Kapitel 28.
Værnepligtstjeneste og udsendelse til udlandet

Kapitlet omhandler de rettigheder og pligter, som lønmodtagere har i forbindelse med værnepligtstjeneste og udsendelse af forsvaret til udlandet.

Særlige regler for statsansatte er behandlet i afsnit 28.3.

28.1. Indledning

Lønmodtagere, der aftjener værnepligt eller som ved kontrakt med forsvaret stiller sig til rådighed for udsendelse til udlandet, har i den anledning såvel en række rettigheder som en række pligter i deres ansættelsesforhold. Disse rettigheder og pligter fremgår af flere forskellige regler og regelsæt.

I Lbekg. 309 3/3 2011 om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet er der fastsat regler om retten til fravær mv. Denne lov gælder for alle lønmodtagere, herunder statsansatte, uanset ansættelsesform, jf. afsnit 28.2.

Herudover findes der i aftaler, overenskomster/organisationsaftaler mv. en række særlige regler om ansættelsesvilkår for statsansatte under værnepligtstjeneste mv., herunder om løn, lønfradrag, anciennitetsoptjening og ferie, jf. afsnit 28.3.

28.2. Lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet

I Lbekg. 309 3/3 2011 om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet er der fastsat regler om bl.a. ret til fravær, forbud mod afskedigelse, underretningspligt og anciennitet.

28.2.1. Ufravigelig

Lovens regler kan ikke fraviges til ugunst for lønmodtagerne, jf. Lbekg. 309 3/3 2011 om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet, § 7.

Loven forhindrer ikke, at der ved kollektive aftaler og overenskomster/organisationsaftaler gives de ansatte bedre vilkår end dem, der fremgår af loven.

28.2.2. Funktionærer

For lønmodtagere, der er omfattet af Lbekg. 309 3/3 2011 om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet, erstatter reglerne i denne lov de bestemmelser, der findes i § 6, stk. 1 og 3, i Lbekg. 1002 24/8 2017 om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (funktionærloven), om indkaldelse til værnepligtstjeneste, afskedigelse, underretning, genindkaldelse og genindtræden, jf. Lbekg. 309 3/3 2011 om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet, § 11.

Funktionærer, der – fordi de fx ikke opfylder kravet om 9 måneders forudgående ansættelse – falder uden for Lbekg. 309 3/3 2011 om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet, er dog fortsat beskyttet af de pågældende lovbestemmelser i funktionærloven.

Funktionærlovens § 6, stk. 2, om løn under genindkaldelse finder stadig anvendelse for funktionærer.

28.2.3. Personkreds

Lbekg. 309 3/3 2011 om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet omfatter følgende fire medarbejdergrupper, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 1-4:

  1. Værnepligtige lønmodtagere samt kvinder ansat på værnepligtslignende vilkår, som har modtaget meddelelse om tidspunktet for indkaldelse, og som på indkaldelsestidspunktet vil have været uafbrudt ansat i samme virksomhed i mindst 9 måneder med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mere end 8 timer.
  2. Lønmodtagere, der indgår kontrakt om reaktionsstyrkeuddannelse i uafbrudt fortsættelse af den i pkt. 1 nævnte tjeneste. Det er en betingelse for at være omfattet af loven, at lønmodtageren ved kontraktindgåelsen har været uafbrudt ansat i samme virksomhed i mindst 9 måneder med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mere end 8 timer, og at arbejdsgiveren underrettes om reaktionsstyrkeuddannelseskontrakten senest 14 dage efter kontraktindgåelsen.
  3. Lønmodtagere, der ved kontrakt med forsvaret stiller sig til rådighed med henblik på udsendelse til udlandet i uafbrudt fortsættelse af den i pkt. 1 nævnte tjeneste. Det er en betingelse for at være omfattet af loven, at lønmodtageren ved kontraktindgåelsen har været uafbrudt ansat i samme virksomhed i mindst 9 måneder med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mere end 8 timer, og at arbejdsgiveren underrettes om rådighedskontrakten senest 14 dage efter kontraktindgåelsen.
  4. Lønmodtagere, der indgår kontrakt med forsvaret om udsendelse til udlandet. Det er en betingelse for at være omfattet af loven, at lønmodtageren ved kontraktindgåelsen har været uafbrudt ansat i samme virksomhed i mindst 9 måneder med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mere end 8 timer, og at arbejdsgiveren underrettes om kontraktperioden senest 14 dage efter kontraktindgåelsen.

