Kapitel 34.
Pensionsordninger

Kapitlet beskriver tjenestemandspensionssystemet samt de supplerende pensionsordninger på tjenestemandsområdet.

Desuden beskrives de kollektive pensionsordninger for overenskomstansatte og tjenestemandslignende ansatte samt reglerne for etablering af pensionsordninger for individuelt ansatte.

Kapitlet omhandler herudover statens gruppelivsordning samt ATP.

34.1. Indledning

Langt de fleste ansatte i staten mv. er i henhold til lov eller overenskomst omfattet af en pensionsordning som led i deres ansættelsesforhold.

Hovedinddelingen i kapitlet er følgende:

34.2 Tjenestemændenes pensionssystem og supplerende pensionsordninger for tjenestemænd

34.3 Pensionsordninger, der gælder for overenskomstansatte, tjenestemandslignende ansatte samt individuelt ansatte

34.5 Gruppelivsordningen for tjenestemænd mfl. og visse overenskomstansatte

34.6 Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Til ansatte i egentlig statstjeneste, som ikke er omfattet af en pensionsordning, kan der ydes understøttelse, se mere herom i PAV kap. 35.

34.2. Tjenestemænd

34.2.1. Indledning

Tjenestemandspensionssystemet gælder bl.a. for

tjenestemænd i staten og folkekirken,
ansatte under Forsvarsministeriet omfattet af Lbekg. 254 19/3 2004 om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret (civilarbejderloven),
ansatte med pensionsret i henhold til statsgaranterede pensionskasser og statslige pensionsordninger samt
tjenestemænd ansat i den primærkommunale folkeskole den 31. marts 1993 og i den amtskommunale folkeskole den 30. april 1993 (den lukkede gruppe), jf. Lbekg. 522 18/5 2017 om tjenestemænd i folkeskolen m.v.

Af anmærkningerne til finanslovens § 36 fremgår, hvilke personer der er omfattet af den statslige tjenestemandspensionsordning.

34.2.1.1. Personkreds

For en tjenestemand indgår retten til pension som et integreret led i ansættelsesvilkårene for tjenestemænd. Reglerne herom fremgår af Lbekg. 510 18/05 2017 om tjenestemandspension (tjenestemandspensionsloven) (TPL) samt af Lbekg. 508 18/05 2017 om pensioner efter tidligere tjenestemandslove m.v.

Retten tilkommer tjenestemænd i staten og folkekirken samt sådanne tjenestemænds efterlevende ægtefæller og børn, jf. TPL § 1, stk. 1.

De bestemmelser i tjenestemandspensionsloven, der omhandler tjenestemænds efterlevende ægtefæller, omfatter også registrerede partnere, jf. TPL § 1, stk. 3.

For medlemmer af statsgaranterede pensionskasser og statslige pensionsordninger er ret til tjenestemandspension hjemlet i en vedtægt eller et pensionsregulativ, der er udstedt med hjemmel i tekstanmærkning nr. 121 ad finanslovens § 36.

34.2.1.2. Udlændinge

Personer uden dansk indfødsret, der ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd i henhold til § 58 c i Lbekg. 511 18/5 2017 om tjenestemænd (tjenestemandsloven) (TL), behandles i pensionsmæssig henseende som tjenestemænd, jf. TPL § 19, stk. 1.

34.2.2. Egenpension

34.2.2.1. Betingelser

En tjenestemand har i henhold til TPL § 2, stk. 1, ret til egenpension, hvis den pågældende

har en ansættelse svarende til mindst 10 års fuldtidsbeskæftigelse (afsnit 34.2.2.2), og
afskediges på grund af alder, helbredsbetinget utjenstdygtighed eller anden utilregnelig årsag (afsnit 34.2.2.4).

34.2.2.2. Ansættelsestid

Det er som hovedregel en betingelse for afsked med pension, at tjenestemanden har en samlet ansættelse svarende til mindst 10 års fuldtidsbeskæftigelse i en stilling, i hvilken ansættelsen efter reglerne i TPL §§ 4, 4 a og 4 b kan medregnes i pensionsalderen.

Perioder med nedsat arbejdstid indgår tilsvarende nedsat i ansættelsestiden. Perioder med tjenestefrihed uden løn medregnes ikke i ansættelsestiden, medmindre de medregnes i pensionsalderen efter TPL § 4, stk. 4, jf. afsnit 34.2.2.5. Ansættelse før det fyldte 25. år indgår i ansættelsestiden, uanset at den ikke medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd, der er ansat før den 1. januar 2012.

Der stilles dog intet krav til ansættelsestidens længde, hvis tjenestemanden opfylder betingelserne for at få tilskadekomstpension (TPL § 8) eller kvalificeret svagelighedspension (TPL § 7), jf. afsnit 34.2.2.4.

34.2.2.3. Forhøjet ansættelsestid

Hvis en tjenestemand ikke på fratrædelsestidspunktet har nået en ansættelsestid på fulde 10 år, kan finansministeren efter TPL § 2, stk. 3, tillægge den pågældende forhøjet ansættelsestid for beskæftigelse, der ikke efter reglerne i TPL §§ 4, 4 a og 4 b kan medregnes i pensionsalderen. Det er dog en forudsætning, at der til denne forudgående beskæftigelse har været knyttet en pensionsordning.

I tilfælde, hvor tjenestemanden ikke opnår en ansættelsestid på 10 år, men har optjent en pensionsalder på mindst 3 år, er den pågældende berettiget til en opsat pension, jf. afsnit 34.2.7. Hvis tjenestemanden er ansat den 1. januar 2012 eller senere, er retten til opsat pension alene betinget af, at den pågældende har optjent en pensionsalder på mindst 1 år.

34.2.2.4. Afskedsårsager

Det er afskedsårsagen, der bestemmer pensionsretten.

En aldersbegrundet pensionering foreligger, når tjenestemanden opfylder aldersbetingelsen enten i TPL § 3 eller i TL § 29.

Alderspension (TPL § 3) kan tidligst udbetales fra pensionsudbetalingsalderen, der ligger 3 år før folkepensionsalderen for tjenestemænd, der er ansat den 1. januar 2018 eller senere, og 5 år før folkepensionsalderen for tjenestemænd, der er ansat den 1. januar 2007 eller senere, men før den 1. januar 2018. Tjenestemænd, der er ansat før den 1. januar 2007, har en pensionsudbetalingsalder på 60 år.

En oversigt over pensionsudbetalingsaldrene fremgår af bilag V i Medarbejder- og Kompetencestyrelsens pensionstabeller.

Hvis der er fastsat en aldersgrænse for fratræden ved lov eller aftalt en pligtig afgangsalder over 60 år, skal tjenestemænd fratræde senest med udgangen af den måned, hvori de opnår den alder, der er fastsat eller aftalt, jf. TL § 29.

Den generelle pligtige afgangsalder på 70 år blev afskaffet i 2008. Der gælder dog fortsat en pligtig afgangsalder på 70 år for dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene samt for præster, provster og biskopper. Øvrige (lavere) pligtige afgangsaldre er omtalt i PAV kap. 31.

Pensionering på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed forudsætter, at den procedure, der er foreskrevet i PAV kap. 31, er afsluttet med en udtalelse fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen om, at tjenestemanden ved eventuel afsked på grund af sygdom har ret til pension (svagelighedspension).

En tjenestemand, der er ansat før den 1. januar 2007, og som fratræder på grund af sygdom inden det 60. år, har ret til kvalificeret svagelighedspension, hvis den pågældendes erhvervsevne er nedsat til 1/3 eller derunder, og afskedigelsen sker af denne årsag, jf. TPL § 7, stk. 1. Tjenestemænd, der er blevet ansat den 1. januar 2007 eller senere, har ret til kvalificeret svagelighedspension ved fratræden inden pensionsudbetalingsalderen. Afgørelse om kvalificeret svagelighedspension træffes af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen efter indhentet udtalelse fra Helbredsnævnet.

For tjenestemænd, der efter reglerne i (lov om social pension) er tilkendt førtidspension, invaliditetsydelse eller bistands- og plejetillæg, eller for hvem der er påbegyndt sag herom inden den 1. januar 2003, gælder de hidtidige regler i TPL § 7, stk. 1. Det betyder, at ydelse af kvalificeret svagelighedspension forudsætter, at der er tilkendt den pågældende mellemste eller højeste førtidspension efter de hidtidige regler i lov om social pension, jf. Fmst. cirk. 15/1 2003 om ændring af regler om kvalificeret svagelighedspension og udbetaling af opsat pension for tjenestemænd m.fl.

En kvalificeret svagelighedspension beregnes på grundlag af en forhøjet pensionsalder, fremregnet til 70-års-alderen, jf. afsnit 34.2.2.8.

Retten til kvalificeret svagelighedspension er uafhængig af, om tjenestemanden er fyldt 25 år.

Inden for de første 10 års ansættelse er det en betingelse, at afskedigelsen ikke sker på grund af en lidelse, der var lægeligt konstateret ved ansættelsen, eller på grund af sygdom, som er en følge af en risikofaktor, der var konstateret ved ansættelsen, jf. TPL § 7, stk. 2.

Ved beregningen af de 10 år anvendes kalenderdage, uanset om ansættelsen er på fuld tid eller deltid. Der regnes frem til fratrædelsestidspunktet.

Perioder med tjenestefrihed uden løn, der bliver medregnet i pensionsalderen i medfør af tjenestemandspensionslovens regler, indgår i beregningen af de 10 år. Det samme gælder tidligere ansættelse, der medregnes i pensionsalderen.

Ifølge TPL § 7, stk. 3, kan Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, hvor ganske særlige forhold taler derfor, bestemme, at der kan tillægges kvalificeret svagelighedspension, hvor fratræden inden pensionsudbetalingsalderen ikke kan nås.

Hvis en tjenestemand afskediges på grund af utjenstdygtighed som følge af tilskadekomst i tjenesten, og denne tilskadekomst begrunder et krav på erstatning for tab af erhvervsevne i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring, er den pågældende berettiget til tilskadekomstpension beregnet på grundlag af højeste pensionsalder, jf. afsnit 34.2.2.8.

Dette gælder imidlertid ikke uden videre, hvis tjenestemanden ved grov uagtsomhed eller ved beruselse selv har fremkaldt eller væsentligt bidraget til arbejdsskadens indtræden. I sådanne tilfælde kan finansministeren bestemme, at forhøjet pension bortfalder eller nedsættes.

Retten til tilskadekomstpension er uafhængig af, om tjenestemanden er fyldt 25 år.

En tjenestemand har ret til pension, hvis den pågældende afskediges af anden utilregnelig årsag end alder og svagelighed, fx på grund af uegnethed til at bestride stillingen eller på grund af samarbejdsvanskeligheder. Sager herom skal forelægges Medarbejder- og Kompetencestyrelsen med detaljerede oplysninger om det konkrete grundlag for den påtænkte afskedigelse, inden afskedigelsen foretages, jf. TL § 31, stk. 2 omtalt i PAV kap. 31.

Ved afsked på grund af stillingsnedlæggelse af en tjenestemand med lavere pligtig afgangsalder, jf. afsnit 34.2.2.8, har tjenestemanden ret til rådighedsløn og efterfølgende pension. Fremregning af pensionsalderen til det fyldte 70. år efter TPL § 17 kommer ikke på tale, da den pågældende ikke er fratrådt på grund af nået pligtig afgangsalder. Egenpensionen skal i det tilfælde beregnes efter de regler, der gælder for pensionering efter ophør af rådighedsløn, jf. afsnit 34.2.5.

En prøveansat tjenestemand, der ikke samtidig har tjenestefrihed fra en tjenestemandsstilling andet sted, er dog - selv om den pågældende opfylder betingelsen om 10 års ansættelse - ikke berettiget til aktuel pension, hvis den pågældende afskediges, fordi vedkommende er fundet uegnet til varig ansættelse. I sådanne tilfælde bliver den prøveansatte kun berettiget til aktuel pension, hvis vedkommende ved prøveansættelsen har fået inddraget en pension efter TPL § 10, jf. § 2, stk. 1.

