19.7.1. Daglig hvileperiode

I arbejdsmiljøloven er det fastsat, at der skal gives den ansatte en sammenhængende hvileperiode på mindst 11 timer inden for hver periode på 24 timer (den såkaldte 11-timers-regel).

Rådighedstjeneste i hjemmet, men ikke på arbejdsstedet, betragtes i denne relation som hviletid med mindre rådighedstjenesten har en sådan karakter, at formålet med hvileperioden forspildes.

Rejsetid til og fra et andet arbejdssted end det faste betragtes ikke som hvileperiode, i det omfang den overstiger den ansattes normale rejsetid til arbejdsstedet. Tjenstlig rejsetid i øvrigt betragtes ikke som hviletid.

I loven er der opregnet en række undtagelser fra hovedreglen om 11 timers hvile. Herudover er der i medfør af loven åbnet mulighed for, at aftale-/overenskomstparterne kan indgå aftale om, at den daglige hvileperiode i begrænset omfang udskydes eller nedsættes til 8 timer, jf. bekg. 324 23/5 2002 om hvileperiode og fridøgn m.v. med senere ændringer. Denne adgang er udnyttet ved indgåelse af særskilte arbejdsmiljøaftaler i tilknytning til en række overenskomster/organisationsaftaler mv. - som oftest vedrørende enkelte institutioner eller personalegrupper, herunder fx Fmst.cirk. 8/11 1983 om aftale om fravigelse af arbejdsmiljølovgivningens regler om hviletid og fridøgn for så vidt angår ansatte i centraladministrationen og Fmst.cirk. 16/10 1981 om fravigelse af arbejdsmiljølovens hviletids- og fridøgnsbestemmelser for ministerialbetjente, der virker som chauffører for ministre eller visse styrelseschefer. Endvidere er der i § 12 i statens arbejdstidsaftale åbnet mulighed for, at arbejdsgiver én gang ugentligt kan nedsætte hvileperioden til 8 timer. Efter lokal aftale kan hvileperioden nedsættes til 8 timer indtil 2 gange ugentligt, dog ikke 2 døgn i træk.