9.6. Ytringsfrihed

Offentligt ansatte har en udstrakt ytringsfrihed, der betyder, at de som udgangspunkt ikke kan afskediges, degraderes eller på anden måde mødes med negative konsekvenser i deres stilling på grund af deres ytringer på egne vegne. Dette gælder også emner, der vedrører den offentligt ansattes eget arbejdsområde. Det gælder derudover, når man ikke kun udtaler sig på egne vegne, men også når man samtidig udtaler sig på vegne af andre, fx tillidsrepræsentanter, som udtaler sig kritisk om forholdene på arbejdspladsen på vegne af en medarbejdergruppe.

Beskyttelsen af offentligt ansattes ytringsfrihed gælder kun, når den ansatte ytrer sig på egne vegne. Det betyder omvendt, at ledelsen på en offentlig arbejdsplads kan fastsætte regler for, hvem der må udtale sig på myndighedens vegne. Ledelsen kan også fastsætte retningslinjer for indholdet af udtalelser, der fremsættes på myndighedens vegne.

Når en offentligt ansat ytrer sig på egne vegne, kan ledelsen ikke kræve, at den ansatte først indhenter tilladelse til at fremføre en påtænkt ytring eller orienterer ledelsen om ytringen. Hvis der er risiko for, at offentligheden fejlagtigt vil kunne opfatte en ytring som udtryk for myndighedens synspunkter, skal den ansatte være opmærksom på at præcisere, at ytringen fremsættes på egne vegne.

Offentligt ansatte, der udtaler sig på egne vegne, er dog underlagt visse begrænsninger i deres ytringsfrihed.

Den offentligt ansatte må som det klare udgangspunkt ikke ytre sig om oplysninger, der er omfattet af tavshedspligten. I helt særlige tilfælde, hvor der kan være spørgsmål om ulovlig forvaltning eller anden uredelighed i den offentlige forvaltning, har den ansatte dog efter omstændighederne ret til at ytre sig om fx tavshedsbelagte oplysninger. Derudover gælder der efter Lbekg. 1436 29/6 2021 om beskyttelse af whistleblowere (whistleblowerloven) særlige regler om bl.a. offentliggørelse af oplysninger.

Derudover må offentligt ansatte af hensyn til offentlige myndigheders interne beslutningsproces og funktionsevne i særlige tilfælde udvise tilbageholdenhed med at ytre sig. Begrænsningen vedrører kun udtalelser om sager inden for ens eget arbejdsområde, og den gælder normalt kun centralt placerede medarbejdere, der har medvirket i beslutningsprocessen. Ansatte med funktioner, der ligger langt fra de politiske eller administrative beslutningstagere, vil i almindelighed ikke være underlagt begrænsninger i denne henseende. Det vil desuden kunne være af betydning, om ytringen fremsættes før eller efter, at en beslutning er truffet. En ytring, der fremsættes offentligt før eller i nær tidsmæssig sammenhæng med, at en beslutning er truffet, kan have en større skadevirkning for den interne beslutningsproces end en ytring, der fremsættes længere tid efter, at beslutningen er truffet.

En offentligt ansat har en vidtgående frihed til at udtale sig om ressourcespørgsmål, som kan have væsentlig betydning for de fremtidige forhold på arbejdspladsen, fx. nedskæringer. Ombudsmanden har i FOB 2016.37, hvor en gymnasielærer havde sendt en e-mail til medlemmerne af Folketingets Finansudvalg, hvori læreren kritiserede skolens ledelse for dens økonomiske dispositioner, udtalt, at offentligt ansattes adgang til at deltage i debatten om forhold vedrørende deres arbejdsplads også indebærer, at de – på lige fod med andre borgere – må kunne udtrykke sig i fx skarpe eller polemiske vendinger, når blot deres ytringer ikke derved bliver åbenbart urigtige eller urimeligt grove.

En offentligt ansat har ret til at fremføre en eventuel kritik offentligt uden først at rejse kritikken internt over for fx ledelsen eller en tillidsrepræsentant. Fra ombudsmandens praksis kan henvises til sag FOB 2018.12, hvor en medarbejder ved den kommunale hjemmepleje kritiserede lederen og arbejdsmiljøet på arbejdspladsen i et opslag på Facebook. Efter kommunens opfattelse var ordvalget og tonen i medarbejderens opslag for groft, ligesom der var udokumenterede oplysninger om, at der var flere klager over lederen. Medarbejderen modtog efterfølgende en skriftlig advarsel. Der blev endvidere under den tjenstlige samtale stillet krav om at gå til ledelsen eller bruge de interne systemer til kritik af forhold på arbejdspladsen. Ombudsmanden udtalte, at medarbejderens ytringer klart lå inden for rammerne af offentligt ansattes ytringsfrihed, og at den skriftlige advarsel derfor var i strid med reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed. Ombudsmanden henstillede til kommunen at præcisere over for medarbejderen, at medarbejderen som offentligt ansat havde ret til at fremføre sin kritik af arbejdspladsen offentligt uden først at have rejst kritikken internt.

Den offentligt ansatte må – ligesom andre borgere – ikke komme med freds- eller æreskrænkende udtalelser, fx ved at fremsætte injurierende udtalelser eller videregive oplysninger om en anden persons rent private forhold. Man må som offentligt ansat heller ikke ytre sig i en urimelig grov form om sin arbejdsplads, ligesom man ikke må fremsætte åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige forhold inden for sit eget arbejdsområde.

Ledelsen kan ikke pålægge offentligt ansatte andre begrænsninger i deres ytringsfrihed end dem, der er omtalt ovenfor. Der kan således fx ikke under henvisning til en loyalitetsforpligtelse mellem en ansat og dennes arbejdsplads pålægges den ansatte yderligere begrænsninger i ytringsfriheden.

Offentligt ansattes ytringsfrihed er nærmere omtalt i Justitsministeriets vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed (2016) og i vejledningen "God adfærd i det offentlige" (2017), der er udgivet af Moderniseringsstyrelsen, KL og Danske Regioner. Endvidere kan der henvises til Justitsministeriets vejledning om whistleblowerordninger på offentlige arbejdspladser.

Se mere om offentligt ansattes ytringsfrihed i myndighedsguiden på Folketingets Ombudsmands hjemmeside.