34.2.2.5. Grundlaget for pensionsfastsættelse

Grundlaget for fastsættelsen af en pension i henhold til tjenestemandspensionsloven er

tjenestemandens pensionsalder (se afsnit 34.2.2.6) og
den pensionsgivende løn (se afsnit 34.2.2.9).

Inden pensionen beregnes, skal tjenestemanden og ansættelsesmyndigheden udfylde et digitalt pensionsberegningsskema. Dette igangsættes i det centrale pensionsalderregister (PENSAB) af ansættelsesmyndigheden, som er pensionsalderansvarlig virksomhed.

Pensioner beregnes af Udbetaling Danmark.

34.2.2.6. Pensionsalder

Tjenestemænd, der ansættes den 1. januar 2012 eller senere, optjener pensionsalder straks fra tjenestemandsansættelsen. Pensionsalder optjenes i fulde år, og det er derfor en betingelse, at tjenestemanden har optjent mindst 1 års fuldtidsbeskæftigelse, før tjenestemanden har optjent ret til tjenestemandspension.

For tjenestemænd, der er ansat før den 1. januar 2012, er pensionsalderen det antal år, i hvilket pågældende efter sit fyldte 25. år har været tjenestemand i staten, folkeskolen, folkekirken, Folketinget, under Københavns Kommunale Skolevæsen, Færøernes Landsstyre før den 1. januar 1988 eller Grønlands Landsråd eller Hjemmestyre før 1. januar 1980 eller har været berettiget til rådighedsløn, jf. TPL § 4, stk. 1.

Ved suspension optjener en tjenestemand pensionsalder svarende til den nedsatte løn. Pensionsalderen kan dog højst udgøre 37 år.

Tjenestemænd, der har optjent 37 års pensionsalder den 1. januar 2019 eller senere, har ret til et engangsbeløb ved pensionering. Engangsbeløbet udgør 15 pct. af den pensionsgivende løn på det skalatrin, som tjenestemandens pension bliver beregnet af, og med de satser, der gælder på pensioneringstidspunktet, jf. Skm. cirk 14/4 2021 om aftale om engangsbeløb til tjenestemænd efter optjening af 37 års pensionsalder.

Pensionsalder registreres i PENSAB, der administreres af Udbetaling Danmark, jf. bekg. 1754 27/12 2018 om PENSAB.

Perioder med nedsat tjenestetid indgår tilsvarende nedsat i pensionsalderen, jf. TPL § 4, stk. 3, se dog PAV kap. 33 om senior- og retræteordninger.

Ud over den pensionsalder, som en tjenestemand har optjent i henhold til TPL § 4, stk. 1, og § 35, stk. 2, kan den pågældende tillægges forhøjet pensionsalder i henhold til TPL § 4, stk. 2, 4 og 5, § 4 a, § 4 b, § 35, stk. 3, og § 35 a. Disse bestemmelser er omtalt nedenfor.

En tjenestemand kan desuden – ved pensionering – tillægges forhøjet pensionsalder som led i en frivillig fratrædelsesordning, jf. PAV kap. 30.

Der er ikke mulighed for, at en tjenestemand selv kan tilkøbe pensionsalder mod egen indbetaling.

Finansministeriet har tillagt ministerier og styrelser mfl. kompetencen til i visse tilfælde at fastsætte pensionsalderen efter TPL § 4, stk. 1, 2 og 4, § 4 a og § 35, stk. 1 og 2, ved Skm. cirk. 18/12 2020 om kompetencen for ministerier mv. til at fastsætte pensionsalder for deres tjenestemænd mfl.

Bemyndigelsen vedrører de tilfælde, der udtrykkeligt er nævnt i Fmst. vejledning 18/3 1992 om fastsættelse af pensionsalderen for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken m.fl.

Tilfælde, der ikke er nævnt i vejledningen, og tilfælde, der giver anledning til retlig tvivl, afgøres af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Perioder med tjenestefrihed uden løn medregnes ikke i pensionsalderen, medmindre finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet i henhold til TPL § 4, stk. 4, bestemmer, at perioden kan medregnes. Lønningsrådet har i henhold til denne bestemmelse afgivet en række generelle udtalelser.

Medregning af beskæftigelse i perioder med tjenestefrihed, der er bevilget eller bevilget forlænget den 1. april 1992 eller senere, er som udgangspunkt betinget af, at tjenestemanden løbende til FL § 36 indbetaler pensionsbidrag på 15 pct. af den pensionsgivende løn, som tjenestemanden ville have være berettiget til, hvis den pågældende ikke havde haft tjenestefrihed.

Ved medregning af beskæftigelse under tjenestefrihed, der er bevilget før den 1. april 1992, skal der som udgangspunkt ikke betales pensionsbidrag.

Retningslinjer for medregning af tjenestefrihedsperioder kan ses i Finansministeriets vejledning 18/3 1992 om fastsættelse af pensionsalderen for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken m.fl., som også indeholder en udtømmende gennemgang af de situationer, hvor medregning kan ske uden forelæggelse for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Betalingsordningen er nu fastlagt i Skm. cirk. 18/12 2020 om kompetencen for ministerier mv. til at fastsætte pensionsalder for deres tjenestemænd mfl. og i .

Med hensyn til orlov til uddannelse, orlov til børnepasning, orlov til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående og fravær i henhold til § 42 i Lbekg. 170 24/01 2022 om social service (serviceloven) henvises til Skm. cirk. 18/12 2020 (og bilag 2 til cirkulæret) Fmst. cirk. 29/4 2019 om tjenestefrihed af familiemæssige årsager og PAV kap. 26. Med hensyn til optjening af pension i forbindelse med ulønnet barsels- og adoptionsorlov henvises til PAV kap. 25.

Tjenestemandspensionsloven indeholder hjemmel til, at finansministeren kan tillægge forhøjet pensionsalder for den tid, en tjenestemand efter sit fyldte 25. år har været:

Ansat på tjenestemandsvilkår i en stilling, hvortil der er knyttet en pensionsordning, der i det væsentlige giver samme rettigheder som tjenestemandspensionsloven, jf. TPL4, stk. 2.

Bestemmelsen finder typisk anvendelse ved overførsel af pensionsrettigheder fra kommuner og regioner samt statsgaranterede pensionskasser. Regler om behandlingen af disse sager findes i Fmst. cirk. 15/2 1977 om overførsel af beløb ved individuel overgang af tjenestemænd m.v. mellem staten m.v. og kommuner m.v. med de ændringer, der følger af Fmst. cirk. 2/3 1979 om tillæg til cirkulære nr. 41 af 15.februar 1977 om overførsel af beløb ved individuel overgang af tjenestemænd m.v. mellem staten m.v. og kommuner m.v., samt i Skm. vejl. 6176 18/03/1992 om pensionsalderfastsættelse, afsnit B og C.

For tjenestemænd, der ansættes den 1. januar 2012 eller senere, kan der tillægges forhøjet pensionsalder også for ansættelse før det 25. år.

Ansat på overenskomstvilkår, tjenestemandslignende vilkår eller individuel kontraktinden for det offentlige, i et koncessioneret selskab eller en stats-, kommune- eller regionsgaranteret virksomhed, jf. TPL 4 a.

Det er en forudsætning, at den pågældende under ansættelsen var omfattet af en pensionsordning, hvortil såvel den pågældende selv som institutionen ydede bidrag, og at det samlede bidrag udgjorde mindst 12 pct. af den pågældendes pensionsgivende løn. Det forudsættes endvidere, at hele udtrædelsesgodtgørelsen/tilbagekøbsværdien overføres til statskassen. Retningslinjerne fremgår af vejledningen om pensionsalderfastsættelse, afsnit D.

For tjenestemænd, der ansættes den 1. januar 2012 eller senere, kan der også tillægges forhøjet pensionsalder for ansættelse før det 25. år.

Ansat som tjenestemand under Den Europæiske Union (EU).

Det er en forudsætning, at der fra EU sker overførsel til statskassen af den aktuarmæssige værdi af den pågældendes pensionsrettigheder under EU, eller at den pågældende selv til statskassen med renter indbetaler hele den udtrædelsesgodtgørelse, som den pågældende fik udbetalt ved sin fratræden fra stillingen i EU, jf. TPL 4b.

For tjenestemænd, der ansættes den 1. januar 2012 eller senere, kan der tillægges forhøjet pensionsalder også for ansættelse før det 25. år.

Det fremgår af pkt. 4 i cirk. 18/12 2020 om kompetencen for ministerier mv. til at fastsætte pensionsalder for deres tjenestemænd m.fl., hvornår der skal ske forelæggelse for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Tjenestemandspensionsloven indeholder endvidere hjemmel til, at finansministeren – hvis en tjenestemand er ansat på grund af ganske særlige kvalifikationer– kan forhøje den pågældendes pensionsalder med indtil 10 år, jf. TPL 4, stk. 5, 1. pkt.

Forhøjelse af pensionsalderen efter denne regel kan kun foretages af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Der vil dog ikke blive tillagt tjenestemanden en større forhøjelse end den, der er nødvendig for, at den pågældende ved en eventuel pligtig afgangsalder har eller kunne have været pensionsdækket som led i offentlige eller private ansættelsesforhold i i alt 37 år.

Ved afsked på grund af alder og ved opgørelse af krav på opsat pension eller fratrædelsesgodtgørelse medregnes som forhøjet pensionsalder højst et tidsrum svarende til ansættelsestiden, jf. TPL § 4, stk. 5, 2. pkt.

Sager om forhøjet pensionsalder efter disse regler afgøres af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

34.2.2.7. Nordiske pensionsordninger

De nordiske lande (Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige) har indgået en nordisk pensionsoverenskomst om samordning af pensionsrettigheder ifølge statslige pensionsordninger. Princippet i overenskomsten er, at den enkelte person bevarer sine pensionsrettigheder fra de enkelte optjeningslande.

Finansministeren kan ifølge TPL § 19, stk. 2, efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte regler om pensionsudbetaling mv., herunder retten til pension efter TPL § 7, med henblik på tilpasning af pensioner, der er omfattet af pensionsoverenskomsten. Reglerne herom er fastsat i Fmst. bekg. 13 14/1 2004 om samordning af pensioner, der er omfattet af den nordiske pensionsoverenskomst.

34.2.2.8. Særregler

Hvis de helbredsmæssige betingelser for afskedigelse af en tjenestemand med pension efter TPL § 7 er opfyldt, fastsættes pensionsalderen, som om den pågældende havde været fuldtidsansat fra afskedstidspunktet og indtil udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år (kvalificeret svagelighedspension).

Skyldes afskedigelsen tilskadekomst i tjenesten, jf. TPL § 8, stk. 1, beregnes pensionen på grundlag af en pensionsalder på 37 år.

Pensionsalderen for en tjenestemand, der afskediges ved en pligtig afgangsalder mellem 60 og 70 år, fastsættes til den pensionsalder, den pågældende ville have opnået, hvis den pågældende var blevet i tjeneste, indtil den pågældende fyldte 70 år, jf. TPL § 17. For militære tjenestemænd og visse tjenestemænd i politikorpset og visse uniformerede tjenestemænd i kriminalforsorgen gælder der særlige regler.

34.2.2.9. Beregning af egenpension

Egenpensionen beregnes på grundlag af den pensionsgivende løn, der for hvert skalatrin fastlægges af finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet, jf. TPL § 6, stk. 1.

For tjenestemænd på gammelt lønsystem anvendes den pensionsgivende løn på det skalatrin, der er opnået på fratrædelsestidspunktet.

For tjenestemænd på nye lønsystemer har Finansministeriet og centralorganisationerne aftalt principperne for fastlæggelse af den pensionsgivende løn, jf. aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.l. i forbindelse med nye lønsystemer (Bilag M). Aftalen er bilag til Fmst. cirk. 15/3 2007 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.l. i forbindelse med nye lønsystemer. Aftalen er på et enkelt punkt ændret ved aftale af 9. november 2011, jf. Fmst. cirk. 9/11 2011 om ophævelse af regler om individuel omklassificering af tjenestemænd mv., der er fyldt 60 år.

Aftalen og dens praktiske betydning er nærmere beskrevet i afsnit 34.2.11.

