Kapitel 18.
Job på særlige vilkår (socialt kapitel)

Kapitlet beskriver de ordninger, der retter sig mod ledige og andre grupper, som har vanskeligt ved at opnå eller fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet.

18.1. Indledning

Kapitlet giver en beskrivelse af de statslige aftaler og gennemgår de generelle arbejdsmarkedspolitiske ordninger:

• 18.1.1 Vejledning om socialt kapitel i staten
• 18.2. Job på særlige vilkår (socialt kapitel)
• 18.3.1. Fleksjob
• 18.3.2. Ansættelse af ledige med løntilskud
• 18.3.3. Ansættelse af personer med nedsat arbejdsevne med løntilskud
• 18.3.4. Virksomhedspraktik
• 18.3.5. Løntilskud og assistance til handicappede medarbejdere.

18.1.1. Vejledning om socialt kapitel i staten

Moderniseringsstyrelsen og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) har udarbejdet en Vejledning om socialt kapitel i staten.

Vejledningen er en procesvejledning, der beskriver både de lovbestemte arbejdsmarkedspolitiske ordninger (eksempelvis løntilskud, virksomhedspraktik og fleksjob) og parternes egne aftaler om henholdsvis job på særlige vilkår og integrations- og oplæringsstillinger.

Det er hensigten med vejledningen at sætte fokus på arbejdspladsernes medvirken til, at flere får mulighed for at bidrage aktivt med den arbejdsevne, de har – og gerne udvikle den. Vejledningen beskriver således:

• De arbejdsmarkedspolitiske ordninger, der kan bruges til at fastholde og integrere personer på arbejdsmarkedet
• Regler og procedurer for ansættelse af personer på særlige vilkår
• Parternes aftale om lokale aftaler om job på særlige vilkår og aftale om integrations- og oplæringsstillinger

Forslag til, hvordan samarbejdsudvalgene kan drøfte arbejdspladsens sociale ansvar og fastlægge retningslinjer for beskæftigelse på særlige vilkår.

18.2. Job på særlige vilkår (socialt kapitel)

Socialt kapitel mv. er hovedoverskriften for en række tiltag, der har til formål dels at øge beskæftigelsen for personer, der har vanskeligt ved at opnå en placering på arbejdsmarkedet, dels at sikre, at allerede ansatte kan bevare beskæftigelsen uanset forringet arbejdsevne.

Ved Fmst. cirk. 14/6 1997 om job på særlige vilkår (socialt kapitel) (aftalen om lokale aftaler om job på særlige vilkår) opfordres til en intensiveret anvendelse af eksisterende arbejdsmarkedspolitiske ordninger.

Efter gældende regler skal der være et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og antallet af personer, der er i virksomhedspraktik eller ansat med løntilskud, jf. § 77 i Lbekg. 701 22/05 2022 om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 83 i bekg. 2636 28/12 2021 om en aktiv beskæftigelsesindsats. Rimelighedskravet gælder ikke for ansættelse i fleksjob.

Rimelighedskravet betyder, at der skal være mindst fem ordinært ansatte pr. person, der er ansat i virksomhedspraktik eller med løntilskud, hvis virksomheden har mellem 0 og 50 ansatte (dog vil der altid kunne ansættes 1 person på særlige vilkår). Herudover kan der ansættes 1 person for hver yderligere 10 ordinært ansatte. Ansættelsesmyndigheden har ikke mulighed for at fravige dette rimelighedskrav, medmindre der er tale om ansættelse af førtidspensionister.

For visse ordninger gælder endvidere et merbeskæftigelseskrav, jf. § 79 i Lbekg. 701 22/05 2022 om en aktiv beskæftigelsesindsats (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) som indebærer, at der ved ansættelse af en ledig med løntilskud skal ske en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos den enkelte arbejdsgiver.

18.2.1. Fravigelse af de almindelige løn- og ansættelsesvilkår

Aftalen om lokale aftaler om job på særlige vilkår gør det muligt at aftale fravigelser af de almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Fastlæggelse af løn og øvrige ansættelsesvilkår skal ske i samarbejde med den relevante faglige organisation, jf. de retningslinjer, der fremgår af aftalen.

