12.2. Tjenestemænd mfl.

Det traditionelle tjenestemandslønsystem med lønrammer og skalatrin bliver som hovedregel kun anvendt for tjenestemænd eller tjenestemandslignende ansatte, der er forblevet på gamle lønsystemer.

De nye lønsystemer for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte er generelt opbygget med lønniveauer - typisk basislønninger - udtrykt i kroner, dvs. uden henvisning til det hidtidige skalatrinsystem.

Fornyelsen af lønsystemet for tjenestemandsansatte chefer mv. (defineret som ansatte i lønramme 35 og derover) er dog som hovedprincip sket inden for rammerne af det gamle tjenestemandslønsystem, dvs. at disse stillinger fortsat henføres til en lønramme, jf. i øvrigt PAV kap.13.

12.2.1. Lønsystemets opbygning

12.2.1.1. Regelgrundlag

Det lønsystem, der gælder for tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår, er fastsat i en aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne, Fmst. cirk. 10/01 2023 om aftale om justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 2021 (lønjusteringsaftalen), der fornys som led i de generelle forhandlinger.

12.2.1.2. Lønramme/løntrin/skalatrin

Lønsystemet består af en lønskala med 56 skalatrin. På grundlag af disse skalatrin er der opbygget i alt 43 lønrammer. Lønrammerne 41, 42 og 42+ (skalatrin 54, 55 og 55+) kan dog normalt kun anvendes til individuel klassificering/omklassificering af visse særlige stillinger.

En lønramme består af ét eller flere løntrin. Lønnen på de enkelte løntrin inden for lønrammen angives ved skalatrinnet. Lønrammerne 33-42+ består hver kun af ét løntrin (skalatrin 46-55+). De øvrige lønrammer består af 2-6 løntrin. Disse lønrammer overlapper i et vist omfang hinanden. Fx består lønramme 5 af skalatrinene 9, 10, 11, 12, 13 og 14 og lønramme 6 af skalatrinene 11, 12, 13, 14 og 15. En oversigt over lønsystemets opbygning på lønrammer, løntrin og skalatrin er medtaget som bilag 1a til Fmst. cirk. 10/01 2023 om aftale om justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 2021 (lønjusteringsaftalen).

12.2.1.3. Tidlønsystem

Lønsystemet er et tidlønsystem. Det vil sige, at lønnen ydes for en tidsmæssigt og ikke en præstationsmæssigt afgrænset arbejdsindsats. Der er dog mulighed for at supplere lønsystemet med lokale aftaler om resultatløn, jf. PAV kap. 10.

12.2.2. Klassificering

12.2.2.1. Lønramme

En række tjenestemandsstillinger er klassificeret i én bestemt lønramme, og tjenestemanden gennemløber normalt lønrammen således, at den pågældende begynder på første løntrin og for hver to års ansættelse (lønanciennitet) oprykkes til næste løntrin til og med sluttrinnet i lønrammen.

For konkrete stillinger eller grupper af stillinger kan der dog være fastsat afvigende lønforløb, fx

automatisk oprykning til en højere lønramme efter to år på sluttrin i en lavere lønramme
begyndelsesløn på et højere løntrin end det første løntrin i lønrammen
oprykning til næste løntrin efter et eller tre år på løntrinnet
overspringelse af et eller flere løntrin i lønrammen.

12.2.2.2. Klassificeringstillæg

Ud over den løn, der er fastsat for den enkelte lønramme/skalatrin, kan der til nogle stillinger være knyttet særlige tillæg (klassificeringstillæg).

Mulighederne for at yde tillæg af lokallønspuljerne beskrives i afsnit 12.3.2.4., og mulighederne for at yde tillæg af cheflønspuljerne i PAV kap. 13.

