7.3. Arbejdsmiljøorganisationen (AMO)

På alle institutioner skal arbejdsgiveren, de ansatte og eventuelle arbejdsledere samarbejde om sikkerhed og sundhed. Arbejdsgiveren skal sørge for, at samarbejdet kan finde sted, og det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for at oprette en arbejdsmiljøorganisation (AMO), når der er mere end 10 ansatte, jf. bekg. 65 22/01 2024 om systematisk arbejdsmiljøarbejde.

Der er fleksible rammer for at opbygge AMO ud fra, hvad der er hensigtsmæssigt på den enkelte institution. Hermed kan AMO afspejle den måde, hvorpå institutionen sædvanligvis samarbejder og træffer beslutninger.

7.3.1. Etablering af en arbejdsmiljøorganisation

I alle institutioner med 10 eller flere ansatte skal samarbejdet om sikkerhed og sundhed foregå i en AMO, der skal omfatte alle ansatte i institutionen.

Ved kontorarbejde og andet administrativt arbejde medregnes kun ansatte, der er beskæftiget 10 timer eller mere ugentligt, når institutionens totale antal ansatte skal opgøres.

Etablering af en AMO kan ske ud fra to modeller:

Nedenfor gennemgås først reglerne efter basismodellen (afsnit 7.3.2 - 7.3.6) dernæst mulighederne for at oprette AMO efter aftalemodellen (afsnit 7.3.7).

Arbejdstilsynet udgiver en række vejledninger om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, der uddyber bestemmelserne om opbygning og funktion af arbejdsmiljøorganisationen. Vejledningerne findes på Arbejdstilsynets hjemmeside.

7.3.2. Institutioner med 1-9 ansatte

I institutioner med færre end 10 medarbejdere er der ikke pligt til at oprette en AMO. Arbejdsgiveren skal i stedet sørge for, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed kan finde sted ved løbende kontakt og dialog samt en årlig arbejdsmiljødrøftelse.

Arbejdsgiveren skal over for Arbejdstilsynet skriftligt kunne dokumentere, at den årlige arbejdsmiljødrøftelse har fundet sted.

Læs mere i Arbejdstilsynets vejledning F.3.1-1 om ”Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte”.

7.3.3. Institutioner med 10-34 ansatte

Har institutionen 10-34 medarbejdere, skal samarbejdet om sikkerhed og sundhed organiseres i en AMO i ét niveau, som består af en eller flere arbejdsledere, der er udpeget af arbejdsgiveren, og en eller flere valgte arbejdsmiljørepræsentanter. Herudover er arbejdsgiveren eller dennes repræsentant formand. AMO består således som udgangspunkt af mindst tre personer.

Læs mere i Arbejdstilsynets vejledning F.3.2-2 om ”Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte”.

7.3.4. Institutioner med 35 eller flere ansatte

I institutioner med 35 eller flere ansatte skal arbejdsgiveren etablere en AMO i to niveauer. Niveau 1 består af en eller flere arbejdsmiljøgrupper, og niveau 2 består af et eller flere arbejdsmiljøudvalg.

En arbejdsmiljøgruppe består af en udpeget arbejdsleder og en valgt arbejdsmiljørepræsentant.

Et arbejdsmiljøudvalg består af arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter fra en eller flere arbejdsmiljøgrupper og herudover af arbejdsgiveren eller dennes repræsentant som formand.

Ved etablering af en arbejdsmiljøgruppe skal der tages stilling til, inden for hvilken del af virksomheden arbejdsmiljøgruppen skal varetage sine opgaver. Virksomhedens arbejdsmiljøgrupper skal tilsammen omfatte alle ansatte i hele virksomheden.

Er der en eller to arbejdsmiljøgrupper i institutionen, består arbejdsmiljøudvalget af arbejdsmiljøgruppens eller -gruppernes medlemmer. Er der mere end to arbejdsmiljøgrupper, vælger arbejdsmiljørepræsentanterne og arbejdslederne hver to medlemmer til arbejdsmiljøudvalget.

Læs mere i Arbejdstilsynets vejledning om F.3.3-2 om ”Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte”.