En eventuel lære-, elev- eller praktiktid, som har gået umiddelbart forud for ansættelsen, regnes med ved opfyldelsen af kravet om en forudgående uafbrudt ansættelsesperiode på mindst 9 måneder.

Det samme gælder perioder, hvori lønmodtageren har været fraværende på grund af sygdom eller barsels- og adoptionsorlov.

Udtrykket "samme virksomhed" må i forbindelse med statslig virksomhed i almindelighed forstås som "samme ansættelsesområde".

For de under pkt. 1 nævnte lønmodtagere gælder, at hvis betingelsen om 9 måneders ansættelse på indkaldelsestidspunktet er opfyldt, gælder retsbeskyttelsen i henhold til loven fra det tidspunkt, hvor lønmodtageren får meddelelse om tidspunktet for indkaldelsen.

Lovens regler om værnepligtstjeneste og tjeneste på værnepligtslignende vilkår gælder også tjeneste i redningsberedskabet, tjeneste som værnepligtig og værnepligtslignende befalingsmand samt militærnægtertjeneste (civilt arbejde).

Beskæftigelsesministeriet har vejledende givet udtryk for, at forskelsbehandling på grund af nationalitet næppe vil være i overensstemmelse med loven. Udenlandske statsborgere, der indkaldes til aftjening af værnepligt i deres hjemland, bør derfor ifølge Beskæftigelsesministeriet betragtes som omfattet af loven.

Beskæftigelsesministeriet er endvidere af den opfattelse, at lønmodtagere med dobbelt statsborgerskab bør anses for omfattet af loven, uafhængigt af hvilket af hjemlandene der indkalder til aftjening af værnepligt.

28.2.4. Retten til orlov

For de medarbejdergrupper, der er nævnt i afsnit 28.2.3, giver Lbekg. 309 3/3 2011 om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet, § 2, stk. 1, ret til fravær fra arbejdet på grund af aftjening af værnepligt, henholdsvis udsendelse af forsvaret til udlandet.

Det er en forudsætning for at blive udsendt af forsvaret til udlandet, at man har gennemgået en militær uddannelse svarende til værnepligtens første samlede tjeneste. Hvis ansatte, der ikke har været værnepligtige – enten mænd, der har trukket frinummer, eller kvinder – vælger at gennemgå denne uddannelse for at blive udsendt af forsvaret til udlandet, er fravær i den anledning lovligt forfald. Det indebærer, at den ansatte kan frigøre sig fra sit ansættelsesforhold uden at overholde det sædvanlige opsigelsesvarsel, og uden at det får ansættelsesretlige konsekvenser, fx i form af erstatningskrav eller tab af rettigheder. Lovens øvrige rettigheder, herunder genindtrædelsesret, gælder derimod ikke i denne situation.

28.2.5. Afskedigelse

En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager på grund af aftjening af værnepligt, ansættelse på værnepligtslignende vilkår eller udsendelse til udlandet, hverken fordi lønmodtageren vil udnytte retten til fravær, fordi lønmodtageren har været fraværende eller i øvrigt af årsager, som har med aftjeningen, ansættelsen eller deltagelsen at gøre, jf. Lbekg. 309 3/3 2011 om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet, § 2, stk. 2 og 3.

Afskedigelse vil derimod – som for medarbejdere i øvrigt – lovligt kunne ske af andre årsager, fx på grund af arbejdsmangel.

Loven medfører ingen ændringer i den ansattes ret til at sige op, og den ansatte kan derfor selv opsige arbejdsforholdet med sædvanligt varsel i løbet af værnepligts-, ansættelses- eller kontraktperioden.

28.2.6. Godtgørelse

Hvis en lønmodtager afskediges i strid med lovens regler, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse, som fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt, men som dog ikke kan overstige 26 ugers løn, jf. Lbekg. 309 3/3 2011 om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet, § 9.

28.2.7. Anciennitet

Ifølge loven optjenes der ikke anciennitet under fraværet, jf. § 3.

Anciennitetsoptjening forudsætter derfor hjemmel i aftale, organisationsaftale, overenskomst eller lignende, jf. afsnit 28.3.4.

I de tilfælde, hvor den ansatte genoptager arbejdet, medregnes beskæftigelsen hos arbejdsgiveren forud for indkaldelsen ved beregning af anciennitet i arbejdsforholdet.

28.2.8. Underretning/indkaldelse

Det fremgår af værnepligtsmyndighedernes (Forsvarets Rekruttering, Beredskabsstyrelsen og Militærnægteradministrationen) administrative praksis, at værnepligtige og kvinder ansat på værnepligtslignende vilkår indkaldes med mindst 2 måneders varsel.