12.2.2.3. Stedtillægsområder

På skalatrinene 1-41 er lønnen geografisk differentieret efter, hvilken kommune tjenestestedet er placeret i. Kommunerne er inddelt i seks stedtillægsområder. Fordelingen af kommunerne på stedtillægsområder fremgår af bilag 1 b til Fmst. cirk. 10/01 2023 om aftale om justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 2021 (lønjusteringsaftalen).

En tjenestemand hører under det stedtillægsområde, hvor pågældende har fast tjenestested. Har tjenestemanden ikke et fast tjenestested, er det bopælskommunen, der er afgørende for, hvilket stedtillægsområde tjenestemanden hører under. Hvis en tjenestemand har to eller flere tjenestesteder, der ikke ligger i samme stedtillægsområde, fastsættes lønnen efter kommunen med den højeste stedtillægssats.

Hvis en tjenestemand forflyttes til et andet stedtillægsområde, ændres satsen med virkning fra flyttetidspunktet.

Hvis en institution flytter til et lavere stedtillægsområde, kan institutionens ledelse og de stedlige tillidsrepræsentanter indgå aftale om ydelse af et midlertidigt udligningstillæg, jf. lønjusteringsaftalen.

Udligningstillægget ydes som et personligt tillæg, der udgør forskellen mellem skalalønnen i det hidtidige stedtillægsområde og skalalønnen i det nye stedtillægsområde på tidspunktet, hvor institutionen flyttes.

Da det er hensigten, at den ansatte efter en overgangsperiode skal have den løn, der svarer til det lavere stedtillægsområde, aftrappes udligningstillægget med enhver fremtidig lønstigning.

Bestemmelsen i lønjusteringsaftalen om udligningstillæg gælder for tjenestemænd samt - via et protokollat til lønjusteringsaftalen - tillige for tjenestemandslignende ansatte og for overenskomstansatte, der aflønnes efter tjenestemændenes skalatrinsordning, og som er omfattet af en overenskomst indgået mellem Finansministeriet og OAO-S, CO10 eller LC. Tilsvarende gælder for overenskomster, der er indgået efter bemyndigelse fra ovennævnte parter.

I forbindelse med regeringens udspil "Bedre balance" og den heraf følgende flytning af en række statslige institutioner har Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen (nu Medarbejder- og Kompetencestyrelsen) og centralorganisationerne indgået en aftale om udligningstillæg, jf. Fmst. cirk. 13/1 2016 om aftale om udligningstillæg i forbindelse med den tidligere regeringens udspil "Bedre balance". Aftalen indebærer, at ansatte, hvis løn inden for samme overenskomst, organisations- eller lønaftale er geografisk bestemt, og som ved institutionens hele eller delvise flytning til et sted, hvor den geografisk bestemte løn er lavere end lønnen inden flytningen, ydes et tillæg til udligning af forskellen. Udligningstillægget aftrappes med enhver fremtidig lønstigning jf. Fmst. cirk. 22/12 2017 om udligningstillæg i forbindelse med geografisk flytning af institutioner.

12.2.2.4. Pensionsgivende løn

Den pensionsgivende løn fastsættes i henhold til § 5 i Lbekg. 510 18/05 2017 om tjenestemandspension (tjenestemandspensionsloven) af finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet, se mere herom i PAV kap. 34.

12.2.2.5. Tillæg med særlig begrundelse

Den løn, der er fastsat for en stilling (lønramme/skalatrin + eventuelt klassificeringstillæg), udgør lønnen ved fuldtidsbeskæftigelse - uden hensyntagen til de omstændigheder, hvorunder arbejdet udføres.

Herudover findes en række tillæg, der ydes for særlige arbejdsmæssige forpligtelser. Der kan fx være tale om tillæg for overarbejde, rådighedstjeneste samt tillæg for ubekvem arbejdstid (natpenge mv.), jf. PAV kap. 19. Til visse stillinger i lønramme 38-42+ ydes der efter konkret aftale mellem Finansministeriet og den relevante centralorganisation et såkaldt topcheftillæg, jf. PAV kap. 13.

