26.2.7. Særlige regler om tjenestefrihed til specielle formål

26.2.7.1. Borgerligt ombud mv.

Tjenestefrihed til varetagelse af borgerligt ombud (et hverv, der er pålagt af det offentlige, og som man har pligt til at varetage), varetagelse af hverv som borgmester o.l. samt medlemskab af Folketinget og Europa-Parlamentet er behandlet i bekg. 536 25/11 1985 om tjenestefrihed og lønafkortning for tjenestemænd, der varetager ombud o.lign. (Ombudsbekendtgørelsen).

Som udgangspunkt skal tjenestefrihed, i det omfang det er muligt, skaffes ved omlægning af tjenesten eller ved tjenestebytning. Ved tilrettelæggelse af tjenesten påhviler det såvel vedkommende ansættelsesmyndighed som den pågældende tjenestemand at medvirke til en hensigtsmæssig løsning. Der skal herved tages hensyn til, at der ikke pålægges tjenestemanden en samlet arbejdstid af uforholdsmæssig længde.

Der er ingen tidsmæssige begrænsninger for tjenestefrihedsperioden, og perioden medregnes i såvel lønanciennitet som pensionsalder uden forelæggelse for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Tjenestefrihed med henblik på varetagelse af hverv som borgmester, rådmand o.l. ydes uden løn.

Til tjenestemænd, der udfører ombud eller varetager hverv som bestyrelsesmedlem i en kommunal sammenslutning eller hverv, hvortil den pågældende i egenskab af bestyrelsesmedlem er udpeget af en kommunal sammenslutning, ydes tjenestefrihed efter de retningslinjer, der er angivet i ombudsbekendtgørelsen.

Det samme gælder medlemskab af byråd, regionsråd og kommunalbestyrelser.

Hverv som forældrerepræsentant i en skolebestyrelse er ikke borgerligt ombud.

Efter bekendtgørelsens regler sondres der mellem, om hvervet er lønnet eller ulønnet. Hvis hvervet er ulønnet, ydes tjenestefrihed uden lønafkortning i et antal arbejdstimer maksimalt svarende til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i 6 uger pr. kalenderår.

Hvis hvervet er lønnet, ydes tjenestefrihed uden løn, og der skal foretages lønfradrag, jf. Skm. cirk. 30/11 2021 om lønfradrag og lønberegning for tjenestemænd. Hverv anses for lønnede, hvis der ydes et vederlag for hvervet, eller der er mulighed for at få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Sådan erstatningsmulighed er normalt også til stede i tilfælde, hvor der kan ydes diæter efter de regler, der er fastsat af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Som en undtagelse fra denne regel skal dog nævnes, at der for hvervet som valgtilforordnet ydes diæter, men ikke godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste. Dette hverv anses derfor for at være ulønnet i relation til tjenestefrihedsreglerne.

Vederlaget til kommunalbestyrelsesmedlemmer i henhold til § 16, stk. 1 i Lbekg. 47 15/1 2019 om kommunernes styrelse (kommunestyrelsesloven), anses for at dække alle de hverv, kommunalbestyrelsesmedlemmet i denne egenskab udpeges til. Disse hverv betragtes som lønnede, og der vil dermed kun kunne ydes tjenestefrihed med lønafkortning, jf. § 3, stk. 1, i ombudsbekendtgørelsen. Der gælder dog særlige regler om lønafkortning, hvis en tjenestemand varetager hverv som formand for et udvalg, der er nedsat af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd.

Hverv som domsmand og nævning betragtes som ulønnede, uagtet at der ydes honorar herfor, jf. Fmst. cirk. 25/11 1985 om tjenestefrihed og lønafkortning for ansatte i staten m.v., der varetager ombud o.lign..

Hverv som medlem af et menighedsråd betragtes ikke som ombud.

