Kapitel 32.
Stillingsnedlæggelser, stillingsforandringer og omflytninger

Kapitlet omhandler stillingsforandringer for tjenestemænd, herunder omflytning, stillingsnedlæggelser og det retlige begreb "forflyttelse". I denne forbindelse omtales reglerne om rådighedsløn, afsnit 32.2.6. I afsnit 32.2.7 omtales særregler for kongeligt udnævnte tjenestemænd, herunder for dommere, og i afsnit 32.2.8 særlovgivning gennemført ved opgaveomlægninger, herunder kommunalreformen.

Kapitlet omhandler desuden spørgsmålene om stillingsforandringer for funktionærer og andre ansatte, jf. afsnit 32.3, henholdsvis afsnit 32.4.

32.1. Indledning

Dette kapitel omhandler såvel tjenestemænd som funktionærer og andre ansatte.

I afsnit 32.2 omtales reglerne om stillingsforandringer for tjenestemænd, herunder omflytning, stillingsnedlæggelser samt det retlige begreb "forflyttelse". Reglerne gælder også for personer uden dansk indfødsret, der ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd i henhold til § 58 c i Lbekg. 511 18/5 2017 om tjenestemænd (TL), jf. PAV kap. 15. Der er ingen sammenhæng mellem begrebet forflyttelse, som det anvendes i PAV kap. 22 om flyttegodtgørelse, og det retlige begreb forflyttelse, der anvendes i dette kapitel.

I afsnit 32.3 og afsnit 32.4 er spørgsmålet om stillingsforandringer for funktionærer og andre ansatte omtalt.

Der henvises i øvrigt til Moderniseringsstyrelsens vejledning om ansættelsesretlige spørgsmål ved geografisk flytning af statslige institutioner (januar 2018) og vejledning om ansættelsesretlige spørgsmål ved ressortomlægninger (oktober 2022) samt  Personalestyrelsens vejledning om kommunalreformen og personalejura (november 2004).

32.2. Tjenestemænd

32.2.1. Indledning

En tjenestemand er ifølge lovgivningen forpligtet til at tåle sådanne forandringer i arten og omfanget af sine arbejdsopgaver, som ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfører, at arbejdsopgaverne ikke længere kan anses for passende.

Der er således en grænse for de forandringer, en tjenestemand er forpligtet til at tåle. I retspraksis er det blevet lagt til grund, at overskridelse af denne grænse foreligger, når forandringer er så indgribende, at de kan sidestilles med forflyttelse til en anden stilling med de deraf følgende retsvirkninger, jf. nedenfor.

32.2.2. Regelgrundlag

Reglerne om de forandringer, tjenestemænd har pligt til at tåle, fremgår af TL §§ 12 og 13.

For kgl. udnævnte tjenestemænd gælder endvidere § 27, stk. 3 i L 169 5/6 1953 Danmarks Riges Grundlov (Grundloven).

Dommere er omfattet af særlige regler i Grundlovens § 64 og TL § 34, stk. 3. Der gælder desuden særlige regler for andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene, jf. TL § 34, stk. 4.

For tjenestemænd, der er udnævnt i deres nuværende stilling før tjenestemandslovens ikrafttræden 1/7 1969, er det i TL § 59, stk. 2, 2. pkt., bestemt, at reglerne i L 154 7/6 1958 om lønninger og pensioner mv. til statens tjenestemænd (LPL) §§ 4 og 59, jf. Bilag 32.5.1, finder anvendelse. Afgørende for, om udnævnelse i en anden stilling har fundet sted, er, at der er tale om en ansættelse, som tjenestemanden selv har taget initiativ til. Dette er fx tilfældet, hvis tjenestemanden er avanceret, men derimod ikke hvis den pågældende har søgt en stilling, som vedkommende kunne have været flyttet til også uden ansøgning. Det er således også uden betydning, om der er sket omklassificering af vedkommende stilling, eller om tjenestemanden er oprykket til højere lønramme i et automatisk lønrammeforløb. Tjenestemænd omfattet af disse regler er ved afsked på grund af nedlæggelse af deres stilling berettiget til ventepenge. Ventepenge udbetales i 5 år og svarer i de første 3 måneder til seneste pensionsgivende løn og derefter til 2/3 af denne, jf. LPL § 59, stk. 1, se Bilag 32.5.1. Reglerne om begrænsninger i retten til rådighedsløn og i udbetalingen af rådighedsløn gælder tilsvarende for ventepenge, se afsnit 32.2.6.2. og 32.2.6.3. Udgiften til ventepenge afholdes af de enkelte ministerier, se afsnit 32.2.6.6. Om regulering af ventepenge henvises til PAV kap. 34.

32.2.3. Omflytning

TL §§ 12-13 indeholder en række bestemmelser, der forpligter tjenestemænd til at lade sig omflytte til andre tjenestemandsstillinger, uden at de pågældende af den grund kan påberåbe sig ret til afsked med pension eller rådighedsløn. Sådan omflytning kan foretages uden varsel.

TL § 12, stk. 1, 1. pkt., fastlægger, at en tjenestemand skal acceptere forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, der ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfører, at stillingen ikke længere kan anses for passende. Der henvises til afsnit 32.2.4.

I TL § 12, stk. 1, 2. pkt., er det fastsat, at det kan pålægges en tjenestemand at overtage en anden stilling inden for sit ansættelsesområde i samme omfang, som den pågældende har pligt til at tåle forandringer i sin hidtidige stilling, dvs. at den anden stilling ikke må ændre tjenestens karakter og skal være passende for tjenestemanden.

I henhold til TL § 12, stk. 2, kan det, hvis ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform gør det nødvendigt, pålægges en tjenestemand at overtage en stilling uden for sit hidtidige ansættelsesområde, i hvilken tjenesten efter sin karakter svarer til den hidtidige stilling, og som må anses for passende.

