4.4.3. Normens undtagelser fra fredspligten
Normen giver, jf. afsnit 4.5.2.2 og afsnit 4.6.2.2, mulighed for uvarslet arbejdsstandsning, hvis der indtræder betalingsstandsning, eller hensynet til sikkerhed, sundhed eller personlig integritetskrænkelse (liv, velfærd eller ære) giver tvingende grunde til at standse arbejdet. Disse undtagelser er uden større praktisk betydning.
Iværksættes der i overenskomstperioden en arbejdsstandsning (strejke, såkaldt fagligt møde, overarbejdsvægring o. l.), er der derfor en formodning for, at denne er overenskomststridig og skal behandles efter de regler, der gælder herom, jf. afsnit 4.6.2.1.