1.6. Bilags- og henvisningsoversigt
Bilag
- Bilag 1.6.1 Statens lønnings- og pensionsvæsens ressortmæssige tilhørsforhold.
- Bilag 1.6.2 Fmst. skr. 11/1 2001 om medarbejdere ansat på individuel kontrakt under tjeneste i udlandet.
Henvisninger
- Finansministeriets Lbekg. 510 18/5 2017 om tjenestemandspension (tjenestemandspensionsloven).
- Finansministeriets Lbekg. 511 18/5 2017 om tjenestemænd (tjenestemandsloven).
- Finansministeriets Lbekg. 520 18/5 2017 om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland.
- Finansministeriets Lbekg 1291 14/11 2015 om statens tjenestemænd i Grønland.
- Fmst. cirk. 14/6 2023 om Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
- Skm. cirk. 24/11 2021 om rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten (Modst. nr. 060-19).
- Fmst. cirk. 27/4 2021 om Budgetvejledning 2021.
- Skm. cirk. 28/6 2019 om aftale om Ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område (Modst. nr. 045-19)
- Skm. cirk. 28/6 2019 om aftale om Ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (Modst. nr. 046-19)
- Fmst. cirk. 27/8 2007 om Offentligt Ansattes Organisationer (Perst. nr. 076-07).
- Skatteministeriets Lbekg. 42 13/01 2023 om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven).
- Ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens bekg. 515 28/11 1969 af hovedaftale i henhold til L 291 18/6 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.
- Ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens cirk.skr. 278 9/11 1970 om vejledning for ministerier og institutioner om forhandling og aftaler på tjenestemandsområdet.
- Statsministeriets bekg. 794 8/8 2019 om ændring forretningernes fordeling mellem ministrene.
- Statsministeriets bekg. 21 11/1 1973 om ændringer i ministeriernes forretningsområder (visse sager vedrørende løn- og ansættelsesvilkår).
1.6.1. Statens lønnings- og pensionsvæsens ressortmæssige tilhørsforhold
Indtil 15. juli 1965: |
Finansministeriet. |
Fra 15. juli 1965: |
Økonomiministeriet |
Fra 28. februar 1968: |
Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæsen. |
Fra 11. oktober 1971: |
Økonomi- og Budgetministeriet. |
Fra 27. september 1973: |
Budgetministeriet. |
Fra 19. december 1973: |
Finansministeriet. |
Fra 28. november 2016: |
Finansministeriet, Ministeren for offentlig innovation |
Fra 27. juni 2019: |
Skatteministeriet. |
Fra 15. december 2022: |
Finansministeriet |
1.6.2. Fmst. skr. 11/1 2001 om medarbejdere ansat på individuel kontrakt under tjeneste i udlandet
Der har hersket en vis usikkerhed om lønfastsættelsen for medarbejdere, der gør tjeneste i udlandet, og hvor ansættelsen sker i henhold til en individuel kontrakt mellem den ansatte og ansættelsesmyndigheden.
Personalestyrelsen skal i den anledning præcisere, at lønnen skal fastsættes under hensyntagen til stillingens karakter og indhold. Herudover kan f.eks. følgende forhold indgå:
- Den pågældendes kvalifikationer
- Prisniveauet i det pågældende land
- særlige afsavn og belastninger i kraft af forholdene i det pågældende land (hardship-tillæg)
Såfremt det samlede lønniveau (excl. pension) overstiger 420.000 kr. (niveau 1/10 2000), skal lønniveauet godkendes af Finansministeriet, Personalestyrelsen. Endvidere skal reglerne om stillingskontrol følges.
Såfremt lønnen er skattefri efter ligningslovens § 33 A, skal der tages højde for denne skattefrihed ved fastsættelsen af lønniveauet, og lønniveauet skal i så tilfælde godkendes af Finansministeriet, Personalestyrelsen, hvis det overstiger 375.000 kr. (niveau 1/10 2000).
Ud over det oven for angivne lønniveau kan der til ansatte, der har medfølgende ægtefælle og/eller medfølgende børn, evt. fastsættes et særligt tillæg til lønnen. Tillæggets størrelse fastsættes under hensyntagen til prisniveauet i det pågældende land og størrelsen af den medfølgende familie og vil højst kunne andrage 100.000 kr. (niveau 1/10 2000). Medfølgende ægtefæller vil kun kunne indgå ved fastsættelsen af tillæggets størrelse, såfremt pågældende ikke har lønnet beskæftigelse eller modtager sociale ydelser fra den danske stat under udstationeringen.
For så vidt angår evt. pensionsordninger i tilknytning til ansættelsen henvises til Personale Administrativ Vejledning, kapitel 34.
Evt. kan der herudover bl.a. indgå følgende i kontrakten:
- Fri bolig af rimelig standard
- Godtgørelse af omkostning til hen- og tilbagerejse for den ansatte og familie
- Dækning af evt. nødvendig, særlig sygeforsikring
- Dækning af udgifter til hen- og hjemtransport af et begrænset kvantum flyttegods
- Godtgørelse for skoleudgifter i rimeligt omfang til medfølgende børn
Det skal understreges, at der ikke vil kunne indgås individuel kontrakt i tilfælde, hvor et ansættelsesforhold er omfattet af en overenskomst el.lign.