Bestemmelserne i TL § 12, stk. 1 og 2, gælder også for tjenestemænd ansat på åremål. Der henvises til PAV kap. 14.

Efter TL § 12, stk. 3, kan en varigt ansat tjenestemand under 60 år, der af helbredsmæssige grunde bliver uegnet til at varetage tjenesten i sin stilling, pålægges at overtage en anden passende stilling inden for eller uden for det hidtidige ansættelsesområde.

I henhold til TL § 12, stk. 4, har den, der ansættes på åremål, og som i forvejen er tjenestemand, ved åremålets udløb eller ved ansættelsens ophør af anden utilregnelig årsag pligt til at overtage et andet passende arbejdsområde inden for eller uden for sit tidligere ansættelsesområde.

32.2.3.1. Omflytningsnævnet

Omflytning til en stilling uden for en tjenestemands hidtidige ansættelsesområde efter TL § 12, stk. 2 eller 3, eller overførelse efter TL § 12, stk. 4, kan dog kun ske med tilslutning fra Omflytningsnævnet. Dette nævn nedsættes af finansministeren i henhold til TL § 13 og er sammensat af en repræsentant for hver af de centralorganisationer, der er nævnt i TL § 49, og et tilsvarende antal administrationsrepræsentanter.

I Fmst. bekg. 563 15/11 1977 om omflytningsnævn i henhold til tjenestemandsloven § 13 er der fastsat regler om Omflytningsnævnets virkemåde, sammensætning mv. Nævnet har endnu ikke været i funktion.

32.2.3.2. Tjenestemandslovens § 55

En tjenestemand, der af årsager, som ikke kan tilregnes den pågældende, omflyttes til en anden passende, men lavere lønnet stilling, som vedkommende har pligt til at overtage, har krav på at bevare lønnen i den hidtidige stilling, jf. TL § 55. Det er i loven forudsat, at tjenestemandspensionen til den pågældende vil blive beregnet på grundlag af den tjenestemandspensionsgivende løn i den hidtidige stilling.

Lønnen i den hidtidige stilling omfatter den samlede faste løn, herunder pensionsbidrag til en eventuel supplerende pensionsordning. Tjenestemanden får desuden eventuelle anciennitetsbetingede lønstigninger, som den pågældende ville have fået ved fortsat ansættelse i sin hidtidige stilling. Lønnen påvirkes derimod ikke af aftaler om tillæg til lønnen eller omklassificeringer, der først har virkning efter nedrykningstidspunktet.

Løndele, der ydes for funktioner, der ikke er en integreret del af den hidtidige stilling, bortfalder, hvis opgaven ikke længere varetages efter stillingsskiftet. Eventuelle løndele, der i den hidtidige stilling blev ydet for overarbejde, merarbejde - herunder (rådigheds)vagt - eller arbejde på ubekvemme tidspunkter, bortfalder ligeledes. Eventuelle tids- eller opgavebestemte løndele indgår indtil periodens udløb, henholdsvis opgavevaretagelsens ophør.

TL § 55 kan derimod ikke anvendes, hvor tjenestemanden accepterer et tilbud om ansættelse i en lavere lønnet stilling, som den pågældende ikke er forpligtet til at overtage. I sådanne situationer må eventuelle særlige lønvilkår fastsættes ved aftale i henhold til TL § 45.

32.2.4. Stillingsforandringer/forflyttelse

Ifølge TL § 12, stk. 1, 1. pkt., har en tjenestemand inden for sit ansættelsesområde pligt til at underkaste sig sådanne forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, der ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfører, at stillingen ikke længere kan anses for passende.

I samme omfang har en tjenestemand pligt til at underkaste sig forandringer, der følger af ændringer i ministeriernes forretningsområder, dvs. ressortomlægninger.

Overskrider en forandring den grænse, der er nævnt i bestemmelsen, kan tjenestemanden gøre gældende, at der foreligger forflyttelse.

Begrebet forflyttelse som grænse for de ændringer, som tjenestemanden må affinde sig med, har karakter af en såkaldt retlig standard, dvs. en retsregel, der ikke indeholder nøjere udformede forskrifter, men alene giver et vagere direktiv, som må udfyldes efter hver tids retsopfattelse, der vil være påvirket af de i tiden gældende forhold og behov.

Ved vurderingen af, om der foreligger forflyttelse, må man sammenligne stillingen, som den så ud før ændringerne, med stillingen, som den ser ud efter ændringerne. Ikke enhver ændring indebærer forflyttelse. Sammenligningerne centrerer sig navnlig om ændringer i arbejdsvilkårene, (herunder det sted, hvor arbejdet udføres), sammenholdt med den pågældendes ansættelsesområde.

En tjenestemand må som hovedregel tåle ændringer, som ligger inden for den pågældendes ansættelsesområde og inden for stillingsbetegnelsen, således som denne må forstås efter sin ordlyd eller traditionel sprogbrug.

En tjenestemand må endvidere acceptere ændringer, der er en følge af den tekniske udvikling eller udviklingen i de samfundsmæssige vilkår, ligesom den pågældende må tåle ændringer i tjenestestedets placering samt ændringer som følge af administrative reformer.

Af hensyn til den enkelte tjenestemand er der dog fastsat en yderligere begrænsning udtrykt ved ordet ”passende”. En tjenestemand behøver herefter ikke at tåle ændringen, hvis den pågældende efter en bedømmelse på grundlag af momenter som uddannelse, alder, helbredstilstand eller den sædvanlige opfattelse af status mv. ikke kan siges at have fået en passende stilling. I vurderingen skal derudover indgå, om ændringen sker som led i en generel reform, idet en tjenestemand på en sådan baggrund kan blive forpligtet til at tåle ændringer, den pågældende ellers ikke skulle have tålt.