I aftalen sondres mellem lukkede og åbne grupper. Lukkede grupper er tjenestemandsgrupper, inden for hvilke der principielt ikke sker nyansættelse på tjenestemandsvilkår, mens der fortsat sker nyansættelse på tjenestemandsvilkår inden for de åbne grupper.

For tjenestemænd i lukkede grupper aftales for de enkelte grupper et tjenestemandspensionsforløb, der svarer til det hidtidige skalatrinsforløb forlænget med 2 skalatrin, dog maksimalt til skalatrin 48. Ved ansøgt avancement inden for samme ansættelsesområde tillægges 1 yderligere skalatrin, jf. afsnit 34.2.11.3. Hvis den pensionsgivende løn i det nye lønsystem overstiger den således fastlagte pensionsgivende løn i tjenestemandspensionssystemet, indbetales der pensionsbidrag på 18 pct. af det overskydende beløb til en supplerende pensionsordning.

Den pensionsgivende løn for tjenestemænd i åbne grupper er den pensionsgivende løn på det skalatrin, som vedkommende ville have været indplaceret på i det hidtidige lønsystem (skyggepensionsforløbet).

Hvis der aftales lønforbedringer, der i det hidtidige lønsystem ville have haft form af en oprykning til højere lønramme, indgås der samtidig aftale om, at tjenestemanden pensionsmæssigt indplaceres i den højere lønramme.

Den højeste egenpension opnås ved 37 års pensionsalder. Den udgør 57 pct. af tjenestemandens pensionsgivende skalatrinsløn før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. TPL § 6, stk. 1.

De enkelte pensionsalderår indgår i beregningsprocenten således:

1. - 16. pensionsår	1,75 procentpoint
17. - 32. pensionsår	1,50 procentpoint
33. - 37. pensionsår	1,00 procentpoint

Tillæg efter TPL § 6, stk. 2, er pr. 1. april 2021 aftrappet til 0 kr.

Til egenpensionister ydes endvidere indtil folkepensionsalderen et tillæg, der for hvert års pensionsalder udgør 1/37 af 23.500 kr. i årligt grundbeløb (1. oktober 1984), jf. TPL § 6, stk. 3.

Til egenpensionister, der er pensioneret fra en stilling på Færøerne, og som blev ansat i denne stilling før den 1. juli 1999, ydes tillægget indtil opnåelse af folkepensionsalderen på Færøerne, jf. TPL § 6, stk. 4, 2. pkt.

Ifølge TPL § 5, stk. 2, kan finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at en tjenestemand, som efter ansøgning overgår til en anden tjenestemandsstilling med en lavere pensionsgivende løn, kan bevare retten til at få pensionen beregnet efter den hidtidige, højere pensionsgivende løn (retræte). Bestemmelsen anvendes under visse betingelser på tjenestemænd, der overtager en retrætestilling. Se mere herom i PAV kap. 33. Med hensyn til fleksjob og job på særlige vilkår henvises til PAV kap. 18.

Der er endvidere i TPL § 5, stk. 3, hjemmel til, at finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet kan tillade, at pensionen beregnes efter et højere skalatrin end det, tjenestemanden aflønnes efter på pensioneringstidspunktet. Denne bestemmelse tager sigte på de tilfælde, hvor en tjenestemand i en længere årrække har fungeret i en højere tjenestemandsstilling uden at blive udnævnt i denne - hvis forholdene i øvrigt taler derfor.

34.2.2.10. Supplerende ydelse

I TPL § 5, stk. 4, er der hjemmel til, at finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet kan bestemme, at der i særlige tilfælde ydes en tjenestemand, der fratræder på grund af alder eller en anden utilregnelig årsag, en særlig tidsbegrænset ydelse som supplement til pensionen.

Lønningsrådet har tiltrådt, at der som led i frivillige fratrædelsesordninger kan tilbydes tjenestemænd, der lader sig førtidspensionere, en supplerende ydelse, jf. PAV kap. 30.

34.2.2.11. Særregel for borgmestre og rådmænd

En pensioneret tjenestemand, der er valgt eller vælges til borgmester eller rådmand, får sin tjenestemandspension reduceret til halvdelen, jf. tekstanmærkning nr. 102 ad FL § 36.

Når den pågældende pensioneres som borgmester eller rådmand, får vedkommende ret til sin fulde pension fra staten, forudsat

at pensionen fra staten er større end pågældendes pension som borgmester eller rådmand, og
at pågældendes pension som borgmester eller rådmand efter en tilsvarende kommunal bestemmelse nedsættes til halvdelen.

Når tjenestemanden afgår ved døden, er den efterlevende ægtefælle berettiget til fuld pension fra staten under tilsvarende forudsætninger som anført ovenfor.

Den samlede pension fra stat og kommune til tjenestemanden (eller den efterlevende ægtefælle) må dog ikke overstige den højeste pension, der kan udbetales til en pensioneret tjenestemand (eller til en efterlevende ægtefælle). Hvis det samlede pensionsbeløb (dvs. en hel + en halv pension) er højere end maksimum, er det fast praksis, at reduktion foretages i den pension, der allerede er nedsat (til halvdelen).

34.2.2.12. Fradrag ved førtidspensionering på grund af alder

Hvis en tjenestemand har søgt sin afsked på grund af alder før folkepensionsalderen eller før en pligtig afgangsalder derunder, nedsættes pensionen med et førtidspensionsfradrag, jf. TPL § 6, stk. 6.

Reglerne for og størrelsen af førtidspensionsfradraget er fastsat ved aftale efter bestemmelserne i TL §§ 45-47, jf. TPL § 6, stk. 8.

Førtidspensionsfradragets størrelse fremgår af Fmst. cirk. 26/3 2015 om førtidspensionsfradrag.

For tjenestemænd, der lader sig førtidspensionere, er der ikke knyttet en erhvervsbegrænsning til tjenestemandspensionen. Den pensionerede tjenestemand må således arbejde i det omfang, som vedkommende kan og vil samtidig med udbetalingen af tjenestemandspensionen.

34.2.2.13. Åremål

Egenpension til en varigt ansat tjenestemand, der er eller har været ansat på åremål, beregnes efter TPL § 16 a på grundlag af tjenestemandens samlede pensionsalder samt den pensionsmæssige placering under den seneste varige ansættelse. Den beregnede pension forøges med et pensionstillæg, der for hvert års tjeneste i åremålsstillingen udgør 2,7 pct. af højeste pension fra en stilling i åremålsstillingens lønramme. Den samlede pension må dog ikke overstige den pension, som tjenestemanden ville have opnået ved pensionering fra åremålsansættelsen.

En tidligere åremålsansat tjenestemand, der er ansat før den 1. januar 2007, kan uanset ansættelsestiden få udbetalt egenpension fra den 1. i måneden efter det fyldte 60. år, medmindre den pågældende er fratrådt under åremålsansættelsen, jf. TPL § 16 b. Der beregnes ikke førtidspensionsfradrag. For tidligere åremålsansatte tjenestemænd, der er ansat den 1. januar 2007 eller senere, følger retten til at få udbetalt pensionen uden førtidspensionsfradrag pensionsudbetalingsalderen.

34.2.2.14. Inddragelse af pension

En tjenestemand, der er blevet pensioneret af helbredsmæssige årsager, har ifølge TPL § 9, stk. 1, pligt til at lade sig genansætte, hvis

den pågældende - i overensstemmelse med indhentet udtalelse fra Helbredsnævnet - atter er tjenstdygtig,
den pågældende ikke har nået pensionsudbetalingsalderen, jf. ovenfor under afsnit 2.2.4, og
den stilling, der tilbydes, er den pågældendes tidligere tjenestemandsstilling eller en anden passende stilling, som vedkommende også før sin afsked ville have haft pligt til at overtage.

I forbindelse med afskedigelse med pension på grund af svagelighed kan det derfor pålægges en tjenestemand på et nærmere angivet tidspunkt efter pensioneringen at fremskaffe helbredsoplysninger med henblik på en ny helbredsbedømmelse.

Hvis tjenestemanden ikke - trods opfordring - fremskaffer de krævede helbredsoplysninger eller afslår at lade sig genansætte i en stilling, som opfylder ovennævnte betingelser, inddrages pensionen, og der beregnes i stedet en opsat pension. Den tid, i hvilken den pågældende har fået pension, medregnes i så tilfælde i pensionsalderen, jf. TPL § 9, stk. 2.

Forud for en eventuel genansættelse skal de fornødne helbredsoplysninger til brug for en vurdering af, om tjenestemanden på ny kan anses for tjenstdygtig, forelægges Helbredsnævnet.

Pensionen inddrages ligeledes, hvis en pensioneret tjenestemand på ny opnår ansættelse, som medregnes i pensionsalderen efter reglerne i TPL § 4, jf. § 10.

Hvis en sådan tjenestemand senere afskediges af pensionsbegrundende årsag, jf. afsnit 34.2.2.4, er den pågældende berettiget til en pension, der som minimum svarer til den pension, som vedkommende ville have fået, hvis pensionen var blevet udbetalt uden afbrydelse, jf. TPL § 10. Den tid, i hvilken den pågældende har fået pension, medregnes ikke i pensionsalderen.

34.2.3. Ægtefællepension

34.2.3.1. Betingelser

Den efterlevende ægtefælle efter en tjenestemand eller en pensioneret tjenestemand er ifølge TPL § 11, stk. 1, berettiget til ægtefællepension. Det er dog en betingelse, at ægteskabet blev indgået,

før tjenestemanden var fyldt 65 år, og
før tjenestemanden var afskediget med ret til egenpension efter TPL 2, og
mindst 3 måneder før dødsfaldet.

Betingelsen om, at ægteskabet skal være indgået, før tjenestemanden var afskediget med ret til egenpension, betyder også, at der ikke er ret til ægtefællepension i tilfælde, hvor ægteskabet er indgået efter en tjenestemands overgang til rådighedsløn.

Hvis dødsfaldet skyldes et ulykkestilfælde eller en akut infektionssygdom indtruffet efter ægteskabets indgåelse, gælder betingelsen om, at ægteskabet skal have bestået i 3 måneder, dog ikke, jf. TPL § 11, stk. 2.

Selv om de nævnte betingelser ikke er opfyldt, bevarer en ægtefælle ret til ægtefællepension i tilfælde, hvor den pågældende på ny indgår ægteskab med sin tidligere ægtefælle, hvis retten til ægtefællepension var bevaret i forbindelse med skilsmissen, jf. § 6, 2. pkt., og 15, stk. 2, i Lbekg. 770 7/8 2019 om bevarelse af ret til ægtefællespension ved separation og skilsmisse (ægtefællepensionsloven).

34.2.3.2. Registreret partnerskab

En person, hvis partnerskab med en tjenestemand er registreret i henhold til lov om registreret partnerskab, som blev ophævet den 15. juni 2012, har samme ret til ægtefællepension som en efterlevende ægtefælle, jf. TPL § 1, stk. 3, se dog afsnit 34.2.3.3.

Efter § 1 i ægtefællepensionsloven bliver ægtefæller af samme køn med virkning fra 15. juni 2012 registreret som ægtefæller.

34.2.3.3. Separation og skilsmisse

Separation eller skilsmisse meddelt før den 1. januar 2007

Retten til ægtefællepension berøres ikke af separation, men bortfalder ved skilsmisse.

En fraskilt hustru (men ikke en fraskilt mand) kan dog have bevaret sin ret til ægtefællepension, jf. L 102 14/3 1941 om bevarelse af enkepensionsret ved separation og skilsmisse med senere ændringer (enkepensionsloven), se endvidere sammenskrivning i Bilag 34.7.1. Denne lov gælder ikke for et opløst registreret partnerskab.

Det er en betingelse for, at en fraskilt hustru har bevaret pensionsretten ved skilsmissen,

at ægteskabet har varet i mindst 5 år,
at der efter skilsmissen påhviler manden pligt til at yde underholdsbidrag til hustruen, samt
at det ikke ved skilsmissen er bestemt, at hustruen ikke bevarer sin ret til enkepension.

Hvis der er aftalt eller pålagt manden en tidsbegrænset underholdspligt, bortfalder den fraskilte hustrus enkepensionsret ved denne periodes udløb med den virkning, at hele pensionen tilfalder en eventuel enke.

