4.6.2.3. Arbejdsgiverens overenskomstbrud

Fra arbejdsgiverside kan overenskomstbrud forekomme i form af underbetaling i forhold til gældende overenskomst. Ofte kan dette problem være mere sammensat, fordi der kan herske uenighed mellem overenskomstparterne om, hvad den rigtige aflønning er. Hvis organisationen hævder, at arbejdsgiverens udbetaling indebærer et overenskomstbrud, må en mægling eller en faglig voldgift afgøre, hvad der er den korrekte fortolkning af overenskomsten og dermed den korrekte aflønning.