12.2.3. Sondringen mellem klassificering og omklassificering

Grundlæggende skelnes der mellem klassificering (lønfastsættelse for en nyoprettet stilling), og omklassificering (lønændring for en bestående stilling), jf. Fmst. cirk. 26/4 1995 om klassificering og omklassificering.

Denne sondring er væsentlig, fordi lønfastsættelsen for nye stillinger ikke skal finansieres af puljemidler, mens lønændringer for bestående stillinger skal puljefinansieres.

Aftaler om klassificering og omklassificering af enkeltstillinger til lønramme 36 og derunder indgås mellem det pågældende ministerium (eller den, ministeriet bemyndiger hertil) og den forhandlingsberettigede centralorganisation (eller den, organisationen bemyndiger hertil). Finansministeriet forudsætter, at ministeriet videredelegerer kompetencen til styrelser/institutioner, der herefter selv kan indgå aftale med organisationen, jf. Fmst. cirk. 26/4 1995 om klassificering og omklassificering.

12.2.3.1. Ny stilling

For at der kan være tale om en ny stilling, skal følgende forudsætninger typisk være opfyldt: Stillingen besættes efter offentligt opslag, og der er tale om helt nye eller en omfattende udvidelse af eksisterende opgaver eller en organisatorisk ændring, hvor der etableres en ny funktion.

Den nye opgave/den omfattende udvidelse af eksisterende opgaver skal være knyttet til et bestemt tidspunkt. Hvis det ikke er muligt at fastslå en bestemt dato, fx fordi ændringen har fundet sted over en længere periode ("glidende udvikling"), er der ikke tale om en ny stilling, og en eventuel lønændring skal følge reglerne om omklassificering.

Sondringen mellem klassificering og omklassificering er nærmere beskrevet i kap. 4 i Finansministeriets vejledning om decentrale klassificeringer.

12.2.3.2. Stillingsbeskrivelse

Såvel klassificering som omklassificering bør ske på grundlag af en stillingsbeskrivelse, hvoraf de funktionsmæssige og personlige forhold, der tillægges betydning for lønfastsættelsen/lønændringen, klart fremgår.

Der er ikke faste regler for udarbejdelse af stillingsbeskrivelser. Indholdet afhænger blandt andet af, hvilken personalekategori der er tale om.

Følgende faktorer bør dog normalt indgå:

De væsentligste arbejdsopgaver,
Det ansvar, der er knyttet til stillingen, herunder beskrivelse af ansvar i forhold til nærmest foresatte og nærmest underordnede,
Den lønmæssige indplacering af nærmest foresatte,
Eventuel arbejdsledelse og i givet fald for hvilket personale, dettes antal samt lønmæssige placering,
Særlige uddannelses- eller erfaringskrav og
Krav om særlige personlige egenskaber.

12.2.4. Klassificeringsproceduren

Proceduren for klassificering af en tjenestemandsstilling afhænger af, om der er tale om:

Stillinger, der er optaget på friliste
Stillinger, der ikke er optaget på friliste

Visse stillinger er optaget på friliste, dvs. at stillingen er klassificeret på forhånd. Det drejer sig om visse almindeligt forekommende og veldefinerede stillinger ved konkrete institutioner. Frilisterne forudsættes ajourført i de respektive ministerier og styrelser.

Hvis den nyoprettede stilling er optaget på friliste, skal den relevante centralorganisation blot underrettes om stillingsoprettelsen. For stillinger i lønramme 35 og 36 skal centralorganisationen samtidig underrettes om den heraf følgende opskrivning af cheflønspuljen.

Hvis stillingen på frilisten er markeret med "*", kan organisationen inden for en frist af tre uger gøre indsigelse mod anvendelse af frilisten. I så fald skal der optages forhandling med organisationen om stillingens klassificering.