Vidner er ikke omfattet af ombudsbekendtgørelsen, men Finansministeriet har i praksis lagt til grund, at frihed til afgivelse af vidneforklaring som følge af forholdets pligtmæssige karakter kan gives efter reglerne om ombud, jf. Fmst. cirk. 25/11 1985 om tjenestefrihed og lønafkortning for ansatte i staten m.v., der varetager ombud o.lign. Dette indebærer, at der gives tjenestefrihed uden lønafkortning, hvis den fornødne frihed ikke kan tilvejebringes ved forskydning af tjenesten eller tjenestebytning.

Til hverv som medlem af Folketinget og Europa-Parlamentet kan der ydes tjenestefrihed uden løn. Perioden medregnes i lønancienniteten og pensionsalderen uden forelæggelse for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

26.2.7.2. Organisationsarbejde

Reglerne om tjenestefrihed til organisationsarbejde er fastsat i Fmst. cirk. 24/8 1981 om vilkår for tjenestefrihed til organisationsarbejde for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Cirkulæret omfatter tjenestemænd samt tjenestemandslignende ansatte. Overenskomstansatte er ikke omfattet af cirkulæret.

Reglerne vedrører:

  • Personer, der er ansat i en forhandlingsberettiget organisation til udførelse af organisationsarbejde.
    Ved forhandlingsberettiget forstås, at pågældende organisation i henhold til  515 28/11 1969 af hovedaftale i henhold til lov nr. 291 af 18. juni 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken(hovedaftalen af 1969) kan føre forhandlinger med finansministeren eller den dertil bemyndigede minister, jf. hovedaftalens kap. 3. Efter praksis er også forhandlingsberettigede organisationer, som kun repræsenterer overenskomstansatte, omfattet.
    Ved organisationsarbejde forstås arbejde, som har direkte relation til organisationens forhandlingsret, fx arbejde som sekretariatsleder. Almindeligt kontorarbejde i en forhandlingsberettiget organisation er således ikke omfattet af cirkulæret.
  • Personer, der er valgt i en forhandlingsberettiget organisation, og som ifølge organisationens love eller vedtægter beklæder hvervet for en bestemt periode som resultat af en afstemning, således at pågældende for sin virksomhed står til ansvar over for den kompetente forsamling, der foretager valget.
  • Personer, der som fællestillidsrepræsentanter, kredsformænd mv. er valgt til at repræsentere en større kreds af personalegrupper, der omfatter personalegrupper uden for eget tjenestested.

Cirkulæret omfatter ikke tillidsrepræsentanter, hvis hverv udføres som led i det daglige arbejde.

Arbejdsgiveren tilrettelægger, under hensyntagen til organisationsarbejdet og efter forhandling med organisationsrepræsentanten, tjenesten.

Organisationsarbejde skal i videst mulig omfang varetages ved omlægning af tjenesten eller ved tjenestebytning. Såvel arbejdsgiveren som organisationsrepræsentanten skal medvirke til en hensigtsmæssig løsning.

Hvis varetagelsen af hvervet ikke kan ske ved omlægning eller bytning, kan arbejdsgiveren, efter anmodning fra den ansatte, give den pågældende hel eller delvis tjenestefrihed uden løn.

Tjenestefriheden kan gives uden tidsbegrænsning.

Tjenestefrihedsperioden medregnes i lønancienniteten.

Medregning i pensionsalderen kan ske under forudsætning af, at organisationen løbende indbetaler et pensionsbidrag til finanslovens § 36. Pensionsbidraget udgør 15 pct. af den pensionsgivende løn, som tjenestemanden ville have fået udbetalt, hvis den pågældende ikke havde haft tjenestefrihed.

Til ansatte, der ikke har tjenestefrihed, og som varetager organisationsopgaver for personalegrupper uden for eget tjenestested, kan arbejdsgiveren endvidere under hensyntagen til personalegruppens størrelse og geografiske område, give tjenestefrihed med løn i op til 3 uger (111 timer) i alt pr. år.

Ved opgørelsen af de 3 uger (111 timer) medregnes alt fravær, herunder forhandlingsmøder med styrelser og deltagelse i kongresser, delegeret møder, hovedbestyrelsesmøder, bestyrelsesmøder, forretningsudvalgsmøder mv.