7.3.5. Arbejdsmiljøorganisationens størrelse

Arbejdsgiveren fastlægger i samarbejde med de ansatte og arbejdslederne det nødvendige antal medlemmer og arbejdsmiljøgrupper i AMO'en ud fra et nærhedsprincip, som betyder, at der til enhver tid skal være det nødvendige antal medlemmer og grupper. Det vil sige nok til, at AMO'en kan løse sine opgaver på en tilfredsstillende måde i forhold til bl.a.:

  • Institutionens ledelsesstruktur, størrelse og geografiske forhold.
  • Arbejdsmiljøforhold, herunder arbejdets art og organisering.

7.3.6. Årlige arbejdsmiljødrøftelser

Arbejdsgiveren skal hvert år i samarbejde med medlemmerne i AMO gennemføre en arbejdsmiljødrøftelse, hvor deltagerne

  • Tilrettelægger indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år,
  • Fastlægger, hvordan samarbejdet skal foregå, herunder samarbejdsformer og mødeintervaller,
  • Vurderer, om det foregående års mål er nået og
  • Fastlægger mål for det kommende år.

Arbejdsgiveren skal over for Arbejdstilsynet skriftligt kunne dokumentere, at den årlige arbejdsmiljødrøftelse har fundet sted.

7.3.7. Arbejdsmiljøorganisation efter aftalemodellen

De bestemmelser, der er omtalt i afsnit 7.3.3 – 7.3.5 om AMO, kan fraviges ved aftale. AMO kan således organiseres på en anden måde, hvis det styrker og effektiviserer samarbejdet om arbejdsmiljøet. Parterne har indgået en aftale om sammenlagt struktur, hvor virksomhedsaftalen skal indeholde en årlig arbejdsmiljødrøftelse jf. afsnit 7.3.6.

Der kan indgås virksomhedsaftale om sammenlægning af samarbejdsudvalget og AMO i henhold til samarbejdsaftalens § 8 samt § 25 i bekg. 65 22/01 2024 om systematisk arbejdsmiljøarbejde. Aftalen indgås mellem arbejdsgiver og de forhandlingsberettigede organisationer og skal være skriftlig. En virksomhedsaftale kan omfatte hele virksomheden eller dele af den.

Bekg. 65 22/01 2024 om systematisk arbejdsmiljøarbejde § 25, stk. 5, stiller fem konkrete krav til indholdet i virksomhedsaftalen. De centrale parter bag samarbejdsaftalen har desuden aftalt to yderligere krav til indholdet af virksomhedsaftalen. Kravene fra Arbejdstilsynet samt kravene fra de centrale parter bag samarbejdsaftalen er samlet i Vejledning om samarbejdsaftalens § 8 og Inspiration og gode råd til sammenlægning af samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg:

  • Beskrivelse af de aktiviteter/metoder, der kan anvendes for at sikre, at den ændrede organisering af samarbejdet om sikkerhed og sundhed styrker og effektiviserer funktionsvaretagelsen.
  • Beskrivelse af en procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen på virksomheden.
  • Beskrivelse af, hvordan opgaver og funktioner varetages, herunder de ansattes og arbejdsledernes deltagelse i sikkerheds- og sundhedsarbejdet.
  • Beskrivelse af, hvordan virksomhedsaftalen kan ændres og opsiges.
  • Oversigt over den aftalte organisering af samarbejdet om sikkerhed og sundhed i form af en organisationsplan.
  • Beskrivelse af arbejdspladsens arbejdsmiljøpolitik.
  • Procedure for gennemførelse af den årlige arbejdsmiljødrøftelse.

Læs mere i Arbejdstilsynets vejledning F.3.6-1 om ”Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø” Parterne har udarbejdet Vejledning om samarbejdsaftalens § 8 og Inspiration og gode råd til sammenlægning af samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg samt afsnit 7.1.9. i PAV.

7.3.8. Arbejdsmiljøorganisationens opgaver

AMO'en varetager både overordnede - og daglige opgaver. En AMO i ét niveau skal varetage både de overordnede og de daglige opgaver. Er AMO'en i to niveauer, skal arbejdsmiljøudvalget varetage de overordnede opgaver, og arbejdsmiljøgrupperne skal varetage de daglige opgaver.