Afgørende for, om der er tale om forflyttelse, er således, om stillingen med de gennemførte ændringer er passende. Hvis dette ikke er tilfældet, er der tale om forflyttelse, og tjenestemanden kan kræve sig afskediget med pension, jf. § 2, stk. 1, i Lbkeg. 510 18/5 2017 om tjenestemandspension (TPL), (afsked af anden utilregnelig årsag end alder og helbredsbetinget utjenstdygtighed).

I helt særlige tilfælde kan stillingen være ændret så væsentligt, at tjenestemanden vil kunne kræve sig afskediget med rådighedsløn. Dette forudsætter, at ændringerne kan sidestilles med, at stillingen er nedlagt. Se herom i afsnit 32.2.5.

Det er den enkelte ansættelsesmyndighed, der vurderer, om tjenestemanden i det konkrete tilfælde har pligt til at affinde sig med ændringerne.

Hvis tjenestemanden finder, at stillingen efter ændringerne ikke er passende, og ministeriet er enig heri, og i, at der derfor er grundlag for at afskedige tjenestemanden uansøgt af denne årsag, forelægges sagen for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen med anmodning om en udtalelse om tjenestemandens krav på pension, jf. TL § 31, stk. 2. Forelæggelsen skal indeholde en udførlig beskrivelse af de faktiske omstændigheder i sagen, herunder den pågældendes ansættelsesdato samt arbejdsopgaverne før og efter ændringen.

Hvis ministeriet er i tvivl om, hvorvidt der er tale om forflyttelse, kan ministeriet anmode Medarbejder- og Kompetencestyrelsen om en vurdering af, om stillingen med de gennemførte ændringer må anses for passende for den pågældende, og af, om tjenestemanden har pligt til at varetage de pålagte arbejdsopgaver. Denne forelæggelse skal indeholde de samme oplysninger som en forelæggelse i henhold til TL § 31, stk. 2, dvs. en udførlig beskrivelse af de faktiske omstændigheder i sagen, herunder den pågældendes ansættelsesdato samt arbejdsopgaverne før og efter ændringen. På tilsvarende måde kan tilfælde, hvor spørgsmålet rejses i forbindelse med opgaveomlægninger, forelægges for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Hvis ansættelsesmyndigheden vurderer, at tjenestemanden i det konkrete tilfælde har pligt til at affinde sig med ændringerne, har tjenestemanden pligt til at varetage den anviste stilling fra det angivne tidspunkt. Hvis tjenestemanden ikke kan acceptere beslutningen, kan den pågældende indbringe spørgsmålet for domstolene til endelig afgørelse. Tjenestemanden har pligt til at varetage stillingen, indtil en domstolsafgørelse eventuelt måtte nå til et andet resultat.

Hvis tjenestemanden nægter at varetage stillingen og udebliver fra tjenesten, kan den pågældende betragtes som ulovligt udeblevet. Ansættelsesmyndigheden kan i så fald standse lønudbetalingen og indlede en disciplinærsag, jf. nærmere PAV kap. 29.2.

32.2.5. Stillingsnedlæggelse

En tjenestemandsstilling kan blive nedlagt på grund af bortfald af opgaverne, bevillingsmangel, omstrukturering e.l.

I disse situationer har tjenestemanden pligt til at overtage en anden stilling, der ikke ændrer tjenestens karakter, og som er passende for ham, jf. TL § 12.

Hvis tjenestemanden ikke bliver ansat i eller får anvist en stilling, som den pågældende har pligt til at overtage efter TL §§ 12 og 13, og derfor afskediges som følge af stillingsnedlæggelsen/opgavebortfaldet (på grund af bevillingsmangel, omstrukturering e.l.), er tjenestemanden berettiget til rådighedsløn, jf. TL § 32.

Om afskedigelse på grund af stillingsnedlæggelse mv. henvises til PAV kap. 31.

Det er en bevillingsmæssig forudsætning for udbetaling af rådighedsløn, at stillingen nedlægges.

Hvis ministeriet er i tvivl om, hvorvidt tjenestemanden har pligt til at overtage den anviste stilling, kan ministeriet anmode Medarbejder- og Kompetencestyrelsen om en vurdering af, om tjenestemanden har pligt til at varetage de pålagte arbejdsopgaver, og om stillingen må anses for passende for den pågældende. Forelæggelsen skal indeholde de samme oplysninger som en forelæggelse i henhold til TL § 31, stk. 2, dvs. en udførlig beskrivelse af de faktiske omstændigheder i sagen, herunder den pågældendes ansættelsesdato samt arbejdsopgaverne i den nedlagte stilling og i den anviste stilling.

Ved nedlæggelse af en åremålsstilling er det en forudsætning for, at tjenestemanden kan afskediges med rådighedsløn fra åremålsstillingen, at den pågældende ikke har krav på en tilbagegangsstilling.

Hvis tjenestemanden har krav på en tilbagegangsstilling, har den pågældende ret og pligt til at indtræde i tilbagegangsstillingen ved åremålets ophør af utilregnelig årsag, herunder stillingsnedlæggelse. Den pågældende kan derfor kun blive afskediget med ret til rådighedsløn, hvis ansættelsesmyndigheden ikke kan tilbyde den pågældende en stilling, der er passende i forhold til den aftalte tilbagegangsstilling.

