3.2.1. Aftaleparter

Når det drejer sig om generelle løn- og ansættelsesvilkår, hvorved normalt forstås vilkår, der gælder for tjenestemænd under flere ministerier, er det altid skatteministeren og vedkommende centralorganisation, der indgår aftalerne.

Skatteministeren kan dog bemyndige en anden minister til at føre forhandlingerne i sit sted, men det er i så fald skatteministeren, der indgår selve aftalen. En centralorganisation kan lade tilsluttede organisationer føre forhandlingerne for sig.

Når der er tale om ansættelsesvilkår, der alene vedrører tjenestemænd under et enkelt ministerium, kan skatteministeren bemyndige vedkommende minister til at indgå aftalen. I overensstemmelse med den almindelige adgang til delegation kan ministeren herefter bemyndige en institution til at indgå aftalen.

I tilfælde, hvor skatteministeren bemyndiger vedkommende minister til at indgå aftale, skal ministeren følge de retningslinjer, som Medarbejder- og Kompetencestyrelsen fastsætter i forbindelse med bemyndigelsen. Det kan være forudsat, at aftaleudkast skal forelægges Medarbejder- og Kompetencestyrelsen til godkendelse.

En centralorganisation kan give sine tilsluttede organisationer bemyndigelse til at indgå aftaler, der alene vedrører en del af centralorganisationens område.

Hvor det drejer sig om tjenestemænd under et enkelt ministerium, og sagen alene vedrører ansættelsesvilkår, der ikke påvirker personaleudgifterne, kan vedkommende minister uden særskilt bemyndigelse fra skatteministeren indgå aftale eller give underlagte institutioner bemyndigelse hertil.

Med ansættelsesvilkår, der ikke påvirker personaleudgifterne, tænkes der fx på arbejdstidens nærmere placering, ikke-udgiftskrævende ændringer med hensyn til beskyttelsesbeklædning samt andre forhold vedrørende arbejdets udførelse.

Aftaler, der ikke direkte påvirker personaleudgifterne, men som har andre konsekvenser for tjenestestedets ressourceforbrug, fx i form af lavere aktivitetsniveau, skal forelægges til godkendelse i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.