24.7.1. Sygefraværsstatistik
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen udarbejder en sygefraværsstatistik, som offentliggøres én gang om året på Medarbejder- og Kompetencestyrelsens hjemmeside.
Statistikken er baseret på tal fra Statens – BI-ISOLA, hvor arbejdsgivere i staten kan sammenligne sygefraværet i egen institution med sygefraværet i andre statslige institutioner. ISOLA giver desuden mulighed for at se fraværsoplysninger på individniveau for egne ansatte. Sygefraværsanalyser i ISOLA opdateres kvartalsvis på baggrund af institutionernes indberetninger.
Indberetningen til sygefraværsstatistikken skal suppleres med oplysninger om delvis sygemelding i form af nedsat tid eller fritagelse for visse arbejdsopgaver, jf. Fmst. cirk. 25/9 2018 om indberetning af oplysninger om fravær samt afholdelse af særlige feriedage.