Afsked med rådighedsløn giver ret til pension fra udløbet af rådighedslønsperioden, hvis tjenestemandens ansættelsestid inkl. perioden med rådighedsløn er mindst 10 år, jf. TPL § 2, stk. 1. Er denne betingelse ikke opfyldt, har tjenestemanden ret til opsat pension, hvis den pågældende har opnået en pensionsalder på mindst 3 år, jf. TPL § 24. En tjenestemand, der er ansat 1. januar 2012 eller senere, har dog krav på opsat pension, hvis den pågældende har opnået en pensionsalder på mindst 1 år, jf. PAV kap. 34.

Det er derfor en forudsætning for afsked på grund af stillingsnedlæggelse, at Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har udtalt sig om pensionskravet, før afskedigelsen iværksættes, jf. TL § 31, stk. 2.

Selv om en stilling ikke er nedlagt, kan forandringer i en stilling være så indgribende, at de kan sidestilles med stillingsnedlæggelse. Hvis tjenestemanden ved sådanne forandringer vælger at kræve sig afskediget uansøgt af denne årsag, vil den pågældende være berettiget til rådighedsløn og derefter (forudsat en ansættelsestid på mindst 10 år) pension, jf. TPL § 2, stk. 1, om afsked af anden utilregnelig årsag end alder og helbredsbetinget utjenstdygtighed.

Hvis ansættelsesmyndigheden er i tvivl om, hvorvidt forandringerne kan sidestilles med stillingsnedlæggelse, kan ministeriet anmode Medarbejder- og Kompetencestyrelsen om en vurdering heraf. Sager herom forelægges for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen i samme omfang og med samme oplysninger som sager om (eventuel) afsked på grund af stillingsændringer, der har karakter af forflyttelse. Forelæggelsen skal indeholde de samme oplysninger som en forelæggelse i henhold til TL § 31, stk. 2, dvs. en udførlig beskrivelse af de faktiske omstændigheder i sagen, herunder den pågældendes ansættelsesdato samt arbejdsopgaverne før og efter ændringen.

Hvis ansættelsesmyndigheden ikke er i tvivl om, at forandringerne kan sidestilles med stillingsnedlæggelse, og at der derfor er grundlag for at afskedige tjenestemanden uansøgt af denne årsag, forelægges sagen for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen med anmodning om en udtalelse om tjenestemandens krav på pension, jf. TL § 31, stk. 2. Forelæggelsen skal indeholde en udførlig beskrivelse af de faktiske omstændigheder i sagen, herunder den pågældendes ansættelsesdato samt arbejdsopgaverne før og efter ændringen.

32.2.6. Retten til rådighedsløn

32.2.6.1. Beregning mv.

Rådighedsløn udbetales i 3 år og svarer til den sidst udbetalte løn inkl. eventuelle faste tillæg, uanset om disse er varige eller midlertidige eller aftalt til erstatning for særlige ydelser mv., jf. Fmst. cirk. 26/1 1996 om konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste tillæg.

Ved utrykt dom af 27. april 2015 har Østre Landsret fastslået, at funktionsvederlag, der udbetales i henhold til Skm. cirk. 27/4 2022 om aftale om betaling mv. under funktion i højere stilling for tjenestemænd i staten og folkekirken (funktionsaftalen), ikke indgår i rådighedslønnen. Dette gælder, uanset om tjenestemanden har fungeret i en højere stilling indtil fratrædelsen og derfor har fået udbetalt funktionsvederlag også i den sidst udbetalte løn.

I det omfang der hidtil er blevet indbetalt pensionsbidrag til en supplerende pensionsordning for et fast tillæg, der indgår i rådighedslønnen, skal der også indbetales pensionsbidrag af dette i rådighedslønsperioden. Bidragene indbetales til samme pensionsordning som hidtil.

Særlige ydelser som fx natpenge, der ikke er konverteret til et fast tillæg, indgår ikke i beregningen af rådighedsløn. Se også Bilag 2, pkt. f i Fmst. cirk. 6/12 2011 om beregning af løn under betalt fravær mv. 

Ved afsked fra en åremålsansættelse, hvor den pågældende ikke har krav på en tilbagegangsstilling, ydes rådighedsløn efter de almindelige regler. Rådighedslønnen beregnes på grundlag af lønnen i åremålsstillingen. Rådighedslønnen kan dog længst ydes til åremålets udløb.

Hvis den ansatte har krav på en tilbagegangsstilling, men ansættelsesmyndigheden ikke kan tilbyde den pågældende en stilling, der er passende i forhold til den aftalte tilbagegangsstilling, har den pågældende krav på rådighedsløn efter de almindelige regler. Rådighedslønnen beregnes på grundlag af lønnen i den aftalte tilbagegangsstilling.

Det bemærkes, at Højesteret i to domme af 9. februar 2017 (UfR 2017.1508 H og UfR 2017.1517 H) har fastslået blandt andet, at "hidtidig løn" i TL § 32 og "lønnen i den hidtidige stilling" i TL § 55, jf. afsnit 32.2.3.2, må forstås på samme måde.

32.2.6.2. Begrænsninger i retten til rådighedsløn

En tjenestemand kan ifølge TL § 32, stk. 4, ikke få rådighedsløn, hvis den pågældende

  1. ansættes i eller får anvist en anden stilling, som den pågældende har pligt til at overtage efter TL§ 12 og 13,
  2. har opnået den for stillingen fastsatte afgangsalder eller
  3. på afskedstidspunktet på grund af sygdom eller uegnethed ikke er i stand til at overtage en passende stilling.

Retten til rådighedsløn ophører, hvis den afskedigede tjenestemand i rådighedslønsperioden

  1. ansættes i eller får anvist en anden stilling, som den pågældende har pligt til at overtage,
  2. opnår den afgangsalder, der gælder for stillingen.

