3.2. Tjenestemændenes hovedaftale
Bekg. 515 28/11 1969 af hovedaftale i henhold til lov nr. 291 af 18. juni 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken (Hovedaftalen af 1969) indeholder de nærmere regler for indgåelse af aftaler og for udøvelse af forhandlingsret i øvrigt på tjenestemandsområdet. I tilknytning til hovedaftalen har Finansministeriet udsendt Fmst. cirk. skriv. 09/11 1970 om vejledning for ministerier og institutioner om forhandlinger og aftaler på tjenestemandsområdet.
3.2.1. Aftaleparter
Når det drejer sig om generelle løn- og ansættelsesvilkår, hvorved normalt forstås vilkår, der gælder for tjenestemænd under flere ministerier, er det altid finansministeren og vedkommende centralorganisation, der indgår aftalerne.
Finansministeren kan dog bemyndige en anden minister til at føre forhandlingerne i sit sted, men det er i så fald finansministeren, der indgår selve aftalen. En centralorganisation kan lade tilsluttede organisationer føre forhandlingerne for sig.
Når der er tale om ansættelsesvilkår, der alene vedrører tjenestemænd under et enkelt ministerium, kan finansministeren bemyndige vedkommende minister til at indgå aftalen. I overensstemmelse med den almindelige adgang til delegation kan ministeren herefter bemyndige en institution til at indgå aftalen.
I tilfælde, hvor finansministeren bemyndiger vedkommende minister til at indgå aftale, skal ministeren følge de retningslinjer, som Medarbejder- og Kompetencestyrelsen fastsætter i forbindelse med bemyndigelsen. Det kan være forudsat, at aftaleudkast skal forelægges Medarbejder- og Kompetencestyrelsen til godkendelse.
En centralorganisation kan give sine tilsluttede organisationer bemyndigelse til at indgå aftaler, der alene vedrører en del af centralorganisationens område.
Hvor det drejer sig om tjenestemænd under et enkelt ministerium, og sagen alene vedrører ansættelsesvilkår, der ikke påvirker personaleudgifterne, kan vedkommende minister uden særskilt bemyndigelse fra finansministeren indgå aftale eller give underlagte institutioner bemyndigelse hertil.
Med ansættelsesvilkår, der ikke påvirker personaleudgifterne, tænkes der fx på arbejdstidens nærmere placering, ikke-udgiftskrævende ændringer med hensyn til beskyttelsesbeklædning samt andre forhold vedrørende arbejdets udførelse.
Aftaler, der ikke direkte påvirker personaleudgifterne, men som har andre konsekvenser for tjenestestedets ressourceforbrug, fx i form af lavere aktivitetsniveau, skal forelægges til godkendelse i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
3.2.2. Aftalers gyldighed
En indgået aftale har efter hovedaftalen kun gyldighed, når den er skriftlig og underskrevet af parterne. Den kan opsiges skriftligt med 3 måneders varsel, medmindre der er fastsat andre opsigelsesbestemmelser i aftalen. I generelle aftaler er det normalt bestemt, at de tidligst kan opsiges til aftaleperiodens udløb.
Samtidig med opsigelsen af en aftale skal der fremsendes forslag til ændring af aftalen, medmindre parterne er enige om en anden fremgangsmåde. Der kan dog forhandles om ændring af en aftale uden forudgående opsigelse, hvis parterne er enige herom.
Kan der ikke opnås enighed om fornyelse af en opsagt aftale, er det, med undtagelse af de situationer, hvor der skal fremsættes lovforslag, finansministeren, der fastlægger vilkårene på området, men efter at have indhentet en vejledende udtalelse fra Lønningsrådet, jf. TL § 47.
I det tidsrum, der måtte opstå mellem en aftales udløb efter opsigelse og fastsættelsen af nye regler efter gældende procedure, er den hidtidige aftale fortsat gældende, medmindre aftalen indeholder en udtrykkelig bestemmelse om bortfald.
3.2.3. Forhandlingsregler
Ansættelsesvilkår, der ikke kan gøres til genstand for aftale, fordi de ligger uden for aftaleområdet, skal alligevel forhandles med organisationerne, inden de fastsættes eller ændres.
Hvor det drejer sig om ansættelsesvilkår, der fastsættes ved lov eller i henhold til lov, og som vedrører tjenestemænd under flere ministerier, føres forhandlingerne mellem finansministeren og vedkommende centralorganisation. Finansministeren kan dog bemyndige en anden minister til at føre forhandlingerne i sit sted.
Vedrører ansættelsesvilkårene alene tjenestemænd under et enkelt ministerium, forhandles de af vedkommende minister eller de tilknyttede institutioner, som ministeren bemyndiger hertil. Forhandlingerne føres med vedkommende centralorganisation eller med de tilsluttede organisationer, som centralorganisationen giver bemyndigelse til at forhandle.
Hvis det ved lov er bestemt, at visse ansættelsesvilkår fastsættes af en anden minister, men efter forhandling med finansministeren, forhandler vedkommende minister med organisationerne, inden sagen forelægges for finansministeren. Der vil herefter ske forhandling mellem finansministeren og centralorganisationen, hvis sagen nødvendiggør yderligere forhandlinger.
En centralorganisation eller dens tilsluttede organisationer kan også selv tage initiativ til forhandling med ministerier og institutioner om faglige spørgsmål vedrørende tjenestemænd.
Tvivlsspørgsmål om, hvorvidt en sag skal gøres til genstand for forhandling, og hvem der skal forhandles med, forelægges for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Der har med hensyn til indgåelse af aftaler og førelse af forhandlinger i øvrigt udviklet sig den almindelige praksis, at det sker på samme niveau på begge sider.
Det vil sige, at når finansministeren er den ene part, er en centralorganisation den anden. Når en fagminister eller en bemyndiget institution er part, er vedkommende tilsluttede organisation normalt den anden part efter bemyndigelse fra centralorganisationen.
Når der gives en anden minister bemyndigelse til at indgå en aftale, vil finansministeren derfor som hovedregel have som forudsætning, at vedkommende centralorganisation ligeledes delegerer sin aftaleret.
3.2.4. Frist for forhandlinger
Forhandlinger skal påbegyndes senest 3 uger efter, at en anmodning om forhandling er modtaget, medmindre parterne enes om andet.
Både inden for aftaleområdet og uden for dette gælder det, at spørgsmål vedrørende tjenestemænd kan kræves indbragt for en overordnet myndighed.
En forhandlingsberettiget organisation kan således inden for en frist på 1 måned kræve forhandlingerne i en institution videreført hos vedkommende minister. En centralorganisation kan inden for en tilsvarende frist kræve, at en minister, inden afgørelse træffes, forelægger sagen for finansministeren. Endvidere kan en centralorganisation inden for samme frist kræve, at finansministeren indhenter en udtalelse fra Lønningsrådet inden sin stillingtagen i en sag.
En minister har også selv adgang til at forelægge sager for finansministeren, inden afgørelse træffes.
3.2.5. Afslutning af forhandlinger
Forhandlinger anses for afsluttet, når blot en part meddeler modparten, at forhandlingerne anses for sluttet. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor en centralorganisation kræver sagen forelagt for finansministeren.
Forhandlinger anses i øvrigt for afsluttet, når der er gået 3 måneder siden sidste forhandling, uden at der er taget skridt til fortsættelse.