Der er med aftalen skabt hjemmel til, at der lokalt kan indgås aftale om, at følgende persongrupper med nedsat arbejdsevne kan tilbydes arbejde på særlige vilkår, herunder særlige løn- og ansættelsesvilkår:

• Allerede ansatte, hvis arbejdsevne er forringet af helbredsmæssige og/eller sociale årsager, og som selv ønsker at overgå til ansættelse på særlige vilkår.
• Udefrakommende med nedsat arbejdsevne.

Tjenestemænd mv. har som udgangspunkt de samme muligheder som overenskomstansatte for at blive omfattet af ordningerne.

For ansatte med tjenestemandspensionsrettigheder gælder dog, at en lokal aftale om job på særlige vilkår kun kan indgås, hvis den pågældende bevarer retten til at få pensionen beregnet efter den hidtidige højere pensionsgivende løn, jf. Fmst. cirk. skriv. 25/9 2000 om bevarelse af pensionsrettigheder for tjenestemænd mv., der ansættes i fleksjob eller job på særlige vilkår.

For ansatte med tjenestemandspensionsrettigheder gælder ligeledes, at der ikke lokalt kan aftales fravigelser af det pensionsmæssige lønramme- eller skalatrinsforløb, der gjaldt for den ansatte før overgangen til fleksjobbet og som bevares ved afgørelse herom efter § 5, stk. 2, i Lbekg. 510 18/05 2017 om tjenestemandspension (tjenestemandspensionsloven), jf. Fmst. cirk. skr. 25/9 2000 om bevarelse af pensionsrettigheder for tjenestemænd mv., der ansættes i fleksjob eller job på særlige vilkår.

18.2.2. Samarbejdsudvalgets rolle

Med henblik på at integrere grupper, der har vanskeligt ved at få en placering på arbejdsmarkedet, kan samarbejdsudvalget drøfte mulighederne for at gøre brug af de arbejdsmarkedspolitiske ordninger.

Samarbejdsudvalget kan fastlægge retningslinjer for udformning af job på særlige vilkår eksempelvis vedrørende arbejdsindhold, oplæring, medarbejderudviklingssamtaler, kompetenceudvikling og antal stillinger, der kan besættes på særlige vilkår, jf. § 4 i Skm. cirk. 18/11 2021 om aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i staten (samarbejdsaftalen).

Det er forudsat, at ansættelser, der sker i henhold til aftalen om job på særlige vilkår, ikke må medføre afskedigelse af allerede ansatte, jf. Fmst. cirk. 14/6 1997 om job på særlige vilkår (Socialt kapitel).

Ansættelsesmyndigheden skal høre de allerede ansatte, når der skal ansættes en person med løntilskud eller i virksomhedspraktik, jf. bekg 2636 28/12/2021 om en aktiv beskæftigelsesindsats. Høringen bekræftes af en medarbejderrepræsentant ved underskrift af blanket til rekvirering af løntilskudsplads og virksomhedspraktik. Blanketten findes på Jobnets hjemmeside.

18.3. Beskæftigelsesmæssige ordninger med løntilskud

Der findes en række forskellige beskæftigelsesordninger, bl.a. fleksjob, job med løntilskud og virksomhedspraktik.

18.3.1. Fleksjob

18.3.1.1. Personer, der er ansat i fleksjob efter den 1. januar 2013

Med reformen blev tilskuddet omlagt, således at arbejdsgiveren ikke skal betale løn for fuld tid, men kun for den arbejdstid, der præsteres, ligesom personer i fleksjob kun skal have løn for den arbejdsindsats, de reelt yder, jf. § 122 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Den fleksjobansatte kompenseres for den nedsatte arbejdsevne ved et fleksløntilskud fra kommunen. Den fleksjobansattes indtægt i fleksjobbet består således af løn fra arbejdsgiveren suppleret med et tilskud fra kommunen, der reguleres på baggrund af lønindtægten.

