4.1. Kollektive overenskomster som arbejdsrettens hovedgrundlag

4.1.1. Overenskomster

4.1.1.1. Definition

En kollektiv overenskomst er en aftale om løn- og ansættelsesvilkår indgået mellem en arbejdsgiver og en lønmodtagerorganisation. Begrebet omfatter således både fællesoverenskomster, organisationsaftaler og selvstændige overenskomster.

Formålet med kollektive overenskomster er at regulere løn- og ansættelsesvilkår for grupper af ansatte.

4.1.1.2. Aftaleparter

I staten vil arbejdsgiverparten normalt være Finansministeriet. For overenskomster, der er indgået af Finansministeriet, er det Finansministeriet og vedkommende (central)organisation og ikke ansættelsesmyndigheden og den ansatte, der er overenskomstens parter.

Overenskomstens parter, ansættelsesmyndigheden og de ansatte, der er medlemmer af vedkommende organisation, bliver umiddelbart bundet af overenskomsten.

Ansættelsesmyndigheden skal give såvel medlemmer som ikke-medlemmer af vedkommende organisation de vilkår, der er indeholdt i overenskomsten. Dette gælder, uanset om den enkelte ansatte måtte ønske at aftale noget andet.

Hvis en overenskomst fx bestemmer, at der ved opsigelse af den ansatte skal gives samtidig meddelelse om opsigelsen til organisationen, er ansættelsesmyndigheden forpligtet hertil, også selvom den ansatte ikke måtte ønske det og/eller ikke er medlem af organisationen.

Den henvises i øvrigt til PAV kap. 31.

4.1.1.3. Påtaleret

Det er organisationen, som kan rejse en sag om fx overenskomstbrud over for Finansministeriet. Den ansatte kan ikke selv iværksætte en arbejdsretssag eller voldgiftssag, jf. arbejdsretslovens § 13.

4.1.1.4. Bodsansvar

Derimod kan også det enkelte medlem af organisationen eller den enkelte ansættelsesmyndighed blive pålagt bod for overtrædelse af overenskomsten, jf. arbejdsretslovens § 12, stk. 1.

4.1.2. Hovedaftaler

4.1.2.1. Definition

Hvor der er indgået overenskomst, er der desuden ofte indgået en hovedaftale mellem parterne eller deres hovedorganisationer.

En hovedaftale er en særlig overenskomst, som indeholder regler om overenskomstparternes forhold til hinanden.

4.1.2.2. Indhold

I hovedaftalerne findes normalt regler om

  • overenskomstforhandlinger
  • fredspligt
  • proceduren for iværksættelse af kampskridt
  • konfliktvarsler
  • arbejdsgiverens ledelsesret
  • behandling af overenskomstbrud
  • behandling af fortolkningsspørgsmål, herunder mægling og faglig voldgift

Regler om fx varsel for opsigelse af overenskomsten findes derimod i de enkelte overenskomster.