I de tilfælde, hvor der påhviler tjenestemanden underholdspligt, er det ofte i skilsmissebevillingen bestemt, at Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen) fastsætter størrelsen af bidraget (fastsat bidrag). Selvom der ikke for tiden er fastsat noget bidrag, er enkepensionsretten bevaret.

Undertiden har ægtefællerne ved skilsmissen aftalt et underholdsbidrag på et fast beløb (aftalt bidrag). Det er en betingelse for bevarelse af enkepensionsretten, at aftalen indebærer en reel bidragspligt. Der er derfor fastsat en minimumsgrænse for det månedlige bidrag som betingelse for, at retten kan bevares. For aftaler, hvor skilsmissebevillingen eller -dommen er dateret 1. oktober 2000 eller senere, udgør minimumsgrænsen 800 kr. månedlig, jf. Fmst. cirk. 25/9 2002 om bevarelse af ret til enkepension ved separation og skilsmisse.

Hvis der ved separationen som gennemgående vilkår for en eventuel efterfølgende skilsmisse er aftalt underholdsbidrag på et fast beløb, der opfylder minimumskravet, bevares enkepensionsretten, uanset om minimumsgrænsen i separationsperioden er blevet forhøjet.

Hvis den fraskilte hustru har bevaret retten til ægtefællepension, skal dette anmeldes over for Udbetaling Danmark, der skal beregne pensionen (notering). Så længe den fraskilte hustrus ret ikke er anmeldt, kan pensionen i henhold til § 2, stk. 8, i enkepensionsloven med frigørende virkning udbetales til en eventuel enke, jf. bilag 34.7.1.

Hvis en fraskilt hustru indgår nyt ægteskab, bortfalder såvel en bevaret ret som en aktuel ret til ægtefællepension, og retten indtræder ikke igen, selv om det nye ægteskab ophører ved dødsfald eller skilsmisse, jf. § 2, stk. 4, i enkepensionsloven, jf. bilag 34.7.1. Retten bortfalder dog ikke, hvis ægteskabet indgås med den tidligere mand, jf. § 15, stk. 2, i ægtefællepensionsloven.

En ægtefællepension deles mellem flere berettigede i forhold til det antal påbegyndte år, hvori hver har været gift med tjenestemanden. Den enkeltes andel udgør dog altid mindst 1/3 af pensionen. Hvis der er flere end to berettigede, finder en ligedeling sted. Reglerne fremgår af § 2, stk. 3 og 6, i enkepensionsloven, jf. Bilag 34.7.1.

Separation og skilsmisse meddelt efter den 1. januar 2007

Ved separation og ved skilsmisse uden forudgående separation bortfalder retten til ægtefællepension. Retten kan dog være bevaret for både mænd og kvinder, jf. ægtefællepensionsloven og Fmst. cirk. 17/4 2007 om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse. Registrerede partnere er også omfattet af reglerne.

Det er en betingelse for, at retten er bevaret,

atægteskabet inden separationen eller skilsmissen har varet i mindst 5 år,
atden tidligere ægtefælle har pligt til at betale ægtefællebidrag til sin fraseparerede eller fraskilte ægtefælle på separations- eller skilsmissetidspunktet, samt
atdet ikke ved separationen eller skilsmissen er aftalt, at retten til ægtefællepension ikke skal bevares.

Hvis det af separations- eller skilsmissevilkårene fremgår, at ægtefællebidraget fastsættes af Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen), er retten bevaret (fastsat bidrag). Dette gælder, selv om der ikke er fastsat et bidrag, og selv om bidraget på et givet tidspunkt er fastsat til 0 kr.

Har parterne aftalt gensidig bidragspligt, er retten dog kun bevaret, hvis der har været fastsat bidrag i bidragsperioden, og hvis den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle modtog ægtefællebidrag ved dødsfaldet.

Hvis ægtefællerne har aftalt ægtefællebidragets størrelse, er retten kun bevaret, hvis ægtefællebidraget for hele bidragsperioden udgør et årligt grundbeløb, der mindst svarer til det normalbidrag til børn, der gjaldt på separations- eller skilsmissetidspunktet, jf. Lbekg. 63 21/01 2019 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (børnetilskudsloven) (aftalt bidrag).

Normalbidraget til børn udgør i 2023 15.936 kr. om året.

Hvis ægtefællebidraget skal fastsættes af Familieretshuset, og ægtefællerne samtidig har aftalt, at bidraget maksimalt kan fastsættes til det normalbidrag til børn, der gjaldt på separations- eller skilsmissetidspunktet, er retten kun bevaret, hvis bidraget i hele bidragsperioden er fastsat til dette maksimumbeløb.

En fraskilt ægtefælle kan efter skilsmissen, men inden den tidligere ægtefælles død, give afkald på sin ret til ægtefællepension til fordel for den tidligere ægtefælles nuværende ægtefælle. Afkaldet kan gøres betinget af, at den fraskilte ægtefælle kan fremlægge tilfredsstillende helbredsoplysninger.

Retten til bevarelse af ægtefællepension skal anmeldes til Udbetaling Danmark, jf. ovenfor. Det samme gælder afkald på ægtefællepension.

Hvis pligten til at betale ægtefællebidrag er tidsbegrænset, bortfalder retten til ægtefællepension ved denne periodes udløb, og pensionsandelen tilfalder en eventuel efterlevende ægtefælle eller registreret partner. Retten bortfalder endvidere, hvis den berettigede ægtefælle indgår nyt ægteskab. Dette gælder dog ikke, hvis ægteskabet indgås med den tidligere ægtefælle.

En ægtefællepension deles mellem flere berettigede i forhold til det antal påbegyndte år, hvori hver af dem indtil separationen, skilsmissen eller dødsfaldet har været gift med tjenestemanden. Den nuværende ægtefælles andel skal dog mindst udgøre 1/3 af pensionen.

34.2.3.4. Grundlag for pensionsfastsættelse

Fastsættelsen af en ægtefællepension sker som udgangspunkt på grundlag af den afdøde ægtefælles egenpension og den pensionsalder, som tjenestemanden havde optjent, dog mindst 15 års pensionsalder, jf. TPL § 12, stk. 1 og 3.

Ægtefællepension efter en egenpensionist, som ved sin død fik kvalificeret svagelighedspension, beregnes efter den optjente pensionsalder med tillæg af perioden, hvori afdøde fik kvalificeret svagelighedspension.

Ægtefællepensionen kan dog aldrig beregnes efter højere pensionsalder end den, tjenestemanden selv kunne have opnået ved udgangen af den måned, hvori den pågældende ville være fyldt 70 år.

34.2.3.5. Beregning

Ægtefællepension udgør 71 pct. af egenpensionen beregnet efter TPL § 6, stk. 1 og 2, jf. § 12, stk. 1.

Hvis en tjenestemand dør som følge af tilskadekomst i tjenesten eller fik tilskadekomstpension efter TPL § 8, udgør ægtefællepensionen det beløb, der gælder for den maksimale pensionsalder på 37 år, jf. TPL § 12, stk. 4.

Ægtefællepensionen skal ikke nedsættes, selv om der har været foretaget førtidspensionsfradrag i tjenestemandens egenpension.

Til ægtefællepensionister ydes indtil folkepensionsalderen et tillæg, der for hvert års pensionsalder udgør 1/37 af 23.500 kr. i årligt grundbeløb (1. oktober 1984), jf. TPL § 12, stk. 2.

Ægtefællepensionister efter tjenestemænd eller pensionerede tjenestemænd på Færøerne, der blev ansat i deres stilling før den 1. juli 1999, bevarer tillægget, indtil de når folkepensionsalderen på Færøerne, jf. TPL § 12, stk. 2, 2. pkt.

34.2.3.6. Fradrag ved stor aldersforskel

Hvis ægtefællen er yngre end den afdøde tjenestemand, og aldersforskellen minus ægteskabets varighed overstiger 10 år, reduceres ægtefællepensionen med 2 pct. for hvert (hele) år ud over 10 år, jf. TPL § 12, stk. 6, og eksemplet i bilag 34.7.2.

34.2.3.7. Deling af ægtefællepension

Hvis en tjenestemand har været gift flere gange, skal ægtefællepensionen i nogle tilfælde deles mellem flere berettigede. Betingelserne for at bevare retten til ægtefællepension ved separation og skilsmisse afhænger af, hvornår separationen/skilsmissen har fundet sted. Det samme gælder reglerne for deling af pensionen. Der henvises til afsnit 34.2.3.3.

Hvis en ægtefællepension er delt mellem flere berettigede (en efterlevende ægtefælle og/eller en eller flere fraskilte ægtefæller), beregnes tillægget til pensionen indtil folkepensionsalderen således, at der ydes samme del af tillægget, som den pågældende får af ægtefællepensionen, jf. TPL § 12, stk. 7.

34.2.3.8. Udbetaling

Udbetaling af ægtefællepension påbegyndes, når efterindtægtsperioden er udløbet, jf. afsnit 34.2.6.4.

Hvis tjenestemanden dør i en periode med tjenestefrihed uden løn, og ægtefællen derfor ikke har ret til efterindtægt, påbegyndes udbetalingen af ægtefællepensionen den 1. i måneden efter dødsfaldet.

Det samme gælder ved udbetaling af ægtefællepension til en fraskilt ægtefælle, idet vedkommende ikke er berettiget til efterindtægt.

34.2.3.9. Bortfald af pension

En efterlevende ægtefælle, der indgår nyt ægteskab, mister ikke en ægtefællepension efter TPL kap. 3 eller en enkepension i henhold til tidligere tjenestemandslove.

Hvis også den nye ægtefælle er tjenestemand, og den efterlevende ægtefælle derfor ved den nye ægtefælles død bliver berettiget til to ægtefællepensioner (eventuelt en enkepension og en ægtefællepension), udbetales dog kun den største af disse, jf. TPL § 13.

Efter de tjenestemandslove, der gjaldt før 1969, bortfaldt en enkepension ved enkens indgåelse af nyt ægteskab. Udbetalingen af en enkepension, der er bortfaldet efter disse regler, genoptages dog, hvis det nye ægteskab ophører ved dødsfald eller skilsmisse, jf. § 68, stk. 2, 1. pkt., i L 154 7/6 1958 om lønninger og pensioner m.v. til statens tjenestemænd (LPL).

34.2.4. Børnepensionstillæg og børnepension

34.2.4.1. Betingelser

En pensioneret tjenestemands børn samt stedbørn (ægtefælles børn), som er medtaget til forsørgelse i det fælles hjem, er berettiget til børnepensionstillæg, jf. TPL § 14, stk. 1 og 3.

Den samme kreds af børn er ved tjenestemandens død berettiget til børnepension, jf. TPL § 14, stk. 2 og 3.

Børnepensionstillæg og børnepension udbetales indtil udgangen af den måned, hvori barnet fylder 21 år, jf. TPL § 16.

Børnepensionstillæg og børnepension udbetales til barnet selv, jf. TPL § 14, stk. 1. Udbetalingen sker til barnets NemKonto.

34.2.4.2. Grundlaget for fastsættelsen

Børnepensionstillæg og børnepension er uafhængig af tjenestemandens lønmæssige placering og pensionsalder.

34.2.4.3. Beregning

Børnepensionstillæggets og børnepensionens grundbeløb er fastsat i TPL § 15, stk. 1. Til forældreløse børn udbetales børnepension med dobbelt grundbeløb.

Børnepensionstillæg i forbindelse med egenpension, børnepension i forbindelse med ægtefællepension eller børnepension alene kan dog ikke overstige tjenestemandens pensionsgivende løn, jf. TPL § 15, stk. 2.

Der kan kun ydes ét børnepensionstillæg/én børnepension for hvert barn, jf. TPL § 14, stk. 4.

34.2.4.4. Udbetaling

I efterindtægtsperioden fortsætter udbetalingen af børnepensionstillæg samtidig med udbetalingen af efterindtægt, hvad enten det drejer sig om efterindtægt til ægtefællen eller efterindtægt til børnene, jf. TPL § 23, stk. 2. Hvis efterindtægt udbetales til ægtefællen, udbetales børnepension til tjenestemandens særbørn dog fra den 1. i måneden efter dødsfaldet i stedet for det hidtidige børnepensionstillæg.

