10.13.4. Særskilt vederlag

10.13.4.1. Hvem kan få særskilt vederlag?

Hvervsministeriet skal foretage en konkret og individuel vurdering af, om og hvilke af det kollegiale organs medlemmer der kan modtage særskilt vederlag i henhold til Fmst. cirk.  4/7 2013 om betaling til medlemmer af kollegiale organer i staten.

Ikke-statsansatte kan få særskilt vederlag, medmindre de er udpeget til fortrinsvis at varetage organisationsinteresser, politiske interesser e.l. Hvis de er udpeget af en interesseorganisation e.l. eller efter indstilling fra en sådan, må det som udgangspunkt antages, at de er udpeget til at varetage organisationsinteresser, jf. cirkulærets § 8. I særlige tilfælde kan denne forhåndsformodning anses for afkræftet, eksempler herpå er nævnt i cirkulærets § 8, stk. 3.

Ansatte på selvejeområdet og i folkekirken anses for at være ikke-statsansatte og kan derfor få særskilt vederlag, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Der skal således ikke længere indgås aftaler om ydelse af tillæg til forskere og undervisere ved universiteter mv. for varetagelse af hverv i kollegiale organer i staten, jf. dog afsnit 10.13.8 om overgangsbestemmelser.

Folketingsmedlemmer kan ikke få særskilt vederlag, hvis de i udvalget repræsenterer Folketinget og udfører arbejde af lovforberedende karakter.

Statsansatte kan kun få særskilt vederlag, hvis ansættelsesmyndigheden ud fra ansættelsesretlige kriterier vurderer, at hvervet ikke kan kræves udført som led i de pågældendes ansættelsesforhold i staten, eller at dette undtagelsesvis ikke er hensigtsmæssigt. Ved vurderingen kan ansættelsesmyndigheden bl.a. lægge vægt på om den pågældende ud fra stillingsindhold og arbejdsopgaver ville kunne være blevet pålagt at udføre hvervet som led i tjenesten.

Betaling for varetagelse af hverv, der sker som led i en statsansats ansættelsesforhold, herunder eventuel godtgørelse for over-/merarbejde, skal ske efter den overenskomst eller aftale, den ansatte er omfattet af, jf. afsnit 10.13.3.

Betaling til dommere for varetagelse af hverv i kollegiale organer i staten sker ligeledes efter de almindelige regler om aflønning i ansættelsesforholdet i staten. Hvis en dommer ikke kan pålægges at varetage hvervet som led i sit ansættelsesforhold, kan vedkommende få særskilt vederlag efter reglerne herom. Betalingens størrelse og form fastsættes af hvervsministeriet efter forudgående forhandling med Den Danske Dommerforening, men der indgås ikke aftale med Den Danske Dommerforening herom.

10.13.4.2. Betalingens størrelse

Når det er afgjort, om der kan ydes særskilt vederlag, skal betalingens størrelse fastsættes. Medarbejder- og Kompetencestyrelsen anbefaler, at der ved fastsættelsen af beløbets størrelse tages udgangspunkt i den løn, som en ansat inden for staten ville få for en stilling, som stiller samme krav til arbejdets kvalitative karakter. Ved vurderingen kan bl.a. tages hensyn til organets kompetence. Fx vil vederlaget for medlemmer af et nævn, der træffer afgørelse som ankeinstans, typisk være højere end for medlemmer af et rent rådgivende organ. Det er muligt i ganske særlige tilfælde at tage hensyn til medlemmers faste driftsomkostninger mv. Dette kan fx være relevant i forbindelse med fastsættelse af betaling til advokater mfl. i visse nævn.

For organer, hvor det forudsættes, at medlemmerne er i besiddelse af en særlig ekspertise, kan en betaling pr. time på ca. 340 kr. (niveau 31/3 2012) lægges til grund, svarende til lønramme 39. Til medlemmer af organer, som fortrinsvis har rådgivende opgaver, er niveauet ca. 230 kr. pr. time (niveau 31/3 2012), svarende til lønramme 35. Betalingen kan højst udgøre 655 kr. pr. time (niveau 31/3 2012). Beløbet procentreguleres efter lønjusteringsaftalens regler, jf. Medarbejder- og Kompetencestyrelsen lønoversigt.

Formanden vil ofte få en betaling pr. time, der er mellem 10 pct. og 20 pct. højere end vederlaget til andre medlemmer af udvalget, fordi der typisk stilles højere krav til formandens kvalifikationer. Også til formænd kan betalingen højst udgøre 655 kr. pr. time (niveau 31/3 2012).

Hvis hvervsministeriet undtagelsesvis finder, at ganske særlige forhold taler for en højere betaling end 655 kr. pr. time (niveau 31/3 2012), skal sagen forelægges for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

10.13.4.3. Betalingens form

Hvervsministeriet skal sikre, at betaling og tidsforbrug har den fornødne indbyrdes sammenhæng, og skal med passende mellemrum vurdere, om betalingens størrelse fortsat afspejler tidsforbruget.

Det tilrådes derfor at anvende en betalingsform, der sikrer, at betalingens størrelse afhænger af tidsforbruget.

Dette kan bl.a. ske ved, at betalingen fastsættes pr. arbejdstime.

En anden mulig betalingsform er betaling pr. møde, hvor størrelsen afhænger af det gennemsnitlige tidsforbrug pr. møde. Heri indgår tidsforbrug til såvel møde, mødeforberedelse som andet arbejde i forbindelse med udvalgsarbejdet.

I andre tilfælde kan betalingen fastsættes som et beløb pr. sag, kendelse e.l. på grundlag af oplysninger om gennemsnitligt tidsforbrug til sagsbehandling mv.

I tilfælde, hvor udvalgsarbejdet er af en sådan karakter, at de nævnte betalingsformer forekommer uhensigtsmæssige, kan betalingen ske i form af et månedligt eller årligt vederlag.

De forskellige betalingsformer kan eventuelt kombineres.

Hvervsministeriet skal sikre dokumentation for fastsættelsen af vederlagets størrelse og form, herunder de hensyn, der har ligget bag fastsættelsen samt eventuelle senere justeringer.

10.13.4.4. Regulering

Betalingen kan fastsættes som et grundbeløb (niveau 31/3 2012), der procentreguleres. Herved sikres, at betalingen følger lønudviklingen inden for staten. Procentreguleringens størrelse fremgår af Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt.

10.13.4.5. Tidsbegrænset fastsættelse

Undertiden kan det være vanskeligt at vurdere arbejdets omfang i et nyetableret organ. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at fastsætte betalingen for en periode og derefter tage betalingens størrelse op til fornyet vurdering.

10.13.4.6. Ferie