For så vidt angår bestemmelsen om sygdom har Østre Landsret ved (utrykt) dom af 27. oktober 2006 fastslået, at en tjenestemand, der var overgået til fleksjob på grund af sygdom, ikke havde krav på rådighedsløn ved afsked på grund af bevillingsmangel. Landsretten lagde til grund, at tjenestemanden på grund af sygdom ikke på afskedstidspunktet var i stand til at overtage en stilling, som den pågældende efter TL §§ 12 og 13 ville have pligt til at overtage. Den pågældende havde derfor ikke krav på rådighedsløn, jf.  TL § 32, stk. 4, nr. 4.

Der ydes således rådighedsløn til en tjenestemand, der afskediges på grund af stillingsnedlæggelse, selv om tjenestemanden har nået folkepensionsalderen, medmindre der efter andre regler ikke ydes rådighedsløn, og rådighedslønnen stoppes heller ikke, når den pågældende når folkepensionsalderen.

32.2.6.3. Begrænsninger i udbetalingen af rådighedsløn

Udbetaling af rådighedsløn begrænses i visse tilfælde.

I Fmst. bekg  28/6 1994 om midlertidig standsning af udbetaling af rådighedsløn og ventepenge - og i det hertil knyttede Fmst. cirk. 10/7 1994 om rådighedsløn og ventepenge – er der fastsat bestemmelser om midlertidig standsning af udbetaling af rådighedsløn i tilfælde, hvor den pågældende i rådighedslønsperioden opnår

  • ansættelse i en stilling med tilknyttet tjenestemandspensionsret, som medregnes i pensionsalderen i henhold til TPL4, men som den pågældende efter TL§ 12 og 13 ikke har pligt til at overtage,
  • offentlig ansættelse på andre vilkår end tjenestemandsvilkår, dvs. ansættelse inden for staten, folkeskolen, folkekirken, Folketinget, under Københavns kommunes skolevæsen, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, i en kommune, en region, et koncessioneret selskab, en stats- eller kommunegaranteret virksomhed eller i en tilsvarende virksomhed eller
  • ansættelse i et aktieselskab, som efter en opgaveomlægning varetager de arbejdsopgaver, inden for hvilke den pågældende var beskæftiget som ansat i staten eller folkekirken, og hvor staten ejer mere end 50 pct. af aktierne.

Ansættelse i en selvejende institution, virksomhed o.l., som fx via tilskud, driftsoverenskomst e.l. finansieres af offentlige midler, standser derimod ikke udbetalingen af rådighedsløn, heller ikke selv om tilskuddet mv. udgør mere end 50 pct.

Tjenestemanden skal i rådighedslønsperioden indsende oplysninger til den rådighedslønsudbetalende myndighed om enhver ansættelse der berettiger til hel eller delvis standsning af rådighedslønnen, og om de for ansættelsen gældende vilkår, herunder løn- og pensionsvilkår. I tilfælde, hvor rådighedslønnen kan standses, men hvor den faste månedlige løn (ekskl. et eventuelt pensionsbidrag) i den nye ansættelse er lavere end rådighedslønnen, nedsættes den månedlige rådighedslønsudbetaling med et beløb svarende til den faste månedlige løn.

Hvis tjenestemanden i årets løb har haft arbejdsindtægter fra sådanne ansættelser, skal tjenestemanden ved kalenderårets slutning indsende en af skattevæsenet underskrevet erklæring om arbejdsindtægtens størrelse for disse ansættelser.

På grundlag af denne erklæring skal ansættelsesmyndigheden tage stilling til en eventuel efterregulering af rådighedslønnen i form af modregning, tilbagesøgning eller efterbetaling.

Afbrydes det nye ansættelsesforhold inden udløbet af rådighedslønsperioden, genoptages udbetalingen af rådighedsløn for den resterende del af perioden.

32.2.6.4. Ferie i rådighedslønsperioden

En tjenestemand har ret til at afholde allerede optjent ferie med feriegodtgørelse. Der foretages ikke fradrag i rådighedslønnen, når ferien afholdes. En tjenestemand optjener ikke ferie i rådighedslønsperioden.

Hvis en tjenestemand i rådighedslønsperioden får ansættelse i det offentlige mv., hvorfra indtægten skal modregnes i rådighedslønnen, jf. afsnit 32.2.6.3, og i denne periode afholder ferie uden løn hos den nye arbejdsgiver, bliver der ikke automatisk udbetalt fuld rådighedsløn for den ulønnede ferieperiode.

Tjenestemanden skal imidlertid ikke stilles ringere, end hvis den pågældende ikke havde haft lønnet arbejde i rådighedslønsperioden. I forbindelse med den årlige opgørelse af indtægterne skal der derfor efterbetales et supplerende rådighedslønsbeløb, hvis den samlede indtægt (dvs. arbejdsindtægten og en eventuel nedsat rådighedsløn) ligger under den fulde rådighedsløn på årsbasis.

32.2.6.5. Regulering

Vedrørende regulering af rådighedsløn henvises til PAV kap. 34.

32.2.6.6. Finansiering og administration

Udgiften til rådighedsløn afholdes af de enkelte ministerier, jf. Fmst. cirk. 16/12 1998 om omlægning af finansiering af udgifter til rådighedsløn og ventepenge til forhenværende tjenestemænd.

De enkelte ansættelsesmyndigheder har ansvaret for administrationen, herunder beregning og udbetaling, af rådighedsløn, jf. Fmst. cirk. 16/10 2000 om omlægning af administrationen af rådighedsløn til tjenestemænd, der er omfattet af finansieringsomlægningen i 1999.

32.2.7. Særbestemmelse om kgl. udnævnte tjenestemænd

Efter Grundlovens § 27, stk. 3, kan de af kongen udnævnte tjenestemænd kun forflyttes uden deres samtykke, når de ikke derved lider tab i de med tjenestemandsstillingen forbundne indtægter, og der gives dem valget mellem sådan forflyttelse og afsked med pension efter de almindelige regler.

