kalenderår.

Retten til omsorgsdage og omsorgsorlovsdage supplerer hinanden.

26.2.3.9. Force majeure

En ansat har ret til tjenestefrihed uden løn som følge af force majeure, når tvingende familiemæssige årsager gør sig gældende i tilfælde af sygdom eller ulykke, der gør den ansattes umiddelbare tilstedeværelse påtrængende nødvendig, jf. § 5 i aftale om tjenestefrihed af familiemæssige årsager.

Retten til tjenestefrihed til barns 1. og 2. sygedag berøres ikke af retten til tjenestefrihed som følge af force majeure.

Perioder med tjenestefrihed uden løn medregnes ikke i lønancienniteten, og der optjenes ikke pensionsret.

Bestemmelsen i aftalens § 5 implementerer EU's forældreorlovsdirektiv og finder derfor tilsvarende anvendelse for ansatte, der ikke er omfattet af aftalen eller anden aftale om implementering af forældreorlovsdirektivet, jf. de generelle bemærkninger til Fmst. cirk. 29/4 2019 om tjenestefrihed af familiemæssige årsager.

26.2.3.10. Værnepligt og FN-tjeneste mv.

Der henvises til PAV kap. 28.