Der vil således – uanset formen for værnepligtstjeneste – være indkaldt med mindst 2 måneders varsel, medmindre den pågældende har udtrykt ønske om "indkaldelse snarest".

Den værnepligtige eller værnepligtslignende ansatte skal underrette arbejdsgiveren om indkaldelsestidspunktet senest 2 uger efter, at han har modtaget meddelelse om dette, jf. Lbekg. 309 3/3 2011 om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet, § 4, stk. 1.

Lønmodtagere, der har tegnet rådighedskontrakt med forsvaret, skal underrette arbejdsgiveren senest 14 dage efter, at de har modtaget indkaldelsen, jf. Lbekg. 309 3/3 2011 om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet, § 1, stk. 4. Hvis indkaldelse sker med mindre end 4 ugers varsel, skal arbejdsgiveren underrettes uden ugrundet ophold, det vil normalt sige straks efter modtagelsen af indkaldelsen, jf. lovens § 11 a, stk. 1.

Underretningen bør af bevismæssige årsager være skriftlig.

28.2.8.1. Manglende underretning

Hvis underretning undlades eller kommer for sent, kan arbejdsgiveren hæve ansættelsesforholdet fra indkaldelsesdagen, det vil sige fra starten af værnepligtsperioden henholdsvis udsendelsesperioden i henhold til kontrakten med forsvaret, jf. Lbekg. 309 3/3 2011 om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet, § 4, stk. 2.

28.2.9. Underretning/hjemsendelsen

Lønmodtageren skal under fraværet underrette arbejdsgiveren om, hvornår han påregner at genoptage arbejdet. Underretningen skal gives senest 14 dage før det forventede hjemsendelsestidspunkt, jf. Lbekg. 309 3/3 2011 om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet, § 5, stk. 1.

Lønmodtageren skal derudover senest 14 dage efter modtagelsen af en meddelelse om ændring af det forventede hjemsendelsestidspunkt oplyse arbejdsgiveren herom, jf. Lbekg. 309 3/3 2011 om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet, § 5, stk. 2.

28.2.9.1. Manglende underretning ved hjemsendelse

Hvis disse underretninger ikke gives, eller hvis de gives for sent, anses ansættelsesforholdet for opsagt fra lønmodtagerens side fra hjemsendelsestidspunktet, det vil sige fra værnepligtsperiodens/udsendelsesperiodens ophør uanset længden af det opsigelsesvarsel, der i øvrigt gælder fra lønmodtagerens side i ansættelsesforholdet, jf. Lbekg. 309 3/3 2011 om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet, § 5, stk. 3.

Reglen indebærer i øvrigt, at arbejdsgiveren - i tilfælde, hvor der ikke er givet underretning om hjemsendelsestidspunktet - ikke kan forlange, at en ansat skal vende tilbage til arbejdspladsen efter hjemsendelsen og fortsætte ansættelsesforholdet, indtil det gældende varsel for opsigelse fra den ansattes side er overholdt.

28.2.9.2. Mindre ændringer

Eventuelle ændringer som følge af kortere tillægstjeneste e.l. forringer ikke den værnepligtige lønmodtagers retsstilling, når blot arbejdsgiveren får underretning om udskydelsen.

28.2.10. Underretning/hjemsendelse før tiden

Ansatte, der hjemsendes før tiden, fx på grund af efterkassation, skal senest 14 dage efter hjemsendelsen underrette arbejdsgiveren herom. Det samme gælder, hvis en kontrakt ophæves før tiden, jf. Lbekg. 309 3/3 2011 om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet, § 6, stk. 1.

Arbejdsgiveren bestemmer herefter, hvornår arbejdet skal genoptages. Lønmodtageren har dog ret til at genoptage arbejdet 4 måneder efter efterkassationen eller det af andre grunde fremrykkede hjemsendelsestidspunkt, jf. Lbekg. 309 3/3 2011 om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet, § 6, stk. 2.

I praksis skal en ansat, der fx kasseres 2 måneder efter påbegyndt tjeneste, straks varsle sin tilbagekomst til arbejdsgiveren og har herefter ret til at vende tilbage til sit arbejde efter yderligere 4 måneders fravær.

Hvis lønmodtageren har afgivet den sædvanlige genoptagelsesunderretning, der skal gives mellem 3 og 4 måneder før det forventede hjemsendelsestidspunkt, har han ret til at genoptage arbejdet fra det tidspunkt, der er angivet i dette varsel.