Med hensyn til forflyttelsesbegrebet henvises til afsnit 32.2.4.

Retligt set vil kgl. udnævnte tjenestemænd kunne påberåbe sig forflyttelsesgrænsen i henhold til Grundlovens § 27, stk. 3, uafhængigt af reglerne i TL §§ 12-13. Det må dog antages, at forflyttelsesgrænsen i henhold til Grundlovens § 27, stk. 3, normalt vil være sammenfaldende med tålegrænsen efter TL §§ 12 og 13.

 

32.2.7.1. Dommere mfl.

Om dommere er det i Grundlovens § 64 fastsat, at de ikke kan forflyttes mod deres ønske uden for de tilfælde, hvor en omordning af domstolene finder sted.

I overensstemmelse hermed er det i TL § 34, stk. 3, fastsat, at omflytningsbestemmelserne i TL §§ 12-13 ikke gælder for dommere.

Tilsvarende er det i TL § 34, stk. 4, fastsat, at heller ikke andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene er omfattet af omflytningsbestemmelserne i TL § 12, stk. 2 og 3.

32.2.8. Særlovgivning ved opgaveomlægninger

I de love, der vedrører udlægning af opgaver fra staten til kommuner, amtskommuner eller statsejede aktieselskaber, er der bestemmelser om de statstjenestemænd, der berøres af udlægningen. Tilsvarende bestemmelser om (amts)kommunale tjenestemænd er indeholdt i love om overførsel af opgaver fra kommuner og amtskommuner til staten.

I forbindelse med opgaveomlægninger er der blevet anvendt forskellige modeller for de berørte tjenestemænd.

Ved kommunalreformen var tjenestemændene forpligtet til at overgå til ansættelse som tjenestemænd under den nye ansættelsesmyndighed, jf. fx § 7 i L 539 24/6 2005 om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen (procedureloven).

Tilsvarende model blev anvendt ved oprettelsen af Hovedstadens Sygehusfællesskab. De berørte tjenestemænd fra staten og fra Københavns og Frederiksberg Kommuner overgik således med virkning fra oprettelsen pr. 1. januar 1995 til ansættelse som tjenestemænd i Hovedstadens Sygehusfællesskab, jf. § 15 i L 1132 21/12 1994 om Hovedstadens Sygehusfællesskab.

Etableringen af Udbetaling Danmark er et nyere eksempel, hvor kommunale tjenestemænd var forpligtet til at overgå til ansættelse som tjenestemænd under ny ansættelsesmyndighed. De berørte kommunale tjenestemænd var forpligtet til at overgå til ansættelse i staten på tidspunktet for opgavernes overførsel, såfremt ændring af arbejdssted eller ændring af stillingens karakter i øvrigt ikke medførte, at stillingen ikke længere var passende, jf. § 9 i Lbekg 1506 6/12 2016 om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark (Etableringsloven).

Ved omlægningen på folkeskoleområdet, hvor ændringen primært indebar en overgang af forhandlingsretten, opretholdt de berørte tjenestemænd deres ansættelse som tjenestemænd i folkeskolen ("den lukkede gruppe"), jf. L 382 20/5 1992 om tjenestemænd i folkeskolen i primærkommunerne og L 208 28/4 1993 om ændring af tjenestemands- og folkeskolelovgivningen m.v.

Ved andre opgaveudlægninger er der givet tjenestemændene valget mellem enten at overgå til kommunal/amtskommunal tjenestemandsansættelse eller at opretholde ansættelsen i statstjenestemandsstillingen under udførelse af arbejde i vedkommende kommune/amtskommune. Denne model blev fx anvendt ved statshospitalernes overførelse til amtskommunerne og ved særforsorgens udlægning, jf. L 328 26/6 1975 om statshospitalernes overførelse til amtskommunerne og L 257 8/6 1978 om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg m.v.

Tilsvarende er der ved opgaveudlægninger til statsejede aktieselskaber givet statstjenestemændene valget mellem enten at overgå til ansættelse i vedkommende aktieselskab eller at opretholde ansættelsen i statstjenestemandsstillingen under udførelse af arbejde i aktieselskabet, jf. fx L 409 6/6 2002 om Post Danmark A/S.

Lovbestemmelser om opgaveudlægning indebærer, at de pågældende statstjenestemænd har pligt til fortsat at udføre deres arbejde, og at de ikke har krav på afsked med ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af opgaveudlægningen.

32.3. Funktionærer

Mulighederne for stillingsforandringer og omflytning af funktionærer fremgår ikke direkte af Lbekg. 1002 24/8 2017 om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (funktionærloven), og vurderingen må derfor blandt andet foretages på baggrund af den retspraksis, der er opstået i tilknytning hertil.

Arbejdsgiveren har som udgangspunkt ret til at tilrettelægge og omlægge en funktionærs arbejde efter behov.

Væsentlige stillingsforandringer kan dog ikke foretages ensidigt. Sådanne ændringer kan kun gennemføres ved, at det hidtidige ansættelsesforhold bringes til ophør med gældende opsigelsesvarsel, samtidig med at der tilbydes ansættelse på nye vilkår. Dette indebærer, at reglerne om afskedigelse gælder ved væsentlige stillingsændringer. Der foreligger en afgørelse i forvaltningslovens forstand, og de ansættelsesretlige og overenskomstmæssige regler om bl.a. varsling og procedurer finder anvendelse.

Vælger funktionæren at tage imod tilbuddet om ansættelse på nye vilkår, bevares ancienniteten fra det hidtidige ansættelsesforhold.

