32.2.6. Retten til rådighedsløn

32.2.6.1. Beregning mv.

Rådighedsløn udbetales i 3 år og svarer til den sidst udbetalte løn inkl. eventuelle faste tillæg, uanset om disse er varige eller midlertidige eller aftalt til erstatning for særlige ydelser mv., jf. Fmst. cirk. 26/1 1996 om konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste tillæg.

Ved utrykt dom af 27. april 2015 har Østre Landsret fastslået, at funktionsvederlag, der udbetales i henhold til Skm. cirk. 27/4 2022 om aftale om betaling mv. under funktion i højere stilling for tjenestemænd i staten og folkekirken (funktionsaftalen), ikke indgår i rådighedslønnen. Dette gælder, uanset om tjenestemanden har fungeret i en højere stilling indtil fratrædelsen og derfor har fået udbetalt funktionsvederlag også i den sidst udbetalte løn.

I det omfang der hidtil er blevet indbetalt pensionsbidrag til en supplerende pensionsordning for et fast tillæg, der indgår i rådighedslønnen, skal der også indbetales pensionsbidrag af dette i rådighedslønsperioden. Bidragene indbetales til samme pensionsordning som hidtil.

Særlige ydelser som fx natpenge, der ikke er konverteret til et fast tillæg, indgår ikke i beregningen af rådighedsløn. Se også Bilag 2, pkt. f i Fmst. cirk. 6/12 2011 om beregning af løn under betalt fravær mv. 

Ved afsked fra en åremålsansættelse, hvor den pågældende ikke har krav på en tilbagegangsstilling, ydes rådighedsløn efter de almindelige regler. Rådighedslønnen beregnes på grundlag af lønnen i åremålsstillingen. Rådighedslønnen kan dog længst ydes til åremålets udløb.

Hvis den ansatte har krav på en tilbagegangsstilling, men ansættelsesmyndigheden ikke kan tilbyde den pågældende en stilling, der er passende i forhold til den aftalte tilbagegangsstilling, har den pågældende krav på rådighedsløn efter de almindelige regler. Rådighedslønnen beregnes på grundlag af lønnen i den aftalte tilbagegangsstilling.

Det bemærkes, at Højesteret i to domme af 9. februar 2017 (UfR 2017.1508 H og UfR 2017.1517 H) har fastslået blandt andet, at "hidtidig løn" i TL § 32 og "lønnen i den hidtidige stilling" i TL § 55, jf. afsnit 32.2.3.2, må forstås på samme måde.

32.2.6.2. Begrænsninger i retten til rådighedsløn

En tjenestemand kan ifølge TL § 32, stk. 4, ikke få rådighedsløn, hvis den pågældende

  1. ansættes i eller får anvist en anden stilling, som den pågældende har pligt til at overtage efter TL§ 12 og 13,
  2. har opnået den for stillingen fastsatte afgangsalder eller
  3. på afskedstidspunktet på grund af sygdom eller uegnethed ikke er i stand til at overtage en passende stilling.

Retten til rådighedsløn ophører, hvis den afskedigede tjenestemand i rådighedslønsperioden

  1. ansættes i eller får anvist en anden stilling, som den pågældende har pligt til at overtage,
  2. opnår den afgangsalder, der gælder for stillingen.

For så vidt angår bestemmelsen om sygdom har Østre Landsret ved (utrykt) dom af 27. oktober 2006 fastslået, at en tjenestemand, der var overgået til fleksjob på grund af sygdom, ikke havde krav på rådighedsløn ved afsked på grund af bevillingsmangel. Landsretten lagde til grund, at tjenestemanden på grund af sygdom ikke på afskedstidspunktet var i stand til at overtage en stilling, som den pågældende efter TL §§ 12 og 13 ville have pligt til at overtage. Den pågældende havde derfor ikke krav på rådighedsløn, jf.  TL § 32, stk. 4, nr. 4.

Der ydes således rådighedsløn til en tjenestemand, der afskediges på grund af stillingsnedlæggelse, selv om tjenestemanden har nået folkepensionsalderen, medmindre der efter andre regler ikke ydes rådighedsløn, og rådighedslønnen stoppes heller ikke, når den pågældende når folkepensionsalderen.

32.2.6.3. Begrænsninger i udbetalingen af rådighedsløn

Udbetaling af rådighedsløn begrænses i visse tilfælde.

