4.6.3. Procedure ved en overenskomststridig arbejdsstandsning

4.6.3.1. Indberetning

Hvis medarbejdere på en institution iværksætter en overenskomststridig arbejdsstandsning (herunder fagligt møde), skal der ske indberetning til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, jf. Fmst. cirk. 5/10 2000 om Indberetning af overenskomststridige arbejdsstandsninger og kollektive overtrædelser. Indberetningen skal ske telefonisk og umiddelbart efter, at arbejdsstandsningen er konstateret. Så hurtigt som muligt derefter foretages skriftlig indberetning til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen på medst@medst.dk, så den arbejdsretlige behandling af sagen kan sættes i gang. Til indberetning skal anvendes skema til indberetning af overenskomststridige arbejdsnedlæggelser . Dette elektroniske skema skal anvendes i stedet for det skema, der er optaget som bilag i Fmst. cirk. 5/10 2000 om Indberetning af overenskomststridige arbejdsstandsninger og kollektive overtrædelser.

Samtidig med indberetningen skal der udarbejdes lister over deltagerne i arbejdsstandsningen. Hertil anvendes navneliste over deltagere i arbejdsstandsningen. Dette elektroniske skema skal anvendes i stedet for det skema, der er optaget som bilag i Fmst. cirk. 5/10 2000 om Indberetning af overenskomststridige arbejdsstandsninger og kollektive overtrædelser. Navnelisterne skal kun indsendes, hvis Medarbejder- og Kompetencestyrelsen anmoder om det.

Det er vigtigt, at Medarbejder- og Kompetencestyrelsen til stadighed holdes underrettet om enhver ændring i situationen under konflikten.

For så vidt angår indberetning af tjenestemænds arbejdsnedlæggelser henvises til PAV kap. 29.

4.6.3.2. Ledelsens orientering af de ansatte

Ledelsen bør tage kontakt til tillidsrepræsentanten for gennem denne at orientere medarbejderne om, at ledelsen anser arbejdsstandsningen for overenskomststridig. Dette er ikke mindst vigtigt, når der er tale om fagligt møde eller anden kortvarig arbejdsstandsning. Herved undgås, at der senere opstår tvivl om ledelsens indstilling til de stedfundne begivenheder.

4.6.3.3. Organisationsansvar

Hvis den indberettende myndighed mener, at der er grundlag for, at Finansministeriet i Arbejdsretten eller under voldgiftsbehandlingen gør gældende, at der foreligger organisationsansvar, skal dette fremgå af indberetningen, og eventuel skriftlig dokumentation skal vedlægges, jf. afsnit 4.6.6.

4.6.3.4. Fællesmøde/mæglingsmøde

Med henblik på indkaldelse til fællesmøde vil Medarbejder- og Kompetencestyrelsen umiddelbart efter at have modtaget indberetningen kontakte vedkommende hovedorganisation(er) eller, hvis der ikke er nogen hovedorganisation, eller (central)organisationen ikke er medlem af hovedorganisationen, (central)organisationen med henblik på at aftale et fællesmøde. Det bemærkes, at hovedorganisationen/(central)organisationen også skal orienteres, selv om arbejdet er genoptaget inden et fællesmøde. På Akademikernes område afholdes ikke fællesmøde, men mæglingsmøde.

Parterne i fællesmødet/mæglingsmødet er Finansministeriet og den institution, hvor der er arbejdsstandsning, samt den modstående hovedorganisation og/eller den (central)organisation, der er forhandlingsberettiget for de strejkende.

Fællesmøde eller mæglingsmøde afholdes senest dagen efter arbejdsstandsningens iværksættelse. Er arbejdet genoptaget forinden, aflyses mødet.

Ved påstand om systematisk aktion, jf. afsnit 4.6.3.7, afholdes dog altid fællesmøde/mæglingsmøde. Hvis der på en fredag iværksættes arbejdsstandsning på en institution, der har lukket den følgende lørdag og søndag, kan fællesmødet/mæglingsmødet udskydes til om mandagen.

Finansministeriet har indgået aftale med LO og FTF (nu FH) om effektivisering af konflikthåndteringen. Der er blandt andet aftalt tidspunkter for afholdelse af fællesmøder.

Formålet med fællesmødet/mæglingsmødet er at klarlægge årsagen til arbejdsstandsningen og at få arbejdet genoptaget snarest.

Erkender (hoved)organisationen eller centralorganisationen under mødet, at arbejdsstandsningen er overenskomststridig, giver den tilsagn om at pålægge de strejkende at genoptage arbejdet straks og senest ved normal arbejdstids begyndelse den følgende dag.