Østre Landsret har i dom af 23. oktober 2023 (U 2023.816 Ø) taget stilling til en sag, hvor en lønmodtager fik ændret sine arbejdsopgaver væsentligt under sin barsel. Landsretten kom i sagen frem til, at eftersom lønmodtageren vendte tilbage til arbejdet og påtog sig de ændrede arbejdsopgaver i en uge, uden at tilkendegive, at vedkommende betragtede den nye opgavefordeling som en væsentlig uvarslet vilkårsændring, så havde lønmodtageren fortabt muligheden for at anse sig som afskediget som følge af ændringerne i arbejdsvilkårene.

Ikke-væsentlige stillingsforandringer kan gennemføres umiddelbart eller med et passende kortere varsel.

Vurderingen af, hvornår en stillingsforandring er væsentlig, er altid meget konkret og tager udgangspunkt i forudsætningerne for det enkelte ansættelsesforhold. Nedenfor angives nogle elementer, der har betydning for, om forskellige former for stillingsforandringer er væsentlige. Ved vurderingen af ændringernes væsentlighed er det de samlede ændringer, der må bedømmes.

I funktionærens ansættelsesbrev eller overenskomst kan der være angivet et bestemt ansættelsesområde, inden for hvilket den pågældende efter ledelsens bestemmelse har pligt til at overtage en anden tilsvarende stilling.

En senere ændring af ansættelsesområdet kræver som udgangspunkt ikke, at ændringen varsles. Hvis der efterfølgende - med afsæt i det ændrede ansættelsesområde - gennemføres konkrete ændringer i den ansattes arbejdssted, arbejdsindhold mv., vil disse derimod skulle vurderes konkret i forhold til om der foreligger en væsentlig stillingsændring.. Se hertil PAV kap. 15 og PAV kap. 31.

Hvis funktionæren i forbindelse med en ressortomlægning overføres til en anden ansættelsesmyndighed, opretholder funktionæren sit hidtidige ansættelsesområde, inkl. det aktuelle ansættelsessted, også selvom de institutioner mv., som dette omfatter, spredes på flere ministerområder, og uanset om det oprindelige ministerområde nedlægges.

Ressortomlægningen er ikke i sig selv en væsentlig stillingsforandring, og ændringen vil derfor kunne gennemføres uden iagttagelse af det individuelle opsigelsesvarsel.

Hvis ressortomlægningen medfører faktiske ændringer i funktionærens arbejdssted, arbejdsindhold mv., vil disse ændringer derimod skulle vurderes konkret med henblik på en afgørelse af, om ændringerne er så indgribende, at de kan sidestilles med afsked. Ændringen kan i så fald gennemføres ved at den ansatte partshøres om, at den ansatte tilbydes ansættelse på nye ændrede vilkår og det hidtidige ansættelsesforhold bringes til ophør med den ansattes individuelle opsigelsesvarsel. Hvis den ansatte ikke accepterer de ændrede vilkår, skal arbejdsgiver træffe beslutning om afskedigelse.

Ved ressortomlægning henvises endvidere til Medarbejder- og Kompetencestyrelsens vejledning om ansættelsesretlige spørgsmål ved ressortomlægninger (oktober 2022).

I funktionærens ansættelsesbrev eller overenskomst kan det tillige være beskrevet, hvilket fagligt arbejdsområde - herunder hvilke eventuelle ledelsesbeføjelser - ansættelsen dækker. Ændringer, som ligger inden for grænserne af stillingens faglige arbejdsområde, kan gennemføres uden iagttagelse af det individuelle opsigelsesvarsel. Væsentlige ændringer derudover kan gennemføres som beskrevet ovenfor og i PAV kap. 31.

Glidende stillingsforandringer kan medføre, at arbejdsindholdet i en stilling efterhånden ændrer sig væsentligt. I så fald kræves ikke varsel.

Geografisk flytning af arbejdsstedet kan ligeledes indebære væsentlige ændringer i ansættelsesforholdet. Ændringen kan i så fald gennemføres som beskrevet ovenfor og i PAV kap. 31.

Det vil altid være en konkret og individuel vurdering, som tager udgangspunkt i ansættelsesbrevets beskrivelse af ansættelsesområdet, herunder om det fremgår af ansættelsesbrevet, at funktionæren må påregne at flytte arbejdssted, ligesom funktionærens særlige personlige forudsætninger i relation til arbejdsstedets nuværende geografiske placering - som arbejdsgiveren har accepteret - også kan have betydning for vurderingen.

Ved geografisk flytning henvises endvidere til Moderniseringsstyrelsens vejledning om ansættelsesretlige spørgsmål ved geografisk flytning af statslige institutioner  (januar 2018).

I visse situationer vil der kunne udbetales flyttegodtgørelse, hvis den geografiske ændring af arbejdsstedet nødvendiggør bopælsskift. Om flyttegodtgørelse kan ydes, afhænger af, om der er hjemmel hertil i den relevante overenskomst, jf. i øvrigt PAV kap. 22.

En ændring af beskæftigelsesgraden vil som altovervejende hovedregel være et så betydeligt indgreb i ansættelsesforholdet, at dette må bringes til ophør og erstattes af et nyt. En ændring af beskæftigelsesgraden kan derfor alene ske med et varsel svarende til den pågældendes individuelle opsigelsesvarsel. Herudover kan overenskomsten indeholde begrænsninger i adgangen til deltidsansættelse.

I situationer, hvor arbejdsgiveren ikke længere har mulighed for at tilbyde den pågældende fuldtidsbeskæftigelse, vil der i forbindelse med overgang til deltidsansættelse kunne udstedesfrigørelsesattest til medarbejderen, jf. Fmst. cirk. 30/12 1987 om retningslinjer for udstedelse af frigørelsesattester til deltidsansatte.