Organisationsvalgte, der har delvis tjenestefrihed, er omfattet af samme regler, men pensionsbidraget til finanslovens § 36 skal beregnes i forhold til den godkendte tjenestetidsnedsættelse.

26.2.7.3. Systemeksport eller lignende

I § 4 i Fmst. cirk. 3/7 1991 om ret til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål henstilles, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn til tjenestemænd, der ønsker at ledsage ægtefælle/samlever til udlandet i forbindelse med systemeksport e.l.

Sådan tjenestefrihed bevilges i henhold til TL § 58, og perioden medregnes ikke i lønanciennitet og pensionsalder.

26.2.7.4. Ansættelse i anden stilling

I mange tilfælde vil en tjenestemand, der får ansættelse i anden stilling, søge tjenestefrihed fra sin stilling i en periode, indtil det ligger klart, om pågældende ønsker at forblive i den nye stilling.

Det henstilles, at der, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder, gives tjenestefrihed i forbindelse med ansættelse i en anden tjenestemandsstilling, hvor der stilles krav om prøveansættelse, og at tjenestefriheden gives, så længe prøveansættelsen varer.

Tjenestefriheden ydes med hjemmel i TL § 58.

Tjenestefriheden ydes uden løn og som udgangspunkt uden medregning i lønanciennitet og pensionsalder. Der kan dog ske medregning i lønancienniteten ved tjenestefrihed til ansættelse i privat virksomhed, når beskæftigelsen i det private erhvervsliv er af en karakter, der ville have været lønanciennitetsgivende ved første ansættelse som tjenestemand.

Betingelserne for medregning i pensionsalderen af beskæftigelse i den private sektor under tjenestefrihed, bevilget henholdsvis før 1. april 1992 og den 1. april 1992 eller senere, fremgår af Medarbejder- og Kompetencestyrelsens vejledning om administration af pensionsalder mv. for tjenestemænd mfl. (juni 2023).

Derudover har Lønningsrådet generelt udtalt, at der kan ske medregning i såvel lønanciennitet som pensionsalder af tjenestefrihedsperioder ved ansættelse i staten uden for det hidtidige ansættelsesområde, i en kommune, i et koncessioneret selskab eller i anden offentlig virksomhed.

Afgørelsen om tillæggelse af forhøjet lønanciennitet og pensionsalder træffes af ansættelsesmyndigheden. Betingelserne for medregning i pensionsalderen af beskæftigelse i ikke-tjenestemandsstilling i den offentlige sektor under tjenestefrihed bevilget henholdsvis før 1. april 1992 og den 1. april 1992 eller senere fremgår af Medarbejder- og Kompetencestyrelsens vejledning om administration af pensionsalder mv. for tjenestemænd mfl. (juni 2023) samt Skm cirk. 18/12 2020 om kompetencen for ministerier mv. til at fastsætte pensionsalder for deres tjenestemænd mfl. Tvivlsspørgsmål forelægges for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

26.2.7.5. Uddannelsesformål mv.

Bestemmelser om tjenestefrihed med hel eller delvis løn til uddannelsesformål er fastsat i bekg. 543 14/9 1988 om tjenestefrihed med hel eller delvis løn til uddannelsesformål for tjenestemænd i staten og folkekirken.

Vedkommende minister eller den, der bemyndiges dertil (ansættelsesmyndigheden), kan efter ansøgning give en tjenestemand tjenestefrihed med hel eller delvis løn til uddannelsesformål. Uddannelsesformålet skal være af interesse for ansættelsesmyndigheden.

Ansættelsesmyndigheden kan herudover helt eller delvis afholde kursusafgifter og eventuelle udgifter til ophold og befordring efter de regler, der gælder for tjenesterejser.

Bekendtgørelsens §§ 5 og 6 indeholder bestemmelser om medregning af tjenestefrihedsperioder i lønanciennitet og pensionsalder.