Jobcenteret skal ved etablering af et fleksjob på en virksomhed komme med en vurdering af den pågældendes arbejdsevne i fleksjobbet. Vurderingen kan danne grundlag for aftalen om fleksjob, herunder om arbejdstid og aflønning, jf. afsnit 18.3.1.1.1.

Hvis den ansattes arbejdsplads flytter til en ny kommune, og den ansatte vælger at flytte med, bevarer vedkommende retten til fleksløntilskud. Den ansatte skal kontakte den nye bopælskommune, der herefter, med samtykke fra den ansatte, kan anmode fraflytningskommunen om oplysninger i forhold til fleksjobvisiteringen.

Fleksjob bevilges for en periode på 5 år. Når de 5 år er gået, skal jobcentret vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for fleksjob. For personer over 40 år kan fleksjobbet blive permanent efter de 5 år.

18.3.1.1.1. Ansættelsesmæssige forhold

Ansættelse sker i henhold til de relevante kollektive overenskomster i staten. Ved ansættelser, som ikke er dækket af kollektive overenskomster, gælder overenskomsterne på sammenlignelige områder. Skm. cirk. 14/6 1997   kan anvendes i forbindelse med etablering af fleksjob.

De statslige overenskomster har ikke specifikke bestemmelser, hvoraf det fremgår, hvilken aflønning der skal lægges til grund ved en ansættelse i henhold til fleksjobordningen. Lønnen i henhold til overenskomsten kan derfor nedsættes, i det omfang det er nødvendigt for at fastsætte en løn, der er i overensstemmelse med den ansattes arbejdsevne i fleksjobbet, jf. § 122, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Jobcentret angiver arbejdsevnen i arbejdstid (timer) og intensitet (procentdel af fuld arbejdsevne), der kan arbejdes i det pågældende antal timer. Den arbejdsevne, jobcentret har fastsat, danner grundlag for fastsættelsen af løn og arbejdstid.

Lønnen kan fastsættes ud fra følgende formel:
Aflønning = Produktivitet (P) * Timetal (T) * Timelønnen i henhold til den relevante overenskomst.

Aflønningen aftales mellem arbejdsgiveren og den ansatte. Den overenskomstbærende faglige organisation og jobcentret skal have en kopi af aftalen om fleksjob, hvis den ansatte giver samtykke hertil. Der henvises endvidere til § 3, stk. 4, i Skm. cirk. 8/12 2021 om tillidsrepræsentanter i staten mv. (tillidsrepræsentantaftalen), hvorefter tillidsrepræsentanten bedst muligt skal holdes orienteret om ansættelse af personale.

Tvister om anvendelsen af overenskomsterne mv. og om løn og arbejdsvilkår afgøres ved fagretlig behandling efter de gældende regler på området, jf. § 122, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ansatte i fleksjob, der udfører funktionærarbejde og som arbejder i 8 timer eller derunder i gennemsnit om ugen, ansættes på funktionærlignende vilkår, jf.  § 122, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Fleksjobansatte tjenestemænd bevarer ret til at få pensionen beregnet efter den hidtidige pensionsgivende løn. Institutionen indbetaler pensionsdækningsbidrag til staten, jf. Fmst. cirk. skriv. 25/9 2000 om bevarelse af pensionsrettigheder for tjenestemænd mv., der ansættes i fleksjob eller job på særlige vilkår. Tjenestemanden optjener pensionsalder svarende til det antal timer, den pågældende arbejder i fleksjobbet. Fleksjobbet har ikke betydning for tjenestemandens senere muligheder for at søge afsked med kvalificeret svagelighedspension.

Ansatte, som forud for ansættelsen i fleksjobbet har været ansat i en anden stilling inden for staten mv., kan bevare tilhørsforholdet til en hidtidig pensionsordning, jf. Fmst. cirk. 14/12 2012 om pensionsforhold for ansatte i fleksjob i staten mv.

