1.1.2. Overenskomstansatte mv.
For overenskomstansatte og andre personalegrupper i staten ligger kompetencen til at indgå aftale om samt fastsætte eller godkende løn- og andre ansættelsesvilkår hos Finansministeriet. I perioden 27. juni 2019 – 15. december 2022 var kompetencen placeret i Skatteministeriet, jf. bekg. 794 8/8 2019 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene. Pr. 15. december 2022 er kompetencen placeret i Finansministeriet, jf. Fmst. cirk. 14/6 2023 om Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Det gælder, uanset om ansættelsesvilkårene er fastsat ved lov, bekendtgørelse, aftale, kollektiv overenskomst, regulativ, reglement, cirkulære e.l.
Kompetencen omfatter ikke alene personalegrupper i staten og folkekirken, men også personalegrupper i andre institutioner og koncessionerede virksomheder, hvor kompetencen tidligere lå hos en anden minister.
Finansministeriet har dog ikke kompetencen i sager vedrørende personalegrupper ansat i den selvstændige offentlige institution DR.