34.2.4.5. Udbetaling, når ægtefællen dør i efterindtægtsperioden

Hvis en ægtefælle, som modtager efterindtægt, dør inden efterindtægtsperiodens udløb, udbetales resten af efterindtægten efter tjenestemanden til tjenestemandens børnepensionsberettigede børn. Først når denne efterindtægtsperiode er udløbet, udbetales der efterindtægt efter ægtefællen for den eventuelt resterende del af sidstnævnte efterindtægtsperiode, jf. TPL § 20, stk. 2, sammenholdt med § 23, stk. 1. Først når denne periode er udløbet, udbetales dobbelt børnepension.

34.2.5. Pensionering efter ophør af udbetaling af rådighedsløn/ventepenge

Når retten til rådighedsløn ophører, jf. PAV kap. 32, skal der udbetales egenpension, jf. afsnit 34.2.2, eller beregnes en opsat pension, jf. afsnit 34.2.7, medmindre tjenestemanden har opnået ansættelse, der medregnes i pensionsalderen efter TPL § 4, jf. TL § 32, stk. 3 og 5, og TPL §10.

En tjenestemand, der får rådighedsløn, er fratrådt stillingen, og det følger af TPL § 5, stk. 1, at en tjenestemands pensionsgivende løn er den pensionsgivende løn på det opnåede skalatrin på fratrædelsestidspunktet. Det betyder, at eventuelle anciennitetsbestemte skalatrin, som tjenestemanden kunne have opnået ved fortsat ansættelse, ikke indgår i beregningen af tjenestemandspensionen.

Perioden på rådighedsløn indgår heller ikke ved opgørelse af engangsbeløb efter optjening af 37 års pensionsalder, idet tjenestemanden – som anført ovenfor – er fratrådt stillingen, hvori engangsbeløb er eller kunne have været optjent, hvis fratræden ikke havde fundet sted.

34.2.6. Efterindtægt

34.2.6.1. Definition

Når en tjenestemand i tjeneste, en pensioneret tjenestemand eller en person, der modtager ægtefællepension, dør, udbetales der i en vis periode et beløb svarende til den sidst udbetalte løn (inkl. fast påregnelige særlige ydelser, jf. Fmst. cirk. 6/12 2011 om beregning af løn under betalt fravær mv., samt eget- og arbejdsgiverbidrag til supplerende pensionsordning) eller pension. Tilsvarende gælder, når en tjenestemand, der modtager rådighedsløn/ventepenge, dør. Dette beløb betegnes efterindtægt.

34.2.6.2. Regulering

Efterindtægt af pension reguleres efter samme regler som tjenestemandspensioner, jf. afsnit 34.2.8. Efterindtægt af løn reguleres som løn, men påvirkes ikke af alderstillæg eller andre lønændringer, som tjenestemanden selv ville have fået, hvis vedkommende fortsat havde været i tjeneste, jf. TPL § 27.

34.2.6.3. Berettigede

Efterindtægt udbetales til en tjenestemands efterlevende ægtefælle eller, hvis tjenestemanden ikke efterlader sig en sådan, til tjenestemandens børnepensionsberettigede børn, jf. TPL § 20, stk. 1.

Hvis en tjenestemand i tjeneste afgår ved døden uden at efterlade sig ægtefælle eller børnepensionsberettigede børn, tilfalder efterindtægten boet, jf. TPL § 20, stk. 3. Hvis en pensioneret tjenestemand ikke efterlader sig ægtefælle eller børn, udbetales der ikke efterindtægt.

Efterindtægt på grundlag af en ægtefællepension tilkommer de børn af den pågældende, der er berettigede til børnepension efter den først afdøde ægtefælle, jf. TPL § 20, stk. 2.

34.2.6.4. Varighed

Efterindtægt udbetales som hovedregel i 3 måneder regnet fra den 1. i måneden efter dødsfaldet, jf. TPL § 22, stk. 1. Afgår tjenestemanden ved døden som en umiddelbar følge af tilskadekomst i tjenesten, udbetales efterindtægt til ægtefælle eller børn dog i 12 måneder, jf. TPL § 22, stk. 2, mens efterindtægten, hvis den udbetales til boet, kun kan udbetales i 3 måneder.

Efterindtægtens varighed ændres ikke af, at tjenestemanden evt. var varslet til fratræden på et tidspunkt, der ligger efter dødsfaldet.

Hvis en tjenestemand dør under tjenestefrihed uden løn, udbetales der ikke efterindtægt.

34.2.6.5. Særregler i relation til børnepension

Ægtefællepension og børnepension til længstlevende ægtefælles børnepensionsberettigede børn udbetales først, når ægtefællen ikke længere får efterindtægt, jf. TPL § 23, stk. 2. Til tjenestemandens særbørn udbetales børnepension dog fra den 1. i måneden efter dødsfaldet.

Børnepension til børn, der er berettigede til efterindtægt på grundlag af en tjenestemands løn eller egenpension, udbetales først ved efterindtægtsperiodens udløb, medmindre børnepensionen er større end efterindtægten, jf. TPL § 23, stk. 3.

34.2.7. Opsat pension og fratrædelsesgodtgørelse

34.2.7.1. Definition af opsat pension

Ved opsat pension forstås en pensionsydelse med udskudt udbetaling, beregnet efter TPL § 6, stk. 1 og 2, jf. § 27, på grundlag af tjenestemandens pensionsalder og pensionsgivende løn ved fratrædelsen.

34.2.7.2. Beregningstidspunktet

For tjenestemænd, der ansættes den 1. januar 2012 eller senere, skal der være opnået en pensionsalder på mindst 1 år, før der kan beregnes en opsat pension.

For tjenestemænd, der er ansat før den 1. januar 2012, er det et krav for beregning af en opsat pension, at der er opnået en pensionsalder på mindst 3 år efter tjenestemandens fyldte 25. år.

Det er en betingelse for beregning af opsat pension, at tjenestemanden ikke opfylder betingelserne for afsked med egenpension efter TPL § 2, og uden at tjenestemanden overgår til anden ansættelse, som kan medregnes i pensionsalderen efter TPL § 4.

I forbindelse med fratrædelsen beregnes der en opsat pension i henhold til TPL § 24 (eller en fratrædelsesgodtgørelse i henhold til TPL § 25, stk. 1, se afsnit 34.2.7.4).

34.2.7.3. Central registrering

Opsatte pensioner registreres centralt hos Udbetaling Danmark.

34.2.7.4. Fratrædelsesgodtgørelse

Finansministeren kan ifølge TPL § 25, stk. 1, efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at tjenestemanden i stedet for ret til opsat pension kan få en fratrædelsesgodtgørelse, der skal anvendes som indbetaling til en pensionsordning. Det er en forudsætning, at denne anden pensionsordning kan godkendes af finansministeren, og at den ikke senere kan tilbagekøbes uden finansministerens samtykke.

Ved genansættelse som tjenestemand skal udbetalt fratrædelsesgodtgørelse indbetales til staten tillige med tilskrevet bonus.

Reglerne om fratrædelsesgodtgørelse er fastsat i Fmst. bekg. 76 1/2 2006 om fratrædelsesgodtgørelse m.v.

34.2.7.5. Tjenestemandsansættelse under EU

En tjenestemand, der fratræder, fordi han ansættes som tjenestemand i en EU-institution, kan i stedet for en opsat pension vælge at få overført en fratrædelsesgodtgørelse efter TPL § 25 fra statskassen til EU, jf. TPL § 26, stk. 1.

Beløbene beregnes efter reglerne i Fmst. bekg. 76 1/2 2006 om fratrædelsesgodtgørelse m.v. Ved genansættelse som tjenestemand i Danmark skal udbetalt fratrædelsesgodtgørelse indbetales til den myndighed, der til sin tid skal udbetale pensionen, tillige med tilskrevet bonus.

34.2.7.6. Bortfald

En opsat pension ophører og indregnes i pensionsalderen, hvis den pågældende på ny opnår ansættelse, som efter TPL § 4 kan medregnes i pensionsalderen, eller hvis den pågældende i forbindelse med ansættelse som tjenestemand under EU får overført en fratrædelsesgodtgørelse dertil, jf. TPL § 24, stk. 2, og § 26, stk. 1 og 2.

34.2.7.7. Udbetaling

En opsat pension udbetales fra den 1. i måneden efter opnået folkepensionsalder, jf. TPL § 24, stk. 3.

En opsat pension udbetales desuden, hvis den pågældendes erhvervsevne er nedsat til halvdelen eller derunder på grund af helbredsmæssige forhold. Afgørelse herom træffes af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen efter indhentet udtalelse fra Helbredsnævnet. Udbetaling af den opsatte pension sker i givet fald fra den 1. i måneden, efter at sag herom er rejst overfor Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, jf. TPL § 24, stk. 3, jf. Fmst. cirk. 15/1 2003 om ændring af regler om kvalificeret svagelighedspension og udbetaling af opsat pension for tjenestemænd mfl.

Personer med ret til opsat pension, der får tilkendt social førtidspension på grund af helbredsmæssige forhold efter de før den 1. januar 2003 gældende regler i lov om social pension, har ret til udbetaling af den opsatte pension fra samme tidspunkt som førtidspensionen efter lov om social pension.

En tjenestemandspension kan udbetales på grund af alder fra tjenestemandens pensionsudbetalingsalder, jf. § 1 a i Lbekg nr. 1327 af 10. september 2020 af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven – PBL).

For tjenestemænd, der er ansat før den 1. januar 2007, kan en tjenestemandspension eller en opsat tjenestemandspension udbetales fra den 1. i måneden efter det fyldte 60. år. For tjenestemænd, der er ansat den 1. januar 2007 eller senere, kan en tjenestemandspension eller en opsat pension udbetales fra den 1. i måneden efter opnået pensionsudbetalingsalder.

For tjenestemænd ansat mellem den 1. januar 2007 og den 31. december 2017 er pensionsudbetalingsalderen 5 år før folkepensionsalderen, og for tjenestemænd ansat fra den 1. januar 2018 eller senere er pensionsudbetalingsalderen 3 år før folkepensionsalderen.

Der er ikke knyttet erhvervsbegrænsning til udbetalingen, hvorfor den tidligere tjenestemand kan arbejde så meget, vedkommende kan og vil. Udbetalingen af tjenestemandspensions standses dog, hvis tjenestemanden på ny ansættes i en tjenestemandsstilling eller en anden stilling med optjening af tjenestemandspension.

Pensionen, hvis den udbetales på grund af alder før folkepensionsalderen, nedsættes med et livsvarigt førtidspensionsfradrag, jf. Fmst. cirk. 26/3 2015 om førtidspensionsfradrag.

Til egenpensionister ydes indtil folkepensionsalderen et tillæg, der for hvert års pensionsalder udgør 1/37 af 23.500 kr. i årligt grundbeløb (1. oktober 1984). Tillægget fremgår i aktuelt niveau i bilag III-a i Medarbejder- og Kompetencestyrelsens pensionstabeller.

En efterlevende ægtefælle er ifølge TPL § 24 berettiget til pension, selv om ægteskabet er indgået efter tjenestemandens afsked med opsat pension, men ikke hvis ægteskabet blev indgået, efter at den afdøde tjenestemand var fyldt 65 år, eller efter at den opsatte pension var påbegyndt udbetalt, eller mindre end 3 måneder før dødsfaldet. Betingelsen om, at ægteskabet skal have bestået i 3 måneder, gælder dog ikke, hvis dødsfaldet skyldes et ulykkestilfælde eller en akut infektionssygdom indtruffet efter ægteskabets indgåelse.

Ægtefællepensionen udgør 2/3 af den opsatte pension og udbetales fra den 1. i måneden efter dødsfaldet. Til ægtefællepensionister ydes indtil folkepensionsalderen endvidere et tillæg på 2/3 af det tillæg, der ydes til egenpension, og som for hvert års pensionsalder udgør 1/37 af 23.500 kr. i årligt grundbeløb (1. oktober 1984), der reguleres ligesom pensionerne i øvrigt.