Ansættelsesmyndigheden skal dog være opmærksom på, om den relevante pensionsordning har en gruppelivsordning, der dækker fleksjobansatte. Eksempelvis er ansatte i fleksjob, der er omfattet af Skm. cirk. 30/3 2022 om fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) med pensionsordning i Sampension, ikke omfattet af gruppelivsordningen heri, jf. forsikringsbetingelserne for de gruppelivsforsikringer, der er en del af pensionsordningerne. Ansættelsesmyndigheden skal derfor indbetale præmie til den generelle gruppelivsordning i Forenede Gruppeliv, hvis personalegruppen er omfattet heraf, jf. Skm. cirk. 01/06 2022 om gruppelivsordning for tjenestemænd m.fl. og visse overenskomstansatte i staten og folkekirken mv.

18.3.1.1.2. Refusion af lønudgiften

Med reformen blev tilskuddet omlagt, således at arbejdsgiveren kun udbetaler løn svarende til den reelle arbejdsindsats, jf. afsnit 18.3.1.1.1., og derfor ikke modtager refusion af lønudgiften fra kommunen.

Kommunen supplerer derimod medarbejderens løn fra arbejdsgiveren med et tilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten.

18.3.1.1.3. Forhold i forbindelse med sygdom og ferie

De almindelige regler i Lbekg. 1263 02/09 2022 om sygedagpenge (lov om sygedagpenge) finder anvendelse ved beskæftigelse i fleksjob.

Arbejdsgiveren skal derfor være opmærksom på fristen for anmodning om refusion af sygedagpengene. Har arbejdsgiveren ikke anmeldt sygefraværet senest 5 uger efter 1. fraværsdag, kan der alene ydes refusion fra det tidspunkt, hvor sygefraværet er anmeldt.

18.3.1.2. Personer, der er ansat i fleksjob før den 1. januar 2013

Personer ansat i fleksjob på den gamle ordning fortsætter på disse vilkår, så længe de fortsætter i samme fleksjob, jf. Lbekg 706 28/6 2012 om en aktiv beskæftigelsesindsats (historisk).

18.3.1.2.1. Ansættelsesmæssige forhold

Løn og øvrige ansættelsesvilkår er fastsat efter de kollektive overenskomster, der gælder på området.

Hvad angår ansættelsesforholdets varighed, gælder de almindelige ansættelsesretlige regler. Fleksjobordningen ophører ved folkepensionsalderen, hvor tilskuddet bortfalder. Ansættelsesforholdet er imidlertid som udgangspunkt tidsubegrænset og skal derfor opsiges med overenskomstmæssigt varsel, hvis ansættelsen ikke ønskes videreført på ordinære vilkår. Dette er en saglig opsigelsesgrund og blev fastslået i Højesterets dom af 17. april 2019 (UfR. 2019.2426 H) hvor retten fandt, at opsigelse af en arbejdstager ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven, deltidsloven eller funktionærloven, da det kommunale tilskud til hans ansættelse i fleksjob bortfaldt ved folkepensionsalderen.

På den gamle ordning får ansatte i fleksjob fuld løn, uanset hvor mange timer og med hvilken intensitet vedkommende arbejder.

Ansatte med tjenestemandspensionsrettigheder på den gamle ordning optjener fuld pensionsalder.

Ansættelse i et fleksjob forhindrer ikke, at der senere kan ansøges om førtidspension eller delpension.

Hvis vedkommende påbegynder et nyt fleksjob, skal dette behandles efter de regler, der gælder fra den 1. januar 2013 i forhold til løn, ansættelsesvilkår og udbetaling af fleksløntilskud, jf. afsnit 18.3.1.1.

Ved vurderingen af, om der er tale om et nyt fleksjob, lægges der særligt vægt på, om den ansatte løser de samme opgaver som tidligere, og hvorvidt arbejdsgiveren er den samme. Er dette tilfældet vil fleksjobbet som udgangspunkt fortsætte som før. Hvis den ansatte skifter titel, eller der ændres på jobbeskrivelsen, men opgaverne i øvrigt er sammenfaldende med de hidtidige opgaver, vil fleksjobbet som udgangspunkt også forsætte som før. Endvidere er en geografisk ændring af arbejdsstedets placering som hovedregel uden betydning for vurderingen.