Hvis en nyoprettet stilling ikke er optaget på friliste, skal stillingen klassificeres ved aftale med den relevante centralorganisation.

Ministeriet/styrelsen fremsender forslag om stillingens klassificering til centralorganisationen. For stillinger, der er omfattet af lokallønsordningen, angives såvel lønramme som et eventuelt særligt tillæg.

Det vil ofte fremskynde forhandlingsforløbet, hvis forslaget vedlægges stillingsbeskrivelse, organisationsdiagram o.l., jf. afsnit 12.2.3.2.

Hvis der er tvivl om, hvilken centralorganisation der har forhandlingsretten for en stilling, sendes forslaget til CFU.

Centralorganisationen kan inden for en frist på tre uger gøre indsigelse mod den foreslåede klassificering. Hvis centralorganisationen gør indsigelse, skal ministeriet/styrelsen optage særskilt forhandling med organisationen. Har organisationen derimod ikke reageret i løbet af de tre uger, er stillingen klassificeret som foreslået.

12.2.5. Omklassificeringsproceduren

Bestående stillingers klassificering kan ændres ved aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Der skelnes mellem:

Individuelle omklassificeringer
Gruppevise omklassificeringer

12.2.5.1. Individuel omklassificering

Ved individuel omklassificering forstås en omklassificering, der vedrører én bestemt stilling.

Omklassificeringen kan være enten stillingsbestemt eller personlig.

Stillingsbestemte omklassificeringer forudsætter, at der er sket varige og væsentlige ændringer i stillingsindholdet. Personlige omklassificeringer sker på baggrund af de konkrete forhold for den aktuelle stillingsindehaver. Ved ledighed besættes stillingen på de oprindelige lønvilkår.

Udgifter til omklassificering afholdes for så vidt angår enkeltstillinger i lønramme 1-34 af lokallønspuljen og for så vidt angår stillinger i lønramme 35 og 36 af cheflønspuljen. Udgifter til omklassificering fra lønramme 34 og derunder til lønramme 35 og 36 afholdes af lokallønspuljen.

Aftale om omklassificering af enkeltstillinger til lønramme 36 og derunder indgås mellem det pågældende ministerium (eller den, ministeriet bemyndiger hertil) og den forhandlingsberettigede centralorganisation (eller den, organisationen bemyndiger hertil). Finansministeriet forudsætter, at ministeriet videredelegerer kompetencen til styrelser/institutioner, der herefter selv kan indgå aftale med organisationen.

Fremgangsmåden er nærmere beskrevet i vejledningen om lokalløn og chefløn.

12.2.5.2. Gruppevise omklassificeringer

Gruppevise omklassificeringer omfatter et antal stillinger af samme kategori enten inden for et bestemt område eller inden for staten som helhed.

Aftaler om gruppevise omklassificeringer indgås mellem Finansministeriet og den pågældende centralorganisation, medmindre der foreligger særskilt bemyndigelse fra en eller begge parter. De gruppevise omklassificeringer finansieres af centrale puljemidler.

Der kan også - i begrænset omfang - indgås decentrale aftaler om gruppevise omklassificeringer finansieret af lokallønspuljen. Det er en forudsætning, at omklassificeringerne omfatter personalegrupper, der kun findes inden for det pågældende ministerområde.

I særlige tilfælde kan der dog indgås decentral aftale om gruppevise omklassificeringer af personalekategorier, som også findes inden for andre ministerområder. Det forudsætter imidlertid, at arbejdets særlige karakter, særlig efter- og videreuddannelse eller specifikke kvalifikationer kan begrunde det. Afgrænsningen kan ske på grundlag af en individuel vurdering af de personer, der indgår i den gruppe, som ønskes omklassificeret.

Adgangen til at indgå decentrale aftaler om gruppevise omklassificeringer omfatter dog ikke stillinger i lønramme 35 og 36. Sådanne aftaler skal altid indgås mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede centralorganisation.