33.2. Lokalt aftalte seniorordninger

Rammerne for seniorordninger fremgår af aftalen om seniorordninger, jf. Skm. cirk. 21/12 2021 om aftale om seniorordninger.

Aftalen giver hjemmel til lokalt at etablere seniorordninger for en eller flere medarbejdere.

Initiativet til etablering af en seniorordning kan komme fra ledelsen eller fra den ansatte. Det er den lokale ledelse, der vurderer mulighederne for og hensigtsmæssigheden af at etablere en seniorordning for den enkelte ansatte.

Seniorordninger hviler på frivillighed og forudsætter enighed mellem den ansatte og ledelsen.

De lokale aftaler afstemmes efter forholdene på arbejdspladsen og den enkelte ansattes forhold. De økonomiske vilkår aftales med den medarbejder, som omfattes af ordningen, men formaliseres ved en aftale mellem ansættelsesmyndigheden og vedkommende organisationsrepræsentant. En ansættelsesmyndigheds beslutning om ikke at indgå en aftale om en seniorordning er ikke en forvaltningsretlig afgørelse, der kan påklages.

33.2.1. Seniorordningens indhold

En seniorordning kan omfatte gradvis tilbagetrækning i form af aftrapning i job/charge (retræte), aftrapning i tid (deltid), betalt frihed eller en fastholdelsesbonus. Aftalen giver adgang til, at der for den enkelte kan aftales en seniorordning, der kombinerer de forskellige elementer.

33.2.2. Personafgrænsning

Seniorordninger kan aftales for ansatte, der

  1. er fyldt 58 år (retræte), 60 år (deltid) eller 62 år (betalt frihed eller fastholdelsesbonus) og
  2. er tjenestemænd, tjenestemandslignende ansatte eller overenskomstansatte og omfattet af centralorganisationernes forhandlingsret.

33.2.3. Retræte

Seniorordning med aftrapning i job/charge (retræte) forudsætter,

  1. at den ansatte er fyldt 58 år, samt
  2. at den ansatte efter ansøgning overgår til en lavere placeret stilling efter i de seneste 10 år at have været ansat på fuld tid i en stilling med ledelsesansvar eller arbejdsledelse eller i en tilsvarende krævende stilling inden for rammeaftalens dækningsområde.

Pkt. 2 vil være opfyldt, hvis den ansatte har været ansat i en eller flere stillinger med ledelsesansvar/arbejdsledelse eller i en kombination af stillinger med ledelsesansvar/arbejdsledelse og tilsvarende krævende stillinger.

Muligheden for retræte efter rammeaftalen er ikke begrænset til ansatte i bestemte lønrammer, løngrupper eller basisløntrin.

For tjenestemænd og andre ansatte med tjenestemandspensionsret kan ansættelsesmyndigheden som led i aftalen bevilge, at vedkommende bevarer retten til at få pensionen beregnet efter den hidtidige, højere pensionsgivende løn. Det forudsætter, at ansættelsesmyndigheden løbende indbetaler et pensionsdækningsbidrag af den hidtidige løn til FL § 36, jf. afsnit 33.2.7.

For en tjenestemand på åremål er der dog ikke mulighed for at aftale en retræteordning med bevarelse af pensionsret fra åremålsstillingens lønramme, uanset om tjenestemanden har tilbagegangsret eller ej.

Hvis tjenestemanden har tilbagegangsret, kan der aftales en retræteordning, såfremt tjenestemanden går ned i tilbagegangsstillingen, og retræteordningen indgås således med udgangspunkt i tilbagegangsstillingens lønramme.

Det kan herudover aftales, at der til en eventuel supplerende pensionsordning indbetales et ekstra pensionsbidrag op til det hidtidige pensionsbidrag.

For overenskomstansatte m.fl. med forsikringsmæssig pensionsordning kan det aftales, at ansættelsesmyndigheden indbetaler et ekstra pensionsbidrag op til det samlede pensionsbidrag i den hidtidige stilling.

For såvel tjenestemænd m.fl. som overenskomstansatte kan der endvidere aftales et personligt, ikke-pensionsgivende tillæg. Tillægget må højst svare til forskellen mellem lønnen (ekskl. eventuelt pensionsbidrag) i den hidtidige stilling og lønnen (ekskl. eventuelt pensionsbidrag) i retrætestillingen på tidspunktet for overgangen. Lønnen opgøres som den samlede, faste løn, dvs. skalatrins- eller basisløn og tillæg, herunder midlertidige tillæg, men ekskl. pensionsbidrag.

Tillægget skal aftrappes med mindst 1/3 for hver 12 måneder fra overgangen til retrætestillingen.

Tillægget bortfalder altid ved udgangen af den måned, hvori den ansatte når folkepensionsalderen. Dette gælder dog ikke tillæg i henhold til § 9, stk. 2, i aftalen om seniorordninger, jf. Skm. cirk. 21/12 2021 om aftale om seniorordninger.

Efter aftale mellem den ansatte og ansættelsesmyndigheden kan det være et led i seniorordningen, at den pågældende skal fratræde efter en periode på højst 7 år. Hvis der aftales et personligt, ikke-pensionsgivende tillæg, jf. ovenfor, kan overgangen til lavere løn i så fald ske på én gang, eller tillægget kan aftrappes over en periode på højst 5 år.