18.3.1.2.2. Refusion af lønudgiften

Der ydes et kommunalt løntilskud på 1/2 eller 2/3 af lønnen. Tilskudsandelen, der fastsættes af kommunen, afhænger af graden af nedsat arbejdsevne hos den ansatte.

I henhold til Fmst. bekg. 2270 29/12 2020 om den statslige fleksjobordning refunderer staten endvidere halvdelen af den lønudgift, der ikke dækkes af det kommunale tilskud.

For personer ansat i fleksjob før 1. april 2002 refunderes hele den lønudgift, som ikke dækkes af det kommunale tilskud.

I beregningsgrundlaget for det statslige refusionsbeløb indgår som udgangspunkt de løndele, herunder eventuelt pensionsbidrag, der følger af den overenskomst, som den pågældende ansættes i henhold til. Lønnen opgøres som de faktiske lønudgifter, som institutionen ikke selv kan påvirke, herunder fx obligatoriske anciennitetstillæg. Overarbejdsbetaling indgår ikke i refusionsbeløbet.
Anmodning om refusion skal indsendes til Statens Administration.

18.3.2. Ansættelse af ledige med løntilskud

18.3.2.1. Målgruppe

Ordningen omfatter:

• Ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere
• Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
• Modtagere af uddannelseshjælp

18.3.2.2. Løntilskuddet

For dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere får institutionen et tilskud pr. time. De aktuelle satser fremgår af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside. 

Beregning af løn og arbejdstid i offentlige løntilskudsjob fremgår af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings vejledning om løntilskud.

Ud over lønnen pr. arbejdstime ydes kun omkostningsdækkende ydelser, arbejdstidsbestemte tillæg og arbejdsbestemte tillæg, der ikke er en fast påregnelig del af lønnen.

Hvis der er tilknyttet en overenskomstmæssig pensionsordning til ansættelsen, indbetaler arbejdsgiveren både eget- og arbejdsgiverbidraget. Pensionsbidraget beregnes på grundlag af den overenskomstmæssige (time)løn for det beregnede antal arbejdstimer.

Der kan ikke udbetales løn for eventuelt over- eller merarbejde, som i stedet skal afspadseres.

Ansættelsesmyndigheden bør udvise størst mulig fleksibilitet og imødekommenhed, hvis ansatte i løntilskudsjob ønsker at fratræde med kort varsel, i forbindelse med at de har opnået ordinær beskæftigelse.

18.3.2.3. Varigheden af løntilskudsansættelse

Varigheden af en ansættelse med løntilskud afhænger af målgruppen, jf. § 68 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Mens løntilskuddet er tidsbegrænset, er ansættelsesforholdet som udgangspunkt tidsubegrænset og skal derfor opsiges med overenskomstmæssig varsel, hvis ansættelsen ikke ønskes videreført på ordinære vilkår. Dette er en saglig opsigelsesgrund. Det er dog også muligt at gøre ansættelsen tidsbegrænset allerede ved aftalens indgåelse. Fmst. cirk. 14/6 2002 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet gælder også for personer ansat med løntilskud. Læs mere herom i PAV kap. 15.

18.3.2.4. Andre bestemmelser

Ved ansættelse af ledige med løntilskud er der ud over rimelighedskravet, se afsnit 18.2., også et krav om merbeskæftigelse. Vurdering af, om merbeskæftigelseskravet er opfyldt, skal tage udgangspunkt i antallet af beskæftigede som følge af budgettet for den enkelte offentlige virksomhed.

Merbeskæftigelseskravet gælder ikke for ansættelse af ledige med nedsat arbejdsevne, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ansættelsesmyndigheden skal være opmærksom på, at ledige ikke kan blive ansat med løntilskud i den virksomhed, de senest har været ansat i.

Der kan gives tilbud om mentorstøtte med henblik på at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse, jf. kap. 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Såfremt en virksomhed bevilges støtte til at varetage en mentorfunktion, skal indsatsen ligge ud over, hvad arbejdsgiveren sædvanligvis forventes at varetage, ligesom den skal være afgørende for aktiviteten.