 

4.6.3.5. Orientering

Efter fællesmødet/mæglingsmødet vil det være naturligt at lade tillidsrepræsentanten give medarbejderne en kort orientering (15-20 min.) om det afholdte møde og opfordringen herfra.

4.6.3.6. Arbejdet normaliseres

Institutionen indberetter til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, om arbejdet er blevet normaliseret i henhold til det givne tilsagn. I bekræftende fald vil sagen normalt være afsluttet. De strejkende skal i så fald trækkes i løn og vil som hovedregel ikke blive pålagt bod, medmindre det godtgøres, at der er tale om en systematisk aktion.

4.6.3.7. Systematisk aktion

Selv om arbejdet genoptages i overensstemmelse med tilsagnet ved fællesmødet/mæglingsmødet, kan der være grundlag for at køre sagen videre, nemlig hvis arbejdsnedlæggelsen er et led i en systematisk aktion. En sådan er kendetegnet ved mindst to overenskomstbrud (fx to arbejdsstandsninger eller en arbejdsstandsning og en arbejdsvægring), og at det er den samme gruppe medarbejdere, der aktionerer på samme arbejdsplads, samt at aktionerne har samme formål og ikke kan betegnes som spontane. Når disse betingelser er opfyldt, foreligger en systematisk aktion, hvilket indebærer, at de overenskomststridige forhold kan medføre bodsansvar, uanset at ingen af dem isoleret set eller tilsammen har varet mere end to dage.

Det skal dog bemærkes, at forudsætningen om samme arbejdsplads også kan være opfyldt i tilfælde, fx hvor arbejdsstandsningen finder sted inden for en virksomhed med et landsdækkende filialnet.
Hvis den myndighed, der indberetter en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, mener, at arbejdsnedlæggelsen er et led i en systematisk aktion, bør dette fremgå af indberetningen og ledsages af evt. skriftlig dokumentation til brug for Finansministeriets stillingtagen til sagens eventuelle indbringelse for Arbejdsretten/voldgift.

4.6.3.8. Arbejdet normaliseres ikke

Fortsætter arbejdsstandsningen efter fællesmødet/mæglingsmødet, vil Finansministeriet fremsende et klageskrift til Arbejdsretten med anmodning om, at sagen behandles som en hastesag, dvs. inden for en uge. På akademikerområdet tages skridt til nedsættelse af en faglig voldgift.

Finansministeriet har indgået aftale med LO og FTF (nu FH) om retningslinjer for hurtigere behandling af sager i Arbejdsretten. Der er blandt andet aftalt frister for, hvornår hovedorganisationen skal modtage klageskrift i sager, der ønskes hastebehandlet.

4.6.3.9. Arbejdsretten

På mødet i Arbejdsretten vil de strejkende sædvanligvis få et pålæg om at normalisere arbejdet.

Genoptages arbejdet i overensstemmelse med pålægget, udskydes fastsættelse af bod til et senere retsmøde, hvor de strejkende kan blive idømt en normalbod.

Hvis arbejdet ikke genoptages i overensstemmelse med pålægget, vil det normalt medføre skærpet bod. Sagen behandles fortsat som en hastesag, og et nyt forberedende retsmøde i retten berammes. Her vil retsformanden opfordre de strejkende til straks at normalisere arbejdet. Herefter vil sagen gå til domsforhandling ved Arbejdsretten, medmindre parterne indgår forlig.

4.6.3.10. Faglig voldgift

Ved arbejdsstandsninger, der ifølge overenskomst eller hovedaftale (fx i akademikerhovedaftalen) skal afgøres ved faglig voldgift, følges tilsvarende procedure som oplistet i afsnit 4.6.3.1.- 4.6.3.8.

4.6.3.11. Navnelister

Til brug ved Arbejdsrettens, henholdsvis voldgiftsrettens afgørelse af sager om arbejdsstandsninger skal institutionen udarbejde lister over de strejkende med angivelse af navn og antallet af timer og minutter pr. strejkedag, jf. navneliste over deltagere i arbejdsstandsningen. Dette elektroniske skema skal anvendes i stedet for det skema, der er optaget som bilag i Fmst. cirk. 5/10 2000 om Indberetning af overenskomststridige arbejdsstandsninger og kollektive overtrædelser.

Da der ved det andet forberedende møde i Arbejdsretten kan blive truffet afgørelse om bodsansvaret, skal listerne foreligge i god tid forud herfor.

Listerne skal omfatte navnene på alle, der har deltaget i arbejdsstandsningen, og det er op til organisationen at gøre gældende, hvis listerne også omfatter ikke-medlemmer.

Medarbejdere, der forud for arbejdsstandsningens start har påbegyndt et lovligt fravær, anses ikke for omfattet af arbejdsstandsningen under dette fravær.