Når en person, der var berettiget til opsat pension, dør, er den pågældendes børn under 18 år ifølge TPL § 24 berettigede til en pension, der for hvert barn udgør 10 pct. af den opsatte pension, dog 20 pct. hvis der ikke udbetales ægtefællepension. Pensionen udbetales fra den 1. i måneden efter dødsfaldet og indtil udgangen af den måned, hvor barnet fylder 18 år.

34.2.7.8. Maksimum

Den samlede pension til ægtefælle og børn må ikke overstige den opsatte egenpension.

34.2.8. Regulering af pensioner mv.

Ifølge TPL § 27, stk. 1, fastsætter finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet procentreguleringen af

egenpension og ægtefællepension
børnepension og børnepensionstillæg
efterindtægt af pension
Fmst. bekg. 24/3 2017 om regulering af tjenestemandspension m.v.

Procentreguleringen af pensioner offentliggøres i Medarbejder- og Kompetencestyrelsens pensionstabeller.

Fra den 1. april 1986 har opsatte pensioner fået samme regulering som andre pensioner, jf. TPL § 27, stk. 2.

Når der sker generel ændring af tjenestemandslønnen, foretages der ifølge TPL § 27 a en tilsvarende regulering af

a. efterindtægt af løn

b. rådighedsløn

c. ventepenge.

34.2.9. Pensionsbidrag for tjenestemænd

Tjenestemandspensionsordningen er en tilsagnspensionsordning, som finansieres over de årlige finanslove. Det blev i 1992 fastlagt, at ministerier og styrelser mfl. skal indbetale et pensionsdækningsbidrag på 15 pct. af den pensionsgivende skalatrinsløn til finanslovens § 36, jf. Fmst. cirk. 4/7 2022 om betalinger til finanslovens § 36. Pensionsvæsenet.

For enkelte tjenestemandsgrupper gælder andre bidragsprocenter.

34.2.10. Supplerende pensionsordninger for tjenestemænd

Uden for tjenestemandspensionssystemet kan Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og vedkommende centralorganisation indgå aftaler om pensionsbidrag af tillæg til tjenestemænd og lign., jf. Fmst. cirk. 4/2 2015 om pensionsbidrag af tillæg til tjenestemænd o.l., hvori en rammeaftale indgår som bilag.

Formålet er at give tjenestemænd mfl. mulighed for supplerende pensionsopsparing/-forsikring, især med henblik på udbetaling af en sumydelse ved alders- og sygdomspensionering samt ved død.

Rammeaftalen udmøntes i konkrete aftaler mellem Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og vedkommende centralorganisation om indbetaling af pensionsbidrag af nærmere bestemte faste tillæg til grupper af tjenestemænd.

For grupper på nye lønsystemer er aftalekompetencen delegeret til vedkommende ministerium/styrelse.

34.2.11. Pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.l. på nye lønsystemer (Bilag M)

34.2.11.1. Baggrund for Bilag M

I forbindelse med tjenestemænds overgang fra gammelt lønsystem (lønramme- og skalatrinsforløb) til nyt lønsystem (basisløn og tillæg eller intervalløn) er det nødvendigt at fastlægge sammenhængen mellem det nye lønsystem og tjenestemandspensionen. Det skyldes, at tjenestemandspensionen i henhold til tjenestemandspensionsloven beregnes på grundlag af den pågældende tjenestemands skalatrin og pensionsalder på pensioneringstidspunktet (pensionsskalatrinnet). Efter overgangen til et nyt lønsystem er der ikke længere en entydig sammenhæng mellem lønnen og pensionsskalatrinnet.

Under overenskomstforhandlingerne i 2002 blev det derfor aftalt mellem Finansministeriet og centralorganisationerne, hvordan tjenestemænd skal indplaceres pensionsmæssigt i forbindelse med overgang til nye lønsystemer. Denne aftale fremgik af bilag M til CFU-forliget, deraf betegnelsen ”Bilag M-rammeaftalen”, som ofte anvendes i daglig tale.

Rammeaftalen blev indgået i 2003 og udsendt med et cirkulære, der senere er blevet revideret, jf. senest Fmst. cirk. 15/3 2007 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.l. i forbindelse med nye lønsystemer (rammeaftalen). Aftalen er implementeret ved supplerende aftaler (Bilag M-aftaler) mellem Finansministeriet og vedkommende (central-)organisation for hver enkelt tjenestemandsgruppe med henblik på fastlæggelse af et pensionsskalatrinsforløb, jf. afsnit 34.2.11.3.

Det kan undtagelsesvis aftales mellem Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og vedkommende (central)organisation, at konkrete stillinger/stillingsgrupper undtages fra rammeaftalen, jf. § 1, stk. 3, i rammeaftalen.

I rammeaftalen sondres mellem såkaldte åbne og lukkede tjenestemandsgrupper. I åbne tjenestemandsgrupper kan der fortsat ske nyansættelse på tjenestemandsvilkår, hvorimod der ikke kan ske nyansættelse i de lukkede grupper. Se mere i afsnit 34.2.11.2 og 34.2.11.3.

34.2.11.2. Åbne grupper

I en åben gruppe kan der fortsat ske nyansættelse på tjenestemandsvilkår. De åbne grupper omfatter visse stillinger i politiet, anklagemyndigheden, kriminalforsorgen, folkekirken samt visse andre grupper, jf. Fmst. cirk. 11/12 2000 om anvendelse af tjenestemandsansættelse i staten og folkekirken om anvendelse af tjenestemandsansættelse i staten og folkekirken, som ændret ved Fmst. cirk. 17/6 2009 om ændring af cirkulære om anvendelse af tjenestemandsansættelse i staten og folkekirken. Se PAV kap. 2.

En tjenestemand i en åben gruppe på ny løn indplaceres pensionsmæssigt i det anciennitetssikrede skalatrinsforløb, der var gældende forud for overgangen til nyt lønsystem (såkaldt skyggepensionsforløb).

Hvis den pågældende tjenestemand på grund af efterfølgende aftale om omklassificering eller forfremmelse rykkes op i en højere basisløngruppe, vil den pågældende ligeledes blive indplaceret pensionsmæssigt i et højere lønrammeforløb (skalatrinsforløb), jf. rammeaftalens § 6.

34.2.11.3. Lukkede grupper

I en lukket gruppe, hvor der ikke længere kan ske nyansættelse på tjenestemandsvilkår, skal der – medmindre andet undtagelsesvis aftales mellem Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og vedkommende (central)organisation – indgås aftale mellem Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og den forhandlingsberettigede centralorganisation om implementering af bilag M. Aftalen betegnes i daglig tale som en ”Bilag M-aftale”. Aftalen har til formål at fastlægge tjenestemandspensionsforløbet (skyggepensionsforløbet) for den lukkede gruppe svarende til det hidtidige anciennitetssikrede skalatrinsforløb forlænget med 2 skalatrin, dog maksimalt til og med skalatrin 48.

De 2 skalatrin opnås efter 2 år på slutløn i hidtidigt skalatrinsforløb, hvis dette er baseret på løntrin svarende til 2 skalatrin. Hvis det er baseret på løntrin svarende til 1 skalatrin, opnås det første skalatrin efter 2 år og det andet skalatrin efter 4 år på sluttrin i hidtidigt skalatrinsforløb.

Eksempel 1:
Hidtidigt skalatrinsforløb: 16-18-20-22-24. Alle skalatrin er 2-årige.
Nyt skalatrinsforløb: 16-18-20-22-24-26.

Var tjenestemanden på aftalens virkningstidspunkt indplaceret på skalatrin 22, fortsættes det hidtidige oprykningsforløb indtil skalatrin 24. 2 år herefter opnås skalatrin 26.

Var tjenestemanden på aftalens virkningstidspunkt indplaceret på skalatrin 24, opnås skalatrin 26, når den pågældende har været indplaceret på skalatrin 24 i 2 år, uanset om de 2 år ligger helt eller delvis før aftalens virkningstidspunkt.

Eksempel 2:
Hidtidigt skalatrinsforløb: 20-21-22-23-24. Alle skalatrin er 2-årige.
Nyt skalatrinsforløb: 20-21-22-23-24-25-26.

Var tjenestemanden på aftalens virkningstidspunkt indplaceret på skalatrin 20-23, fortsættes det hidtidige oprykningsforløb indtil skalatrin 24. 2 år herefter opnås skalatrin 25, og efter yderligere 2 år opnås skalatrin 26.

De 2, henholdsvis 4, år på hidtidigt sluttrin, der kræves for opnåelse af de ekstra 2 skalatrin, er uafhængig af, om det hidtidige skalatrinsforløb helt eller delvis har været baseret på 1-årige løntrin. De yderligere trin opnås efter de 2, henholdsvis 4, år på hidtidigt sluttrin, uanset om den krævede tid er tilbagelagt helt eller delvis før overgangen til nyt lønsystem.

Eksempel 3:
Hidtidigt skalatrinsforløb: 20-21-22-23-24. Alle skalatrin er 2-årige.
Nyt skalatrinsforløb: 20-21-22-23-24-25-26.

De 2, henholdsvis 4, år på hidtidigt sluttrin, der kræves for opnåelse af de ekstra 2 skalatrin, er uafhængig af, om det hidtidige skalatrinsforløb helt eller delvis har været baseret på 1-årige løntrin. De yderligere trin opnås efter de 2, henholdsvis 4 år, på hidtidigt sluttrin, uanset om den krævede tid er tilbagelagt helt eller delvis før overgangen til nyt lønsystem.

Var tjenestemanden på aftalens virkningstidspunkt indplaceret på skalatrin 24 og havde været indplaceret på dette skalatrin i 3 år, opnås skalatrin 25 umiddelbart fra aftalens virkningstidspunkt. Når den pågældende har været indplaceret på skalatrin 25 i 1 år, opnås skalatrin 26.

34.2.11.4. Avancement i lukkede grupper

Ved eventuelt ansøgt avancement forlænges det anciennitetssikrede skalatrinsforløb (skyggepensionsforløbet) med et yderligere skalatrin, således at der opnås i alt tre ekstra skalatrin, dog maksimalt til skalatrin 48. Det ekstra skalatrin ved avancement kan kun tildeles ved ansøgt avancement til en højere stilling inden for samme ansættelsesområde og kan kun ydes én gang. Ved ansøgt avancement forstås, at tjenestemanden skal have foretaget en egentlig ansøgning til den højere stilling på baggrund af et stillingsopslag. Løngruppeskift som led i en lønforhandling anses således ikke for et ansøgt avancement.

Det ekstra trin tildeles på avancementstidspunktet og medfører, at resten af forløbet forskydes med ét skalatrin med uændret oprykningsdato.

Eksempel 4:
Skalatrinsforløb: 16-18-20-22-24-26 (svarende til eksempel 1 i afsnit 34.2.11.3)

Hvis tjenestemanden avancerer inden for eget ansættelsesområde, mens pågældende er indplaceret på skalatrin 22, oprykkes tjenestemanden på avancementstidspunktet til skalatrin 23, og oprykning sker herefter til skalatrin 25 og 27 med 2 års mellemrum.

34.2.11.5. Indbetaling af pensionsbidrag til en supplerende pensionsordning

Hvis basislønnen og eventuelle pensionsgivende tillæg eller intervallønnen overstiger den tjenestemandspensionsgivende løn på slutskalatrinnet, indbetales der et pensionsbidrag på 18 pct. af den overskydende løn til en supplerende pensionsordning, jf. § 5 i Fmst. cirk. 15/3 2007 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.l. i forbindelse med nye lønsystemer (rammeaftalen) . Slutskalatrinnet er det anciennitetssikrede skalatrinsforløb forlænget med to eller eventuelt tre skalatrin, jf. ovenfor.

Ikke-pensionsgivende tillæg bliver ikke pensionsgivende, selvom basislønnen og eventuelle tillæg (inklusiv ikke-pensionsgivende tillæg) eller intervallønnen overstiger den pensionsgivende løn på slutskalatrinnet. De ikke-pensionsgivende tillæg er kun med til at ”fylde op” til lønnen på slutskalatrinnet. Det betyder, at ikke-pensionsgivende tillæg indgår ved opgørelsen af, om den samlede løn overstiger den pensionsgivende løn på slutskalatrinnet, og der derfor skal ske indbetaling af pensionsbidrag på 18 pct. af den del af de(t) pensionsgivende tillæg, der overstiger den pensionsgivende løn på slutskalatrinnet.