Der kan endvidere ydes tilskud til hjælpemidler som undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, jf. kap. 27 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Beskæftigelsesministeren udmelder årligt en løntilskudskvote til hvert enkelt ministerområde, inden for hvilke jobcentrene kan rekvirere løntilskudspladser.

De enkelte ministerområders kvote og kontaktperson fremgår af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside.

18.3.3. Ansættelse af personer med nedsat arbejdsevne med løntilskud

• 18.3.3.1. Målgruppe
• 18.3.3.2. Revalidender
• 18.3.3.3. Ansættelse af førtidspensionister
• 18.3.3.4. Ansættelse af uddannede handicappede

18.3.3.1. Målgruppe

Ordningen omfatter:

• Revalidender
• Førtidspensionister
• Uddannede handicappede uden job to år efter endt uddannelse

18.3.3.2. Revalidender

Ved ansættelse af revalidender med løntilskud skal lønnen som minimum svare til den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle arbejdsområde eller til den løn, der sædvanligt gælder for tilsvarende arbejde. Arbejdsvilkårene skal ligeledes svare til de overenskomstmæssige eller til de vilkår, der sædvanligt gælder for tilsvarende arbejde.

Løntilskuddet fremgår af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside.

Ansættelsesmyndigheden afholder selv udgifter herudover.

18.3.3.3. Ansættelse af førtidspensionister

Ved ansættelse af førtidspensionister fastsættes løn- og arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, ved aftale mellem arbejdsgiveren og den pågældende. Dette skal ske i samarbejde med de faglige organisationer.

Ansættelsesmyndigheden får et tilskud, der fremgår af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside.

18.3.3.4. Ansættelse af uddannede handicappede

Ved ansættelse af personer med handicap, der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse i op til 2 år efter uddannelsens afslutning, skal løn- og ansættelsesvilkår være overenskomstmæssige eller svare til de løn- og ansættelsesvilkår, der sædvanligt gælder for tilsvarende arbejde.

Ansættelsesmyndigheden får et tilskud, der fremgår af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside.

 

18.3.4. Virksomhedspraktik

18.3.4.1. Målgruppe

Virksomhedspraktik er rettet mod personer, som på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer har vanskeligheder ved at opnå beskæftigelse på ordinære vilkår. Virksomhedspraktik kan anvendes både for ledige og for personer med nedsat arbejdsevne.

Formålet med virksomhedspraktik er:

• at afklare personens beskæftigelsesmål – dvs. at afklare, hvad der skal til, for at personen kan opnå beskæftigelse på ordinære eller særlige vilkår
• at optræne personens faglige og sociale kompetencer.

For institutionen kan virksomhedspraktik også benyttes til at vurdere, om praktikanten kan ansættes i et fast job eller i et tilskudsjob umiddelbart efter praktikkens ophør.

Virksomhedspraktik varer 4-13 uger, som i særlige tilfælde kan forlænges op til 26 uger, afhængig af målgruppen.

Det er jobcentret, der vurderer, hvilke personer der har brug for et afklaringsforløb, og det er jobcentret, der forestår visitationen af ledige til virksomhedspraktik.

18.3.4.2. Ansættelsesmæssige forhold

Personer i virksomhedspraktik er ikke ansat og er derfor ikke omfattet af de regler, der efter lov eller kollektiv overenskomst gælder for lønmodtagere. Dog gælder arbejdsmiljølovgivningen og Lbekg. 1001 24/8 2017 om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (forskelsbehandlingsloven).

Institutionen skal ikke udstede et ansættelsesbevis. Institutionen udbetaler ikke løn under praktikopholdet, da personer i virksomhedspraktik stadig modtager deres hidtidige individuelle hjælp fra a-kassen eller kommunen.

Deltagelse i virksomhedspraktik skal ligge inden for institutionens normale arbejdstid og må ikke have et omfang, der overstiger normal arbejdstid pr. uge.

18.3.4.3. Særlige bestemmelser

Virksomhedspraktik må ikke anvendes til at løse kortvarige sæsonprægede arbejdsopgaver i en institution, og virksomhedspraktik må ikke etableres alene med det formål, at praktikanten skal erstatte en ordinært ansat på grund af besparelser, barselsorlov eller andet.