Der gælder ikke nogen begrænsning i muligheden for at afskedige en tjenestemand eller overenskomstansat uansøgt, selv om der er etableret en seniorordning for den pågældende, hvor der er fastsat et fratrædelsestidspunkt.

33.2.4. Deltid

Seniorordning med aftrapning i tid forudsætter,

  1. at den ansatte er fyldt 60 år,
  2. at den ansatte i sammenlagt 10 år har været ansat inden for rammeaftalens dækningsområde, og
  3. at arbejdstiden udgør mindst 15 timer pr. uge efter nedsættelsen.

For overenskomstansatte forudsætter overgang til deltid desuden, at den pågældende overenskomst/organisationsaftale indeholder hjemmel til deltid.

Seniorordningen kan indebære, enten at medarbejderen går fra fuld tid til deltid, eller at deltiden nedsættes yderligere.

For tjenestemænd og andre ansatte med tjenestemandspensionsret kan det aftales, at vedkommende får pensionsaldermedregning op til den hidtidige beskæftigelsesgrad (maksimalt fuld tid). Det forudsætter, at ansættelsesmyndigheden indbetaler et pensionsdækningsbidrag til FL § 36 svarende til den højere beskæftigelsesgrad, jf. afsnit 33.2.7. Tilsvarende kan det aftales, at der til en eventuel supplerende pensionsordning indbetales et ekstra pensionsbidrag op til det samlede pensionsbidrag ved den hidtidige beskæftigelsesgrad.

For overenskomstansatte mfl. med en forsikringsmæssig pensionsordning kan det aftales, at ansættelsesmyndigheden indbetaler et ekstra pensionsbidrag op til det samlede pensionsbidrag ved den hidtidige beskæftigelsesgrad.

Rammeaftalen giver ikke hjemmel til at yde lønkompensation i forbindelse med aftrapning i tid.

33.2.5. Betalt frihed og fastholdelsesbonus

Ansættelsesmyndigheden kan - som led i en seniorordning - bevilge op til 12 dages frihed (seniordage) med løn om året til en ansat, der er fyldt 62 år. Friheden kan afvikles som hele eller halve arbejdsdage, enkeltvis eller i sammenhæng, eller som enkelttimer. Ansættelsesmyndigheden fastsætter afviklingstidspunkt og/eller afviklingsbetingelser efter nærmere drøftelse med den ansatte. Betalt frihed kan ikke opspares til afvikling i det kommende år, men skal afvikles inden for det år, det er ydet for.

Betalt frihed kan ikke konverteres til kontant betaling, heller ikke hvis friheden ikke er afviklet før fratrædelsen.

Ansættelsesmyndigheden kan endvidere give en særlig fastholdelsesbonus til medarbejdere, som vælger at udskyde deres fratræden indtil et nærmere aftalt tidspunkt.

Der beregnes ikke feriegodtgørelse af en fastholdelsesbonus.

33.2.6. Finansiering

Den enkelte ansættelsesmyndighed afholder selv alle udgifter forbundet med de lokale aftaler inden for gældende bevillinger.

33.2.7. Pensionsdækningsbidrag

33.2.7.1. Retræte

Ved seniorordning med retræte for tjenestemænd m.fl. er ansættelsesmyndighedens bevilling af, at vedkommende kan bevare retten til pension efter den hidtidige, højere pensionsgivende løn, betinget af, at ansættelsesmyndigheden løbende indbetaler et supplerende pensionsdækningsbidrag til FL § 36. Det supplerende pensionsdækningsbidrag beregnes med den sædvanlige bidragsprocent af differencen mellem den pensionsgivende løn på det hidtidige skalatrin og på den pensionsgivende løn i retrætestillingen.

33.2.7.2. Deltid

Ved seniorordninger med deltid, hvor det aftales, at tjenestemænd mfl. bevilges fuld eller forhøjet pensionsaldermedregning, skal ansættelsesmyndigheden løbende indbetale et supplerende pensionsdækningsbidrag til FL § 36.

Ved fuld pensionsaldermedregning beregnes det supplerende pensionsdækningsbidrag med den sædvanlige pensionsbidragsprocent af differencen mellem den pensionsgivende løn ved den hidtidige beskæftigelsesgrad og den pensionsgivende løn ved den reducerede beskæftigelsesgrad.

Ved forhøjet pensionsaldermedregning beregnes det supplerende pensionsdækningsbidrag med den sædvanlige pensionsbidragsprocent af den pensionsgivende løn ved fuld tid gange det antal timer, som pensionsalderen er forhøjet med i forhold til pågældendes deltid, delt med 37.

Hvis eksempelvis tjenestemandens arbejdstid nedsættes fra 37 timer til 16 timer ugentlig, men pensionsalderoptjeningen aftales forhøjet fra 16/37 til 30/37 og pensionsbidraget udgør 15 pct., vil det supplerende pensionsdækningsbidrag udgøre: 15 pct. af 14/37 af den pensionsgivende løn ved fuld tid.