Arbejdsgiveren kan, efter omstændighederne, foretage ændringer i placeringen af den daglige arbejdstid, evt. efter et passende kortere varsel.

Væsentlige ændringer, herunder fx omlægning fra dag- til aftentjeneste, skal dog iværksættes med det individuelle opsigelsesvarsel.

Ændringer i ansættelsesforholdet kan have konsekvenser for den samlede løn, som den ansatte hidtil har fået udbetalt.

Hvis ændringen medfører nedsættelse af den faste løn - fx ved nedsættelse eller bortfald af kvalifikationstillæg - kan den kun gennemføres ved, at den ansatte partshøres om, at den ansatte tilbydes ansættelse på nye ændrede vilkår og det hidtidige ansættelsesforhold bringes til ophør med den ansattes individuelle opsigelsesvarsel. Hvis den ansatte ikke accepterer de ændrede vilkår, skal arbejdsgiver træffe beslutning om afskedigelse.

En omlægning af arbejdet kan indebære, at tillæg, der hidtil har været ydet for bestemte arbejdspræstationer, ulemper eller arbejde på særlige tidspunkter, bortfalder. I vurderingen af, om omlægningen af arbejdet er en væsentlig ændring og dermed skal varsles med det individuelle opsigelsesvarsel, indgår bl.a. tillæggets størrelse i forhold til den samlede løn.

Funktionstillæg i henhold til nye lønsystemer bortfalder uden varsel, når funktionen ophører, og det af aftalen fremgår, at tillægget er knyttet til varetagelsen af den pågældende funktion.

Hvis den funktion, der ligger til grund for tillægget, må anses for at være en integreret del af selve stillingsindholdet, fx hvor ydelse af funktionstillægget kan sidestilles med udnævnelse i en ny stilling, kan funktionen og dermed funktionstillægget kun bringes til ophør med det individuelle opsigelsesvarsel.

En funktionær, der i en længere periode har haft overarbejde, har ikke krav på at fortsætte hermed, selv om overarbejdsbetalingen efterhånden er blevet en fast påregnelig del af indtægten.

32.4. Andre ansatte

Også for andre ansatte end funktionærer er der adgang til at foretage visse ændringer af stillingsindhold mv. Det er dog ikke muligt generelt at angive de mere præcise grænser, idet hensyn bl.a. må tages til de enkelte overenskomsters faglige og geografiske dækningsområde samt til den enkelte ansattes ansættelsesvilkår, jf. ansættelsesbrevet.

32.5. Bilags- og henvisningsoversigt

Bilag

  • Bilag 32.5.1 Uddrag af L 154 7/6 1958 om lønninger og pensioner m.v. til statens tjenestemænd (LPL) som ændret senest ved L 262 4/6 1969

Henvisninger

32.5.1. Uddrag af L 154 7/6 1958 om lønninger og pensioner m.v. til statens tjenestemænd (LPL) som ændret senest ved L 262 4/6 1969

§ 4

Enhver tjenestemand er pligtig at underkaste sig de forandringer i hans tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som måtte blive bestemt, uden at det er fornødent, at noget dertil sigtende forbehold er optaget i hans ansættelsesbrev.

§ 31

Stk. 1. Lønninger, som er fastsat årsvis, ventepenge og pensioner udbetales månedlig og forud ved hver måneds begyndelse, dog således at dersom udbetalingsdagen falder på en helligdag, skal udbetalingen finde sted på den sidste søgnedag i den foregående måned. Søgnedage, på hvilke det udbetalende kontor er lukket i henhold til lov, anordning eller ministeriel bekendtgørelse, sidestilles i denne henseende med helligdage. Tjenestemandens død eller afskedigelse, efter at sådan udbetaling har fundet sted, men før månedens udløb, giver ikke staten noget krav på tilbagebetaling af det for den efterfølgende måned forudbetalte beløb. Hvis efterindtægt oppebæres, vil beløbet dog være at udligne i efterindtægten.

Stk. 2. Finansministeren kan tillade, at udbetaling finder sted indtil 6 søgnedage før den i stk. 1 anførte forfaldsdag. Dør eller afskediges tjenestemanden i tidsrummet mellem udbetalingen og forfaldsdagen, kan det udbetalte beløb kræves tilbagebetalt.

§ 59

Stk. 1. Den tjenestemand, hvis stilling inddrages, efter at han er fyldt 30 år, er, når der ikke kan tilbydes ham anden efter hans uddannelse og helbredstilstand passende stilling i hans hidtidige eller anden styrelsesgren med mindste samme lønningsindtægt (jfr. § 51, stk. 1), berettiget til i 5 år at oppebære ventepenge. Disse skal i de første 3 måneder være lig med den sidst opnåede løn, jfr. Forannævnte § 51, stk. 1, og derefter 2/3 heraf. I den tid, ventepenge oppebæres, er han pligtig at modtage ansættelse i en passende stilling af den ovennævnte art med mindst samme lønningsindtægt som fastsat for den inddragne stilling. Har han ikke inden udløbet af 5 år fået ansættelse i anden stilling, sættes han på pension. De år i hvilke ventepenge har været oppebåret, regnes ved afgørelsen af spørgsmålet om pensionsalder som tjenesteår, og pensionen beregnes efter den lønningsindtægt, som er lagt til grund for ventepengenes beregning.

Stk. 2. En pensionsberettiget tjenestemand, hvem der tilbydes en stilling, hvis overtagelse ville betyde forflyttelse af den i grundlovens § 27 nævnte art, vil dog, dersom han nægter at modtage stillingen, have ret til pension efter de almindelige regler.


Sidst redigeret 04.07.23