24.3.1. Løn

Tjenestemænd og funktionærer samt månedslønnede ikke-funktionærer, der er omfattet af fællesoverenskomsterne eller akademikeroverenskomsten, har normalt ret til fuld løn under sygdom.

Tilsvarende har de fleste månedslønnede ikke-funktionærer uden for fællesoverenskomsternes område i henhold til overenskomst e.l. krav på fuld løn under sygdom.

Ved fuld løn forstås, medmindre andet fremgår af overenskomsten, den normale, faste løn. I visse tilfælde indgår en række arbejdstidsbestemte og arbejdsbestemte tillæg i lønnen. Der henvises til Fmst. cirk. 6/12 2011 om beregning af løn under betalt fravær mv.

 

24.3.1.1. Delvis sygemeldte ansattes ret til løn

Hvis en ansat med ret til løn under sygdom på grund af sygdom ikke kan genoptage arbejdet i fuldt omfang, men fx kun på halv tid, betragtes den pågældende som (delvis) uarbejdsdygtig og har derfor ret til sædvanlig løn under det delvise sygefravær.

Et sådant delvist sygefravær kan forlanges dokumenteret ved lægeattest.

Hvis den ansatte og institutionen i stedet aftaler, at den pågældende i en periode går på deltid mod tilsvarende lønafkortning, er der ikke tale om sygefravær.

Fmst. cirk. 19/3 1992 (statstjenestemænds forhold i forbindelse m. sygdom), der bl.a. indeholdt særlige regler om tjenestemænds delvise genoptagelse af tjenesten i forbindelse med sygdom, blev ophævet med virkning fra 1. juni 2011.

Tjenestemænd følger herefter de almindelige regler om forhold i forbindelse med sygdom, herunder delvist sygefravær, jf. Fmst. cirk. 15/6 2011 om ophævelse af cirkulære om statstjenestemænds forhold i forbindelse med sygdom og cirkulære om sygedagslister.

 

24.3.1.2. Løn og fravær i forbindelse med kosmetisk operation

Sygefravær som følge af kosmetisk operation er som udgangspunkt ikke lovligt forfald. Der er tale om sygdom, der betragtes som pådraget ved forsæt, jf. Vejl. 10005 20/9 2022 om vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager og sager om jobafklaringsforløb og den ansatte er ikke berettiget til løn under fraværet.

Har en ansat svære psykiske problemer på grund af sit udseende, og er kosmetisk operation derfor tilrådet af lægen, vil den ansattes fravær i forbindelse med operationen imidlertid kunne anses som lovligt forfald. Den ansatte vil i disse situationer være berettiget til løn under fraværet.

En ansat, som på grund af kosmetisk operation ikke har lovligt forfald, kan bevilges tjenestefrihed uden løn i forbindelse med operationen. Se i den forbindelse PAV kap. 26 om tjenestefrihed mv.

24.3.1.3. Løn og fravær i forbindelse med organdonation

Sygefravær som følge af organdonation er lovligt forfald. Da der imidlertid er tale om sygdom, der betragtes som pådraget ved forsæt, jf. Beskæftigelsesministeriets vejledning om vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager og sager om jobafklaringsforløb, er den ansatte ikke berettiget til løn under fraværet.

Den ansatte vil derimod kunne få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning om erstatningsordning for nyre-, knoglemarvs- og leverdonorer. Det er sygehuset, der vurderer, i hvilket omfang donoren har ret til erstatning. I forhold til spørgsmålet om løn har Indenrigs- og Sundhedsministeriet udsendt ændringsmeddelelse vedr. vejledning om erstatningsordning for nyre-, lever- og knoglemarvsdonorer.

Hvis der opstår komplikationer i forbindelse med eller i forlængelse af donationen, vil der være tale om almindelig sygdom, som skal håndteres på vanlig vis.

En ansat kan bevilges tjenestefrihed uden løn i forbindelse med organdonation. Se i den forbindelse PAV kap. 26 om tjenestefrihed mv.

24.3.1.4. Løn og fravær i forbindelse med fertilitetsbehandling

Sygefravær som følge af fertilitetsbehandling er lovlig forfald. Dette gælder uanset, om det er kvinden, som er årsag til barnløsheden. Den kvindelige ansatte er derfor berettiget til løn under fraværet.