10.13.4.1. Hvem kan få særskilt vederlag?

Hvervsministeriet skal foretage en konkret og individuel vurdering af, om og hvilke af det kollegiale organs medlemmer der kan modtage særskilt vederlag i henhold til Fmst. cirk.  4/7 2013 om betaling til medlemmer af kollegiale organer i staten.

Ikke-statsansatte kan få særskilt vederlag, medmindre de er udpeget til fortrinsvis at varetage organisationsinteresser, politiske interesser e.l. Hvis de er udpeget af en interesseorganisation e.l. eller efter indstilling fra en sådan, må det som udgangspunkt antages, at de er udpeget til at varetage organisationsinteresser, jf. cirkulærets § 8. I særlige tilfælde kan denne forhåndsformodning anses for afkræftet, eksempler herpå er nævnt i cirkulærets § 8, stk. 3.

Ansatte på selvejeområdet og i folkekirken anses for at være ikke-statsansatte og kan derfor få særskilt vederlag, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Der skal således ikke længere indgås aftaler om ydelse af tillæg til forskere og undervisere ved universiteter mv. for varetagelse af hverv i kollegiale organer i staten, jf. dog afsnit 10.13.8 om overgangsbestemmelser.

Folketingsmedlemmer kan ikke få særskilt vederlag, hvis de i udvalget repræsenterer Folketinget og udfører arbejde af lovforberedende karakter.

Statsansatte kan kun få særskilt vederlag, hvis ansættelsesmyndigheden ud fra ansættelsesretlige kriterier vurderer, at hvervet ikke kan kræves udført som led i de pågældendes ansættelsesforhold i staten, eller at dette undtagelsesvis ikke er hensigtsmæssigt. Ved vurderingen kan ansættelsesmyndigheden bl.a. lægge vægt på om den pågældende ud fra stillingsindhold og arbejdsopgaver ville kunne være blevet pålagt at udføre hvervet som led i tjenesten.

Betaling for varetagelse af hverv, der sker som led i en statsansats ansættelsesforhold, herunder eventuel godtgørelse for over-/merarbejde, skal ske efter den overenskomst eller aftale, den ansatte er omfattet af, jf. afsnit 10.13.3.

Betaling til dommere for varetagelse af hverv i kollegiale organer i staten sker ligeledes efter de almindelige regler om aflønning i ansættelsesforholdet i staten. Hvis en dommer ikke kan pålægges at varetage hvervet som led i sit ansættelsesforhold, kan vedkommende få særskilt vederlag efter reglerne herom. Betalingens størrelse og form fastsættes af hvervsministeriet efter forudgående forhandling med Den Danske Dommerforening, men der indgås ikke aftale med Den Danske Dommerforening herom.