21.5.2. Opholdslandets sats
Hvis der i andre lande end bestemmelseslandet, herunder i Danmark, foretages
- tjenstlige ophold,
- gennemrejse af længere varighed eller
- ophold, der er forbundet med overnatning,
kan opholdslandets sats dog anvendes for denne del af rejsen.
Tjenesterejseaftalens § 23 kan anvendes efter tjenestestedets vurdering, hvis det konkret må anses for rimeligt enten for den ansatte eller eventuelt for tjenestestedet, fordi ikke uvæsentlige udgifter skal afholdes i opholds- eller gennemrejselandets valuta. Tilsvarende vurdering kan foretages, når rejsen foregår med skib.
Ventetid i lufthavn o.l. medfører ikke satsskifte.