18.3.1. Fleksjob

18.3.1.1. Personer, der er ansat i fleksjob efter den 1. januar 2013

Med reformen blev tilskuddet omlagt, således at arbejdsgiveren ikke skal betale løn for fuld tid, men kun for den arbejdstid, der præsteres, ligesom personer i fleksjob kun skal have løn for den arbejdsindsats, de reelt yder, jf. § 122 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Den fleksjobansatte kompenseres for den nedsatte arbejdsevne ved et fleksløntilskud fra kommunen. Den fleksjobansattes indtægt i fleksjobbet består således af løn fra arbejdsgiveren suppleret med et tilskud fra kommunen, der reguleres på baggrund af lønindtægten.

Jobcenteret skal ved etablering af et fleksjob på en virksomhed komme med en vurdering af den pågældendes arbejdsevne i fleksjobbet. Vurderingen kan danne grundlag for aftalen om fleksjob, herunder om arbejdstid og aflønning, jf. afsnit 18.3.1.1.1.

Hvis den ansattes arbejdsplads flytter til en ny kommune, og den ansatte vælger at flytte med, bevarer vedkommende retten til fleksløntilskud. Den ansatte skal kontakte den nye bopælskommune, der herefter, med samtykke fra den ansatte, kan anmode fraflytningskommunen om oplysninger i forhold til fleksjobvisiteringen.

Fleksjob bevilges for en periode på 5 år. Når de 5 år er gået, skal jobcentret vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for fleksjob. For personer over 40 år kan fleksjobbet blive permanent efter de 5 år.

18.3.1.1.1. Ansættelsesmæssige forhold

Ansættelse sker i henhold til de relevante kollektive overenskomster i staten. Ved ansættelser, som ikke er dækket af kollektive overenskomster, gælder overenskomsterne på sammenlignelige områder. Skm. cirk. 14/6 1997   kan anvendes i forbindelse med etablering af fleksjob.

De statslige overenskomster har ikke specifikke bestemmelser, hvoraf det fremgår, hvilken aflønning der skal lægges til grund ved en ansættelse i henhold til fleksjobordningen. Lønnen i henhold til overenskomsten kan derfor nedsættes, i det omfang det er nødvendigt for at fastsætte en løn, der er i overensstemmelse med den ansattes arbejdsevne i fleksjobbet, jf. § 122, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Jobcentret angiver arbejdsevnen i arbejdstid (timer) og intensitet (procentdel af fuld arbejdsevne), der kan arbejdes i det pågældende antal timer. Den arbejdsevne, jobcentret har fastsat, danner grundlag for fastsættelsen af løn og arbejdstid.

Lønnen kan fastsættes ud fra følgende formel:
Aflønning = Produktivitet (P) * Timetal (T) * Timelønnen i henhold til den relevante overenskomst.

Aflønningen aftales mellem arbejdsgiveren og den ansatte. Den overenskomstbærende faglige organisation og jobcentret skal have en kopi af aftalen om fleksjob, hvis den ansatte giver samtykke hertil. Der henvises endvidere til § 3, stk. 4, i Skm. cirk. 8/12 2021 om tillidsrepræsentanter i staten mv. (tillidsrepræsentantaftalen), hvorefter tillidsrepræsentanten bedst muligt skal holdes orienteret om ansættelse af personale.

Tvister om anvendelsen af overenskomsterne mv. og om løn og arbejdsvilkår afgøres ved fagretlig behandling efter de gældende regler på området, jf. § 122, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ansatte i fleksjob, der udfører funktionærarbejde og som arbejder i 8 timer eller derunder i gennemsnit om ugen, ansættes på funktionærlignende vilkår, jf.  § 122, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Fleksjobansatte tjenestemænd bevarer ret til at få pensionen beregnet efter den hidtidige pensionsgivende løn. Institutionen indbetaler pensionsdækningsbidrag til staten, jf. Fmst. cirk. skriv. 25/9 2000 om bevarelse af pensionsrettigheder for tjenestemænd mv., der ansættes i fleksjob eller job på særlige vilkår. Tjenestemanden optjener pensionsalder svarende til det antal timer, den pågældende arbejder i fleksjobbet. Fleksjobbet har ikke betydning for tjenestemandens senere muligheder for at søge afsked med kvalificeret svagelighedspension.

Ansatte, som forud for ansættelsen i fleksjobbet har været ansat i en anden stilling inden for staten mv., kan bevare tilhørsforholdet til en hidtidig pensionsordning, jf. Fmst. cirk. 14/12 2012 om pensionsforhold for ansatte i fleksjob i staten mv.