Tjenestefrihed uden løn/med delvis løn til uddannelsesformål, der er bevilget den 1. april 1992 eller senere, kan kun medregnes i pensionsalderen, hvis der sker indbetaling af pensionsbidrag til staten, jf. Medarbejder- og Kompetencestyrelsens vejledning om administration af pensionsalder mv. for tjenestemænd mfl. (juni 2023).

Bekendtgørelsen indebærer ikke nogen ændring af reglerne om deltagelse i blandede kurser, dvs. kurser, hvori der foruden faglige emner indgår rent organisationsmæssige spørgsmål, jf. Fmst. cirk. skr. 23/6 1971 om deltagelse i uddannelseskurser for det i staten og folkekirken ansatte personale (uddannelsescirkulæret).

I tilfælde, hvor der ydes stipendier, legater, midler fra forskningsråd e.l. forudsættes der foretaget en samlet vurdering af tjenestemandens økonomiske forhold til brug for afgørelsen af, i hvilket omfang der ved siden af stipendium mv. kan ydes løn. Hovedsynspunktet er, at tjenestemanden ikke må stilles bedre økonomisk under tjenestefriheden end under fortsat tjeneste.

26.2.7.6. Nordisk udveksling af medarbejdere

Med det formål at fremme det nordiske samarbejde blev der efter vedtagelse i Nordisk Ministerråd i 1979 iværksat en udvekslingsordning for personale i statsadministrationerne i de nordiske lande. Ordningen tager sigte på at give deltagerne mulighed for at udbygge kendskabet til administration, forvaltning og lovgivning i de andre nordiske lande. Udvekslingsordningen er ikke baseret på, at en deltager konkret bytter plads med en kollega i et andet nordisk land (men udelukker heller ikke dette).

26.2.7.7. Orlov til uddannelse

Der kan ydes støtte i forbindelse med orlov til uddannelse efter reglerne i Lbekg. 53 23/1 2020 om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) og Lbekg. 601 22/5 2019 om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (godtgørelsesloven).

Det er ansættelsesmyndighedens afgørelse, om der skal ydes orlov. Perioder uden løn medregnes som udgangspunkt ikke i lønancienniteten eller i pensionsalderen. Orloven kan dog medregnes i pensionsalderen, hvis studierne er i ansættelsesmyndighedens interesse, og der indbetales 15 pct. af den pensionsgivende løn, som tjenestemanden ville have fået, hvis vedkommende ikke havde haft orlov, jf. Medarbejder- og Kompetencestyrelsens vejledning om administration af pensionsalder mv. for tjenestemænd mfl. (december 2023).

26.2.7.8. Lærer eller forsker

Tjenestefrihedsperioder, hvor tjenestemanden virker som lærer, forsker e.l., kan eventuelt medregnes i lønancienniteten efter forudgående forelæggelse for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. I pensionsalderen kan sådanne perioder medregnes efter de regler, der gælder for medregning af beskæftigelse i den offentlige, henholdsvis private sektor, her i landet eller i udlandet.

26.2.7.9. Pasning af børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

I henhold til servicelovens § 42 yder bopælskommunen efter nærmere fastsatte bestemmelser hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig følge af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes hjemme, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.

Det er - til forskel fra, hvad der gælder for de bestemmelser i serviceloven, der er nævnt ovenfor i afsnit 26.2.3.5. og afsnit 26.2.3.7. - ansættelsesmyndighedens afgørelse, om der i disse situationer skal ydes tjenestefrihed.

Der ydes ikke løn under tjenestefriheden, men perioden medregnes fuldt ud i lønancienniteten. Tjenestemænd optjener endvidere pensionsalder under tjenestefriheden.

Der henvises i øvrigt til Fmst. cirk. 29/4 2019 om tjenestefrihed af familiemæssige årsager.

26.2.7.10. Private formål

Tjenestefrihed kan også bevilges til private formål.

Tjenestefriheden ydes uden løn og uden medregning i lønancienniteten og pensionsalderen.