32.2.4. Stillingsforandringer/forflyttelse

Ifølge TL § 12, stk. 1, 1. pkt., har en tjenestemand inden for sit ansættelsesområde pligt til at underkaste sig sådanne forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, der ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfører, at stillingen ikke længere kan anses for passende.

I samme omfang har en tjenestemand pligt til at underkaste sig forandringer, der følger af ændringer i ministeriernes forretningsområder, dvs. ressortomlægninger.

Overskrider en forandring den grænse, der er nævnt i bestemmelsen, kan tjenestemanden gøre gældende, at der foreligger forflyttelse.

Begrebet forflyttelse som grænse for de ændringer, som tjenestemanden må affinde sig med, har karakter af en såkaldt retlig standard, dvs. en retsregel, der ikke indeholder nøjere udformede forskrifter, men alene giver et vagere direktiv, som må udfyldes efter hver tids retsopfattelse, der vil være påvirket af de i tiden gældende forhold og behov.

Ved vurderingen af, om der foreligger forflyttelse, må man sammenligne stillingen, som den så ud før ændringerne, med stillingen, som den ser ud efter ændringerne. Ikke enhver ændring indebærer forflyttelse. Sammenligningerne centrerer sig navnlig om ændringer i arbejdsvilkårene, (herunder det sted, hvor arbejdet udføres), sammenholdt med den pågældendes ansættelsesområde.

En tjenestemand må som hovedregel tåle ændringer, som ligger inden for den pågældendes ansættelsesområde og inden for stillingsbetegnelsen, således som denne må forstås efter sin ordlyd eller traditionel sprogbrug.

En tjenestemand må endvidere acceptere ændringer, der er en følge af den tekniske udvikling eller udviklingen i de samfundsmæssige vilkår, ligesom den pågældende må tåle ændringer i tjenestestedets placering samt ændringer som følge af administrative reformer.

Af hensyn til den enkelte tjenestemand er der dog fastsat en yderligere begrænsning udtrykt ved ordet ”passende”. En tjenestemand behøver herefter ikke at tåle ændringen, hvis den pågældende efter en bedømmelse på grundlag af momenter som uddannelse, alder, helbredstilstand eller den sædvanlige opfattelse af status mv. ikke kan siges at have fået en passende stilling. I vurderingen skal derudover indgå, om ændringen sker som led i en generel reform, idet en tjenestemand på en sådan baggrund kan blive forpligtet til at tåle ændringer, den pågældende ellers ikke skulle have tålt.

Afgørende for, om der er tale om forflyttelse, er således, om stillingen med de gennemførte ændringer er passende. Hvis dette ikke er tilfældet, er der tale om forflyttelse, og tjenestemanden kan kræve sig afskediget med pension, jf. § 2, stk. 1, i Lbkeg. 510 18/5 2017 om tjenestemandspension (TPL), (afsked af anden utilregnelig årsag end alder og helbredsbetinget utjenstdygtighed).

I helt særlige tilfælde kan stillingen være ændret så væsentligt, at tjenestemanden vil kunne kræve sig afskediget med rådighedsløn. Dette forudsætter, at ændringerne kan sidestilles med, at stillingen er nedlagt. Se herom i afsnit 32.2.5.

Det er den enkelte ansættelsesmyndighed, der vurderer, om tjenestemanden i det konkrete tilfælde har pligt til at affinde sig med ændringerne.

Hvis tjenestemanden finder, at stillingen efter ændringerne ikke er passende, og ministeriet er enig heri, og i, at der derfor er grundlag for at afskedige tjenestemanden uansøgt af denne årsag, forelægges sagen for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen med anmodning om en udtalelse om tjenestemandens krav på pension, jf. TL § 31, stk. 2. Forelæggelsen skal indeholde en udførlig beskrivelse af de faktiske omstændigheder i sagen, herunder den pågældendes ansættelsesdato samt arbejdsopgaverne før og efter ændringen.

Hvis ministeriet er i tvivl om, hvorvidt der er tale om forflyttelse, kan ministeriet anmode Medarbejder- og Kompetencestyrelsen om en vurdering af, om stillingen med de gennemførte ændringer må anses for passende for den pågældende, og af, om tjenestemanden har pligt til at varetage de pålagte arbejdsopgaver. Denne forelæggelse skal indeholde de samme oplysninger som en forelæggelse i henhold til TL § 31, stk. 2, dvs. en udførlig beskrivelse af de faktiske omstændigheder i sagen, herunder den pågældendes ansættelsesdato samt arbejdsopgaverne før og efter ændringen. På tilsvarende måde kan tilfælde, hvor spørgsmålet rejses i forbindelse med opgaveomlægninger, forelægges for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Hvis ansættelsesmyndigheden vurderer, at tjenestemanden i det konkrete tilfælde har pligt til at affinde sig med ændringerne, har tjenestemanden pligt til at varetage den anviste stilling fra det angivne tidspunkt. Hvis tjenestemanden ikke kan acceptere beslutningen, kan den pågældende indbringe spørgsmålet for domstolene til endelig afgørelse. Tjenestemanden har pligt til at varetage stillingen, indtil en domstolsafgørelse eventuelt måtte nå til et andet resultat.

Hvis tjenestemanden nægter at varetage stillingen og udebliver fra tjenesten, kan den pågældende betragtes som ulovligt udeblevet. Ansættelsesmyndigheden kan i så fald standse lønudbetalingen og indlede en disciplinærsag, jf. nærmere PAV kap. 29.2.