19.2.4. Arbejdstidens længde

19.2.4.1. Fuldtid

Tjenestemænd har ved fuldtidsbeskæftigelse en arbejdsuge på gennemsnitlig 37 timer.

Den ansatte skal i normperioden præstere et antal arbejdstimer svarende til antallet af arbejdsdage gange 7,4 timer.

De 7,4 timer svarer til det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. arbejdsdag ved en arbejdsuge på 5 dage. Det er uden betydning for beregningen, hvordan den ansattes arbejdstid rent faktisk er fordelt på de enkelte dage og uger.

Antallet af arbejdsdage beregnes som antallet af kalenderdage fratrukket fridage og eventuelle søgnehelligdage, dvs. helligdage, der falder på andre ugedage end søndag, jf. eksemplet nedenfor.

Helligdage er nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag, St. bededag, Kristi himmelfartsdag, pinsedag, 2. pinsedag, juledag og 2. juledag.

1. maj, grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag er ikke helligdage.

Desuden fratrækkes eventuelle dage, hvor den ansatte har tjenestefrihed uden løn.

Eksempel 1

Normperiode: 1 måned (april 2012)
Kalenderdage: 30
Fridage (lørdage og søndage/fridage efter arbejdstidsaftalens § 15): 9
Søgnehelligdage (skærtorsdag, langfredag og 2. påskedag): 3
Arbejdsdage: 30 – 12 (periodens fridage + 3 søgnehelligdage) = 18
Fuldtid: 18 x 7,4 timer = 133,2 timer.

Ved fridage forstås for ansatte med almindelig dagarbejdstid periodens lørdage og søndage og for andre ansatte fridage i henhold til aftalens § 15.

Søgnehelligdage, der falder på ugedage, hvor den ansatte i forvejen altid har fri, fratrækkes ikke ved beregningen, jf. aftalens § 15, stk. 1. Det betyder, at en ansat, der fx altid har fri om fredagen, ikke får en ekstra fridag i anledning af langfredag, jf. nedenstående eksempel.

Eksempel 2

Arbejdstiden er placeret mandag til torsdag, således at den ansatte altid har fri om fredagen.

Normperiode: 1 måned (april 2012)
Kalenderdage: 30
Fridage (lørdage og søndage/fridage efter aftalens § 15): 9
Søgnehelligdage (bortset fra fredage, dvs. skærtorsdag og 2. påskedag): 2
Arbejdsdage: 30 – 11 (periodens fridage + 2 søgnehelligdage) = 19
Fuldtid: 19 x 7,4 timer = 140,6 timer.

Den normale arbejdstid for en periode skal ikke ændres, selv om en eller flere af periodens fridage efterfølgende inddrages. Det hænger sammen med, at arbejdet på fridagen ikke indgår i den almindelige arbejdstidsopgørelse, men godtgøres særskilt, jf. afsnit 19.2.8.

19.2.4.2. Deltid

Ved deltidsansættelse nedsættes arbejdstiden og lønnen forholdsmæssigt.

Eksempel 3

Normperiode: 1 måned (april 2012)
Kalenderdage: 30
Fridage (lørdage og søndage/fridage efter arbejdstidsaftalens § 15): 9
Søgnehelligdage (skærtorsdag, langfredag og 2. påskedag): 3
Arbejdsdage: 30 – 12 (periodens fridage + 3 søgnehelligdage) = 18
Deltid: (20 timer/uge): 18 x 20/37 x 7,4 timer = 72 timer.

Ved fridage forstås for ansatte med almindelig dagarbejdstid periodens lørdage og søndage og for andre ansatte fridage i henhold til aftalens § 15.

Søgnehelligdage, der falder på ugedage, hvor den ansatte i forvejen altid har fri, fratrækkes ikke ved beregningen. Det betyder fx, at en ansat, der altid har fri om fredagen, ikke får en ekstra fridag i anledning af langfredag, jf. nedenstående eksempel.

Eksempel 4
Arbejdstiden er placeret mandag til torsdag, således at den ansatte altid har fri om fredagen.

Normperiode: 1 måned (april 2012)
Kalenderdage: 30
Fridage (lørdage og søndage/fridage efter aftalens § 15): 9
Søgnehelligdage (bortset fra fredage, dvs. skærtorsdag og 2. påskedag): 2
Arbejdsdage: 30 – 11 (periodens fridage + 2 søgnehelligdage) = 19
Deltid: (20 timer/uge): 19 x 20/37 x 7,4 timer = 76 timer.

