22.2.1. Personkreds
Reglerne om hjemflytningstillæg er fastsat ved Fmst. cirk. 30/10 1992 om hjemflytningstillæg mellem Finansministeriet og centralorganisationerne.
Reglerne anvendes for alle ansatte.
Hjemflytningstillæg ydes, når en medarbejder hjemkaldes efter at have været udsendt til tjeneste i udlandet for en fastlagt periode af mindst et års varighed, jf. aftalen om hjemflytningstillæg § 1.
Det er en forudsætning for at få hjemflytningstillæg, at den ansatte under sin tjeneste i udlandet har modtaget udetillæg. Hjemflytningstillæg kan ikke ydes til ansatte, der under tjeneste i udlandet har modtaget udstationeringsgodtgørelse efter tjenesterejsereglerne, selv om udstationeringen har varet i mere end et år.