19.7. Arbejdsmiljøloven

 Lbekg. 2062 16/11 2021 om arbejdsmiljø (arbejdsmiljøloven) gælder for alle ansatte bortset fra sejlende personale under sejlads og militært personale, som udfører arbejde, der kan henregnes til egentlig militærtjeneste.

Arbejdsmiljølovens kap. 9 indeholder regler om hvileperiode og fridøgn, der generelt angiver visse begrænsninger for arbejdstidens tilrettelæggelse. Disse regler gælder dog normalt ikke for personale i overordnede stillinger.

19.7.1. Daglig hvileperiode

I arbejdsmiljøloven er det fastsat, at der skal gives den ansatte en sammenhængende hvileperiode på mindst 11 timer inden for hver periode på 24 timer (den såkaldte 11-timers-regel).

Rådighedstjeneste i hjemmet, men ikke på arbejdsstedet, betragtes i denne relation som hviletid.

Rejsetid til og fra et andet arbejdssted end det faste betragtes ikke som hvileperiode, i det omfang den overstiger den ansattes normale rejsetid til arbejdsstedet. Tjenstlig rejsetid i øvrigt betragtes ikke som hviletid.

I loven er der opregnet en række undtagelser fra denne hovedregel. Herudover er der i medfør af loven åbnet mulighed for, at aftale-/overenskomstparterne kan indgå aftale om, at den daglige hvileperiode i begrænset omfang udskydes eller nedsættes til 8 timer, jf. bekg. 324 23/5 2002 om hvileperiode og fridøgn m.v. med senere ændringer. Denne adgang er udnyttet ved indgåelse af særskilte arbejdsmiljøaftaler i tilknytning til en række overenskomster/organisationsaftaler mv. - som oftest vedrørende enkelte institutioner eller personalegrupper. Endvidere er der i § 12 i statens arbejdstidsaftale åbnet mulighed for, at arbejdsgiver én gang ugentligt kan nedsætte hvileperioden til 8 timer. Efter lokal aftale kan hvileperioden nedsættes til 8 timer indtil 2 gange ugentligt, dog ikke 2 døgn i træk.

19.7.2. Ugentligt fridøgn

Arbejdsmiljøloven indeholder endvidere en regel om, at der inden for en periode på 7 døgn skal være et ugentligt fridøgn (dvs. højst 6 døgn mellem 2 fridøgn), der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Hverken rådighedstjeneste i hjemmet eller på arbejdsstedet betragtes som hvileperiode i relation til det ugentlige fridøgn.

Også på dette område er der - ud over de i loven angivne undtagelser - mulighed for ved aftale at fravige reglen.

Fridøgnet kan omlægges:

• Ved lokal aftale, således at der kan være op til 7 døgn mellem fridøgnene.
• Efter aftale mellem overenskomst- eller aftaleparterne, således at der kan være op til 12 døgn mellem fridøgnene.

I arbejdstidsaftalen  er det således fastsat, at der kan være op til 10 arbejdsdage mellem 2 fridage, jf. aftalens § 12, stk. 3.

19.7.3. Aftaler om fravigelse

Der kan mellem overenskomst- eller aftaleparterne indgås aftaler, der fraviger arbejdsmiljølovens hvileperiode- og fridøgnsregler i videre omfang end ovenfor anført, men sådanne aftalers gyldighed er betinget af godkendelse fra direktøren for Arbejdstilsynet.

Eksempelvis er der mellem Skatteministeriet (nu Finansministeriet) og en række såvel tjenestemands- som overenskomstorganisationer indgået en aftale om fravigelse af arbejdsmiljølovens regler om hvileperiode og fridøgn for så vidt angår ansatte i centraladministrationen.

For individuelt ansatte kan der tilsvarende mellem den pågældende og arbejdsgiveren indgås aftaler, der fraviger de nævnte regler, men sådanne aftaler skal under alle omstændigheder godkendes af Arbejdstilsynet.