Der skal på institutionen være et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og antallet af personer i virksomhedspraktik samt ansatte med løntilskud. Det er dog ikke et krav, at etablering af virksomhedspraktik skal medføre en merbeskæftigelse i forhold til institutionens normale beskæftigelse. Under virksomhedspraktik kan der således udføres arbejde, der ellers ville blive udført som almindeligt lønnet arbejde.

Ansættelsesmyndigheden skal være opmærksom på, at ledige ikke kan komme i virksomhedspraktik i den virksomhed, de senest har været ansat i.

18.3.5. Løntilskud og assistance til handicappede medarbejdere

Der kan ydes løntilskud i op til et år ved ansættelse af nyuddannede personer, der på grund af handicap har vanskeligt ved at opnå ordinær beskæftigelse. Ansættelsen skal være påbegyndt senest to år efter afsluttet uddannelse. Løntilskuddet fremgår af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside.

Efter Lbekg. 108 03/02 2020 om kompensation til handicappede i erhverv m.v. kan personer med handicap desuden søge personlig assistance til udøvelsen af et erhverv. Tilskud ydes til aflønning mv. af en personlig assistent, der skal ansættes i virksomheden. Den personlige assistent skal bistå den handicappede person med de praktiske arbejdsfunktioner, som den pågældende på grund af handicappet ikke selv kan udføre.

18.4. Bilags- og henvisningsoversigt

• Fmst. bekg. 2270 29/12 2020 om den statslige fleksjobordning.
• Skm. cirk. 01/06 2022 om gruppelivsordning for tjenestemænd m.fl. og visse overenskomstansatte i staten og folkekirken mv. (Medst. nr. 030-22).
• Skm. cirk. 30/3 2022 om fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (Medst. nr. 015-22) (OAO-S-fællesoverenskomsten).
• Skm. cirk. 18/11 2021 om aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i staten (Medst. nr. 042-21) (Samarbejdsaftalen).
• Fmst. cirk. 28/6 2013 om aftale om ansættelsesvilkår for akademikere i introduktionsstillinger i staten (Modst. nr. 019-13).
• Fmst. cirk. 14/12 2012 om pensionsforhold for ansatte i fleksjob i staten mv. (Perst. nr. 036-12).
• Fmst. cirk. 29/6 2005 om oplæring på særlige vilkår (integrations- og oplæringsstillinger) (Perst. nr. 036-05).
• Fmst. cirk. 14/06 2002 om Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsen (Perst. 029-02)
• Fmst. cirk. 22/5 2002 om ændring af cirkulære om fleksjob mv. i staten.
• Fmst. cirk. skriv. 25/9 2000 om bevarelse af pensionsrettigheder for tjenestemænd mv., der ansættes i fleksjob eller job på særlige vilkår.
• Fmst. cirk. 26/10 1999 om ændring af cirkulære om fleksjob mv. i staten.
• Fmst. cirk. 18/12 1998 om fleksjob mv. i staten.
• Fmst. cirk. 14/6 1997 om job på særlige vilkår (socialt kapitel) (Fmst. nr. 033-97).
• Fmst. cirk. 28/2 1996 om ansættelse af ledige i puljejob, jobtræning og individuel jobtræning i staten (Fmst.nr. 19/96).
• Finansministeriets og CFU's vejledning om socialt kapitel i staten (december 2015).
• Beskæftigelsesministeriets Lbekg. 1186 19/08 2022 om arbejdsskadesikring.
• Beskæftigelsesministeriets Lbekg. 1263 02/09 2022 om sygedagpenge.
• Beskæftigelsesministeriets Lbekg. 701 22/05 2022 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
• Beskæftigelsesministeriets Lbekg. 1001 24/08 2017 om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.
• Beskæftigelsesministeriets Lbekg 240 17/3 2010 om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.
• Beskæftigelsesministeriets bekg.. nr. 2636 28/12 2021 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
• Beskæftigelsesministeriets bekg. 1174 25/11 2019 om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
• Beskæftigelsesministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings vejl. 10040 30/09 2022 om løntilskud.