Ansættelsesmyndigheden skal dog være opmærksom på, om den relevante pensionsordning har en gruppelivsordning, der dækker fleksjobansatte. Eksempelvis er ansatte i fleksjob, der er omfattet af Skm. cirk. 30/3 2022 om fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) med pensionsordning i Sampension, ikke omfattet af gruppelivsordningen heri, jf. forsikringsbetingelserne for de gruppelivsforsikringer, der er en del af pensionsordningerne. Ansættelsesmyndigheden skal derfor indbetale præmie til den generelle gruppelivsordning i Forenede Gruppeliv, hvis personalegruppen er omfattet heraf, jf. Skm. cirk. 01/06 2022 om gruppelivsordning for tjenestemænd m.fl. og visse overenskomstansatte i staten og folkekirken mv.

18.3.1.1.2. Refusion af lønudgiften

Med reformen blev tilskuddet omlagt, således at arbejdsgiveren kun udbetaler løn svarende til den reelle arbejdsindsats, jf. afsnit 18.3.1.1.1., og derfor ikke modtager refusion af lønudgiften fra kommunen.

Kommunen supplerer derimod medarbejderens løn fra arbejdsgiveren med et tilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten.

18.3.1.1.3. Forhold i forbindelse med sygdom og ferie

De almindelige regler i Lbekg. 1263 02/09 2022 om sygedagpenge (lov om sygedagpenge) finder anvendelse ved beskæftigelse i fleksjob.

Arbejdsgiveren skal derfor være opmærksom på fristen for anmodning om refusion af sygedagpengene. Har arbejdsgiveren ikke anmeldt sygefraværet senest 5 uger efter 1. fraværsdag, kan der alene ydes refusion fra det tidspunkt, hvor sygefraværet er anmeldt.

18.3.1.2. Personer, der er ansat i fleksjob før den 1. januar 2013

Personer ansat i fleksjob på den gamle ordning fortsætter på disse vilkår, så længe de fortsætter i samme fleksjob, jf. Lbekg 706 28/6 2012 om en aktiv beskæftigelsesindsats (historisk).

18.3.1.2.1. Ansættelsesmæssige forhold

Løn og øvrige ansættelsesvilkår er fastsat efter de kollektive overenskomster, der gælder på området.

Hvad angår ansættelsesforholdets varighed, gælder de almindelige ansættelsesretlige regler. Fleksjobordningen ophører ved folkepensionsalderen, hvor tilskuddet bortfalder. Ansættelsesforholdet er imidlertid som udgangspunkt tidsubegrænset og skal derfor opsiges med overenskomstmæssigt varsel, hvis ansættelsen ikke ønskes videreført på ordinære vilkår. Dette er en saglig opsigelsesgrund og blev fastslået i Højesterets dom af 17. april 2019 (UfR. 2019.2426 H) hvor retten fandt, at opsigelse af en arbejdstager ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven, deltidsloven eller funktionærloven, da det kommunale tilskud til hans ansættelse i fleksjob bortfaldt ved folkepensionsalderen.

På den gamle ordning får ansatte i fleksjob fuld løn, uanset hvor mange timer og med hvilken intensitet vedkommende arbejder.

Ansatte med tjenestemandspensionsrettigheder på den gamle ordning optjener fuld pensionsalder.

Ansættelse i et fleksjob forhindrer ikke, at der senere kan ansøges om førtidspension eller delpension.

Hvis vedkommende påbegynder et nyt fleksjob, skal dette behandles efter de regler, der gælder fra den 1. januar 2013 i forhold til løn, ansættelsesvilkår og udbetaling af fleksløntilskud, jf. afsnit 18.3.1.1.

Ved vurderingen af, om der er tale om et nyt fleksjob, lægges der særligt vægt på, om den ansatte løser de samme opgaver som tidligere, og hvorvidt arbejdsgiveren er den samme. Er dette tilfældet vil fleksjobbet som udgangspunkt fortsætte som før. Hvis den ansatte skifter titel, eller der ændres på jobbeskrivelsen, men opgaverne i øvrigt er sammenfaldende med de hidtidige opgaver, vil fleksjobbet som udgangspunkt også forsætte som før. Endvidere er en geografisk ændring af arbejdsstedets placering som hovedregel uden betydning for vurderingen.

18.3.1.2.2. Refusion af lønudgiften

Der ydes et kommunalt løntilskud på 1/2 eller 2/3 af lønnen. Tilskudsandelen, der fastsættes af kommunen, afhænger af graden af nedsat arbejdsevne hos den ansatte.

I henhold til Fmst. bekg. 2270 29/12 2020 om den statslige fleksjobordning refunderer staten endvidere halvdelen af den lønudgift, der ikke dækkes af det kommunale tilskud.

For personer ansat i fleksjob før 1. april 2002 refunderes hele den lønudgift, som ikke dækkes af det kommunale tilskud.

I beregningsgrundlaget for det statslige refusionsbeløb indgår som udgangspunkt de løndele, herunder eventuelt pensionsbidrag, der følger af den overenskomst, som den pågældende ansættes i henhold til. Lønnen opgøres som de faktiske lønudgifter, som institutionen ikke selv kan påvirke, herunder fx obligatoriske anciennitetstillæg. Overarbejdsbetaling indgår ikke i refusionsbeløbet.
Anmodning om refusion skal indsendes til Statens Administration.