15.9.1. Indhentning af oplysninger mv.
Hvis der ved behandlingen af ansættelsessager indhentes faktiske oplysninger - eksempelvis telefonisk - om ansøgere, er der pligt til at gøre notat herom, jf. § 13 i Lbekg. 145 24/02 2020 om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven).
I forbindelse med opslag af en ledig stilling modtager ansættelsesmyndigheden en række almindelige ikke-følsomme oplysninger fra ansøgere til stillingen. Der kan foretages en elektronisk databehandling af oplysningerne fx i form af en registrering og journalisering. Ifølge en udtalelse fra Datatilsynet kan myndigheden imidlertid kun rette henvendelse til ansøgers aktuelle ansættelsessted - og dermed videregive oplysningen om, at den pågældende har søgt væk - hvis ansøger samtykker heri. Se endvidere Datatilsynets vejledning om databeskyttelse i ansættelsesforhold.