8.3. Tjenestefrihed i forbindelse med uddannelse
De generelle regler om tjenestefrihed i forbindelse med uddannelse findes i:
- Bekg. 543 14/9 1988 om tjenestefrihed med hel eller delvis løn til uddannelsesformål for tjenestemænd i staten og folkekirkenog
- Fmst.cirk. 8/3 1990 om tjenestefrihed med hel eller delvis løn til uddannelsesformål for overenskomstansatte i staten.
Reglerne er identiske, idet cirkulæret henviser til bekendtgørelsen. Hovedindholdet er, at vedkommende minister eller den, der bemyndiges dertil, efter ansøgning kan give en ansat tjenestefrihed med hel eller delvis løn til uddannelsesformål. Ansættelsesmyndigheden kan herudover helt eller delvis afholde kursusudgifter og udgifter til ophold og befordring efter de regler, der gælder for tjenesterejser.
Uddannelsesformålet skal være af interesse for ansættelsesmyndigheden.
De nærmere regler om vilkår under tjenestefrihed til uddannelse er beskrevet i PAV kap. 26.
8.3.1. Uddannelsescirkulæret fra 1971
Ud over de ovenfor nævnte regelsæt gælder Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæsens cirk. skriv. 23/6 1971 om deltagelse i uddannelseskurser for det i staten og folkekirken ansatte personale (uddannelsescirkulæret). Cirkulæreskrivelsen giver en særlig mulighed for at give tjenestefrihed til og afholde udgifter i forbindelse med kurser, hvori der også indgår forhold af organisationsmæssig art.
Efter uddannelsescirkulæret bør ansættelsesmyndighederne - medmindre vægtige tjenstlige hensyn taler imod - imødekomme ansøgninger om tjenestefrihed med løn til de såkaldte blandede kurser, dvs. kurser, der ud over egentlig uddannelse også omfatter forhold af rent organisationsmæssig art, specielt når det drejer sig om tillidsrepræsentanter og ansøgningen kommer fra den forhandlingsberettigede organisation.
Udgangspunktet er derfor, at ansøgninger af denne karakter bør behandles med velvilje. Det udelukker dog ikke, at ansættelsesmyndigheden foretager en konkret vurdering af de enkelte ansøgninger - herunder en vurdering af, om det egentlige uddannelsesmæssige indhold har et rimeligt omfang, også set i forhold til kursets samlede tidsmæssige udstrækning, samt en vurdering af relevansen af kursusindholdet for den specifikke deltager (har den pågældende fx allerede været på andre kurser med tilsvarende fagligt indhold).