De overordnede opgaver består i at

  • Deltage i den årlige arbejdsmiljødrøftelse.
  • Deltage i processen vedrørende virksomhedens arbejdspladsvurdering.
  • Deltage i fastsættelse af arbejdsmiljøorganisationens størrelse.
  • Kontrollere sikkerheds- og sundhedsarbejdet og sørge for, at arbejdsmiljøgrupperne orienteres og vejledes herom.
  • Bidrage med viden og forslag til forebyggelse og løsning af sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål og til, hvordan arbejdsmiljø integreres i virksomhedens strategiske ledelse og daglige drift.
  • Sørge for, at årsagerne til ulykker, forgiftninger og sundhedsskader samt tilløb hertil undersøges, og sørge for at få gennemført foranstaltninger, der hindrer gentagelse. Arbejdsmiljøudvalget skal en gang årligt udarbejde en samlet oversigt over ulykker, forgiftninger og sundhedsskader i virksomheden.
  • Opstille principper for nødvendig oplæring og instruktion tilpasset arbejdsforholdene på virksomheden og de ansattes behov samt sørge for, at der føres kontrol med overholdelse af instruktionerne, jf. bekendtgørelse om arbejdets udførelse.
  • Deltage i at koordinere arbejdet for sikkerhed og sundhed med andre virksomheder, når der udføres arbejde på samme arbejdssted.

 

De daglige opgaver består i at

  • Deltage i processen vedrørende virksomhedens arbejdspladsvurdering inden for arbejdsmiljøgruppens område.
  • Kontrollere, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
  • Kontrollere, at der gives tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion, jf. reglerne om oplæring og instruktion i arbejdsmiljøloven.
  • Deltage i undersøgelse af ulykker, forgiftninger og sundhedsskader samt tilløb hertil og medvirke til at gennemføre foranstaltninger, der forebygger gentagelse.
  • Orientere arbejdsgiveren eller dennes repræsentant om arbejdsulykker.
  • Understøtte, at arbejdet i virksomheden udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
  • Virke som kontaktled mellem de ansatte og arbejdsmiljøudvalget.
  • Forelægge sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer, som ikke umiddelbart kan løses, eller som er generelle for virksomheden, for arbejdsmiljøudvalget.

7.3.9. Arbejdsmiljørepræsentant

I institutioner, der er omfattet af pligten til at oprette en AMO i henhold til bekg. 65 22/01 2024 om systematisk arbejdsmiljøarbejde skal de ansatte vælge arbejdsmiljørepræsentant(er) til at indtræde i arbejdsmiljøgruppen eller -grupperne. Se mere i afsnit 7.3.1.

Arbejdsmiljørepræsentanter vælges af og blandt samtlige ansatte uden ledelsesmæssige beføjelser i institutionen, afdelingen eller arbejdsområdet. Valget gælder for to år, men kan efter aftale mellem institutionens ledelse og de ansatte forlænges til højst fire år.

Der vælges ikke suppleanter for arbejdsmiljørepræsentanter. Er arbejdsmiljørepræsentanten fraværende i en sammenhængende periode på mindst fire måneder, kan der vælges en ny arbejdsmiljørepræsentant.

Arbejdsmiljørepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af sine arbejdsforhold på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende faglige områder, jf. arbejdsmiljølovens § 10, stk. 2. Læs mere om afskedigelsesbeskyttelse af tillidsrepræsentanter mv. i PAV kap. 6.

Ifølge arbejdsmiljølovens § 10, stk. 1, skal arbejdsgiveren afholde eventuelle udgifter i forbindelse med arbejdsmiljørepræsentanternes hverv og godtgøre arbejdsmiljørepræsentanternes tab af indtægt. Ud over den faste løn er der mulighed for at godtgøre tab af natpenge mv. og en række funktionsbestemte tillæg, jf. Fmst. cirk. 1/9 1993 om honorering af sikkerhedsrepræsentanter m.fl. og Fmst. cirk. 6/12 2011 om beregning af løn under betalt fravær mv. Se også PAV kap. 24.8.1 om oversigt over optjening af fast påregnelige tillæg

Deltagelse i arbejdsmiljøudvalgsmøder medregnes i arbejdstidsopgørelsen. Der kan derfor ydes overarbejdshonorering, i det omfang der i henhold til overenskomst mv. er grundlag herfor. For ansatte uden adgang til overarbejdshonorering kan deltagelse i arbejdsmiljøudvalgsmøder tilsvarende indgå i vurderingen af et eventuelt merarbejdes omfang.