 

28.2.10.1. Manglende underretning ved hjemsendelse før tiden

Hvis der ikke gives denne underretning, anses ansættelsesforholdet for opsagt fra lønmodtagerens side fra hjemsendelsestidspunktet, jf. Lbekg. 309 3/3 2011 om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet, § 6, stk. 3.

 

28.2.11. Genindtræden

Den ansatte skal genoptage arbejdet umiddelbart efter afslutningen af værnepligtstjenesten/udsendelsen til udlandet, idet der dog naturligvis skal være den nødvendige tid til hjemrejse. Normalt vil det være muligt at møde på arbejdet på andendagen efter hjemsendelsesdagen.

Hvis den ansatte benytter sig af sin ret til at meddele, at vedkommende vil vende tilbage til jobbet efter værnepligtstjenesten/udsendelsen til udlandet, har vedkommende pligt til at møde op. Hvis pågældende ikke genindtræder i tjenesten, kan arbejdsgiveren ophæve ansættelsesforholdet uden varsel.

28.2.12. Særlige regler for tjenestemænd mv.

De tre ovennævnte regler om ophævelse/opsigelse i tilfælde, hvor underretningspligten ikke opfyldes, jf. afsnit 28.2.8.1, afsnit 28.2.9.1 og afsnit 28.2.10.1, gælder ikke for tjenestemænd. Bestemmelserne gælder heller ikke for lønmodtagere, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår, og for hvem der i regulativ e.l. er fastsat regler om afskedigelse og disciplinærforfølgning, der svarer til tjenestemændenes regler, jf. Lbekg. 309 3/3 2011 om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet, § 8.

Manglende overholdelse af underretningspligten eller undladelse af genindtræden ved orlovens udløb vil imidlertid for tjenestemænds og tjenestemandslignende ansattes vedkommende være en tjenesteforseelse, der behandles i overensstemmelse med reglerne herom, jf. PAV kap. 29.

28.3. Særlige regler for statsansatte under værnepligtstjeneste mv.

Ud over Lbekg. 309 3/3 2011 om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet findes der en række særlige regler i aftaler, organisationsaftaler/overenskomster mv. for statsansatte, der er værnepligtige, eller som af forsvaret er udsendt til udlandet.

28.3.1. Forsvarets Dag

På Forsvarets Dag får deltagerne en orientering, og der afholdes session. Selve mødet på Forsvarets Dag er lovligt fravær, men den ansatte har ikke krav på løn fra arbejdsgiveren. Elever, som er omfattet af OAO-S-fællesoverenskomsten eller LC/CO10-fællesoverenskomsten, har dog ret til tjenestefrihed med løn ved deltagelse i Forsvarets Dag.

28.3.2. Løn

Tjenestemænd får ikke løn under første indkaldelse. Det samme gælder, når den militære tjeneste forlænges på grund af udtagelse til befalingsmand. Derimod gives der under senere pligtige genindkaldelser fuld løn for den måned, indkaldelsen finder sted, og for den følgende måned.

Tjenestemænd, der er ansat som befalingsmænd af reserven, får som hovedregel ikke løn for det tidsrum, i hvilket de indkommanderes til militærtjeneste.

De nærmere regler om den lønmæssige stilling findes i Fmst. cirk. 21/6 1977 om løn til tjenestemænd m.fl. under værnepligtstjeneste mv.

Cirkulærets bestemmelser finder tilsvarende anvendelse på overenskomstansatte, der i henhold til overenskomsten/organisationsaftalen aflønnes efter tjenestemændenes regler under første indkaldelse til aftjening af værnepligt.

Ifølge funktionærlovens § 6, stk. 2, har funktionærer ikke krav på løn under den første indkaldelse, hvorimod arbejdsgiveren under senere indkaldelser skal betale løn for den måned, i hvilken indkaldelsen finder sted, og for den følgende måned.

En tilsvarende bestemmelse er optaget i fællesoverenskomsterne/overenskomsterne på CFU-området for månedslønnede ikke-funktionærer.

28.3.3. Lønfradrag

I de tilfælde, hvor der i medfør af reglerne om aflønning under værnepligtstjeneste skal foretages lønfradrag – fx for tjenestemænd, der indkommanderes som befalingsmand af reserven – følges reglerne i Skm. cirk. 30/11 2021 om lønfradrag og lønberegning for tjenestemænd.