I Fmst. bekg  28/6 1994 om midlertidig standsning af udbetaling af rådighedsløn og ventepenge - og i det hertil knyttede Fmst. cirk. 10/7 1994 om rådighedsløn og ventepenge – er der fastsat bestemmelser om midlertidig standsning af udbetaling af rådighedsløn i tilfælde, hvor den pågældende i rådighedslønsperioden opnår

  • ansættelse i en stilling med tilknyttet tjenestemandspensionsret, som medregnes i pensionsalderen i henhold til TPL4, men som den pågældende efter TL§ 12 og 13 ikke har pligt til at overtage,
  • offentlig ansættelse på andre vilkår end tjenestemandsvilkår, dvs. ansættelse inden for staten, folkeskolen, folkekirken, Folketinget, under Københavns kommunes skolevæsen, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, i en kommune, en region, et koncessioneret selskab, en stats- eller kommunegaranteret virksomhed eller i en tilsvarende virksomhed eller
  • ansættelse i et aktieselskab, som efter en opgaveomlægning varetager de arbejdsopgaver, inden for hvilke den pågældende var beskæftiget som ansat i staten eller folkekirken, og hvor staten ejer mere end 50 pct. af aktierne.

Ansættelse i en selvejende institution, virksomhed o.l., som fx via tilskud, driftsoverenskomst e.l. finansieres af offentlige midler, standser derimod ikke udbetalingen af rådighedsløn, heller ikke selv om tilskuddet mv. udgør mere end 50 pct.

Tjenestemanden skal i rådighedslønsperioden indsende oplysninger til den rådighedslønsudbetalende myndighed om enhver ansættelse der berettiger til hel eller delvis standsning af rådighedslønnen, og om de for ansættelsen gældende vilkår, herunder løn- og pensionsvilkår. I tilfælde, hvor rådighedslønnen kan standses, men hvor den faste månedlige løn (ekskl. et eventuelt pensionsbidrag) i den nye ansættelse er lavere end rådighedslønnen, nedsættes den månedlige rådighedslønsudbetaling med et beløb svarende til den faste månedlige løn.

Hvis tjenestemanden i årets løb har haft arbejdsindtægter fra sådanne ansættelser, skal tjenestemanden ved kalenderårets slutning indsende en af skattevæsenet underskrevet erklæring om arbejdsindtægtens størrelse for disse ansættelser.

På grundlag af denne erklæring skal ansættelsesmyndigheden tage stilling til en eventuel efterregulering af rådighedslønnen i form af modregning, tilbagesøgning eller efterbetaling.

Afbrydes det nye ansættelsesforhold inden udløbet af rådighedslønsperioden, genoptages udbetalingen af rådighedsløn for den resterende del af perioden.

32.2.6.4. Ferie i rådighedslønsperioden

En tjenestemand har ret til at afholde allerede optjent ferie med feriegodtgørelse. Der foretages ikke fradrag i rådighedslønnen, når ferien afholdes. En tjenestemand optjener ikke ferie i rådighedslønsperioden.

Hvis en tjenestemand i rådighedslønsperioden får ansættelse i det offentlige mv., hvorfra indtægten skal modregnes i rådighedslønnen, jf. afsnit 32.2.6.3, og i denne periode afholder ferie uden løn hos den nye arbejdsgiver, bliver der ikke automatisk udbetalt fuld rådighedsløn for den ulønnede ferieperiode.

Tjenestemanden skal imidlertid ikke stilles ringere, end hvis den pågældende ikke havde haft lønnet arbejde i rådighedslønsperioden. I forbindelse med den årlige opgørelse af indtægterne skal der derfor efterbetales et supplerende rådighedslønsbeløb, hvis den samlede indtægt (dvs. arbejdsindtægten og en eventuel nedsat rådighedsløn) ligger under den fulde rådighedsløn på årsbasis.

32.2.6.5. Regulering

Vedrørende regulering af rådighedsløn henvises til PAV kap. 34.

32.2.6.6. Finansiering og administration

Udgiften til rådighedsløn afholdes af de enkelte ministerier, jf. Fmst. cirk. 16/12 1998 om omlægning af finansiering af udgifter til rådighedsløn og ventepenge til forhenværende tjenestemænd.

De enkelte ansættelsesmyndigheder har ansvaret for administrationen, herunder beregning og udbetaling, af rådighedsløn, jf. Fmst. cirk. 16/10 2000 om omlægning af administrationen af rådighedsløn til tjenestemænd, der er omfattet af finansieringsomlægningen i 1999.