Alle tillæg, herunder ikke-pensionsgivende tillæg, indgår i opgørelsen i den rækkefølge, hvori de er udmøntet (i kronologisk orden).

Af løntillæg, der ligger under den tjenestemandspensionsgivende løn på sluttrinnet (inklusiv de 2, eventuelt 3 skalatrin), og som er eller bliver aftalt pensionsgivende, indbetales pensionsbidrag med den bidragssats, der i øvrigt er aftalt på det pågældende overenskomst-/aftaleområde eller konkret er aftalt for den pågældende tjenestemand.

Hvis tillægget er aftalt pensionsgivende med 17,3 pct., indbetales der pensionsbidrag af tillægget med denne procentsats for den del af tillægget, der ligger under den pensionsgivende løn på slutskalatrinnet (inklusiv de 2, eventuelt 3 skalatrin). For den del af det pensionsgivende tillæg, der overstiger slutskalatrinnet (inklusiv de 2, eventuelt 3 skalatrin), indbetales et pensionsbidrag på 18 pct., jf. søjlediagram samt bemærkninger til søjlediagram vedrørende bilag M .

34.2.11.6. Ansøgt overgang til en pensionsmæssigt tilsvarende eller højere stilling

Hvis tjenestemanden overgår til anden stilling inden for samme ansættelsesområde, afhænger pensionsretten af, om overgangen sker til en åben eller lukket gruppe, samt om overgangen sker til en pensionsmæssigt tilsvarende, højere eller lavere stilling.

Sker overgangen til en lukket gruppe, er der for de enkelte grupper aftalt et skyggepensionsforløb, der svarer til det hidtidige skalatrinsforløb, forlænget med 2 skalatrin, jf. afsnit 34.2.11.3. Hvis betingelserne for ansøgt avancement er opfyldt, forlænges forløbet med et 3. skalatrin.

Skyggepensionsforløbet for den enkelte tjenestemandsgruppe fremgår af den konkrete supplerende Bilag M-aftale om skalatrinsforløb.

Sker overgangen til en højere stilling i en åben gruppe, optjenes der pensionsret efter de regler, der gælder for den nye stilling.

Der henvises til bilag 1.1. i Fmst cirk. 15/3 2007 om aftale om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.l. i forbindelse med nye lønsystemer (Bilag M-rammeaftalen).

34.2.11.7. Overgang til en pensionsmæssigt lavere placeret stilling

Hvis tjenestemanden overgår til en lavere placeret stilling, fastlægges pensionsretten i overensstemmelse med de regler, der gælder for den nye stilling, medmindre andet følger af en senior- eller retræteordning.

34.2.11.8. Overgang til en stilling uden for ansættelsesområdet

Overgår tjenestemanden til en stilling uden for ansættelsesområdet, kan det hidtidige anciennitetssikrede skalatrinsforløb (skyggepensionsforløbet) alene forlænges med to skalatrin. Det skyldes, at det tredje skalatrin alene kan tildeles ved ansøgt avancement inden for samme ansættelsesområde.

34.2.11.9. Aftalens ikrafttræden og tidspunktet for indplacering i det nye lønsystem

Det afgørende tidspunkt for den pensionsmæssige indplacering er ikrafttrædelsestidspunktet for den konkrete Bilag M-aftale om skalatrinsforløb, jf. afsnit 34.2.11.1. Indplaceringen sker således på baggrund af skalatrinsforløbet i den stilling, som tjenestemanden var ansat i på tidspunktet for den konkrete Bilag M-aftales ikrafttræden, og altså ikke på baggrund af den stilling, tjenestemanden varetog på tidspunktet for overgang til ny løn.

34.3. Overenskomstansatte mv.

34.3.1. Kollektive pensionsordninger

Overenskomstansatte og tjenestemandslignende ansatte er typisk omfattet af kollektive pensionsordninger i pensionskasser eller pensionsforsikringsselskaber.

Disse pensionsordninger adskiller sig fra tjenestemændenes pensionssystem bl.a. ved, at der betales et pensionsbidrag til ordningen, og at pensionens størrelse beregnes aktuarmæssigt i forhold til det indbetalte beløb.

34.3.2. Overenskomstansatte

Overenskomstansatte er omfattet af de pensionsordninger, der er omtalt i (fælles)overenskomsterne/organisationsaftalerne. Heri er fastsat regler om pensionsbidragets størrelse og beregning, pensionsinstitut samt om eventuelle karensbestemmelser.

Finansministeriet og centralorganisationerne har indgået aftale om generelle krav til indholdet af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv., jf. Fmst. cirk. 2/7 2021 om aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte), hvori det som noget nyt er fastsat, at der i den enkelte pensionsordning er mulighed for at etablere delpension og depotsikring.

Om det nærmere indhold af pensionsordningerne henvises til pensionsbestemmelserne samt til pensionskassernes regulativer/pensionsforsikringsselskabernes policer mv.

I de tilfælde, hvor en ansat på grund af helbredsmæssige forhold ikke opfylder betingelserne for optagelse på normale vilkår i den overenskomstmæssige pensionsordning, kan der med tilslutning fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og den forhandlingsberettigede organisation ske indbetaling af pensionsbidrag til den pågældendes eventuelt allerede eksisterende pensionsordning eller til en anden pensionsordning, hvis indhold kan godkendes af overenskomstens parter.

For ansatte i fleksjob henvises til Fmst. cirk. 14/12 2012 om pensionsforhold for ansatte i fleksjob i staten mv.

De kollektive pensionsordninger for ansatte under OAO-S's, LC's og CO10's forhandlingsområder, der ikke er omfattet af en anden pensionsordning som led i ansættelsesforholdet, er beskrevet i de respektive (fælles)overenskomster/organisationsaftaler mv.

Pensionsbidrag beregnes af nettolønnen og indbetales af ansættelsesmyndigheden. 1/3 anses for at være den ansattes eget bidrag, hvilket skal fremgå af lønspecifikationen.

For at blive omfattet af pensionsordningen i Skm. cirk. 30/3 2022 om fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-Fællesoverenskomsten) er det en betingelse, at de pågældende har i alt 2 års sammenlagt beskæftigelse i det offentlige. Pensionsbidraget udgør 15 pct.

For ansatte, som

er fyldt 20 år og har i alt 9 måneders sammenlagt beskæftigelse i det offentlige eller
har været omfattet af en pensionsordning som led i en tidligere ansættelse

udgør pensionsbidraget 11,19 pct., indtil de pågældende opfylder betingelserne for at være omfattet af det almindelige pensionsbidrag på 15 pct.

Ved opgørelse af beskæftigelse i det offentlige medregnes alle ansættelsesperioder uanset beskæftigelsesgrad.

Ved begrebet "beskæftigelse i det offentlige" forstås ansættelse, der på tidspunktet for ansættelse efter fællesoverenskomsten er omfattet af Skatteministeriets, KL´s eller Regionernes Lønnings- og Takstnævns forhandlingskompetence. Herudover medregnes i ancienniteten tidligere ansættelse ved en række oplistede områder, jf. § 7, stk. 2, i cirkulærebemærkningerne til OAO-S-Fællesoverenskomsten.

Ansættelsesmyndigheden kan efter anmodning fra den ansatte indbetale et ekstraordinært pensionsbidrag af lønnen over en nærmere fastsat periode til den pensionsordning, den ansatte er omfattet af.

34.3.3. Tjenestemandslignende ansatte

Tjenestemandslignende ansatte i staten mv. under OAO-S's forhandlingsområde og det område, der indtil den 31. december 2009 var omfattet af CO II's forhandlingsret, er omfattet af forsikringsmæssige pensionsordninger i PFA Pension.

Tjenestemandslignende ansatte ved institutioner med mere end 50 pct. statstilskud er omfattet af ordningen, hvis de ikke i forvejen har anden obligatorisk pensionsordning som led i ansættelsen.

Pensionsordningen omfatter ikke tjenestemænd, andre ansatte omfattet af tjenestemandspensionsordninger, pensionerede tjenestemænd mfl.

Ordningen indeholder som hovedelementer en alderspension, en invalidepension samt børnepension.

For ansatte, der ikke opfylder helbredsbetingelserne for at være omfattet af den forsikringsmæssige pensionsordning, etableres en opsparingsordning.

Pensionsbidraget på det område, der indtil den 31. december 2009 var omfattet af CO II's forhandlingsret, har siden den 1. april 2002 udgjort 18 pct. af nettolønnen, jf. Fmst. cirk. 26/6 2002 om forhøjelse af pensionsbidraget for COII´s pensionsaftaler.

Pensionsbidraget på OAO-S-området har siden den 1. april 2003 udgjort 18 pct. af nettolønnen, jf. Fmst. cirk. 11/12 2003 om forhøjelse af pensionsbidraget for tjenestemandslignende ansatte i staten m.v. inden for StK's forhandlingsområde og nettoficering af den pensionsgivende løn.

Tjenestemandslignende ansatte med uddannelse som socialrådgiver, bibliotekar eller sygeplejerske er optaget i de pensionsordninger, der er etableret særligt for disse uddannelsesgrupper, jf. Fmst. cirk. skr. 6/8 1990 om pensionsordning for ansatte under COII`s forhandlingsområde.

34.3.4. Individuelt ansatte

Pensionsordninger for individuelt ansatte skal ikke godkendes af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Det forudsættes, at der er en pensionsordning knyttet til ansættelsen, medmindre særlige omstændigheder taler imod det. Pensionsbidraget skal som udgangspunkt være på niveau med pensionsbidraget i sammenlignelige (fælles)overenskomster og/eller organisationsaftaler.

For ansættelsesforhold, der er tidsubegrænsede eller varer ud over 12 måneder, skal der som udgangspunkt ske indbetaling af pensionsbidrag til en pensionsordning.

Indbetaling af pensionsbidrag kan dog undlades, hvis ansættelsen ikke varer ud over 12 måneder, eller hvis der er tale om få timers beskæftigelse om ugen. I disse tilfælde udbetales pensionsbidraget som løn.

Der stilles ikke længere særlige krav til indholdet af en individuel pensionsordning. Dog skal sådanne pensionsordninger klausuleres mod tilbagekøb på en sådan måde, at de ikke kan tilbagekøbes i videre omfang end nævnt i § 6 i aftale af 2. juli 2021 mellem Skatteministeriet og centralorganisationerne om generelle krav til indholdet af bidragsdefinerede pensionsordninger, jf. Skm. cirk. 2/7 2021 aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte).

34.4. Særligt om ansatte på Færøerne

Ved lagtingslov 49 14/5 2013 om pensionsopsparing og beskatning af pension og renteforsikringer er der med virkning fra den 1. januar 2014 gennemført ændringer i den færøske pensionslovgivning, der har betydning for indbetaling af pensionsbidrag for statsansatte på Færøerne.

Ændringerne betyder bl.a., at pensionsbidrag for personer, der ansættes i staten på Færøerne den 1. januar 2014 eller senere, kun kan indbetales til en pensionsudbyder, der har hjemsted på Færøerne.

For personer, der er ansat inden den 1. januar 2014, kan der under visse betingelser fortsat indbetales pensionsbidrag til den pensionsordning i Danmark, hvortil der hidtil er indbetalt pensionsbidrag.

Tjenestemandspension er ikke omfattet af den nye færøske lovgivning. Derimod er pensionsbidrag for tjenestemænd til supplerende pensionsordninger omfattet af denne lovgivning.

Centralorganisationerne har derfor indgået en aftale med den færøske pensionsudbyder Føroya Lívstrygging om etablering af en pensionsordning for statsansatte på Færøerne, der ikke kan få indbetalt pensionsbidrag til pensionsinstitutter i Danmark.