 

7.3.10. Arbejdsledere

I institutioner, der etablerer en AMO, skal arbejdsgiveren udpege arbejdsledere i det antal, som er fastsat i § 39 i bekg. 65 22/01 2024 om systematisk arbejdsmiljøarbejde eller følger af en eventuel aftale om organisering af samarbejde om sikkerhed og sundhed.

Arbejdslederen skal have det fornødne kendskab til institutionen eller den pågældende del af institutionen.

En arbejdsleder, der indgår i AMO'en, må ikke stilles ringere end andre arbejdsledere på grund af de opgaver og aktiviteter, som er forbundet med at varetage funktionen i arbejdsmiljøorganisationen.

Der udbetales godtgørelse til arbejdsledere, der indgår i AMO, efter samme regler, som gælder for arbejdsmiljørepræsentanter.

Hvis en arbejdsleder afskediges, gælder særlige regler om organisationsmæssig forhandling, jf. § 39, stk. 4, i bekg. 65 22/01 2024 om systematisk arbejdsmiljøarbejde.

7.3.11. Arbejdsgiverens pligter

Arbejdsgiveren skal sørge for at sikre, at ledelse og medarbejdere samarbejder om at skabe et godt arbejdsmiljø. I virksomheder med mere end 10 ansatte skal arbejdsgiveren sørge for at dette samarbejde sker i en arbejdsmiljøorganisation (AMO). Arbejdsgiveren skal herunder sikre, at institutionens øverste ledelse er repræsenteret i institutionens AMO.

Arbejdsgiveren skal sørge for at gøre AMO’s medlemmer bekendt med påbud og andre afgørelser fra Arbejdstilsynet. AMO’s medlemmer skal også gøres bekendt med andre skriftlige oplysninger om aktiviteter til beskyttelse og forebyggelse fra Arbejdstilsynet, arbejdsmiljørådgivere og andre særligt sagkyndige.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmer af AMO har tid til at udføre deres opgaver. Arbejdsgiveren skal stille så meget tid til rådighed, at AMO’s medlemmer kan varetage deres pligter i det daglige, så arbejdsmiljøarbejdet fungerer og er effektivt.

Det er arbejdsgiveren, der skal vurdere, hvor meget tid der skal stilles til rådighed for AMO’s medlemmer for at de kan varetage deres pligter, herunder hvad der er rimeligt i forhold til den pågældende virksomheds art og dens sikkerheds- og sundhedsmæssige standard.

Arbejdsgiveren skal give medlemmerne af AMO mulighed for at erhverve sig den fornødne viden og uddannelse i sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål.

7.3.12. Arbejdsmiljøuddannelse

Arbejdsgiveren skal sørge for, at AMO’s medlemmer gennemfører eller har gennemført en obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse på tre dage. Arbejdsmiljøuddannelsen skal være gennemført inden tre måneder efter, at den pågældende arbejdsmiljørepræsentant eller arbejdsleder er valgt eller udpeget. Arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen har ret og pligt til at deltage i den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse, jf. §§ 40 og 41 i bekg. 65 22/01 2024 om systematisk arbejdsmiljøarbejde. 

Medlemmer, der har gennemført den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse efter 1. april 1991, skal ikke gennemføre en ny grunduddannelse, jf. § 49, stk. 3 i bekg. 65 22/01 2024 om systematisk arbejdsmiljøarbejde.

Arbejdsgiveren skal desuden tilbyde arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere en supplerende arbejdsmiljøuddannelse svarende til to dages varighed i deres første funktionsår.

Den supplerende uddannelse skal være gennemført inden for de første 12 måneder af funktionsperioden.

Arbejdsgiveren skal i hvert af de efterfølgende funktionsår tilbyde medlemmer af AMO en supplerende uddannelse svarende til 1½ dags varighed. Uddannelse skal være tilbudt og påbegyndt inden for samme funktionsår.

Udgifter i forbindelse med arbejdsmiljørepræsentanters og arbejdslederes deltagelse i den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse og andre tilsvarende kurser afholdes af arbejdsgiveren. Deltagelse i den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse medregnes i arbejdstiden efter de regler, der i øvrigt gælder for beordret kursusdeltagelse for den pågældende personalegruppe.

Læs mere i Arbejdstilsynets vejledning F.3.7-1 om ”Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen”.