28.3.4. Anciennitet

Efter tjenestemændenes regler medregnes værnepligtsorlov og udsendelse af forsvaret til udlandet i lønancienniteten, jf. Fmst. cirk. 16/7 1987 om lønanciennitet mv. for tjenestemænd i staten (lønanciennitetscirkulæret). Tilsvarende medregnes orloven – i det omfang den ligger efter det fyldte 25. år – i pensionsalderen, jf. § 4, stk. 4, i lbekg. 510 18/5 2017 om tjenestemandspension (Tjenestemandspensionsloven), og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens vejledning 22/12 2020 om administration af pensionsalder mv. for tjenestemænd mfl. og Skm. cirk. 18/12 2020 om kompetencen for ministerier mv. til at fastsætte pensionsalder for deres tjenestemænd mfl.

For medarbejdere ansat på overenskomstvilkår i henhold til fællesoverenskomsterne eller akademikeroverenskomsten medregnes værnepligtsorlov og – efter praksis tillige – udsendelse af forsvaret til udlandet efter afsluttet uddannelse ligeledes i lønancienniteten, men der indbetales ikke pensionsbidrag.

28.3.5. Prøveansættelse

For så vidt angår værnepligtstjenestens indflydelse på eventuel prøvetid/prøveansættelse henvises til PAV kap. 15.

28.3.6. Ferie

En ansat, der har tjenestefrihed til udsendelse af forsvaret til udlandet, følger de almindelige regler om optjening af ferie under tjenestefrihed uden løn i henhold til Skm. cirk. 18/12 2019 om aftale om ferie (ferieaftalen) eller Lbekg. 230 12/2/2021 om ferie (ferieloven), hvis den ansatte ikke er omfattet af ferieaftalen.

28.3.7. Ansættelsesvilkår i øvrigt

Med hensyn til medregning af aftjening af værnepligtstjeneste og udsendelse til udlandet i jubilæumsancienniteten henvises til PAV kap. 16.

For så vidt angår fast påregnelige tillæg (natpenge mv. og arbejdsbestemte tillæg) samt frihed for arbejde på ubekvemme tidspunkter under genindkaldelse henvises til Bilag 24.8.1.

28.4. Kvinder antaget til tjeneste på værnepligtslignende vilkår

I henhold til Lbekg. 667 20/6 2006 om forsvarets personel kan kvinder antages til militærtjeneste på værnepligtslignende vilkår. Kvinder antages på værnepligtslignende vilkår på kontrakt og gennemgår en uddannelse i det almindelige uddannelsessystem for værnepligtige på lige fod med og sammen med de værnepligtige mænd. Ved kontrakten forpligter kvinderne sig til at forrette tjeneste under den første samlede militære uddannelse og til at give møde ved mønstring og efteruddannelse.

Kvinder antaget på værnepligtslignende vilkår er omfattet af militær straffe- og retsplejelovgivning og har desuden pligt til at forrette tjeneste under krig og andre ekstraordinære forhold, og når det skønnes nødvendigt af hensyn til landets sikkerhed. Der henvises i øvrigt til Lbekg. 667 20/6 2006 om forsvarets personel.

Kvinder antaget til tjeneste på værnepligtslignende vilkår er omfattet af lov om værnepligtsorlov, såfremt de opfylder betingelserne i loven. Der henvises til afsnit 28.2.

28.5. InterForce

Det stigende antal internationale opgaver, som Danmark deltager i, har sat yderligere fokus på det hjemsendte reservepersonel. Forsvaret har i den sammenhæng etableret InterForce, som er et samarbejde mellem forsvaret, private virksomheder og offentlige virksomheder, der skal forbedre forholdene for frivilligt personel og for reservepersonel.

Der er i den forbindelse nedsat en landskomité samt regionale komitéer, der har til opgave at udbrede kendskabet til InterForce.

I relation til InterForce er det muligt for institutioner mv. at afgive en støtteerklæring om anerkendelse af medarbejderes ret til tjenestefrihed til bl.a. militær efteruddannelse samt velvilje over for tjenestefrihed til deltagelse i internationale missioner af op til 7 måneders varighed.

De statslige institutioner er ikke forpligtet til at afgive en støtteerklæring til InterForce, men Medarbejder- og Kompetencestyrelsen opfordrer institutionerne til positivt at overveje at afgive en sådan erklæring.

28.6. Bilags- og henvisningsoversigt

Bilag

  • Bilag 24.8.1 Oversigt over optjening af fast påregnelige tillæg (natpenge mv. og arbejdsbestemte tillæg) samt frihed for arbejde på ubekvemme tidspunkter under betalt fravær mv.

Henvisninger


Sidst redigeret 04.07.23