Finansministeriet og centralorganisationerne har på denne baggrund indgået en aftale om indbetaling af pensionsbidrag mv. for statsansatte på Færøerne, jf. Fmst. cirk. 16/10 2014 om indbetaling af pensionsbidrag mv. for statsansatte på Færøerne, med henblik på at tilpasse overenskomsterne og tjenestemandsaftalerne til den færøske lovgivning.

34.5. Gruppelivsordningen

Gruppelivsordningen, jf. Skm. cirk. 1/6 2022 om gruppelivsordning for tjenestemænd m.fl. og visse overenskomstansatte i staten og folkekirken mv., omfatter følgende grupper af ansatte, der er fyldt 18 år:

tjenestemænd i staten og folkekirken,
statens tjenestemænd i Grønland,
tjenestemandslignende ansatte i staten og statstilskudsberettigede institutioner med tjenestemandspensionsrettigheder, herunder tjenestemandslignende ansatte civilarbejdere i forsvaret samt visse håndværkere i DSB,
overenskomstansatte med adgang til pension efter civilarbejderloven,
ansatte omfattet af fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten),
ansatte omfattet af fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten), der ikke er omfattet af en pensionsordning (typisk ansatte, der på grund af karenskrav eller lav alder ikke har kunnet optages i en pensionsordning), eller som ikke er omfattet af en pensionsordning med gruppelivsforsikring (fx er ansatte i fleksjob med pensionsordning i Sampension ikke omfattet af gruppelivsordningen i Sampension),
øvrige ansatte inden for CFU’s forhandlingsområde, der ikke er omfattet af en pensionsordning med gruppelivsforsikring, eller for hvem det konkret er aftalt, at begge ordninger gælder.

Fra den 1. april 2018 er det hidtidige gældende krav om, at timelønnede skal have mindst 15 timers gennemsnitlig ugentlig beskæftigelse for at være omfattet af gruppelivsordningen bortfaldet.

Gruppelivsordningen omfatter ikke ansatte på individuel kontrakt.

Gruppelivsdækningen ophører ved udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år.

Præmien udgør 108,35 kr. månedlig. Den indbetales af ansættelsesmyndigheden til Forenede Gruppeliv samtidig med lønudbetalingen for den pågældende måned.

Ansættelsesmyndigheden indbetaler samtidig med lønanvisningen for den pågældende måned en præmie på 91,21 kr. til Forenede Gruppeliv for hvert timelønnet medlem.

Forsikringsydelsen ved dødsfald består af en forsikringssum på 425.000 kr. samt en børnesum på 30.000 kr. for børn under 21 år. Ved OK21 er det aftalt, at aldersgrænsen hæves til 24 år.

Forsikringssummen ved kritisk sygdom udgør 150.000 kr.

Der ydes en forsikringssum på 50.000 kr. til den ansattes børn under 18 år, der pådrager sig en kritisk sygdom.

Under fravær på grund af tjenestefrihed uden løn gælder dækningen efter gruppelivsordningen uden præmieindbetaling de første 6 måneder af en orlovsperiode. Endvidere gælder dækningen uden præmieindbetaling ved fravær på grund af tjenestefrihed til militærtjeneste. I begge tilfælde dog kun, hvis pågældende ikke i perioden omfattes af anden gruppelivsordning etableret af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen eller regioner/kommuner. Dækningen gælder også under barsels- og adoptionsorlov uden løn og fravær i henhold til § 42 i .

Tjenestemænd, der afskediges med rådighedsløn, skal have tilbud om at blive i gruppelivsordningen. Den tidligere ansættelsesmyndighed betaler præmien, indtil rådighedslønsperioden ophører.

Præmie til gruppelivsforsikring skal i henhold til Lbekg. 1327 10/9 2020 om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven) medregnes i den ansattes skattepligtige indkomst (personlig indkomst).

Ansættelsesmyndigheden kan på intranettet, i personalehåndbogen eller i et bilag til ansættelsesbeviset give de orienteringer til de ansatte, som er bestemt i gruppelivscirkulærets punkt 2.

34.6. ATP

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) er obligatorisk for alle lønmodtagere, der er fyldt 16 år og beskæftiget her i landet i mindst 9 timer om ugen hos samme arbejdsgiver, samt for personer, der modtager rådighedsløn eller ventepenge.

Der skal betales ATP-bidrag for de ansatte, der fortsætter med eller begynder at arbejde efter det fyldte 67. år, uanset om de pågældende samtidig får udbetalt pension fra ATP.

Både arbejdsgiveren og den ansatte har pligt til at bidrage til ordningen. Bidraget betales med 1/3 af den ansatte og 2/3 af arbejdsgiveren og afregnes i forhold til det timetal, der anvises løn for i den pågældende måned.

Der indbetales også ATP-bidrag for personer, der modtager dagpenge fra kommunen på grund af sygdom, barsel eller adoption. Ved udbetaling af syge- eller barselsdagpenge indbetales dobbelt ATP-bidrag. Kommunerne indbetaler bidragene. Dagpengemodtageren betaler 1/3 af bidraget.

ATP-satserne for ansatte inden for de 4 centralorganisationers forhandlingsområder fremgår af Skm.cirk. 25/6 2020 om ATP-satser for ansatte i staten og folkekirken mv.

Pr. 1. april 2020 blev samtlige ansatte på Akademikernes forhandlingsområde oprykket til ATP-sats A, hvorefter alle ansatte inden for de 4 centralorganisationers forhandlingsområder er på ATP-sats A.

ATP-ydelserne kan udbetales som egenpension fra den 1. i måneden efter opnået folkepensionsalder. Endvidere udbetales der under visse omstændigheder et engangsbeløb til efterlevende ægtefæller og børn.

34.7. Bilags- og henvisningsoversigt

Bilag

Bilag 34.7.1 Redaktionel sammenskrivning af L 102 14/3 1941 om bevarelse af enkepensionsret ved separation og skilsmisse, som ændret ved L 268 14/6 1951, L 261 4/6 1969 og L 250 25/4 1990 (enkepensionsloven).
Bilag 34.7.2 Eksempel på beregning af fradrag i ægtefællepension, når der er stor aldersforskel mellem ægtefællerne.

Henvisninger

34.7.1. Redaktionel sammenskrivning af lov nr. 102 af 14. marts 1941 om bevarelse af enkepensionsret ved separation og skilsmisse, som ændret ved lov nr. 268 af 14. juni 1951, lov nr. 261 af 4. juni 1969 og lov nr. 250 af 25. april 1990

§ 1, stk. 1. Denne lov omfatter tjenestemænd og andre, hvem en enkepensionsordning er sikret som led i deres tjenesteforhold.

Stk. 2. Retten til enkepension berøres ikke af, at separation imellem ægtefællerne har fundet sted.

Stk. 3. Såfremt enkepension er sikret ved overlevelsesrente, bestemmes det ved bevillingen eller dommen, hvorvidt forsikringen skal overgå til den fraskilte hustrus fri rådighed.

Stk. 4. Er enkepensionsordningen derimod kollektiv, kommer nedenstående regler til anvendelse.

§2, stk. 1. Når ægteskabet efter at have bestået i mindst 5 år opløses ved skilsmisse og der efter skilsmissen skal påhvile manden pligt til at yde bidrag til hustruens underhold, bevarer hun sin ret til enkepension. Ægtefællerne kan dog aftale, at hustruen ikke skal bevare sin pensionsret, hvilket da skal fremgå af dommen eller bevillingen. Hustruens ret berøres ikke af, at der ved aftale eller i medfør af §§ 52-53 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning sker ændringer af aftale eller afgørelse om bidragspligt eller bidragets størrelse.

Stk. 2. Såfremt mandens pligt til at yde bidrag til hustruens underhold er tidsbegrænset, er hustruen kun berettiget til at oppebære enkepension i samme tidsrum.

Stk. 3. Har manden indgået nyt ægteskab, og er såvel hans fraskilte hustru som enken berettiget til enkepension, deles denne imellem dem i forhold til det antal påbegyndte år, hvori hver af dem har været gift med ham; den enkeltes andel skal i det mindste udgøre 1/3 af enkepensionen, jf. dog bestemmelsen i stk. 6.

Stk. 4. Den fraskilte hustrus ret til enkepension bortfalder, når hun indgår nyt ægteskab, og indtræder ikke på ny, selv om dette senere ophører ved dødsfald eller skilsmisse.

Stk. 5. Efter mandens død er bortfald af pensionsretten for den ene hustrus vedkommende ved dødsfald, nyt ægteskab eller på anden måde uden betydning for den anden hustrus pensionsforhold. Er den fraskilte hustrus andel i pensionen begrænset til et bestemt tidsrum, jf. stk. 2, indtræder enken dog med ophøret af dette tidsrum i den fraskilte hustrus pensionsandel.

Stk. 6. Foranstående regler finder tilsvarende anvendelse, for så vidt manden måtte efterlade sig flere fraskilte hustruer; i tilfælde, hvor enkepensionen skal deles imellem mere end to berettigede, finder en ligedeling sted.

Stk. 7. Såfremt manden udtræder af pensionsordningen uden pension og der tillægges ham en udtrædelsesgodtgørelse, eller han tilbagekøber pensionsforsikringen, har hans fraskilte hustru, bortset fra det i § 2, stk. 2, omhandlede tilfælde, ret til 1/3 af godtgørelsen eller tilbagekøbsværdien. Har manden indgået nyt ægteskab og er også den nye hustru berettiget til ved hans død at oppebære pension efter ham, er den fraskilte hustru dog kun berettiget til en efter reglerne i stk. 3 fastsat andel i nævnte trediedel af godtgørelsen eller tilkøbsværdien. Er der flere fraskilte hustruer, kommer bestemmelsen i stk. 6 til anvendelse.

Stk. 8. Så længe den fraskilte hustrus ret til enkepension ikke er anmeldt over for den myndighed eller institution, der skal udrede pensionen, kan denne med frigørende virkning udbetales til enken. Endvidere kan i så tilfælde den godtgørelse eller tilbagekøbsværdi, som betinges af mandens udtræden af pensionsordningen uden ret til pension, med frigørende virkning udbetales til manden.

§3. Når en pensionsordning beror på medlemskab i en pensionskasse eller er tegnet som en forsikring, og det ved en aktuarmæssig opgørelse godtgøres, at fraskilte og fraseparerede hustruers adgang til pension eller andel i sådan ved deres tidligere ægtefælles død medfører forøgede udgifter for den institution, som skal udrede enkepension, skal en forholdsmæssig nedsættelse af de efter lovens ikrafttræden tillagte enkepensionsydelser kunne finde sted. Nedsættelsen vil dog i hvert enkelt tilfælde være at godkende af ministeriet for handel, industri og søfart, efter at sagen har være forelagt for forsikringsrådet.

§4, stk. 1. Nærværende lov træder i kraft 15. marts 1941, men finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor ægteskabet er aldeles ophævet inden dette tidspunkt.

Stk. 2. Loven skal forelægges rigsdagen til revision i dennes ordentlige samling 1945-46.

34.7.2. Eksempel på beregning af fradrag i ægtefællepension, når der er stor aldersforskel mellem ægtefællerne

En gift tjenestemand omkommer 9/4 2015 under udførelse af sin tjeneste.

Tjenestemanden født	17/11 1961
Ægtefællen født	6/11 1978
Ægteskabet indgået	25/10 2011


Efterindtægt til ægtefællen i 12 måneder	1/5 2015 - 30/4 2016

Ansat som tjenestemand	1/8 1988

Pensionsalder (tilskadekomst)	37 år

Nedsættelse af ægtefællepensionen som følge af betydelig aldersforskel:

Tjenestemandens alder 53 år 4 mdr. 23 dage (år, mdr., dage) - ægteskabets varighed (hele år) 3 år	53 år 3 år	4 mdr.	23 dage
	50 år	4 mdr.	23 dage

- ægtefællens alder på tidspunktet for dødsfaldet	36 år	5 mdr.	4 dage
	13 år	11 mdr.	19 dage
	10 år
Forskellen (hele år) 3 år overstiger 10 år med	3 år

dvs. procentvis nedsættelse på 3 x 2% = 6%

Sidst redigeret 04.07.23

Kapitel 34. Pensionsordninger

Kapitel 34.
Pensionsordninger