19.2.4.3. Plustid

Plustid er en individuel ugentlig arbejdstid, der er højere end fuldtid, dog maksimalt 42 timer i gennemsnit pr. uge. Finansministeriet har udgivet pjecen "Plustid - en ny mulighed", der gennemgår reglerne.

Plustid forudsætter en aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte og bygger således på frivillighed - en arbejdsgiver kan derfor ikke pålægge en ansat at gå på plustid, og en ansat har ikke ret til at komme på plustid. Det er ikke en forudsætning for indgåelse af en aftale om plustid, at der forinden indgås en iværksættelsesaftale mellem ansættelsesmyndigheden og tillidsrepræsentanten.

Plustidsaftaler kan ikke indgås for ansatte på lr. 37-niveau og derover eller for andre, der er ansat i egentlige chefstillinger, dvs. ansatte, der har et direkte personaleansvar.

Ved plustidsansættelse forhøjes arbejdstiden og lønnen forholdsmæssigt.

Plustidslønnen udbetales også under fravær, hvor den ansatte har ret til sædvanlig løn, eksempelvis under sygdom, barsel, ferie, særlige feriedage, opsparingsdage, omsorgsdage og ved fravær på grund af barns 1. og 2. sygedag.

Beregningen af plustidsløn under ferie sker på grundlag af den normale daglige eller ugentlige arbejdstid eller arbejdsomfang på optjeningstidspunktet. Se nærmere om ændret beskæftigelsesgrad i Ferievejledningens afsnit 5.2.2. Beregningen af plustidsløn under afholdelse af særlige feriedage sker på grundlag af den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad i optjeningsåret (kalenderåret). Se nærmere herom i Ferievejledningens afsnit 5.8.

Plustidslønnen lægges til grund ved beregning af efterindtægt, fratrædelsesbeløb, rådighedsløn og andre ydelser, der tager udgangspunkt i den ansattes sædvanlige løn.

Eventuelle rådighedsforpligtelser og dertil hørende rådighedstillæg fortsætter uændret efter overgang til plustid, medmindre andet aftales.

Af den del af en tjenestemands løn, der overstiger lønnen for fuldtidsbeskæftigelse, indbetaler ansættelsesmyndigheden et pensionsbidrag på 18 pct. til en supplerende, bidragsfinansieret pensionsordning. Pensionsbidraget betales af hele det beløb, som lønnen forhøjes med ved plustidsansættelsen - dvs. også selv om dele af lønstigningen består af en opskrivning af løndele, der ikke i forvejen var pensionsgivende.

For overenskomstansatte, som følger statens arbejdstidsaftale, indbetales sædvanligt overenskomstmæssigt pensionsbidrag af den forhøjede løn.

Såvel den ansatte som ansættelsesmyndigheden kan opsige en aftale om plustid til bortfald med 3 måneders varsel til udgangen af en måned, medmindre andet fastsættes i den individuelle plustidsaftale. Efter varslets udløb vender den ansatte tilbage til den beskæftigelsesgrad, der gjaldt før indgåelse af plustidsaftalen.

Hvis den ansatte afskediges uansøgt, har den pågældende ret til at vende tilbage til den beskæftigelsesgrad, som gjaldt før overgangen til plustid, 3 måneder før fratrædelsestidspunktet - uanset om den individuelle plustidsaftale indeholder et længere opsigelsesvarsel. Det skyldes, at arbejdstimer ud over gennemsnitlig 37 pr. uge, der er præsteret inden for de seneste 3 måneder forud for en ledighedsperiode, i relation til lov om arbejdsløshedsforsikring vil blive betragtet som overskydende timer. Betalingen for disse timer vil derfor påvirke beregningen af eventuelle arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn.

Tidligere var det en forudsætning for at bringe plustidsbestemmelserne i anvendelse på arbejdspladsen, at arbejdsgiveren og tillidsrepræsentanten indgik en aftale om at iværksætte ordningen. Ved OK18 blev det aftalt at afskaffe kravet om iværksættelsesaftaler.

Der er i pjecen "Plustid - en ny mulighed" medtaget skabeloner til en individuel aftale.